Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register. (Frist for sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 16.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Nonbo.

Det lovforslag, vi skal behandle nu, er et lille, let lovforslag om dna-registeret. Det er jo sådan, at vi fik indført dna-registeret i 2000, og det har været et pragtfuldt værktøj til at få opklaret forbrydelser. Det er et værktøj meget i lighed med lov om fingeraftryk, og det er et værktøj, som har fældet adskillige forbrydere i tidens løb.

Nu har England imidlertid fået en dom ved Menneskerettighedsdomstolen, og den retter vi ind efter. Før var det sådan, at fingeraftryk og dna ifølge vores danske lov kunne opbevares, til man blev 80 år, men nu gør vi det, at vi nedsætter den grænse til, at det selvfølgelig kan opbevares, hvis man er dømt, men hvis man bliver frifundet, eller tiltale undlades, slettes dna-profilen senest 10 år efter denne frifindelse. Det er at rette ind efter den dom, der er faldet, og det kan vi tilslutte os i Venstre.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Karsten Nonbo som ordfører for Venstre om, hvad Venstre egentlig mener om, at dna-registeret med det her lovforslag bliver indskrænket.

Nu er det jo sådan, at hr. Karsten Nonbo selv er politibetjent, så vidt jeg ved, så hr. Karsten Nonbo kender jo også til de udfordringer, der er i forbindelse med efterforskning og opklaring af sager hos politiet. Mener hr. Karsten Nonbo ikke, at det rent faktisk er ærgerligt, at man indskrænker dna-registeret med det her lovforslag? Det vil jo netop gøre politiets arbejde med at opklare forbrydelser sværere.

Så er det ordføreren.

Jo, jeg skal da medgive, at det ikke er noget, jeg står og skriger af grin over, men det er også noget, jeg kan leve med, og jeg ved, at det kan politiet også. Hvis der er noget, politiet elsker, er det faglige udfordringer, og hvis det drejer sig om en person, der er frikendt for en forbrydelse, ikke har begået nogen forbrydelse, så er det fint med det, men hvis han begår en ny forbrydelse, får vi ham bare næste gang. Det ser jeg ikke noget problem i.

Fru Marlene Harpsøe for yderligere en kort bemærkning.

Det glæder mig da alligevel at høre fra hr. Karsten Nonbo, at man ikke ligefrem skriger af grin, tror jeg udtrykket var, over det her lovforslag, fordi det netop indskrænker dna-registeret, som det er i dag.

Det får mig også til at spørge, om hr. Karsten Nonbo og Venstre kunne være med på en model, hvorved vi overholder den tidsfrist, som der foreslås i lovforslaget, nemlig 10 år, men at vi til gengæld sørger for, at de 1½ år, som man i dag skal være idømt som minimum for at kunne komme med i det her dna-register, sænkes til 12 måneder. Så ville vi i hvert fald sikre, at der ville komme flere med ind i dna-registeret, end der er i dag, og derved ville det forblive udvidet og ikke indskrænket, som det vil blive med det her lovforslag.

Så er det ordføreren.

Med risiko for at have misforstået spørgsmålet, så tror jeg, spørgeren mener, at man for at kunne blive optaget i det her register skal have begået en forbrydelse, hvor der er 1½ år i strafferammen, og det er korrekt. Men man skal jo ikke idømmes 1½ års straf. Det er sådan, at man bare skal have begået et tyveri, og langt de fleste forbrydelser har 1½ år i strafferammen, og når de har det, kan vi optage dna-profil og have den liggende, og derfor er det stort set kun bødesager, husspektakler andre sager, der ikke regnes med. Så snart der foreligger en overtrædelse af straffeloven, har vi hjemmel til at optage dna, og den beholder vi jo, hvis de bliver dømt, uanset om de får en lille straf eller faktisk bare får et tiltalefrafald, så der er ingen hindring i det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, fru Lise von Seelen.

Tak. Formålet med lovforslaget her er, at der skal indføres en tidsfrist for, hvor længe en dna-profil-registrering kan opbevares, og vi taler om mennesker, som er sigtet, men som ikke bliver dømt, eller som opnår et tiltalefrafald. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast – og det beror jo også på en dom mod England i anledning af de regler, de bruger der – at de regler, vi bruger, er i strid med retten til et privatliv, som er en grundlæggende og central rettighed.

I forbindelse med den måde, man registrerer dna-profiler, biologisk materiale og fingeraftryk på, skal man have nogle kriterier for, hvordan man tilrettelægger det. Naturligvis skal politiet have mulighed for at efterforske kriminalitet, og de værktøjer, de skal bruge til det, skal være velfungerende. Ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention, artikel 8, stk. 2, er der derfor en mulighed for, at man kan opstille en række kriterier, som betyder, at man kan gribe ind i privatlivets fred. Men det er vores pligt som en demokratisk stat at sikre, at indgrebene er kendetegnet ved, at de skal være nødvendige, og at de skal være i overensstemmelse med konventionen.

Når Danmark sætter en tidsfrist i forslaget her på de 10 år, er det en lang tidsfrist i forhold til andre europæiske lande, vi kan sammenligne os med. I forslaget står der, at politiet over for Justitsministeriet har anført, at man kunne komme ud for, at den politimæssige efterforskning ville blive vanskeligere med en frist på 10 år. Det interesserer os at vide, hvad det er, politiet mener er vanskeligere her end med en kortere frist som i sammenlignelige europæiske stater, og vi vil spørge ind til, hvad det er, politiet på den måde synes er vanskeligere her i Danmark. Vi kan jo se, at de europæiske lande, vi sædvanligvis sammenligner os med, har en kortere periode end de 10 år.

Det skal sammenholdes med, at Institut for Menneskerettigheder er i tvivl om, hvorvidt de 10 år kan leve op til konventionen. Det gør, at vi interesserer os for det spørgsmål, men vi har da også fuld tillid til, at vi vil få det belyst under behandlingen af lovforslaget.

Vi har ikke noget andet bud end de 10 år, så vi synes måske – nu er det her jo sådan et nyt initiativ – at det kunne være rigtig, rigtig fornuftigt at få en revisionsbestemmelse ind, fordi vi netop har nabolande, vi sammenligner os med, som har et andet antal år, og det vil vi håbe at vi kan få opbakning til.

Vi skal finde en balance imellem, at borgere, der er uskyldige, indtil andet er bevist, selvfølgelig skal have deres grundlovssikrede ret – det er sådan, det hænger sammen i en retsstat – og at politiet også skal have gode redskaber til at opklare lovovertrædelser. Det er den balance, man skal finde, og det synes vi sådan set at lovforslaget her er et godt udgangspunkt for.

Afsluttende vil jeg sige, at vi er positive over for forslaget. Vi ønsker at få uddybet lidt, hvori vi adskiller os fra andre sammenlignelige europæiske lande, og vi vil meget gerne have en revisionsbestemmelse ind i lovforslaget.

Tak til ordføreren, og så går vi videre i ordførerrækken. Det er Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøe.

L 90, som det her lovforslag hedder, er blevet fremsat, fordi der kom en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tilbage i december 2008. Det var en dom, der blev afsagt mod Storbritannien, om, at deres regler om opbevaring af dna, bl.a. dna-profiler, var imod menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til respekt for privatlivet og familielivet. På grund af den dom har Justitsministeriet og regeringen så fremsat dette forslag om en ændring af de danske regler for opbevaring af dna-profiler på personer, der er blevet frikendt, eller hvor påtale er opgivet, så det i fremtiden kun bliver lovligt at opbevare dem i maks. 10 år.

Det er en ændring, som Dansk Folkeparti ikke er tilhænger af, og det er nok ikke noget nyt. Vi så helst, at dna-registeret blev udbygget, og at flest mulige borgere blev registreret heri. Dna-registeret er årsag til opklaring af mange forbrydelser og er et uundværligt arbejdsredskab for politiet i efterforskningen og opklaringen af forbrydelser, og derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at dna-registeret burde udvides og ikke begrænses.

Havde man f.eks. haft sådan et udvidet dna-register, kunne det være, at man f.eks. i den aktuelle sag, der er, med Maria, der blev myrdet i Herning, måske allerede havde stået med gerningsmanden, at man allerede havde fundet frem til den person, som fuldstændig tragisk, forfærdeligt og afstumpet har myrdet den unge kvinde i Herning. Men det har man ikke, og det er selvfølgelig rigtig, rigtig ærgerligt, men i Dansk Folkeparti mener vi, at et udvidet register netop giver mulighed for at afsløre flere forbrydere.

Politiforbundet i Danmark anfører også i deres høringssvar til forslaget, at det alt andet lige indebærer, at de efterforskningsmæssige muligheder bliver forringet, og at det bør være muligt at opbevare oplysninger om dna-profiler på sigtede, men ikke dømte, i længere tid end 10 år.

Det her forslag, L 90, har som sagt baggrund i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom mod Storbritannien. Som en konsekvens er Justitsministeriet så kommet med det her lovforslag. Men i Dansk Folkeparti sætter vi lidt spørgsmålstegn ved, hvorfor man lige har valgt 10 år som en tidsfrist. For dommen mod Storbritannien siger jo efter de oplysninger, vi har, ikke så meget om, at tidsfristen skal være 10 år. Det, som Domstolen havde noget imod, var, at der i Storbritannien var en tidsubegrænset periode, hvor man kunne opbevare de her dna-profiler i registeret. Så i Dansk Folkeparti spørger vi: Hvorfor lige 10 år og ikke 12 år eller 15 år eller 20 år?

Vi så helst et mere omfattende register, og vi så også gerne, at der blev set nærmere på reglen om, hvornår man kommer i dna-registeret. Efter vores oplysninger skal man være sigtet for en forbrydelse, der giver mere end 1½ års fængsel, og vi så gerne, at det blev ændret til 12 måneder. Det ville i hvert fald være en måde, hvorpå vi måske kunne imødekomme, at den her frist blev sat ned til 10 år. Det vil vi i hvert fald meget gerne se nærmere på og stille spørgsmål om til justitsministeren.

Med de ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti på nuværende tidspunkt ikke kan støtte forslaget i den version, det ligger i nu, men vi ser selvfølgelig frem til en god udvalgsbehandling, hvor vi vil spørge ind til de punkter i forslaget, som jeg har fremført. Og så håber jeg, at et flertal i Folketinget, inklusive justitsministeren, vil være med på, at vi ser nærmere på, hvordan man udvider dna-registeret, ikke hvordan man indskrænker det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Jeg vil bare lige høre for fuldstændighedens skyld, hvad det er for en type forbrydelser, vi får med ved at nedsætte strafferammen fra 1½ år til 12 måneder. Hvad er det lige nøjagtig, vi får ud af det? Mig bekendt er strafferammen for langt de fleste forbrydelser i straffeloven 1½ års fængsel. Hvad er det for nogle nye forbrydelser, vi får med ved at nedsætte den ½ år? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Eller er det bare sådan: Comme si, comme ca, vi kommer med et lidt bedre bud end jer?

Så er det ordføreren.

Formålet med det fra Dansk Folkepartis side er at udvide dna-registeret – simpelt hen at udvide den gruppe, som bliver optaget i det her dna-register og dermed også udvide politiets mulighed for at opklare og efterforske forbrydelser.

Nu er jeg også dyrevelfærdsordfører, og hvis man sådan skulle sætte nogle ord på, hvad det måske kunne være for nogle forbrydelser, kan jeg sige, at jeg i hvert fald ved, at dyremishandling kan give op til 1 år i førstegangstilfælde. Så en person, der begår dyremishandling, vil f.eks. ikke være omfattet af de her regler, og der må jeg sige, at sådan en person, som begår grov dyremishandling og får 1 år – jeg ved så ikke lige, hvornår det vil ske, for det er sjældent, at de her strafferammer egentlig bliver udnyttet til bunds – så jeg meget gerne kom ind i det her dna-register. Det må jeg sige.

Så er det hr. Karsten Nonbo for yderligere en kort bemærkning.

Ja, det er selvfølgelig noget, vi kan få opklaret i udvalgsarbejdet. Men mig bekendt optager man kun dna og fingeraftryk for overtrædelser af straffeloven og ikke for overtrædelser af særlove. Så hvis det er tilfældet, kan man jo ikke få dem med alligevel. Men det finder vi ud af under udvalgsarbejdet.

Så er det ordføreren.

Det må vi se nærmere på. Om ikke andet er der i hvert fald noget graverende, der skal ændres. Det er vi i hvert fald med på i Dansk Folkeparti. Vi håber da også, at et flertal vil bakke op om det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at dna-registrering er en af de største landvindinger, når vi taler om politiets efterforskning af straffesager. Jeg husker i hvert fald særlig en sag fra Sydjylland, hvor det lykkedes at opklare to grove voldtægtssager ved fundet af en coladåse i en indbrudssag senere. Det synes jeg er helt fantastisk at man har mulighed for at gøre, og derfor skal vi selvfølgelig sikre, at politiet har nogle gode redskaber og nogle gode muligheder, når de skal efterforske straffesager.

Men nu er det jo sådan, at der er kommet en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, og den siger netop, at der altså skal være forskel på dømte og ikkedømte, når vi lægger deres profiler i et register. Dermed er det, vi har gjort i Danmark hidtil, altså ikke lovligt, hvor alle dna-profiler er blevet opbevaret i 80 år. Det er ikke lovligt at have en tidsubegrænset opbevaring. Derfor kan vi selvfølgelig i SF støtte det her forslag, for det giver en bedre retssikkerhed for ikkedømte, for folk, som har været sigtet i en straffesag. Det er en klar forbedring. Men vi vil ligesom andre partier her i dag gerne lufte vores usikkerhed om, om en 10-års-grænse netop er det rigtige. Jeg synes, vi må prøve at få afklaret i udvalgsarbejdet, hvad det er, der ligger til grund for regeringens antagelse om, at lige præcis 10 år opfylder det krav, som menneskerettighedsdommen opstiller. Det synes jeg i hvert fald der er nogle høringssvar der har peget på måske ikke er helt korrekt, og det er klart, at vi skal sikre de bedst mulige betingelser for de tidligere sigtede og ikkedømte.

Jeg kan godt se, at der er nogle dilemmaer, sådan som Dansk Folkeparti fremhæver her i dag, f.eks. at vi måske taber nogle efterforskningsmuligheder på sigt, fordi det viser sig, at personer, som ikke bliver dømt i første omgang, senere begår kriminalitet, som man så måske kan få ram på. Men som Socialdemokraterne så flot sagde, handler det her netop om at finde en balance mellem folk, som ikke er blevet dømt, og så det at have nogle gode efterforskningsmuligheder.

Jeg er omvendt også blevet bekendt med en sag, hvor der faktisk var en mand, der gerne ville registreres i det her register, fordi det ville give ham mulighed for at blive udelukket, hver gang der var en sædelighedssag i lige præcis hans område, hvor politiet ofte bankede på hans dør. Det ville han godt have sig frabedt.

En lille ting skal jeg nævne her til sidst, og det er vedrørende opbevaring af celleprøver. Der kan jeg simpelt hen ikke forstå, at ministeren sidder overhørig, at der er flere af høringssvarene, der faktisk peger på, at vi har behov for lovgivning på det her område. Jeg synes altid, det er lidt betænkeligt, når ministeren bestemmer, at det er ministeren, der skal lave reglerne om, hvordan noget skal foregå efterfølgende. Jeg synes, at vi skal diskutere os frem til i udvalgsarbejdet, om vi ikke måske kan finde en anden model. Jeg ved ikke helt, hvordan det ligger med det – om det overhovedet kan lade sig gøre, når det nu står i bemærkningerne til forslaget. Men det må vi prøve at afklare.

Men SF kan i hvert fald støtte forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Tom Behnke.

Dna-profil-registeret er et rigtig godt og meget effektivt værktøj i politiets muligheder for at efterforske og opklare kriminalsager, udfinde gerningsmænd til forbrydelser, men også til at filtrere uskyldige fra, så man på et tidligt tidspunkt i efterforskningen kan udelukke nogen og sige: Det ikke er der, vi skal kigge; det er ikke den retning, vi skal arbejde i; det er nogle andre steder, vi skal hen.

Siden oprettelsen af det her register er der jo opklaret rigtig, rigtig mange sager, og mange af de her sager ville ikke være opklaret, hvis ikke man havde muligheden for det her register. Det viser sig også ved, at nogle af de gamle sager, der ellers var blevet henlagt, fordi man ikke kunne komme videre i efterforskningen, nu er blevet opklaret ved hjælp af dna-profil-registeret, der har givet nogle nye muligheder for at komme videre, og forbrydere er blevet dømt, og det er jo godt.

Men se, så sker der det, at Menneskerettighedsdomstolen i forhold til en sag i England har bestemt, at dna-profiler skal slettes tidligere, end vi gør, hvis det er sådan, at personen, der er taget prøvet af, er blevet frifundet, eller at der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, altså at man ikke kunne komme videre med den sag, eller at tiltalefrafald er besluttet uden vilkår. Der synes jeg jo nok det er rettidig omhu, at regeringen her sørger for, inden vi også bliver dømt, at rette ind og rette til, sådan at vi lever op til de bestemmelser, som Menneskerettighedsdomstolen har fastlagt ved deres dom i forhold til England. Så det retter vi ind, og derfor støtter vi forslaget om en afgrænsning på 10 år.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er den radikale ordfører, fru Lone Dybkjær.

Nu kunne jeg ikke lige finde min sagsmappe, da jeg skulle herop, men jeg vil sige: Det Radikale Venstre støtter forslaget, men vi har nogle spørgsmål til forslaget, for vi kan jo se, at der er indkommet en række høringssvar, hvori man sætter spørgsmålstegn ved, om 10 år er den rette grænse, og også ved, hvilket tidspunkt man skal regne fra, altså fra hvilken dato man skal regne. Men overordnet set er der sådan set ikke tale om en forbedring. Vi vil bare gerne have undersøgt, om man er landet det rigtige sted, og det vil vi gøre i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Jeg kan sige, at hvis fru Lone Dybkjær skulle finde sin sagsmappe og der stadig væk er et eller andet, der er glemt, vil fru Lone Dybkjær, hvis det er nødvendigt, få mulighed for at få 2 minutter efter hr. Per Clausen for at komme med de manglende betragtninger.

Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Så er jeg bange for, at fru Lone Dybkjær hurtigt skal finde sine papirer, for jeg har ikke så mange bemærkninger at gøre. Som nogle vil vide, er jeg ikke retspolitisk ordfører, og derfor vil jeg nogenlunde holde mig til det manuskript, som jeg har fået udleveret.

Jeg vil sige, at Enhedslisten vil støtte det her lovforslag. Det er ikke kun, fordi vi synes, at det er en rigtig god idé at følge de domme, der bliver afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men også, fordi vi faktisk synes, at det er en forbedring. Efter vores opfattelse er det et meget stort indgreb at foretage over for mennesker, som enten er blevet frikendt eller har fået tiltalefrafald – sagen er i hvert fald opgivet – at de mange år skal være registreret i et sådant dna-register. Efter vores opfattelse burde man have den praksis, at når folk er frikendt, eller hvis der ikke bliver rejst sigtelse, skal de behandles ligesom alle mulige andre uskyldige mennesker og ikke længere stå i det her register. Det vil efter vores opfattelse være den rigtige måde at håndtere det på.

Vi vil derfor også i løbet af udvalgsarbejdet se på, om man nu også lever op til den dom, der i det her tilfælde er kommet fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, idet vi nok har den klare opfattelse, at det vil være det eneste, der kan drive et flertal i Folketinget til yderligere at fokusere på den enkelte borgers retssikkerhed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere, så er det justitsministeren.

Jeg vil godt starte med at takke for den altovervejende positive modtagelse af forslaget. Der har været et par tekniske spørgsmål fra SF's ordfører om, hvorfor vi administrativt kan beslutte nogle af de her ting. Det plejer at være en undtagelse med hensyn til dna, men vi gør det også, når det gælder fingeraftryk.

Alle er jo enige om, at registeret har været en kæmpesucces. Det har alene, siden det blev etableret i 2000, været et fantastisk godt redskab til at opklare kriminalitet og også til at udelukke eventuelle mistænkte for at have begået kriminalitet. Regeringen har fortsat det ønske, at registeret opfylder det formål at give politiet nogle gode redskaber til at kunne opklare kriminalitet.

Præmissen er jo, som flere ordførere har været inde på, dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Storbritannien blev dømt for at have krænket menneskerettighederne. På grundlag af de præmisser for dommen har det været nødvendigt at fastsætte en tidsfrist for, hvor længe sigtede, men ikke dømte personer, må være registreret i dna-profil-registeret. Hvorfor har vi så valgt de 10 år? Det har været ud fra en afvejning af præmisserne, og vi har i en dialog med politiet fastlagt, at det er en fornuftig frist set i forhold til, at politiet også kan bruge materialet.

Jeg mener derfor, at vi med det foreliggende lovforslag sikrer, at vi både lever op til de internationale forpligtigelser, som vi har, og også varetager hensynet til en effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lise von Seelen.

Tak. Nu nævnede ministeren, at det, at man har holdt perioden på de 10 år op, også er efter en drøftelse med politiet. Har man været inde at kigge på, hvad der adskiller vurderingen her hos os fra den vurdering, der har været i andre europæiske lande, der har valgt et lavere tal end 10?

Så er det justitsministeren.

Nej, nu har vi valgt at lægge os fast på de 10 år, fordi vi ville give politiet de bedste måder at bekæmpe kriminalitet på. Al erfaring viser desværre, at selv om man blot har været sigtet, er der en større sandsynlighed for, at man kommer i politiets søgelys senere hen. Så det giver også politiet et bedre redskab til at opklare kriminalitet. Da man samtidig har alle dømte inde i registeret, til de fylder 80 år, så har man et fornuftigt register og et fornuftigt redskab til at bekæmpe kriminalitet.

Kunne det så være mindre end de 10 år? Vi vurderer også, efter at have læst præmisserne for dommen fra Menneskerettighedsdomstolen, at vi holder os inden for de præmisser ved de 10 år. Jeg skal ikke lægge skjul på, at regeringens opfattelse er den, at vi da helst ville have den situation fra før dommen med Menneskerettighedsdomstolen. Vi har ikke haft nogen problemer med at opbevare dna-materiale fra sigtede personer, helt indtil de er 80 år, men vi overholder selvfølgelig den dom, der er fra Menneskerettighedsdomstolen.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Lise von Seelen.

I min ordførertale nævnte jeg, at vi Socialdemokrater egentlig gerne så en revisionsbestemmelse for at følge med i, om de her 10 år nu er et pletskud. Hvad er ministerens holdning til en revisionsbestemmelse i loven?

Så er det ministeren.

Normalt ville jeg synes, at det altid er godt og også tilrådeligt med revisionsklausuler, også i lovgivningen. Det synes jeg ikke at der er brug for i det her tilfælde. De 10 år er valgt ud fra en virkelig nøje vurdering af, hvad det rigtige var. Regeringen mener, at vi skulle have så lang en periode som overhovedet muligt, for det giver politiet nogle bedre redskaber til at opklare kriminalitet, men vi vil selvfølgelig respektere en hvilken som helst afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Da vi mener, at vi ligger inden for præmisserne af det, synes vi ikke, at der er brug for en egentlig revisionsklausul.

Så er der en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Det, der får mig til at tage ordet, er, at ministeren siger, at regeringen ingen problemer har med at opbevare dna-materiale i 100 år, eller hvad det nu er. Men det kan jo godt være, at de, der har fået taget noget dna-materiale, ikke synes, at det er fedt, at deres dna-materiale bliver opbevaret i så lang tid, al den stund de jo ikke er dømt for noget som helst. De har tilfældigvis på en eller anden måde været et sådant sted, at politiet har taget deres dna-materiale. Men man skal da vel ikke opbevare hvad som helst i, jeg ved ikke hvor lang tid?

Så er det ministeren.

Jeg synes da, at det er nogle relevante indvendinger, som fru Lone Dybkjær kommer med, og også en vigtig principiel diskussion. I det her tilfælde er det jo hypotetisk, fordi vi holder os til grænsen på de 10 år, så det kan ikke opbevares for evigt. Men min grundlæggende opfattelse på vegne af regeringen er den, at den gamle ordning, vi havde, hvor man kunne opbevare dna-materiale fra sigtede, indtil de var 80 år, var den rigtige måde at gøre det på, for det gav politiet nogle bedre muligheder til at opklare kriminalitet. Men det bliver jo en hypotetisk diskussion, fordi det bliver de 10 år nu. Vi vil ikke gå længere op end de 10 år af hensyn til dommen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Men for mig er det her ikke en hypotetisk diskussion. Jeg er helt med på, at vi nu går ned til 10 år. Det, der undrer mig, er, at vi altså har fat i en regering, der mener, at man skal opbevare så meget materiale om folk som overhovedet muligt og overvåge så meget som overhovedet muligt. Det er nogle mennesker, der har været sigtet, men de er ikke blevet dømt. Skulle man ikke sige, at når man ikke er blevet dømt, skal der altså heller ikke opbevares alt muligt om en? Og hvad skulle det føre til af bedre muligheder for at opklare ting? Jeg forstår simpelt hen ikke argumentationen. Jo, lidt gør jeg, men jeg er bare ikke særlig glad for den, for sådan som jeg oplever ministeren, siger han: Lad os opbevare så meget om folk som overhovedet muligt, for det kan vi altid få brug for. Det er jo da virkelig et overvågningssamfund, der vil noget.

Så er det ministeren.

Nej, jeg er sådan set inderligt imod et overvågningssamfund, men jeg er lige så inderligt for et sikkert og trygt samfund, hvor borgere kan færdes trygt og sikkert, og hvor politiet har de bedste muligheder for at opklare kriminalitet. Så det her handler jo ikke om, at regeringen eller jeg som justitsminister siger, at nu skal vi opbevare dna-materiale fra flest muligt mennesker. Men vi vil gerne have opretholdt den gamle ordning, som altså gælder i dag, hvor vi også kan opbevare dna-materiale, ikke alt muligt andet materiale, men kun dna-materiale, og det mener jeg ikke er en krænkelse af nogen som helst retssikkerhed. Det er låst inde hos politiet, og det er kun politiet, der kan bruge det og kun i forbindelse med kriminalitetsopklaring. Det mener jeg ikke er nogen som helst krænkelse af nogle personers rettigheder i det her samfund. Men nu går vi jo tilbage til de 10 år på baggrund af dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Der er yderligere to korte bemærkninger. Først er det fru Marlene Harpsøe.

Jeg kan jo næsten høre på justitsministeren, at justitsministeren er ærgerlig over den her dom, fordi – det er justitsministeren også inde på – regeringen jo ikke har noget problem med den grænse, som vi ellers havde, og som betød, at det efter 80 år blev slettet. Nu har ministeren selvfølgelig fremsat det her lovforslag om, at der skal være en frist på 10 år, hvorefter oplysningerne bliver slettet, og nu hvor ministeren godt kunne tænke sig – sådan lyder det i hvert fald – at den her ordning bliver udvidet, så man rent faktisk havde større muligheder for at udnytte de her dna-profiler, som bliver registreret, så kunne jeg godt tænke mig at høre, om man kunne forestille sig at se på, hvordan ordningen blev udvidet på andre områder end lige ved, at der er en tidsfrist. Jeg vil høre, om ministeren vil være med til at undersøge nærmere, hvordan man kan udvide den.

Så er det ministeren.

Regeringen er hundrede procent positiv over for dna-registeret bundet ind af de lovgivningsmæssige rammer, der er omkring det. Man kan så sige, vi har udvidet ordningen rigtig meget. Der var også en ordveksling mellem fru Marlene Harpsøe og hr. Karsten Nonbo om strafferammer, og der må man se på, om der er nogen relevante straffe, hvor strafferammen er under 1½ år. Det ved jeg ikke, men det synes jeg man skal undersøge. Det vil være et relevant spørgsmål at se på, og derfor synes jeg da, det ville være et godt spørgsmål at stille. Men umiddelbart synes jeg, at vi har en virkelig bred palet af muligheder for at opbevare dna-materiale fra først og fremmest selvfølgelig dem, der er dømt, men i anden omgang også fra dem, der er sigtet for de relevante forbrydelser. Men jeg er villig til at se på hvad som helst, der giver politiet bedre opklaringsmetoder.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Først tak til ministeren, fordi ministeren tilkendegiver, at han gerne vil se på det her, det er jeg glad for. Men på Dansk Folkepartis vegne undrer noget andet mig også, som virker dobbeltmoralsk, og det er, at hvis man giver en mand et blåt øje en meget våd aften nede på Strøget, hvilket selvfølgelig er uacceptabelt, men hvis man gør det og bliver sigtet, bliver man optaget i det her dna-register. Men hvis man begår grov dyremishandling, hvis man banker sin hund ihjel med et bræt, hvilket jo er forbudt ifølge dyreværnsloven, bliver man ikke optaget i Det Centrale Dna-profil-register.

Der må jeg som Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, som jeg også er, sige, at det er sådan noget, der bekymrer mig. Er ministeren enig i, at der er en bekymring i det, og vil ministeren se nærmere på, hvordan det kan være, at man, når man begår grov dyremishandling, ikke bliver optaget i Det Centrale Dna-profil-register?

Så er det ministeren.

Hele formålet har jo været straffelovsovertrædelser, hvor man kan bruge det som et effektivt våben i bekæmpelse og opklaring af vold, voldtægt, mord og andre former for kriminalitet. Det er det, der hele tiden har været udgangspunktet. Så det har ikke sådan været brugbart i forhold til eksempelvis dyreværnsloven. Men som sagt er vi ikke håndsky over for at bruge Det Centrale Dna-profil-register de steder, hvor det er nødvendigt, men vi har ikke umiddelbart nogen tanker om at ændre ved det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Nu skal man vel ikke stille spørgsmål til justitsministeren og prøve at pakke noget ind, men alligevel vil jeg da sige, at det undrer mig, at fru Lone Dybkjær tager så grusomt på vej i forhold til lovforslaget her. Jeg mener nemlig at kunne huske, at lovforslaget blev gennemført af en SR-regering, så justitsministeren egentlig reparerer i den retning, som fru Lone Dybkjær ville have gjort for længe siden. Hun har haft omtrent ni år i opposition til at forklare, og her kunne hun have repareret på det, som hun synes er noget skidt, og som er lavet af en SR-regering. Er justitsministeren ikke enig med mig i det?

Så er det justitsministeren.

Jo, det er rigtigt. Det oprindelige forslag blev vedtaget i 2000, og på daværende tidspunkt sad der en SR-regering. Forslaget er så blevet udvidet siden hen, men det oprindelige forslag blev vedtaget i år 2000.

Jeg fornemmer, at hr. Karsten Nonbo ikke har flere korte bemærkninger, så tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.