KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om

markedsføring

(Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet) (L 91)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Betænkning 1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet(herefter betænkningen), der er afgivet af Arbejdsgruppen om gennemfø-relse af forbrugerkreditdirektivet (herefter arbejdsgruppen), har væretsendt i høring hos de myndigheder og organisationer mv., der er nævnt ipkt. 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstols-

styrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Advokatrådet, Danske Ad-

vokater, Syddansk Universitet, Retspolitisk Forening, Datatilsynet,

DI – Organisation for erhvervslivet, Forbrugerrådet, Finansrådet,

Dansk Kredit Råd, Finans og Leasing, Debitor Registret, Experian

og American Express.

Justitsministeriet har endvidere modtaget et fælles høringssvar fra

Realkreditrådet

Realkreditforeningen.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Udformningen af lovforslaget

Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Lovforslaget svarer med enkelte ændringer af redaktionel karakter til be-tænkningens lovudkast.I lovforslagets § 1, nr. 21, er der i forhold til lovudkastet tilføjet en kon-sekvensrettelse af forbrugeraftalelovens § 38, nr. 1, som følge af lovfor-slagets § 1, nr. 17.

3. Høringssvarene

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstols-

styrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening og Syddansk Universitet

haringen bemærkninger.

3.1. Generelle bemærkninger

DI - Organisation for erhvervslivet

støtter forbrugerkreditdirektivetsprincip om fuldstændig harmonisering af forbrugerbeskyttelsesreglernemed henblik på at give forbrugerne samme høje grad af beskyttelse i heleEU. Det sikrer efter DI’s opfattelse et velfungerende indre marked oglige konkurrencevilkår.

Retspolitisk Forening

finder, at forbrugerkreditdirektivet har et højt be-skyttelsesniveau, og foreningen forholder sig navnlig positivt til reglerneom forbrugerens fortrydelsesret, og Retspolitisk Forening finder, at det erhensigtsmæssigt, at arbejdsgruppen i vidt omfang har tilstræbt en ensartetregulering af alle kreditaftaler.

Advokatrådet

bemærker, at implementering efter arbejdsgruppens for-slag i vidt omfang vil ske ved, at ordlyden af bestemmelser i direktivetindføjes i bestemmelser i dansk lovgivning. Dette gør i et vist omfangden nye lovgivning mindre brugervenlig, ligesom der i nogle tilfældebruges nye ord for begreber, der allerede findes i dansk sprogbrug.Forbrugerkreditdirektivet er et teknisk kompliceret totalharmoniserings-direktiv, og arbejdsgruppen har fundet, at hensynet til at sikre en korrektgennemførelse af direktivet taler for, at definitioner og begreber beskri-ves i overensstemmelse med direktivets sprogbrug. Justitsministeriet erenig heri, og der er i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lov-forslaget redegjort uddybende for forståelsen af lovens centrale begre-ber.2

3.2. Kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom

Det er

Finansrådets

principielle holdning, at regler svarende til forbru-gerkreditdirektivet ikke bør gælde for kreditaftaler sikret ved pant i fastejendom (som er undtaget fra direktivets anvendelsesområde).

Realkre-

ditrådet

Realkreditforeningen

er også imod, at kreditaftaler sikretved pant i fast ejendom bliver omfattet af regler svarende til direktivet,og det anføres desuden, at realkreditlån i dag er omfattet af en velfunge-rende international selvregulering i ”Voluntary Code of Conduct on Pre-contractual Information for Home Loans”.Lån sikret ved pant i fast ejendom er i dag omfattet af kreditaftalelovensalmindelige regler, og pantsætning af fast ejendom i forbindelse medejendomskøb er blandt almindelige forbrugeres største økonomiske di-spositioner med et stort informationsbehov. Hvis kreditaftaler med sik-kerhed i fast ejendom som noget nyt bliver generelt undtaget fra de direk-tivbestemte regler for andre kreditaftaler, vil det medføre en ringere for-brugerbeskyttelse. Den frivillige adfærdskodeks fjerner ikke i sig selv be-hovet for en regulering, der ikke ved aftale kan fraviges til skade for for-brugerne.Konkurrencehensyn og hensynet til forbrugerne taler også for, at dersom udgangspunkt bør gælde de samme regler for alle kreditaftaler, bl.a.idet lån mod sikkerhed i fast ejendom i praksis ikke kun ydes med henblikpå erhvervelse af fast ejendom, men også som lån til forbrug, hvor låne-ne udbydes i direkte konkurrence med andre lån m.v.

3.2.1. Fortrydelsesret for fastforrentede kreditaftaler, der er sikret

ved pant i fast ejendom, men ikke er realkreditlån

Finansrådet

anfører bl.a., at en 14-dages fortrydelsesret vil udgøre etsærligt problem i forhold til fastforrentede lån med pant i fast ejendom pågrund af muligheden for at spekulere i renteudviklingen. Finansrådet fo-reslår derfor, at der for disse lån gennemføres en undtagelse fra fortrydel-sesretten svarende til den, som arbejdsgruppen foreslår for så vidt angåralle obligationsbaserede lån.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

støtter Finansrådets forslag.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med arbejdsgruppens for-slag en undtagelse fra fortrydelsesretten for så vidt angår lån sikret vedpant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.Risikoen for spekulation og tab for kreditgiver ved brug af fortrydelses-retten gør sig for så vidt gældende i forhold til alle fastforrentede lån,uanset om de er sikret ved pant i fast ejendom eller ved pant i andre akti-ver eller ydes mod anden eller ingen sikkerhed. Direktivet giver imidler-tid ikke mulighed for generelt at undtage fastforrentede lån fra fortrydel-sesretten, og en undtagelse kun for fastforrentede lån sikret ved pant ifast ejendom vil derfor være uhensigtsmæssig ud fra konkurrencehensynog vil kunne skabe en tilskyndelse for långiver til at betinge sig pant i fastejendom for at undgå fortrydelsesretten.

3.3. Kreditaftaler, der indgås på baggrund af forbrugerens mislig-

holdelse af en aftale, der ikke er en kreditaftale

Danske Advokater

finder, at der bør være en specifik undtagelse i lovenfor kreditaftaler, der indgås med en forbruger efter en fordrings overgi-velse til inkasso.Justitsministeriet finder, at direktivet, der som ovenfor nævnt er et total-harmoniseringsdirektiv, giver mulighed for at fastsætte en undtagelsesom foreslået af Danske Advokater.Justitsministeriet skal imidlertid bemærke, at der i forslaget til kreditaf-talelovens § 3, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, findes en undtagel-se fra lovens anvendelsesområde for kreditaftaler, som vedrører hen-stand uden omkostninger med betalingen af en eksisterende gæld. Efterdenne bestemmelse er det ikke et krav, at der er tale om henstand i for-hold til en bestående kreditaftale. Undtagelsen vil, hvis betingelserne eropfyldt, kunne finde anvendelse på et forlig på baggrund af f.eks. en mis-ligholdt købsaftale.

3.4. Kreditvurdering, rådgivning og ansvarlig långivning

Datatilsynet

bemærker, at indhentning af kreditoplysninger ved kredit-oplysningsbureauer skal ske under iagttagelse af de almindelige behand-lingsregler i persondatalovens kapitel 4, herunder persondatalovens § 5om, hvor længe personoplysninger må opbevares. Datatilsynet anførerendvidere, at persondatalovens § 41, stk. 3, skal iagttages, når der gives4

underretning om afslag på baggrund af søgning i en database. Efter dennebestemmelse skal der træffes de fornødne tekniske og organisatoriskesikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligttilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uved-kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lo-ven.Som anført af Datatilsynet finder de almindelige regler i persondatalo-ven anvendelse ved siden af kreditaftaleloven.

3.4.1. Adgang til yderligere oplysninger til brug for kreditvurdering

Finans og Leasing, Dansk Kredit Råd, Debitor Registret

Experian

har anført, at adgang til offentlige registre som f.eks. SKAT’s e-indkomstregister og fogedretternes oplysninger om debitorers insolvens-erklæringer vil give kreditgivere bedre muligheder for at foretage kredit-vurderinger.

Danske Advokater

har anført, at kreditgivere og advokater,der varetagers kreditorers interesser, bør have adgang til fogedretternesoplysninger om debitorers insolvenserklæringer.

Experian

anfører end-videre, at bedre muligheder for at udveksle finansielle oplysninger omkunder ville forbedre mulighederne for at foretage kreditvurderinger.Forbrugerkreditdirektivets artikel 8 og 9 vedrørende kreditgiveres vur-dering af kreditværdighed medfører efter Justitsministeriets opfattelseikke nogen forpligtelse for medlemsstaterne til at give kreditgiverne øgetadgang til offentlige registre eller til udveksling af oplysninger om for-brugeres økonomiske forhold.Persondataloven, der gennemfører direktiv 95/46/EF, fastsætter sammenmed de eventuelle særregler, der måtte gælde for de pågældende regi-stre, rammerne for videregivelse af personoplysninger fra registre. Ju-stitsministeriet finder, at de gældende regler i persondataloven på enhensigtsmæssig måde afbalancerer hensynet til beskyttelsen af de regi-strerede personers privatliv over for hensynet til dataudveksling medhenblik på f.eks. kreditværdighedsvurdering.

3.4.2. Forbud mod indgåelse af kreditaftaler, der står i misforhold til

forbrugerens økonomi

Forbrugerrådet

foreslår, at der indføres et forbud mod, at en kreditgiverindgår kreditaftaler, der står i misforhold til kundens økonomi. Forbru-5

gerrådet har i den forbindelse henvist til bestemmelsen i § 21 i bekendt-gørelsen om god skik for finansielle virksomheder, hvoraf det fremgår, atet penge- eller realkreditinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån modkaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistensøkonomi.En kreditgiver vil normalt lide tab ved at indgå kreditaftaler, som lånta-gerne ikke har nogen mulighed for at opfylde. Et forbud som foreslået afForbrugerrådet vil endvidere være vanskeligt at afgrænse, og en uklarregel herom vil kunne påvirke mulighederne for at opnå kredit negativttil skade for forbrugerne. Lovforslaget indeholder derfor ikke en regelom et sådant forbud.

3.4.3. Ajourføring af finansielle oplysninger ved ændring af det sam-

lede kreditbeløb

Finansrådet

kritiserer arbejdsgruppens forslag, hvorefter kreditgiverenskal ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om for-brugeren, hvis kreditgiveren og forbrugeren bliver enige om at ændre detsamlede kreditbeløb. Finansrådet finder, at bestemmelsen ikke har nogetformål ved en nedsættelse af det samlede kreditbeløb.Forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 2, forpligter bl.a. medlemssta-terne til at sikre, at kreditgiveren, hvis parterne bliver enige om at ændredet samlede kreditbeløb efter kreditaftalens indgåelse, ajourfører de fi-nansielle oplysninger, som kreditgiveren råder over om forbrugeren. Be-stemmelsen skal ses i lyset af præambelbetragtning nr. 26 i direktivet,hvoraf det bl.a. fremgår, at kreditgivere med henblik på at kontrollereden enkelte forbrugers kreditværdighed bør kunne anvende ikke blot op-lysninger, som forbrugeren har givet i forbindelse med forberedelsen afden pågældende kreditaftale, men også oplysninger, der er givet under etlængerevarende forretningsforhold. Reglen bygger endvidere på total-harmonisering, således at der ikke er mulighed for at fravige reglen.

3.4.4. Underretning ved afslag på baggrund af opslag i en database

Datatilsynet

har anmodet om, at forholdet til persondatalovens regler omoplysningspligt over for registrerede personer beskrives i bemærkninger-ne til forslaget.

Justitsministeriet har i overensstemmelse med Datatilsynets forslag tilfø-jet i bemærkningerne, at de foreslåede bestemmelser ikke begrænser denregistreredes rettigheder i henhold til persondatalovens generelle regler,idet pligten til at give oplysning om afslag efter forslaget til § 7 c supple-res af persondatalovens generelle regler, bl.a. reglerne om oplysnings-pligt i persondatalovens §§ 28 og 29.

3.4.5. Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler

Forbrugerrådet

foreslår, at der indføres en betænkningstid på 24 timer iforbindelse med optagelse af SMS-lån og tilsvarende kreditaftaler.I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, der omhandler kreditgive-rens oplysningspligt forud for indgåelsen af en kreditaftale, er det forud-sat, at forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udleveredeoplysninger, inden der indgås en bindende aftale. Endvidere medførerforslaget til kreditaftalelovens § 19, at der indføres en generel 14-dagesfortrydelsesret for forbrugeren ved indgåelse af kreditaftaler, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 12.Justitsministeriet finder, at disse regler på en fleksibel og hensigtsmæssigmåde varetager hensynet til, at forbrugerne skal have mulighed for atsætte sig ind i aftalens vilkår og konsekvenser.

3.5. Markedsføring af kreditaftaler

DI - Organisation for erhvervslivet, Dansk Kredit Råd

Finans og

Leasing

anfører, at der er behov for at samordne prisskiltningsreglernemed de regler, som arbejdsgruppen foreslår indsat i kreditaftaleloven.Det anføres endvidere, at det bør sikres, at de nye regler kan træde i kraftsamtidigt. Herudover har Dansk Kredit Råd anført, at brancheforeninger-ne bør inddrages i dette arbejde.Som nævnt i pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget harFinanstilsynet tilkendegivet, at tilsynet i begyndelsen af 2010 forventer atkunne sende en revideret udgave af prisoplysningsbekendtgørelsen (be-kendtgørelse nr. 44/2006 om information til forbrugere om priser m.v. ipengeinstitutter) i høring, og at Forbrugerstyrelsen vil revidere skilt-ningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 193/2007 om information tilforbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser).7

Finanstilsynet har supplerende bl.a. oplyst, at revisionen af prisoplys-ningsbekendtgørelsen vil foregå i tæt samarbejde med Forbrugerstyrel-sen, således at der sikres sammenhæng med reglerne i skiltningsbekendt-gørelsen. Finanstilsynet oplyser endvidere, at udarbejdelse af de pågæl-dende bekendtgørelser vil ske i tæt samarbejde med relevante organisa-tioner mv.

3.6. Information til forbrugeren

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet

Dansk Kredit

Råd

finder, at de mange oplysninger, der skal gives til kunderne, medfø-rer en uhensigtsmæssig overinformation og slører gennemsigtigheden forkunderne. På den baggrund opfordrer Finansrådet, Realkreditrådet ogRealkreditforeningen til, at der snarest iværksættes en analyse af reglerneom informationsmateriale til forbrugerne på området og af grænseflader-ne mellem reglerne med henblik på at vurdere behovet for at forbedresamspillet mellem reglerne.Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet vil gennemgå det gældende bilag 2 igod skik-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 965/2009 om god skik forfinansielle virksomheder) med henblik på at vurdere, om der kan skabesen bedre koordinering med de oplysningsforpligtelser, der følger af lov-forslaget. Finanstilsynet har i den forbindelse anført, at det er centraltfor denne vurdering at sikre, at kunderne fortsat får den nødvendige råd-givning, og samtidig at undgå uønsket dobbelt- eller overinformation.Udarbejdelse af eventuelle ændringer i god skik-bekendtgørelsen vil bli-ve foretaget i tæt samarbejde med relevante organisationer mv.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

ønsker, at realkreditinstitut-terne i stedet for lovforslagets bilag 2 kan vælge at anvende det informa-tionsbilag, der findes til ”Voluntary Code of Conduct on PrecontractualInformation for Home Loans”, og som i dag bruges af realkreditinstitut-terne.Justitsministeriet har fundet, at hensynet til forbrugernes muligheder forat kunne sammenligne forskellige kredittilbud på tværs af lånetyperumiddelbart taler imod dette forslag.

Forbrugerrådet

foreslår, at det fastsættes, at kreditgivere ikke må krævebetaling for oplysninger, som kreditgiveren efter direktivet har pligt til atgive. Forbrugerrådet anfører, at det af § 42, stk. 1, i lov om betalingstje-8

nester følger, at udbydere ikke kan opkræve gebyrer for at levere de op-lysninger, som den pågældende er forpligtet til at levere.Lovforslagets § 1, nr. 5, indebærer, at bl.a. bestemmelserne om oplys-ningspligt i forslaget til §§ 7 a-10 ikke vil kunne fraviges ved aftale tilskade for forbrugeren, hverken før eller efter indgåelsen af kreditaftalen.Hverken efter den gældende lov eller lovforslaget er der hjemmel til, aten kreditgiver kan kræve betaling for opfyldelse af de lovbestemte for-pligtelser.

3.7. Overtræk

Finansrådet

finder ikke, at det i forbrugerkreditdirektivets artikel 18, dergennemføres ved forslaget til § 8 b (lovforslaget § 1, nr. 8) kan indfortol-kes, at bankerne ved udlevering af f.eks. dankort eller tilmelding til Beta-lingsservice giver kunden ”tilladelse” til at overtrække en indlånskonto.Finansrådet anfører, at når kreditgiver i forbindelse med oprettelse af enindlånskonto pålægges en informationspligt om konsekvensen af et over-træk, signalerer dette, at et overtræk er tilladt. Finansrådet har endvidereanført, at udgangspunktet for indlånskonti er, at disse ikke må overtræk-kes, hvilket Finansrådets medlemmer ønsker, at der ikke bliver skabttvivl om. Finansrådet finder desuden, at det ikke kan være hensigten meddirektivet at ændre på det karakteristiske for indlånskonti. Finansrådetforeslår, at dette afspejles i bemærkningerne til lovforslaget.Lovforslaget indebærer ikke, at indlånskonti skal kunne overtrækkes, ogder ændres ikke ved kreditgivers adgang til at gøre det klart for forbru-geren, at en indlånskonto ikke må overtrækkes.Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.15 er Ju-stitsministeriet enig med arbejdsgruppens flertal, som vurderer, at detfølger af direktivet, at hvis der i tilknytning il en konto er udstedt beta-lings-/kreditkort eller chckhæfte, der giver mulighed for, at kontoen kanovertrækkes, eller hvis der f.eks. gennem tilmelding til Betalingsserviceuden forudgående aftale vil kunne gennemføres transaktioner, som derikke er dækning for på kontoen, vil kontoen i artiklens forstand give mu-lighed for, at forbrugeren kan overtrække kontoen, og dermed vil aftalenvære omfattet af artiklen om pligt til at oplyse om konsekvensen af etovertræk.

3.8. Orientering via kontoudtog ved kassekreditter

Finansrådet

anfører, at den fortolkning af begrebet kontoudtog, derfremgår af bemærkningerne til forslaget til kreditaftalelovens § 10 i ar-bejdsgruppens lovudkast, ikke er i overensstemmelse med det, der er lagttil grund ved gennemførelsen af betalingstjenestedirektivet (2007/64/EF)i betalingstjenestelovens § 53, stk. 2.Forslaget til kreditaftalelovens § 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, svarer tilforbrugerkreditdirektivets artikel 12, hvoraf bl.a. fremgår, at forbrugerenved kassekreditter jævnligt skal orienteres ved kontoudtog på papir ellerandet varigt medium om en række forhold, der er nærmere angivet i for-slaget til § 10, stk. 2. Efter stk. 2 skal kreditgiveren bl.a. give oplysningom den periode, kontoudtoget dækker, og om saldoen på det forudgåendekontoudtog og dettes dato.Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, kandet derfor ikke anses for tilstrækkeligt, at forbrugeren eksempelvis vianetbank selv kan danne et kontoudtog, men et automatisk dannet konto-udtog, der er tilgængeligt via forbrugerens netbank, vil være i overens-stemmelse med stk. 1, hvis det indeholder de krævede oplysninger.Betalingstjenestelovens § 53, stk. 2, gennemfører art. 47, stk. 2, i beta-lingstjenestedirektivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv2007/64/EF). Bestemmelsen kræver ikke, at der skal udsendes kontoud-tog, idet det med kunden kan aftales, at oplysninger skal ”meddeles ellerstilles til rådighed” mindst én gang om måneden og på en måde, som gørdet muligt for betaleren at lagre og gengive oplysninger uændret. Af be-mærkningerne til § 53, stk. 2 i betalingstjenesteloven fremgår bl.a., atoplysninger om betalerens transaktioner f.eks. kan være tilgængelige pånetbank eller kan fremsendes til betaleren i form af et månedligt konto-udtog.Der er således tale om forskellige ordninger efter de to regelsæt.

3.9. Årlige omkostninger i procent

3.9.1. Beregning af årlige omkostninger i procent

Finansrådet

finder, at der i lovforslagets bemærkninger bør redegøresfor, hvad der skal forestås ved ”en aftalt indikator” i forslaget til bilag 1,pkt. 4, nr. 10.10

Justitsministeriet er enig, og bemærkningerne til lovforslaget indeholderen sådan redegørelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

har anført, at forsikrings-præmien for en brandforsikring ikke bør indgå i beregningen af de årligeomkostninger i procent. Det anføres bl.a., at det ikke på tidspunktet forkredittilbuddets afgivelse vil være muligt at vide, hvad brandforsikringenkoster.Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til § 4, stk. 1, nr. 7, jf. lov-forslagets § 1, nr. 3, at forsikringspræmier – uanset om der er tale om enforsikring, der skal tjene til sikkerhed for kredittens tilbagebetaling –som udgangspunkt skal medregnes i de samlede kreditomkostninger, hvistegning af en forsikring er en betingelse for at opnå kreditten eller for atopnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser. Det gælder dogikke, hvis kreditgiveren ikke har kendskab til forsikringspræmiens stør-relse, jf. de nævnte bemærkninger til bestemmelsen.

3.9.2. Loft over årlige omkostninger i procent

Forbrugerrådet

foreslår, at der indføres et loft over de årlige omkost-ninger i procent (ÅOP).Økonomi- og Erhvervsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der ge-nerelt skal se på markedet for forbrugslån, herunder erfaringer fra andrelande vedrørende loft over ÅOP. Justitsministeriet finder det rigtigst iførste omgang at afvente udfaldet af arbejdsgruppens overvejelser.

3.10. Adgangen til at foretage renteændringer

Finans og Leasing

finder, at finansieringsselskaber bør sidestilles medbanker i forhold til mulighederne for at foretage rente- og gebyrændrin-ger.

Dansk Kredit Råd

støtter Finans og Leasings forslag.

Forbrugerrådet

kritiserer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter ogkreditinstitutter foreslås undtaget fra en bestemmelse om, at det i kredit-aftalen alene kan aftales, at renten helt eller delvis skal variere med stør-relsen af Nationalbankens diskonto eller lignende forhold, som kreditgi-veren er uden indflydelse på, jf. forslaget til § 8, stk. 6 og 7 (lovforslagets§ 1, nr. 8).11

De pågældende bestemmelser viderefører indholdsmæssigt uændret dengældende kreditaftalelovs § 15, stk. 2 og 3. Af det pågældende lovfors-lags bemærkninger til den gældende kreditaftalelov fremgår, at undta-gelsen for de nævnte finansielle virksomheder i kreditaftalelovens § 15,stk. 2, er begrundet i, at de efter lovgivningen er undergivet særligt til-syn, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, sp. 2068.Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det særlige tilsyn med pen-geinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter kan begrunde enanden regulering af adgangen til at regulere rente og kreditomkostnin-ger.Det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med pengeinstitutter, realkreditin-stitutter og kreditinstitutter. Dette sker bl.a. ved inspektioner, hvor tilsy-net påser, at de finansielle virksomheder overholder den finansielle lov-givning, herunder bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksom-heder. Af bekendtgørelsens § 6, stk. 3, fremgår, at vilkår om ændringer iløbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skalindeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og ikkemå give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretageændringer.

3.11. Forslag om ændring af retsplejeloven, så digitale låneaftaler

kan håndhæves ved retten

Finans og Leasing

foreslår, at retsplejeloven ændres, så digitale lånedo-kumenter fremover kan tvangsfuldbyrdes. Finans og Leasing henviser iden forbindelse bl.a. til, at kreditaftaler efter forbrugerkreditdirektivetkan indgås digitalt på betingelse af, at aftalen opfylder kravene til et va-rigt medium.Justitsministeriet har fundet, at spørgsmålet om tvangsfuldbyrdelse i gi-vet fald ville rejse væsentlige, principielle spørgsmål om sikring af ikketinglyste digitale lånedokumenters ægthed også lang tid efter indgåelsenaf kreditaftalen.

3.12. Bilag 2 – standardiserede oplysninger til forbrugeren

3.12.1. Bilag 2, pkt. 3

Finans og Leasing

anfører, at det er uklart, hvordan rubrikken ”Tilknyt-tede omkostninger” skal forstås.Det bemærkes, at der alene er tale om en generel overskrift til de følgen-de 6 punkter i bilaget.

3.12.2. Bilag 2, pkt. 3

Finans og Leasing

finder ikke, at feltet ”Eventuelle andre omkostningeri forbindelse med kreditaftalen” skal indeholde oplysninger om andet endoprettelsen af kreditten. Eksempelvis finder Finans og Leasing, at even-tuelle omkostninger til inddrivelse af fordringen ikke bør være omfattet.Det er Justitsministeriets opfattelse, at det følger af direktivet, at der idette felt skal angives de omkostninger i forbindelse med kreditten, derikke er nævnt i de andre felter under pkt. 3 i bilag 2. Derimod skal om-kostninger, der ikke skal afholdes ved en normal afvikling af kreditten,ikke angives. Det gælder f.eks. eventuelle inddrivelsesomkostninger.

3.12.3. Bilag 2, pkt. 5

Finans og Leasing

anfører, at det er uklart, om man i tilfælde af fjern-salg af en kreditaftale kan benytte bilag 2 for så vidt angår oplysnings-kravene efter forbrugeraftalelovens regler.Under overskriften ”Supplerende oplysninger i tilfælde af fjernsalg affinansielle tjenesteydelser”, findes en række felter, der vedrører oplys-ningsforpligtelser efter artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2002/65/EF omfjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne. Der er tale omsamme oplysningsforpligtelse om efter forbrugeraftalelovens §§ 11 og 13(som ikke foreslås ændret).

3.13. Kreditformidlere

Finans og Leasing

har anført, at det er uklart, om en bilforhandler i ettilfælde, hvor denne sælger en bil med ejendomsforbehold og samtidigtransporterer kravet og ejendomsforbeholdet til et finansieringsselskab, erkreditformidler eller kreditgiver.

Af forslaget til § 4, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, fremgår, at enkreditgiver er en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagnom at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.Det er Justitsministeriets opfattelse, at det er parterne i den indgåedekreditaftale, der skal betragtes som kreditgiver og låntager. Hvis detfremgår, at bilforhandleren ikke er part i kreditaftalen, men at kredittenydes af en tredjemand, vil bilforhandleren efter omstændighederne kunnevære kreditformidler, jf. forslaget til § 4, stk. 1, nr. 6 (lovforslagets § 1,nr. 3).

3.14. Betalingskort, hvor hele summen skal betales hver måned, uden

at der tilskrives renter.

American Express

anfører, at betalingskort, hvor hele det skyldige be-løb forfalder til betaling hver måned, ikke bør betragtes som en kreditaf-tale, og at der i modsat fald ved afgørelsen af, om kreditaftalen er omfat-tet af den foreslåede undtagelsesbestemmelse for kortvarige kreditaftalermed ubetydelige kreditomkostninger, jf. arbejdsgruppens forslag til § 3,stk. 1, nr. 2, bør lægges vægt på omkostningerne i forhold til den samledekreditmulighed, og ikke i forhold til kundens forbrug, der kan variere framåned til måned.Af forslaget til § 4, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, fremgår, at enkreditaftale defineres som en aftale, hvorved en kreditgiver yder ellergiver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med beta-lingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel mulighed.Det er Justitsministeriets opfattelse, at en aftale om et betalingskort ellerlignende, hvorefter de foretagne transaktioner med kortet opsamles ogførst skal betales på et senere tidspunkt, f.eks. hver den første i måneden,er omfattet af begrebet kreditaftale, jf. ovenfor, idet den nævnte type afta-le indebærer henstand med betalingen.For så vidt angår forståelsen af forslaget til § 3, stk. 1, nr. 2, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 3, der undtager kreditaftaler, hvor kreditten skal betalestilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige kre-ditomkostninger, henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovfors-laget. Bemærkningerne er udformet på baggrund af betænkningen, og detfremgår bl.a., at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om ubetydeligeomkostninger, vil bero på en konkret vurdering, hvori både den absolutte14

størrelse af omkostningerne og omkostningerne set i forhold til kredittensstørrelse skal indgå.

3.15. Det samlede kreditbeløb

Finans og Leasing

finder, at det samlede kreditbeløb ikke omfatter stif-telsesomkostninger.Justitsministeriet er enig i, at det samlede kreditbeløb normalt vil udgøredet lånte beløb med fradrag af de omkostninger, der er ved stiftelsen aflånet. Det samlede kreditbeløb udgør således det beløb, forbrugeren fårstillet til disposition. Dette følger også modsætningsvis af forslaget til §4, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

3.16. Kreditgiverens adgang til at kræve kompensation ved førtidig

tilbagebetaling

Retspolitisk Forening

er ikke enig i, at man bør udnytte muligheden idirektivets artikel 16, stk. 4, for at give kreditgivere adgang til at få dæk-ket tab ved førtidig indfrielse ud over de faste satser, jf. arbejdsgruppensforslag til § 26, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 17).Kreditgiveren skal efter den foreslåede bestemmelse for at få en højerekompensation bevise, at tabet som følge af den førtidige tilbagebetalingoverstiger den kompensation, som kreditgiveren ellers ville have haft rettil. Ligeledes vil en mulighed for højere kompensation for dokumenterettab sikre, at kreditgiverens omkostninger ved den førtidige tilbagebeta-ling alene bæres af de forbrugere, der gør brug af muligheden for førti-dig tilbagebetaling. Endelig kan det anføres, at der er tale om en videre-førelse af den gældende retstilstand. Forslaget indeholder endvideresamtidig en ret for forbrugeren til at kræve en nedsættelse af kompensa-tionen, hvis den faste sats konkret overstiger kreditgivers faktiske tab.

Forbrugerrådet

foreslår, at der indføres en bagatelgrænse for kreditgi-vers krav på kompensation i forbindelse med førtidig tilbagebetaling.Justitsministeriet finder, at der med forslaget om en højere, henholdsvislavere kompensation end den standardmæsige på 1 pct. (0,5 pct. ved kor-tere restløbetid end 1 år) er tilstræbt en høj grad af balance i forholdetmellem kreditgiveren og forbrugeren.15

3.17. Straf

Retspolitisk Forening

kritiserer formuleringen af arbejdsgruppens for-slag til § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, som grundlag for at straffe.

Forbrugerrådet

foreslår, at tilsidesættelsen af pligten til at kreditvurderebør kunne strafsanktioneres umiddelbart efter den foreslåede § 56, stk. 2.Justitsministeriet finder, at forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kre-ditværdighed ikke har en sådan klarhed, at en overtrædelse af forpligtel-sen bør kunne medføre strafferetlige sanktioner umiddelbart. Der børførst være meddelt et konkret påbud vedrørende kreditværdighedsvurde-ring af de kompetente myndigheder.

3.18. Tilsyn med kreditgivere

Forbrugerrådet

foreslår, at der indføres en pligt for kreditgivere til atindberette oplysninger om misligholdte lån til den relevante tilsynsmyn-dighed, således, at det sikres, at kreditgiveres virksomhed overvåges.Forbrugerrådet foreslår endvidere, at det sikres, at klager over lån optagethos finansieringsselskaber kan indbringes for et klage- eller ankenævn.Økonomi- og Erhvervsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der ge-nerelt skal se på markedet for forbrugslån, herunder på ligheder og for-skelle i reglerne om tilsyn med henholdsvis pengeinstitutter og finansie-ringsselskaber samt behovet for at indføre yderligere regulering af finan-sieringsinstitutter. Justitsministeriet finder det rigtigst i første omgang atafvente udfaldet af arbejdsgruppens overvejelser.