L 93 - 2009-10 - Bilag 11: Henvendelse af 22/2-10 fra Foreningen Straatag

Tak fordi vi har fået lov til at komme og redegøre for vore synspunkter.Foreningen Straatag blev stiftet i 1996 og har siden været i konstant vækst og nu blandt de trestørste ”bygningskulturforeninger” i landet med næsten 1200 medlemmer.Vi virker for at fremme forståelsen for bygningskulturens betydning generelt og i særdeleshed forden truede bygningskultur i landsbyerne og i det åbne land, og vi samarbejder herom medLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Byfo og Bygningskultur Danmark.Foreningen indsendte i oktober sit høringssvar til kulturministeriet. Synspunkterne i dette er på defleste områder sammenfaldende med de andre foreningers, men der er dog nogle punkter, hvor viføler behov for at understrege nogle særlige problemstillinger og mulige løsninger på disse.

Den planlagte fredningsgennemgangVi finder det vigtigt her at understrege de fredede bygningers betydning som en fortælling omdanskernes liv og virke gennem århundreder, en fortælling, som både handler om magtens, elitensog den jævne danskers historie. Her skal der være plads til rådhuset, herregården, bondegården,vindmøllen, byhuset på Christianshavn, funkisvillaen o.s.v., og når man skal forstå andelstiden, harkommende generationer også brug for at se, hvordan et andelsmejeri så ud. For ret få årtier sidenhavde vi flere tusinde. Nu er de borte eller ændret til ukendelighed, bortset fra nogle få, og kun 4 erbeskyttet af bygningsfredningsloven. Også disse fire er overgået til andre funktioner – eller tomme,men deres symbolværdi og funktion som markører i landskabet er usvækket. Ogsåkøbstadshavnenes store pakhusbygninger er ombyggede til kulturhuse, hoteller o.s.v.. De er ikkemere kornmagasiner, men de er ikke desto mindre stadig umistelige elementer i vore havnemiljøer.Vi hilser naturligvis velkommen, at den fredede bygningsmasse gennemgås og registreres medhenblik på en grundig og præcis beskrivelse af bygningernes bærende fredningsværdier, samt atejerne modtager råd og vejledning gennem udarbejdelse af vejledende handleplaner.Gennemgangen måikkehave til hensigt at ”finde fem fejl” og derefter ophæve fredningen. Det kanvi godt frygte!

Nogle gange kan fredningsværdierne være det arkitektoniske udtryk, hvor det måske er retunderordnet, hvad der er inden i, andre gange kan kulturhistorien være det vigtigste. Undertidenkan det være sjældenheden, eller det enestående på egnen. Vi mener så, at dette også kunne givemulighed for at knytte den økonomiske støtte til netop de kvaliteter, som har begrundet fredningen.Er en bygning fredet på grund af dens ydre, kan skattefradragsretten for vedligeholdelsen såledesknyttes til den. Er fredningsværdierne præciserede, vil det ikke medføre nogen administrativbelastning. Som reglerne er i dag, kan ejeren af en fredet bygning jo heller ikke medtageudgifter tilemhætte, hårde hvidevarer etc. i de fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.I andre fredede bygninger kan de interiørmæssige værdier være så høje, at der skal brugeshåndsmedede søm etc., og så skal økonomien naturligvis følge dette.Vi mener at samfundet på denne måde kan udnytte den i øvrigt alt for beskedne støtte tilbygningskulturen på en langt mere effektiv måde, så vi får reddet mere bygningskultur for detsamme beløb.Samfundets støtte til bygningskulturenVi mener at ”forfald-pr– år-ordningen” er et velfungerende og rimeligt redskab til administration afden skattefradragsmæssige del af støtten til bygningskulturen. Men vi finder støtten heltutilstrækkelig, og reelt voldsomt udhulet gennem det sidste årti. Det må ikke glemmes, atbygningsfredningen er erstatningsfri, og at samfundet derfor har en moralsk forpligtelse til atkompensere ejeren for indgrebet i ejendomsretten. Det er jo samfundet, der erklærer bygninger forumistelige og derfor freder dem.Også de afsatte ressourcer til Kulturarvsstyrelsen er helt utilstrækkelige, hvilket set fra borgersidemedfører en ofte urimelig lang sagsbehandlingstid.

De bevaringsværdige bygningerVi ved naturligvis, at kommunernes økonomi de fleste steder er yderst anstrengt, men alligevel erder – også mindre kommuner – der kan finde penge til at fortsætte kommuneatlasarbejdet i de”tillagte” kommuner, eksempelvis Nyborg og Svendborg.Vi finder det bydende nødvendigt, at alle kommuner foretager en registrering af deres vigtigstekulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger, som skal med i kommuneplanerne. Vi tror at det kangøres mere rationelt – og derved billigere – ved at lade være med at spilde kræfter på SAVE-vurderede bygninger med en karakter på dårligere end 4. Specielt i de betrængte landdistrikter erde bevaringsværdige bygningers situation dybt alvorlig.LanddistrikterneI det hele taget er landdistrikterne et uhyggeligt stort problem. Det er en dybt tragisk ende på en 5tusinde år gammel landbrugskultur, hvis kulturmiljøer og bygninger i dag hænger i det yderste afneglene.

Igennem vel 5 årtier har astronomiske beløb fundet vej til byerne igennem en nødvendig bysanering,men tiden burde nu være inde til at tage hånd om landdistrikterne og deres bygningsværdier.Meget ”skrammel” bør ryddes af vejen, og nogle landsbyer bør afvikles med alt, hvad dette ordindebærer. Men der findes også en masse umistelige kvaliteter, både i form af enkeltbygninger ogkulturmiljøer .Landskabet skal ikke tømmes for huse og mennesker! Det er derfor bydende nødvendigt atkvaliteten sættes i højsædet, både til glæde for nutiden og fremtiden.