Notat i forbindelse med Bygningskultur Danmarks foretræde for Folke-

tingets kulturudvalg den 17. marts 2010 med henblik på yderligere kva-

lificering af L93 lovforslag om ændring af bygningsfredningsloven.

Bygningskultur Danmark er en paraplyorganisation, der repræsenterer 30 orga-nisationer og institutioner, der alle arbejder for at højne bevidstheden hos be-folkningen om vores bygningskultur. Bygningskultur Danmark har de sidste 10år arbejdet for en ny ændret frednings- og bevaringslovgivning.Når Bygningskultur Danmark har bedt om foretræde, er det i et forsøg på atkvalificere det foreliggende lovforslag ved at gøre opmærksom på især tre pro-blemstillinger, som ligger

alle

medlemmer under paraplyen på sinde – og som vimener mangler i lovforslaget.Det drejer sig om:1den

planlagte fredningsgennemgang og etablering af et gradueret fred-

ningssystem.

2at, der savnes en klarere lovgivning vedrørende beskyttelse af

helhe-

der/bygningssammenhænge,

af de

fredede bygningers omgivelser

og af

sigtelinjer.

3de

bevaringsværdige bygninger,

både i byerne og på landet, samt byg-ningsmiljøer begge steder.Ad 1Alle er enige i, at den planlagte gennemgang af de fredede bygninger med be-skrivelse af de bærende fredningsværdier principielt er et godt værktøj i denfremtidige administration af bygningerne og til formidling af bygningerne overforejerne og brugerne.Det forudsætter imidlertid en grundig gennemgang af hver enkelt bygning. Ogda vi ved, hvor mange dage, det tager at lave en fredningsindstilling, når enbygning skal nyfredes, er vi bekymret for at de 16.5 mio. kr., der er afsat, ikkeer tilstrækkelige. Vi ønsker ikke en overfladisk gennemgang.

et gradueret fredningssystem på en nem og pædagoisk måde kan formidleden enkelte bygnings fredningsværdi overfor omverdenen. De frededebygninger er ikke alle lige umistelige, og det kan man formidle ved at giveden et A eller f. eks. et C.et gradueret fredningssystem vil åbne mulighed for at kunne frede bygnin-ger, som efter de nuværende regler ikke lever op til kriterierne for en fred-ning. En genopretningsplan vil med tiden kunne løfte den op i højere kate-gorier.et gradueret fredningssystem vil kunne medvirke til at begrænse antallet afaffredninger ved den kommende fredningsgennemgang. Bygningen klassi-ficeres i en lavere kategori og efter genopretning rykker den op i en højerekategori.

Hvis man har en meget velbevaret klimaskærm, men derimod et svækket interi-ør, vil man kunne give klimaskærmen og interiøret hver sin karakter.Den situation gør sig især gældende for mange tidligere B-fredninger og vil kun-ne redde mange bygninger og bygningsforløb fra affredning.I den fremtidige administration af bygningerne vil det for myndigheden være enlettelse at vide, at man især skal koncentrere sig om det ydre.Vi mener ikke en affredning af disse bygninger, vil være en god ide. De er oftevæsentlige for et bymiljø, og erfaringen har vist, at kun fredningsinstrumentetbeskytter dem. Selv en bevarende lokalplan er ikke nogen garanti for, at byg-ningerne bevares.Ad 2Problemstillingen vedrørende den nuværende lovgivnings manglende mulighedfor at kunne beskytte/frede omgivelser til fredede bygninger – også selv omdisse omgivelser ikke har selvstændige fredningsværdier.Det er ligeledes et stort problem, at loven ikke hjemler mulighed for at fredehelheder. Hvis man i dag f.eks. vil frede et herregårdsmiljø eller et landsbymiljø,er det ifølge bygningsfredningsloven ikke muligt at frede de bygninger i miljøet,der ikke er værdige til fredning – også selv om de er af stor betydning for for-ståelsen af hele miljøet.Vi vil gerne, at udvalget lægger pres på ministeren, for at han supplerer lovfors-laget med en mulighed for at beskytte helheder og omgivelser.Ad 3Endelig er det af allerstørste betydning, at alle de kommuner, der endnu ikkehar registreret deres bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer – både ibyerne og i landdistrikterne, pålægges at gøre dette samt at indskrive dem ikommuneplanen. Mange kommuner har hverken udpeget bevaringsværdige

bygninger eller for den sags skyld udpeget dem i kommuneplanen, sådan sombekendtgørelse nr. 838 af 3. Oktober 2002 pålægger dem at gøre det.De tre problemstillinger, jeg her har gjort opmærksom på, er som alleredenævnt problemstillinger, vi i Bygningskultur Danmark har kunnet samles om, ogsom vi er enige i vil opkvalificere det foreliggende lovforslag.

Bygningskultur Danmarks medlemmer:

Bygnings Frednings Foreningen, BYFOForeningen StråtagDanske Godser og HerregårdeFødevarer og LandbrugEjendomsforeningen DanmarkForeningen Bevaringsværdige BygningerLandsbyggefondenDanske Slotte og HerregårdeLandsforeningen for Bygnings- og LandskabskulturForeningen til Hovedstadens ForskønnelseAkademisk ArkitektforeningSkibsbevaringsfondenSelskabet for ArkitekturhistorieLejernes LandsorganisationRektorkollegiet Københavns UniversitetDet Danske HaveselskabDocomomoDansk ByggeriHåndværksrådetOdense Tekniske SkoleKøbenhavns Tekniske SkoleMUROTrælasthandlerunionenByggematerialebrancenForsvarets BygningstjenesteBygherreforeningenGrundejernes InvesteringsfondNy Carlsberg FondenBestsellerfonden

Folketingets Kulturudvalg.