Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring. (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 16.12.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Tak for ordet. I Venstre er vi positive over for det forslag, der her er fremsat af justitsministeren, L 91, forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring, det, vi i det daglige kalder ændringer som følge af forbugerkreditdirektivet, i og med at hensigten med dette lovforslag er at gennemføre et EU-direktiv, nemlig det såkaldte forbrugerkreditdirektiv, i dansk ret. Det synes vi er fornuftigt og rigtigt. Det er jo sådan, at markedet for kreditter og for lån er meget konkurrencepræget, det bliver mere og mere nuanceret, og nogle vil også sige, at det bliver mere og mere uigennemskueligt. Det er rimeligt og rigtigt, at der sker nogle reguleringer på området, sådan at de, der tager et lån og får en kredit, er klar over, på hvilke præmisser det er. Det er også rimeligt, at ens kreditværdighed bliver vurderet ud fra nogle forud fastsatte fælles kriterier.

Det her lovforslag vil give forbrugerne nogle nye rettigheder. Det vil være sådan, at folk, der tager et lån eller laver en kreditaftale, nu får 14 dages fortrydelsesret, og der vil også være nye skærpede oplysningsforpligtelser for kreditgiveren vedrørende renteændringer. Der skal også udarbejdes særlige oplysningsskemaer, forud for at en aftale indgås, som sikrer, at forbrugeren får bedre mulighed for at sammenligne forskellige kredittilbud, end man har i dag. Samtidig indføres en række nye krav til kreditgiverens vurdering af, hvorvidt den, man giver en kredit eller et lån, også har en kreditværdighed, og tilsvarende til kreditgiverens forpligtelser til at give forbrugeren nogle oplysninger og nogle forklaringer, sådan at kunden, forbrugeren, kan vurdere, om det pågældende tilbud, den pågældende kredit, passer til det behov, man nu engang har, og til den finansielle situation og de afdragsmuligheder, man har. Ligeledes pålægges kreditgiveren en informationspligt i forbindelse med overtræk. Der er nogle enkelte områder, hvor forslaget indebærer, at kreditdirektivets område også vil ske fyldest, selv om det umiddelbart falder uden for direktivets anvendelsesområde, og det drejer sig bl.a. om lån i fast ejendom og særlige lån af en vis størrelse, store eller små.

Samlet set må man sige, at det her er med til at klarlægge og kaste lys over et kreditmarked, der kan være broget, og at det kan være med til at sikre, at en låntager får en fortrydelsesret og mulighed for at tænke sig om en ekstra gang i forhold til ens økonomiske og finansielle situation. Og det pålægger kreditgiveren at komme med en række oplysninger, sådan at vilkårene er klare for låntageren, og sådan at et tilbud kan sammenlignes, samtidig med at en kreditgiver også påtager sig at lave en reel kreditværdighedsvurdering af den, man giver en kredit eller et lån. Det synes vi samlet set er meget fornuftigt.

Vi er positive over for forslaget. Vi vil give det en konstruktiv behandling i udvalget. Der kan være nogle spørgsmål, refleksioner, vi kan ønske at få klarlagt, og det vil vi så arbejde med, men grundlæggende er vi meget, meget positive over for det her forslag, som det foreligger nu. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Det er jo klart, at forbedringer i forhold til långivning absolut er væsentligt, som ordføreren også korrekt er inde på. Og vi må også sige, at med de seneste tal, der er kommet fra Experian i sidste uge, om de mennesker, som ikke er i stand til at svare deres gældsforpligtelser fuldt og helt, er der også rigtig mange udfordringer. Men mener ordføreren hr. Kim Andersen, at vi har et tilstrækkeligt overblik over, hvordan situationen for gæld i Danmark egentlig er, ikke mindst for dem, som ikke er i stand til at betale deres gæld? Kunne man f.eks. forestille sig, at vi ligesom i Sverige kunne gå ind og lave en mere grundig analyse af det? I Sverige har man f.eks. Kronofogden, som har lavet nogle meget præcise overblik over, hvad långivning og låntagning betyder for det svenske samfund.

Så er det ordføreren.

Man må jo sige, at i relation til det lovforslag, vi nu har til behandling her, L 91, vil netop det forslag være med til at skabe bedre overblik for henholdsvis kreditgiveren og låntageren. Der vil være bedre mulighed for at sammenligne forskellige tilbud, og der vil fra kreditgiverens side være en forpligtelse til at foretage en vurdering af låntagerens økonomi. Samlet set vil det sammen med en række andre specifikke forhold i lovforslaget være med til at skabe en mere holdbar situation mellem långiveren og låntageren, og det synes jeg er meget fornuftigt.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Jeg går ud fra, at det, som ordføreren henviste til i sin besvarelse, var lovforslaget og ikke et forslag om at få noget i stil med Kronofogden, bare for at få det helt på det rene. Men er det derudover ikke også logisk at sikre en vis ansvarlighed generelt i lånebranchen? Vi ved jo, at de, som har de allerhøjeste renteomkostninger, ikke vil være omfattet af det her. Udbydere af sms-lån vil eksempelvis ikke være omfattet i den her sammenhæng.

Derfor vil det være meget naturligt at se på, om ikke også man kan forpligte branchen til med ansvarlighed f.eks. at være med til at betale for rådgivning af dem, som ikke er i stand til at svare deres gæld, altså lave en egentlig gældsrådgivning. Det kunne f.eks. ske ved sådan en slags forureneren betaler-princip.

Så er det ordføreren.

Nu er det jo lovforslag nr. L 91 om ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet, vi har til behandling her i salen i dag, og derfor er det det, som jeg vil forholde mig til. Men jeg er da grundlæggende fuldstændig enig med spørgeren i, at vi skal have maksimal troværdighed, seriøsitet og ansvarlighed i forbindelse med kreditgivning og i forbindelse med låntagning. Det er meget, meget vigtigt, at der er maksimal åbenhed og klarhed omkring den slags økonomiske forhold mellem parter, og at man ved, hvilke konsekvenser man indskiber sig i både som kreditgiver og som låntager. Det er naturligvis vigtigt for økonomien imellem de to parter, men det er jo samlet set også vigtigt for den finansielle udvikling i et samfund, og det vil det her lovforslag bidrage til.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Benny Engelbrecht igen, men denne gang som ordfører for Socialdemokraterne.

Det seneste år har vist os, hvad konsekvenserne bliver, når man fuldstændig ukritisk giver kreditorer mulighed for at låne penge ud. Den internationale finanskrise blev udløst af et lånemarked, der manglede regulering, ligesom der manglede ansvarlighed hos alle parter, både låntagere og kreditorer.

De nyeste tal fra Experian, der blev offentliggjort i sidste uge, viser med al ønskelig tydelighed, at antallet af dårlige betalere i Danmark er steget markant. Det skyldes ikke bare finanskrisen, men også at vi stadig har en branche for især kviklån, der har alt for frie hænder. Desværre kan vi som politikere ikke bare ved et trylleslag sikre, at kreditbranchen i fremtiden automatisk udviser større ansvarlighed ved indgåelse af kreditaftaler.

Det er ikke nok at tale om problemerne. Hvis vi vil ændre den usunde kultur, der har vist sig i dele af kreditbranchen, bliver vi ganske enkelt nødt til at skabe nogle klare regler for, hvordan vi i fremtiden sikrer, at kreditorer kun indgår låneaftaler, der er realistiske for forbrugeren at kunne indfri, og at forbrugeren har tilstrækkelig information til rådighed for at kunne træffe et valg på et oplyst grundlag – kort sagt: Vi har generelt brug for mere klare regler og bedre rettigheder til forbrugeren.

Derfor er forslaget til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring et godt skridt i den rigtige retning. Med implementeringen af forbrugerkreditdirektivet er vi et skridt tættere på at sikre, at forbrugeren modtager tilstrækkelig, gennemsigtig, sammenlignelig og brugbar information og rådgivning til at kunne vælge den rette kreditor. Låntager skal ikke snøres ind i uansvarlige og alt for dyre kreditaftaler.

Samtidig sørger bl.a. indførelsen af 14 dages fortrydelsesret – i øvrigt en socialdemokratisk mærkesag – for, at forbrugeren ved indgåelse af kreditaftaler, også på grund af de nye detaljerede regler for førtidstilbagebetaling af kreditter, er bedre stillet, når kreditaftalen skal ophæves eller ændres. For Socialdemokraterne har fortrydelsesretten for lån længe været et varmt og brændende ønske, og at den indføres med dette lovforslag kan vi kun påskønne, fordi vore europæiske kolleger igen sikres den gode forbrugerbeskyttelse via EU.

Det faktum, at reglerne stort set er fælles for hele EU, bidrager til, at kreditorer i alle europæiske lande i fremtiden bliver nødt til at indrette sig på en mere ansvarlig og økonomisk bæredygtig måde. Det skaber stabilitet, og det har vi brug for på baggrund af finanskrisen.

Socialdemokraterne hilser alle initiativer velkommen, og vi støtter lovforslaget af netop disse ovennævnte årsager. Men alene med et skridt i den rigtige retning når man jo ikke i mål; der skal mere til.

Det er godt, at kreditoren med denne lovændring bliver tvunget til at rådgive forbrugeren om konsekvenser ved indgåelsen af kreditaftalen. Men kreditoren vil altid befinde sig i en tvetydig dobbeltrolle som rådgiver og sælger på en og samme tid, og derfor foreslår vi i vores nye forbrugerudspil, at der etableres gratis offentlig gældsrådgivning, som skal finansieres af netop de låneudbydere, der har en meget høj ÅOP på deres låneprodukter og ellers ikke er omfattet af oplysningsprincippet.

Vi sammenligner det med et forureneren betaler-princip, og forslaget er nødvendigt, også selv om det foreliggende lovforslag vedtages, for selv om der stilles krav om låneudbyders rådgivning, gælder det ikke for udbydere af kviklån.

Det er også fornuftigt, at der skal informeres mere gennemsigtigt og sammenligneligt om de årlige omkostninger i procent. Men information i sig selv er ikke altid nok, for så længe vi har sms- og kviklån, der har rentesatser, som opgøres i to-, tre-, ja, sågar firecifrede procentsatser, vil der være for mange, der bliver fanget i gældsfælden. Socialdemokraterne mener, at vi i lighed med andre europæiske lande skal have indført et egentligt loft over ÅOP.

Lovforslag nr. L 91 er godt, men ikke ambitiøst nok. Jeg håber derfor, at lovforslaget ikke bliver en sovepude, men derimod startskuddet til en række yderligere forbedringer af forbrugerrettighederne. Blandt de forslag, der kom frem i høringsperioden, og som er særlig interessante, er forslaget om, at der indføres et forbud mod, at en kreditgiver indgår kreditaftaler, der står i misforhold til kundens økonomi, og dette forslag og flere andre kommentarer fra høringen vil vi have nøjere afklaret under udvalgsbehandlingen.

Vi går derfor konstruktivt ind i udvalgsarbejdet med den hensigt at klarlægge eventuelle problemer og medvirke til at forbedre det foreslåede.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Marlene Harpsøe.

Da Dansk Folkepartis forbrugerordfører, hr. Dennis Flydtkjær, ikke kan være til stede i dag, har jeg lovet at læse hans tale op.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre EU's forbrugerkreditdirektiv i dansk lovgivning. Som så mange andre direktiver fra EU har forbrugerkreditdirektivet til formål at totalharmonisere de enkelte medlemsstaters love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, eller sagt på en anden måde skal alle EU-lande være ens, og der må ikke være plads til forskellighed. Det, at direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, betyder, at Danmark i fremtiden som udgangspunkt ikke kan fastsætte regler, der afviger fra direktivets ordning.

Udviklingen med, at EU totalharmoniserer reglerne på flere og flere områder, er ikke Dansk Folkepartis kop te. Vi synes, det er positivt, at EU-samarbejdet også handler om forbrugerpolitik, men vi mener, der udelukkende bør fastlægges minimumsstandarder og ikke totalharmonisering. Når EU også på dette område vælger at gøre alle EU-landenes lovgivning stort set ens, fjerner man også muligheden for, at Danmark kan være foregangsland, man fjerner muligheden for at lære af hinanden. Det er en skam, at de fleste andre partier her i Folketinget ikke kan se det, men derimod gang på gang siger ja til totalharmonisering og detailregulering fra EU, når det har gjort os så stærke, at Europa har været selvstændige homogene lande, der kunne lære af hinanden og videreudvikle hinandens lovgivning og gode erfaringer.

Når det kommer til det mere konkrete indhold i lovforslaget, er der en del ting, som Dansk Folkeparti er tilhænger af, og som giver en god forbrugerbeskyttelse og giver forbrugeren bedre information og bedre muligheder for de aftaler, der indgås. Det er positivt, at man vil stille nogle krav til de oplysninger, kreditgiveren giver til forbrugeren før en aftale, så forbrugeren har et godt grundlag for at sammenligne forskellige tilbud. I Dansk Folkeparti synes vi dog også, at loven har en for stor grad af detailregulering, hvilket desværre ikke er et særsyn, når reglerne jo kommer fra EU.

Det er som sagt fint, at man gerne vil gøre tilbuddene gennemskuelige og sammenlignelige, men den store mængde af oplysninger, der skal gives til kunderne, tror jeg vil medføre en uhensigtsmæssig overinformation og derved sløre gennemsigtigheden for kunderne, altså give lige den modsatte effekt end det, der var hensigten.

En anden ting, som jeg har noteret mig, er, at Realkreditrådet og Realkreditforeningen i deres høringssvar ønsker, at realkreditinstitutterne ikke pålægges at bruge lovforslagets bilag 2, men skal kunne vælge at anvende det ESIS-informationsbilag, som i dag bruges af realkreditinstitutterne rundtomkring i Europa.

Så er der selvfølgelig også delen med lån til fast ejendom med pant i. Den vil vi også stille spørgsmål til under udvalgsbehandlingen.

En tredje ting, som jeg vil nævne, er indførelsen af en 14-dages fortrydelsesret for kreditaftaler. Det ser vi i Dansk Folkeparti også som positivt, men vi vil også gerne her under udvalgsarbejdet have belyst, i hvilken grad der er mulighed for at spekulere i fortrydelsesfristen, og hvilke konsekvenser det kan have. Det kan nemlig være et problem, hvis renten f.eks. falder, inden de 14 dage er gået, og så kan forbrugeren spekulere i at fortryde aftalen for at indgå en ny og bedre.

Som afslutning vil jeg gerne gentage, at Dansk Folkeparti ikke er tilhænger af totalharmoniseringsregler fra EU, der fratager Danmark og Folketinget muligheden for i fremtiden at kunne regulere på dette område. Vi mener i stedet, at EU skal lave minimumsstandarder, så de enkelte lande har mulighed for at lave forbedringer til gavn for forbrugerne. Vi kan derfor som udgangspunkt ikke støtte lovforslaget og håber derfor at kunne få ændret forslaget igennem udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, fru Pia Olsen Dyhr.

Antallet af forbrugere, der kommer i klemme i lånesystemet, er stigende i disse år på grund af den finansielle krise, for penge er jo ikke bare sådan noget, man har, i hvert fald ikke for langt de fleste danskere.

I den her tid, hvor mange mister deres job, og hvor finanskrisen hænger som et tykt tæppe over hovedet på de fleste, er det måske ekstra fristende at optage hurtiglån som f.eks. sms-lån. Med et enkelt tryk på mobiltasterne kan man optage et lån: Ups, sådan. Men bordet fanger, og det er ofte med grelle konsekvenser. Det viser sig nemlig, at renterne på sådan nogle lån hurtigt løber op i flere hundrede procent. Det burde være det problem, vi skulle løse i dag, når vi netop diskuterer kreditaftaleloven, men desværre ikke.

Formålet med lovforslaget er alene at gennemføre Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler, hvilket vi også kan støtte. Der er flere gode elementer i ændringerne, herunder også nye krav til kreditgiveres oplysninger til den enkelte forbruger, så hun bedre kan sammenligne tilbuddene fra de forskellige låneudbydere. Vi er også positive over for de nye krav om kreditgiveres vurdering af forbrugernes kreditværdighed, som vi ved er et problem allerede i dag. Man får simpelt hen ikke kreditvurderet de mennesker, der skal låne penge, og som bagefter ikke har råd til at betale dem tilbage. Også indførelsen af 14 dages fortrydelsesret er vi positive over for.

Vi havde gerne set, at ministeren havde inddraget meget mere i ændringen, for kreditaftaleloven regulerer jo aftaler om kredit. Der vil typisk være tale om lån af penge. Men loven omfatter bl.a. også afbetalingskøb. Kreditaftaleloven, der bygger på et EF-direktiv, er hovedsagelig en forbrugerbeskyttelseslov, men enkelte af lovens bestemmelser finder anvendelse generelt.

Kreditaftaleloven handler jo grundlæggende om at beskytte låntageren, så derfor havde vi gerne set, at der var blevet inddraget flere elementer end det, ministeren umiddelbart lægger op til. Det, vi gerne havde set inddraget i loven, havde bl.a. været en bestemmelse om, at en kreditgiver ikke må medvirke til indgåelse af kreditaftaler, hvor kreditaftalen står i misforhold til forbrugerens økonomi; det vil sige, at vi ville have bedre kreditvurderinger.

Vi havde også gerne set, at der blev indført et loft over de årlige omkostninger i procent, at der blev indført en betænkningsperiode på 24 timer i forbindelse med optagelse af sms-lån, at der blev indført en pligt for kreditgivere til at indberette oplysninger om misligholdte lån til den relevante tilsynsmyndighed, og at Justitsministeriet ville foretage en analyse af hensigtsmæssigheden i at undtage pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter for bestemmelserne i forslagets § 8, stk. 6 og 7.

Her ligger vi altså meget i kølvandet på Forbrugerrådets høringssvar, og vi håber, at ministeren vil inddrage det i den videre behandling af lovforslaget, som vi som sagt er positivt indstillet over for.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget om kreditaftaler, som jo er en følge af et EU-direktiv. Vi synes, det er hensigtsmæssigt, at man på EU-plan får nogle fælles spilleregler for det her, fordi det giver en bedre beskyttelse af forbrugerne, og det er jo netop spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse og forbrugeroplysning, lovforslaget her i dag handler om. Vi synes, det er helt på sin plads, at de, der yder lån, yder kredit, skal ind og lave en kreditvurdering af kunden, altså at den, der udbyder det, også får et ansvar i den forbindelse, at man ikke bare udsteder lån efter lån, men at man også laver en kreditvurdering af kunden.

Vi synes også, det er hensigtsmæssigt i forhold til kunderne, forbrugerne, at de, der yder lån, har en oplysningspligt og fremover skal bruge et standardskema, således at det er muligt direkte og med det samme og lynhurtigt at sammenligne forskellige tilbud op imod hinanden. Hvad er omkostningerne, hvad er renterne, hvad er betingelserne i øvrigt? Man får simpelt hen en mulighed for at have en meget bedre gennemskuelighed i de forskellige tilbud, så man som forbruger kan vælge det, der passer en bedst muligt, og derefter må det jo så være op til forbrugerne selv at vælge og så tage konsekvensen af det valg, de har truffet. Vores opgave må jo være at give borgerne, forbrugerne, muligheden for at vælge, men hvad de så vælger, må være deres eget ansvar.

Den her oplysningspligt følger jo så i tre forskellige tempi, og alle tre gange er det så et spørgsmål om, at man får nogle blanketter, nogle skemaer, som er ens, uanset hvem det er, der yder lånet. Det giver også en mulighed for, at man kan låne på tværs af landegrænser meget nemmere, meget hurtigere og meget mere effektivt. Det gør også, at vi får en øget konkurrence, og det betyder også en øget konkurrence mellem dem, der udbyder lånene, og det vil alt andet lige betyde, at omkostningerne også vil komme til at falde. Der vil blive en konkurrence om kunderne, som bliver meget mere ligeværdig, og det vil sige, at der bliver en kamp om at få omkostningerne bragt ned. Det bliver en kamp om at kunne yde de billigst mulige lån, når det er sådan, at det er nemt og gennemskueligt.

Så er der endelig en 14 dages fortrydelsesret, hvis man sådan lige er kommet til at snuppe et lån og så fortryder og siger: Det var vist ikke så klogt at gøre det. Så er der den her mulighed for at fortryde og levere pengene tilbage, måske med lidt renter, hvis der er gået nogle dage, men det er jo i småtingsafdelingen. Det betyder, at man simpelt hen kan frigøre sig fra en kontrakt inden for 14 dage, og det synes vi er hensigtsmæssigt, for der kan jo være en situation, hvor man sådan lidt i kådhed tænker, at det kunne være rart lige at have nogle kolde kontanter, men hvor man så dagen efter måske lige overvejer igen, om det nu var så klogt i den situation, man er i. Det er derfor en god mulighed for, at man kan fortryde.

Så det er alt i alt et lovforslag, vi kan støtte fra konservativ side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Jeg deler jo til fulde ordførerens synspunkter om gennemskueligheden. Det er helt afgørende, at det i alle tilfælde er klart for forbrugeren, hvad omkostningerne er, og at der er en informationsforpligtelse, men der er jo nogle låntyper, som er undtaget fra det her lovforslag. Derfor vil jeg egentlig godt spørge lidt ind til det, som ordføreren også kommer ind på, nemlig det her med rentesatserne, at hvis det bare er klart og tydeligt og gennemskueligt for forbrugeren – sådan tolker jeg det, hr. Tom Behnke siger – er det egentlig ligegyldigt, hvad rentesatsen er. Gælder det for alle lånetyper?

Altså, kan man i princippet tage fuldstændig den rentesats, man ønsker, hvis bare man oplyser om det? Kan det aldrig blive et problem, kan det aldrig komme for højt op, når vi nu også tager i betragtning, at ved nogle låntyper, som kviklån og sms-lån, er der jo altså ikke nogen form for rådgivningforpligtelse som følge af den her lov?

Så er det ordføreren.

Til det er der to ting at sige. Først vil jeg sige, at jeg lige har bladret det igennem en gang til, og jeg kan ikke finde det sted i lovforslaget, hvor sms-lån er undtaget. Jeg kan ikke se, at der er en undtagelse i lovforslaget, men det kan godt være, at jeg har overset den. Men lad os tage det senere, nu er det jo sådan en mere principiel drøftelse, vi har her ved førstebehandlingen. Jeg har ikke lige kunnet finde det, så derfor kan jeg ikke kommentere eksakt på det. Jeg mener, at de er omfattet. Jeg mener, at al form for långivning er omfattet af det lovforslag, vi her diskuterer.

Det andet var så spørgsmålet om renter, om der ikke er et loft. Jo, selvfølgelig er der det. Altså, åger er jo strafbart ifølge straffeloven, så man kan ikke bare kræve hvad som helst, og der er også en forbrugerombudsmand, der holder øje med, hvad renteniveauet er. Så vi har altså nogle bremsemekanismer, men om man vil tage et lån til den ene eller den anden rentesats, må jo i sidste ende være op til forbrugeren. Hvis man går ind i det med åbne øjne vel vidende, at det altså er rentesatsen på det her lån, er der jo også et vist ansvar, der påhviler den enkelte.

Det er hr. Benny Engelbrecht for yderligere en kort bemærkning.

Det er klart, at jeg også gerne vil høre ordførerens holdning til den del af det, der handler om, at folk kommer ud i en håbløs gæld, altså hvor det i hvert fald er meget vanskeligt for dem at betale deres gæld tilbage. Er det så alene samfundets ansvar at rådgive folk i den yderste konsekvens?

Vi har jo eksempelvis inden for det sociale område en række muligheder for at rådgive, men er det ikke også sådan, at vi må sikre, at der er en forpligtelse for brancherne til at være med til at sørge for, at den rådgivning bliver givet på en god og ordentlig måde? Er det i det her tilfælde ikke også et spørgsmål om, at vi i den yderste konsekvens må sørge for, at forureneren er med til at betale og altså dér, hvor man har den meget høje ÅOP, også er med til at betale for den rådgivning, der skal gives til låntagere, som er fanget i en gældsfælde?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, det er en strid om ord, og jeg tror også, det er en strid om, hvordan man forestiller sig at det her foregår.

Altså, med lovforslaget her bliver kreditgiver pålagt at lave en kreditvurdering af den, der ønsker et lån. Hvis man kan se, at den, der ønsker et lån, er i bundløs gæld og i forvejen har vanskeligt ved at betale det, vedkommende skal, er det jo ikke et spørgsmål om, at man skal vejlede den kunde om, hvordan kunden skal håndtere sin økonomi. Næh, så er det et spørgsmål om at give et afslag på yderligere lån, og det er jo det, der skal til, altså en vurdering og et afslag, hvis ikke det er forsvarligt at give yderligere lån.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil gerne komme tilbage til det, hr. Tom Behnke kom ind på omkring sms-lånene. I de høringssvar, der ligger fra Forbrugerrådet, lægges der i hvert fald op til, at noget af det, det kunne være smart at indføre, hvis man skal undgå at få for mange unge, der er i bundløs gæld, ville være at indføre en betænkningsperiode på 24 timer omkring sms-lån. Hvordan stiller De Konservative sig til det? Det var det ene.

Det andet er, at når hr. Tom Behnke nævner ågerparagraffen, som jo er en del af straffeloven – det er jeg sådan set helt enig i – vil hr. Tom Behnke så ikke give mig ret i, at den paragraf slet ikke benyttes i dag?

Så er det ordføreren.

Jo, men det kan jo være, at grunden til, at man ikke benytter paragraffen, er, at der ikke nogen, der opkræver ågerrenter. Og det er jo sådan set fint nok. Det er da dejligt, hvis vi rent faktisk har en paragraf, som alle overholder. Gid det var sådan med mange flere af de paragraffer, vi vedtager her i landet. Det ville da være et drømmescenarium. Men sådan er det jo desværre ikke.

Med hensyn til en betænkningstid på 24 timer, fordi nogle måske for hurtigt får taget et lån, så ligger der altså for det første det, at der skal foretages en kreditvurdering. Det tager lidt mere end 5 minutter, vil jeg tro. Det andet, der er i det, er: Hvorfor skal det være sådan, at alle de, der sagtens kan finde ud af at håndtere deres økonomi, skal tvinges til at vente 24 timer eller 2 dage eller 1 uge på at få et lån, fordi nogle få ikke kan håndtere det? Hvorfor skal vi genere alle dem, der godt kan finde ud af at styre det?

Derfor skal vi ikke ind og lave sådan en 24-timers-regel, men vi skal lave en regel om, at den, der giver lån, skal lave en kreditvurdering, for så er det en vurdering, man laver, af den, der har problemet, hvorimod alle andre bare kan få lånet.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg noterede mig, dengang vi havde debatten omkring gældsrådgivning og problemet med gæld i Danmark i Folketingssalen, at De Konservatives ordfører også da var meget opmærksom på – det var så en anden ordfører for De Konservative – at vi har et stigende problem, også når det drejer sig om sms-lån. Vi kan se, at det på 2 år er steget fra ca. 1.500 til, at det i dag er næsten 24.000, der tager et sms-lån, og at nogle af dem altså havner i bundløs gæld. Jeg vil bare håbe, at De Konservatives ordfører kunne have en lidt mere åben tilgang til, at man, hvis der nu er et problem, så i hvert fald kan kigge på det.

Med hensyn til den anden del omkring ågerparagraffen vil jeg bare gøre ordføreren opmærksom på, at der nogle gange også er en lovgivning, som måske ikke er god nok til at blive benyttet. Når vi nu kan se, at der er selskaber, der opkræver mere end 1.000 pct. i rente på deres lån, så kunne man jo godt tale om en ågerrente, men der er desværre ingen sager om det, og Forbrugerombudsmanden siger, at det er rigtig svært at benytte sig af ågerparagraffen.

Så er det ordføreren.

Så er det jo godt, at det ikke er den eneste bestemmelse, der er mulighed for at tage i anvendelse i den sammenhæng, men at man også kan tage Forbrugerombudsmanden med, og at han også selv kan agere i den her sammenhæng, så der er flere forskellige muligheder.

Se, i forhold til gældsrådgivning så er det jo noget, der træder i kraft, når skaden er sket. Det, vi gør med lovforslaget her, er jo at forhindre, at skaden sker. Man går ind og laver en kreditvurdering, således at der ikke er så mange, der kommer ud i håbløs gæld. Det er jo det, der er det smukke ved det her lovforslag, at man går ind og forebygger, at man laver en præventiv indsats i stedet for at gå ud og lappe på symptomerne, når de opstår. Hvorfor er det sådan, at man skal lave en generel regel? Hvorfor skal staten beskytte alle borgere? Hvorfor skal fru Pia Olsen Dyhr ikke have lov til at gå ud og optage et her og nu-lån, fordi der er nogle få, der ikke kan håndtere det? Det synes jeg ikke man skal regulere.

Jeg ved godt, at det er rent socialistisk tankegang, at staten skal beskytte individet mod individet selv, men det er ikke en konservativ tankegang. Vores opfattelse er, at man skal gå ind og sørge for, at de, der har brug for hjælp, skal have hjælp, men alle vi andre skal have lov til at klare os selv.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er fru Lone Dybkjær.

Jeg synes, at det er helt fantastisk, at hr. Tom Behnke sådan lynhurtigt lige kan finde ud af, om sms-lånene er med eller ej. Det er jo trods alt sådan et rimelig digert værk, men vi kan jo så finde ud af, om de er med, eller om de ikke er med. Det skal jeg så ikke komme nærmere ind på.

Jeg hørte jo også hr. Tom Behnke forleden dag – tror jeg – i radioen på et eller andet tidspunkt, og der havde man nærmest indtryk af, at det var hr. Tom Behnke, der var kommet med forslag til den her kreditlov. Det er jo sådan set justitsministeren, eller rettere, det er os alle sammen, men jeg synes, at det er fint nok at tage æren for det. Det lød godt, vil jeg gerne sige. Jeg ville ønske, at det havde været mig, for det er sådan set et direktivforslag, som i hvert fald japartierne, så vidt jeg ved, har sagt ja til på et tidligere tidspunkt, fordi det sådan set er et udmærket forslag. Der har vi så også nogle, der helt bestemt alene af den grund siger nej.

Så synes jeg også, at det fristende at sige til hr. Tom Behnke: Hvorfor skal vi alle sammen lide under, at der er nogle, der ikke kan finde ud af det? Jeg må ikke gå med kniv. Det må jeg ikke, fordi der er nogle, der ikke kan finde ud af det. Og sådan har vi jo et hav af ting, som hr. Tom Behnke går ind for, og som vi er nødt til at rette os efter, fordi der er nogle, der ikke kan finde ud af det. Sådan er vores lovgivning jo. Jeg synes da, at det der med kniv er ret surt. Jeg forstår, at man heller ikke må gå med en stor lygte, stavlygte, hvis man nu har brug for den, men det kan vi jo sådan set få afklaret, om ikke i forbindelse med det her forslag, så i forbindelse med de andre forslag, vi har liggende. Men sådan er der så meget.

Jeg vil overordnet set sige, at Det Radikale Venstre også går ind for det her forslag, fordi vi som sagt allerede i forbindelse med direktivforslagets gennemførelse faktisk har sagt ja til det. Men det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke kan være nogen detaljer, som vi synes er fine at diskutere, når vi så arbejder med selve forslaget. Jeg synes, at der er god grund til, at vi så i sammenhæng med det her lovforslag også får en hel del oplysninger frem om lovforslaget. Jeg kan i hvert fald ikke huske, om det står i forslaget, om der er nogen planer om det, for man kan jo roligt sige, at der er problemer med gælden i Danmark.

Den 18. januar kom der en pressemeddelelse fra RKI-registeret, som jo er registeret over landets dårlige betalere, og deri stod der, at i løbet af 2009 blev mere end 5 mia. kr. føjet til gælden, og at den samlede gæld nu har passeret 10,5 mia. kr. Mere end 208.000 danskere er opført som dårlige betalere, og en stor del af dem er unge samt sjællændere. Det er jo sådan set interessant, at vi, der bor her, skulle være værre end andre, men sådan er det måske. Det kan også hænge sammen med, at der bor flest her.

Ligesom SF's ordfører er vi lidt optaget af de bemærkninger, som Forbrugerrådet er kommet med, og jeg synes, at det har været en relativt negativ holdning, som justitsministeren har haft til de bemærkninger, som Forbrugerrådet er kommet med. Det vil vi gerne arbejde lidt med under udvalgsarbejdet. Det er lidt, som om man har sagt, at enten er det noget, vi ikke gider tage os af, eller også er det noget, vi anbringer i en syltekrukke, altså i nogle af de der arbejdsgrupper, som er blevet nedsat. Det synes vi er ærgerligt, for der er en hel del gode betragtninger, som Forbrugerrådet har fremsat, som jeg synes vi faktisk bør være opmærksomme på.

Men overordnet set synes jeg, at det ville være godt, hvis ministeren gik op og svarede på, om de her sms-lån er med, og hvad reglerne så er for de her sms-lån, og også om ministeren har nogle planer om eventuelt at lave noget oplysningsarbejde, fordi så kan det jo være præventivt, og så kan det jo være, at vi kan gøre folk opmærksomme på, at de har nogle fortrydelsesrettigheder, som de ikke har haft tidligere, og det kan måske være med til at nedbringe gælden, som jo er rimelig dramatisk.

Der er en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Der er også en anden bestemmelse i straffeloven, der siger, at man ikke må udnytte en vildfarelse. Det er rent faktisk strafbart at gøre det, i hvert fald hvis det er for egen vindings skyld, så det vil jeg undlade at gøre. Men jeg vil så prøve at rette op på en vildfarelse.

Fru Lone Dybkjær kommer til at give et indtryk af, at der er en særlig bestemmelse i våbenloven, der gør, at fru Lone Dybkjær ikke må gå med kniv, og det er altså ikke rigtigt. Fru Lone Dybkjærs navn er ikke nævnt i våbenloven, og det vil sige, at våbenloven er ens for alle, og alle må gerne gå med kniv, hvis det er en lovlig kniv. Forudsætningen er altså bare, at man går med en lovlig kniv. Den vildfarelse, som fru Lone Dybkjær befandt sig i, vil jeg gerne udrydde.

Så er det fru Lone Dybkjær.

Jeg vil gerne takke hr. Tom Behnke, fordi han gør opmærksom på, at mit navn ikke er nævnt i den sammenhæng, men det var jeg sådan set nok selv klar over.

Det, jeg prøvede på at sige – og det forlanger jeg ikke at hr. Tom Behnke kan forstå, for slet ikke at tale om acceptere – var, at der er ret meget lovgivning, der skaber nogle begrænsninger for os andre. Så når hr. Tom Behnke spøger, hvorfor alle mulige, der godt kan finde ud af det, også skal have gennemgået en hel masse ting om deres økonomi og den slags ting, før de kan få et lån, så er svaret simpelt hen, at der er sådan nogle overordnede regler, og for at kunne ramme eller hjælpe, eller hvad man nu vil sige, nogle få, må vi alle sammen undergå et eller andet. Det var bare derfor, jeg nævnte det med kniven.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Per Clausen.

Det kunne selvfølgelig være spændende, hvis vi under behandlingen af det her lovforslag kunne få endelig afklaret, hvad de grundlæggende forskelle er på socialister og ikkesocialister. Hvad fru Lone Dybkjær så lavede i den debat, kan man jo undre sig over, men jeg er da glad for, at hun spontant følte en trang til at forsvare et socialistisk standpunkt. Det synes jeg er rigtig sympatisk, og det kan da sikkert lette mange ting i fremtiden.

Ellers vil jeg sige om det her lovforslag, at Enhedslisten jo grundlæggende er imod, når EU laver totalharmoniseringer. Vi er faktisk særlig meget skeptiske over for det, når det handler om forbrugerbeskyttelse, fordi det som oftest fører til, at forbrugerbeskyttelsen bliver ret dårlig og det jo også forhindrer, at man kan gennemføre bedre forbrugerbeskyttelse i Danmark. Men den diskussion om det her direktiv, totalharmoniseringsdirektiv, har vi jo taget, da vi behandlede direktivet. Da vi behandlede direktivet, var Enhedslisten imod direktivet af de grunde, jeg lige har fremført. Men det er på den anden side også klart, at når det så bliver til et lovforslag i det danske Folketing, er vi sådan set relativt ligeglade med, om baggrunden for, at der kommer et lovforslag, er, at regeringen har fået en fornuftig tanke, hvad der jo kan ske, eller om det er EU, der har udviklet et eller andet, som er et fremskridt. Under begge omstændigheder vil vi stemme for forslaget. Derfor støtter vi det her lovforslag, fordi vi mener, at det med at indføre 14 dages fortrydelsesret og kreditgivers pligt til at vurdere kundens kreditværdighed er et fremskridt, og vi mener, det er rigtigt og fornuftigt at lave de her indgreb, selv om man i en eller anden forstand også kan spørge, hvorfor min kreditværdighed skal undersøges, det er der ingen grund til, for den er, som den er, og jeg betaler alligevel, hvad jeg skylder, uanset om vurderingen af kreditværdigheden når frem til, at jeg ikke er i stand til det.

Men pointen er nu, at vi faktisk tror, at de her indgreb er ret fornuftige og gode indgreb netop i forhold til den situation, der eksisterer, med, at der er mange mennesker, som ender i et gældshelvede. Og det er jo helt rigtigt, at det er meget bedre at stoppe det inden. Det tror jeg vi er mange der kan tale med om. Så det er vi for.

Jeg vil så sige, at vi ligesom nogle af de øvrige talere i dag har kigget på nogle af Forbrugerrådets indstillinger, og der er tre elementer, vi synes man skulle se særlig positivt på: et forbud mod, at en kreditgiver indgår kreditaftaler, der står i et misforhold til kundens økonomi; et loft over årlige omkostninger i procent på forbrugslån; og at klager over lån optaget i finansieringsselskaber kan indbringes for et klagenævn eller et ankenævn. Det er nogle af de ting, vi synes var værd at tage med, og vi går ud fra, at vi i udvalgsarbejdet vil assistere sådan, at de holdninger og tilkendegivelser, der er kommet fra Forbrugerrådet, også bliver behandlet grundigt, og det betyder, at ministeren får lov til at svare på spørgsmål om det i hvert fald mindst en gang og måske to gange.

Men uanset det vil vi altså stemme for det her lovforslag, når vi kommer til tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Og så er det justitsministeren.

Med det in mente vil jeg takke alle ordførere for den positive modtagelse af det her lovforslag, som jo går ud på, som alle ordførere har været inde på, at vi får styrket forbrugerbeskyttelsen og gennemført de lovændringer, der er nødvendige for at implementere EU's forbrugerkreditdirektiv i dansk ret.

Der er ikke nogen tvivl om, at det her lovforslag vil betyde en langt bedre forbrugerbeskyttelse, når der indgås kreditaftaler. Det sker jo også bl.a. ved at indføre 14 dages fortrydelsesret, således at forbrugerne i løbet af de første 14 dage kan komme ud af aftalen uden nogen begrundelse og uden andre omkostninger end påløbne renter og Visaafgifter.

Forbrugerne vil også med forslaget her få lettere ved at sammenligne forskellige kredittilbud på tværs af grænserne som følge af de foreslåede nye regler om, at væsentlige oplysninger om kreditaftalen skal gives på en ensartet måde ved anvendelsen af et fælles europæisk oplysningsskema.

For så vidt angår kredit mod pant i fast ejendom, indebærer lovforslaget også en øget forbrugerbeskyttelse. Disse lån er ikke omfattet af direktivet, men det foreslås, at de nye regler, som følger af direktivet, som udgangspunkt også kan finde anvendelse på de her lånetyper.

Så har der været spørgsmål om sms-lånene fra hr. Benny Engelbrecht og fra fru Lone Dybkjær. De her sms-lån vil også fremover som udgangspunkt være omfattet af forbrugerbeskyttelsesreglerne i kreditaftaleloven. Det sikrer altså, at der generelt er en høj grad af beskyttelse af forbrugere, som også optager sms-lån, og som indgår kreditaftaler med professionelle kreditgivere. Dermed skulle den misforståelse så være opklaret.

Samlet set er det min vurdering, at de foreslåede regler vil give forbrugerbeskyttelsen på kreditområdet et stort, flot løft. Med de ord vil jeg takke for en god behandling af forslaget. Jeg ser også frem til en konstruktiv behandling af lovforslaget i Retsudvalget, hvor jeg selvfølgelig vil svare på de bemærkninger og spørgsmål, der måtte komme, også af mere teknisk art, i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at også dette lovforslag henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.