Spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny poli-

tiklageordning)(L 88):

”Ministeren bedes oplyse, hvilke forventninger han har tilsagsbehandlingstiderne under den nye politiklageordning iforhold til den tidligere ordning.”

Svar:

Som anført i lovforslagets bemærkninger har sagsbehandlingstiden i sa-ger om klager over politiet i de senere år været kritiseret, og der er tagetflere initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Stats-advokaterne har således bl.a. fået tilført yderligere juridisk personale tilat behandle klagesagerne, der er blevet oprettet særlige enheder hosstatsadvokaterne med hovedansvar for politiklagesagerne, og der er etab-leret målesystemer med henblik på, at udviklingen i sagsbehandlingsti-den kan følges bedre.Det var nævnt i kommissoriet for Udvalget om behandling af klager overpolitiet, at udvalget skulle være opmærksom på vigtigheden af en hurtigsagsbehandling.Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger,at Politiklagemyndighedens afgørelse i klagesager skal træffes inden ri-melig tid efter, at myndigheden har modtaget klagen, og at klageren ogden indklagede – hvis der ikke er truffet afgørelse i sagen inden 6 måne-der efter modtagelse af klagen – skal underrettes om, hvorpå sagen beror,og hvornår der kan forventes en afgørelse (den foreslåede § 1019 n).Endvidere foreslås det, at i straffesager mod politipersonale skal (bl.a.)anmelderen og den indklagede underrettes om, hvorpå sagen beror, oghvornår der kan forventes en afgørelse, hvis der ikke er truffet afgørelseinden 1 år fra anmeldelsen om et strafbart forhold/indledningen af efter-forskning (den foreslåede § 1020 f).For begge bestemmelser gælder, at der efterfølgende skal gives underret-ning for hver 6 måneder, der går, uden at der er truffet afgørelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslaget og side 138-150 i betænk-ning nr. 1507 om behandling af klager over politiet.2