Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny poli-

tiklageordning) (L 88):

”Ministeren bedes oplyse om det er korrekt, at Politiklage-myndighedens afgørelser ikke kan påklages. Såfremt Politi-klagemyndighedens afgørelser ikke kan påklages bedes mini-steren redegøre for, hvorledes man kan sikre en 2. instans be-handling, således som man kender fra andre forvaltningsom-råder.”

Svar:

1.

Efter lovforslaget oprettes en ny uafhængig myndighed: Den Uaf-hængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden), og lovforsla-get indebærer, at et politiklageråd vil få det overordnede ansvar for Poli-tiklagemyndighedens virksomhed.Forslaget til retsplejelovens § 118 har følgende ordlyd:

”§ 118.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklage-myndigheden) er en selvstændig myndighed, der ledes af Politikla-gerådet og en direktør.Stk. 2.Politiklagemyndigheden behandler klager over politiet, jf.kapitel 93 b, og efterforsker straffesager mod politipersonale, jf.kapitel 93 c.Stk. 3.Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fulduafhængighed.”

2.

Politiklagemyndigheden overtager bl.a. statsadvokaternes opgaver ef-ter retsplejelovens kapitel 93 b med atundersøge og træffe afgørelse isager om politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager).Med hen-blik på at Politiklagemyndigheden skal være uafhængig, vil dens afgørel-ser i konkrete adfærdsklagesager ikke kunne påklages til Justitsministeri-et eller nogen anden administrativ myndighed. Det følger således af denforeslåede § 1019 m, at Politiklagemyndighedens afgørelser i sager omadfærdsklager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.I princippet ville der ikke være noget til hinder for at etablere en poli-tiklageordning, hvor Politiklagemyndighedens afgørelser i adfærdsklage-sager kunne påklages til politiet eller anklagemyndigheden, men detteville i givet fald betyde, at Politiklagemyndigheden ikke ville have dentilsigtede uafhængighed. En sådan ordning ville ikke varetage formåletmed lovforslaget, nemlig at behandlingen af adfærdsklager sker uaf-2

hængigt af politiet og anklagemyndigheden.Der vil imidlertid være mulighed for at klage over Politiklagemyndighe-dens afgørelser til Folketingets Ombudsmand, idet ombudsmandens virk-somhed i henhold til ombudsmandsloven omfatter alle dele af den offent-lige forvaltning, og Politiklagemyndighedens afgørelser vil også kunneindbringes for domstolene.

3.

Den nye myndighed skal efter lovforslaget endvidere overtage statsad-vokaternes opgave efter retsplejelovens kapitel 93 c med atefterforskestrafbare forhold begået af politipersonale i tjenestensamt sager om per-soner, der er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade somfølge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets va-retægt. Det vil efter lovforslaget fortsat være den almindelige anklage-myndighed (statsadvokaterne og Rigsadvokaten), der tager stilling til til-talespørgsmålet og i givet fald møder i retten som anklager.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslaget og side 202-203 i betænk-ning nr. 1507 om behandling af klager over politiet.