1. ÆndringsforslagDet Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 16. december 2009 og var til 1. behandling den 26. januar 2010.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænk-ning den 8. april 2010. Lovforslaget var til 2. behandling den 13. april 2010, hvorefter det blev hen-vist til fornyet behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2møder.Skriftlige henvendelserUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget skriftlige henvendelser fra:Finans og Leasing,Finansrådet ogBjarne Astrup Jensen.Justitsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.SpørgsmålUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 5 spørgsmål til justitsministe-ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.5 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænk-ningen.3. Indstillinger og politiske bemærkninger<>

Et [...]tal (RV ..) udtaler som baggrund for ændringsforslaget, at lovforslagets § 16 stk. 1, i den fo-reslåede form er uden faglig mening og ikke afspejler indholdet af den matematiske formel, som derhenvises til i stk. 2 og i lovens bilag. Den i lovforslaget foreslåede formulering stammer fra en di-rekte forkert oversættelse af direktivets engelsksprogede tekst. Ændringsforslaget repræsenterer enkorrekt oversættelse.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for til-lægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikkeadgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 1Af etmindretal(RV), tiltrådt af <>:1)I den undernr. 10foreslåede affattelse af § 16, affattes stk. 1, således:»De årlige omkostninger i procent er den rentesats, der anvendt som diskonteringsrente giversamme nutidsværdi af debitors tilbagebetalingsydelser som de af debitor modtagne låneydelser. Deårlige omkostninger i procent svarer til låneaftalens effektive debitorrente.«[Korrektion]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 91Bilagsnr.1920212223Spm.nr.19202122TitelBetænkning afgivet den 8. april 2010Henvendelse af 9/4-10 fra Finans og LeasingHenvendelse af 4/3-10 fra Bjarne Astrup JensenHenvendelse af 13/4-10 fra Finansrådet1. udkast til tillægsbetænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 91TitelSpm. om kommentar til henvendelse af 9/4-10 fra Finans og Leasing,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 4/3-10 fra Bjarne Astrup Jen-sen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 13/4-10 fra Finansrådet, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om forbrugerdirektivets artikel 24, hvorefter medlemsstaterneskal sikre, at der findes egnede effektive procedure for udenretlig bi-læggelse af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler, er underimple-menteret, når der i lovforslaget henvises til retsmægling, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om vil ministeren vil se på muligheden for at indføre en formfor mærkningsordning, der vil kunne give forbrugerne et vink om dengrad af risiko, der kan være ved de enkelte låntyper, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

5 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 19:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. april 2010 fra Finans og Leasing, jf. L 91 - bilag20.Svar:Finans og Leasing anfører i henvendelsen, at definitionen af kassekredit i den foreslåede § 4, nr. 4,i lov om kreditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne til denne be-stemmelse kan give anledning til en forkert fortolkning af begrebet.Finans og Leasing anfører i den forbindelse, at man – ifølge oplysninger fra den europæiske bran-cheforening Eurofinas – i andre lande på baggrund af navnlig den engelske udgave af forbrugerkre-ditdirektivet er af den opfattelse, at begrebet kassekredit alene angår overtræksmulighed knyttet tilforbrugerens lønkonto i modsætning til kontokort- eller kreditkortordninger, der ikke er knyttet di-rekte til forbrugerens lønkonto.Justitsministeriet kan oplyse, at definitionen af kassekredit i den foreslåede § 4, nr. 4, i lov omkreditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, er en ordret gengivelse af direktivets artikel 3,litra d. Bestemmelsen har følgende ordlyd:»4) Kassekredit: En udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed foren forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.«Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende:»Den foreslåede § 4 indeholder definitioner af de centrale begreber, der anvendes i kreditaftalelo-ven…Nr. 4,der definerer begrebet kassekredit, svarer til forbrugerkreditdirektivets artikel 3, litra d. De-finitionen af kassekredit indebærer, at begrebet i kreditaftaleloven vil have en bredere betydningend det traditionelle danske begreb, idet eksempelvis også visse former for kontokort vil kunne fal-de ind under definitionen. En kassekredit efter den foreslåede§ 4, nr. 4,vil således have en rækkelighedspunkter med en kreditaftale med variabelt lånebeløb efter den gældende § 10 i kreditaftale-loven.«Justitsministeriet finder, at den omhandlede bestemmelse og bemærkningerne hertil ikke kan giveanledning til en fortolkning, der ikke er i overensstemmelse med direktivet.Justitsministeriet er således ikke enig med Finans og Leasing i, at begrebet kassekredit alene om-fatter en overtræksmulighed knyttet til forbrugerens lønkonto. Der er således efter Justitsministeri-ets opfattelse ikke holdepunkter i direktivet eller i øvrigt for at antage, at begrebet »current ac-count«, der i den engelske sprogversion er anvendt i direktivets artikel 3 litra d, og som i den danskesprogversion af direktivet defineres som »løbende konto«, alene skulle dække over forbrugerenslønkonto.Det er dog samtidig væsentlig at bemærke, at det ikke følger af hverken den foreslåede bestem-melse eller bemærkningerne hertil, at alle kontokortordninger pr. automatik omfattes af definitio-nen.

Vurderingen af, om en bestemt kontokortordning omfattes af definitionen af en kassekredit i di-rektivets artikel 3, litra d, og § 4, nr. 4, i lov om kreditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.3, må bero på en konkret vurdering af den enkelte kreditaftale, hvor det afgørende er, om kreditgi-veren ved en udtrykkelig kreditaftale herom stiller midler til rådighed for en forbruger, som oversti-ger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.Konsekvensen af, at en bestemt kontokortordning er omfattet af definitionen på en kassekredit, erbl.a., at de årlige omkostninger i procent (ÅOP) skal beregnes på baggrund af de antagelser, somder gælder for kassekreditter. Dette medfører, at de årlige omkostninger i procent (ÅOP) for denpågældende kontokortordning kan sammenlignes direkte med opgørelsen af de årlige omkostningeri procent (ÅOP) forbundet med en traditionel kassekredit.Spørgsmål 20:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. marts 2010 fra Bjarne Astrup Jensen, jf. L 91 -bilag 21.Svar:Bjarne Astrup Jensen anfører i henvendelsen bl.a., at den foreslåede § 16, stk. 1 og 2, i lov omkreditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, sprogligt ikke giver mening.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede affattelse af de omhandlede bestemmelsersvarer til forbrugerkreditdirektivets artikel 19, stk. 1, således som bestemmelsen er formuleret i dendanske udgave af direktivet.Justitsministeriet finder, at hensynet til en korrekt gennemførelse af direktivet medfører, at direk-tivets formulering for så vidt angår de årlige omkostninger i procent bør fastholdes.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det af bemærkningerne til § 16, stk. 1 og 2, i lov om kre-ditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, bl.a. fremgår, at de årlige omkostninger define-res som nutidsværdien på årsbasis af alle fremtidige eller eksisterende forpligtelser i form af udnyt-tede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger, der er aftalt mellem kreditgiveren ogforbrugeren, og at dette indholdsmæssigt svarer til den gældende definition. Det fremgår endvidere,at de årlige omkostninger i procent skal beregnes ud fra den matematiske formel, der indgår i detforeslåede bilag 1 til loven, og at formlen er matematisk identisk med den formel, der findes i dethidtil gældende bilag til kreditaftaleloven.Bjarne Astrup Jensen anfører endvidere i henvendelsen, at det i relation til variabelt forrentede lå-neaftaler er i modstrid med formålet om forbrugerbeskyttelse at forudsætte, at de markedsforhold,som gælder på tidspunktet for aftalens indgåelse, fortsætter uforandret gennem hele lånets løbetid.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelserne om udregning af de årlige omkostningeri procent, jf. den foreslåede § 16 og bilag 1 i lov om kreditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1,nr. 10 og 27, gennemfører forbrugerkreditdirektivets artikel 19 og bilag 1, der bygger på totalhar-monisering, hvilket vil sige, at der ikke nationalt kan fastsættes regler, der afviger fra direktivetsordning.Spørgsmål 21:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. april 2010 fra Finansrådet, jf. L 91 - bilag 22.Svar:Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 19 vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 22:Ministeren bedes vurdere, om forbrugerkreditdirektivets artikel 24, hvorefter medlemsstaterneskal sikre, at der findes egnede effektive procedurer for udenretslig bilæggelse af forbrugertvistervedrørende kreditaftaler, er underimplementeret, når der i lovforslaget henvises til retsmægling. Iforlængelsen heraf bedes det oplyst, om ministeren er bekendt med andre lande, der har implemen-teret denne bestemmelse på samme måde som der lægges op til i lovforslaget, og hvilke lande der igivet fald har gjort dette.Svar:Efter forbrugerkreditdirektivets artikel 24 skal medlemsstaterne sikre, at der findes egnede, effek-tive procedurer for udenretslig bilæggelse af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler, hvor det errelevant ved anvendelse af eksisterende organer.Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger om,hvordan andre lande har gennemført direktivets artikel 24.Som det fremgår af pkt. 2.17 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er Justitsministerietenig med arbejdsgruppens flertal i, at de eksisterende muligheder for at indbringe klager for klage-og ankenævn samt muligheden for retsmægling opfylder direktivets krav om udenretslig bilæggelseaf tvister. I langt de fleste sager har forbrugerne således mulighed for at indbringe sager vedrørendeovertrædelse af kreditaftaleloven for Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævnet eller Forbru-gerklagenævnet. For så vidt angår sager disse nævn ikke kan behandle, er der endvidere mulighedfor at benytte den landsdækkende ordning med retsmægling.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet, at der allerede i dag findes egnede, effektiveprocedurer for udenretslig bilæggelse af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler i overensstemmel-se med forbrugerkreditdirektivets artikel 24, og at der således ikke er tale om »underimplemente-ring« af den omhandlede bestemmelse.Spørgsmål 23:Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen vil ministeren da se på muligheden for at indføre en form formærkningsordning, der vil kunne give forbrugerne et vink om den grad af risiko, der kan være vedde enkelte låntyper?Svar:Det fremgår af den foreslåede § 14 a i lov om markedsføring, som affattet ved lovforslagets § 2,nr. 3, at enhver markedsføring af kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser vedrørendeomkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde oplysninger om bl.a. debitorren-ten, det samlede kreditbeløb, de årlige omkostninger i procent (ÅOP), kreditaftalens løbetid og detsamlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og raternes størrelse.Det fremgår endvidere af den foreslåede § 7 a, stk. 1, i lov om kreditaftaler, som affattet ved lov-forslagets § 1, nr. 7, at kreditgiveren før en forbruger bindes af et kredittilbud, skal give forbrugerende oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes en in-formeret beslutning om indgåelsen af en kreditaftale.De oplysninger, som forbrugeren efter den nævnte bestemmelse bl.a. skal oplyses om, er debitor-renten, herunder betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten, og oplysning om følgerneaf manglende betalinger.

Efter den foreslåede § 7 a, stk. 8, i lov om kreditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7,skal kreditgiveren desuden give forbrugeren fyldestgørende forklaringer, således at forbrugeren er istand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes behov og finansiellesituation.Dette skal, hvor det er relevant, ske ved at forklare de oplysninger, der skal gives forud for aftale-indgåelsen, og ved at forklare de foreslåede produkters vigtigste karakteristika og de specifikkekonsekvenser, disse produkter kan få for forbrugeren, herunder konsekvenserne af forbrugerensbetalingsmisligholdelse.De nævnte bestemmelser varetager efter Justitsministeriets opfattelse på en hensigtsmæssig mådehensynet til, at forbrugeren, før en kreditaftale indgås, bliver informeret om de vigtigste karakteri-stika ved det kreditprodukt, som forbrugeren bliver tilbudt, herunder en mulighed for forbrugerenfor at vurdere risikoen ved det pågældende kreditprodukt.Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at overveje en mærkningsordning.