KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende betænkning nr. 1507/2009 om behandling af klager over

politiet

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Betænkning nr. 1507/2009 (herefter ”betænkningen”) om behandling afklager over politiet, som lovforslaget bygger på, har været sendt i høringhos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvo-kater, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvo-kater, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspoli-tisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Amnesty International,Kommunernes Landsforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, DanskeAdvokater, Landsforeningen af Politiklagenævn, Danske Regioner, Data-tilsynet.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet, Direktoratet for Kriminal-Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

forsorgen, Advokatrådet, Landsforeningen for Forsvarsadvokater, Institutfor Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden (Forum for Retssikker-hed), Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Danske Advo-kater, Landforeningen af Politiklagenævn og Datatilsynet.Herudover er der modtaget en udtalelse fra de læge medlemmer i de nu-værende politiklagenævn.

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolssty-

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Institut for Menneske-

rettigheder, Danske Advokater og Datatilsynet

har ikke bemærkningertil betænkningen.

Rigspolitiet

kan generelt tiltræde udvalgets forslag om en ny uafhængigpolitiklagemyndighed og udvalgets lovudkast (udvalgets model 2).

Politiforbundet

finder, at det er vanskeligt at se behovet for at ændre detnuværende klagesystem, idet der bortset fra en til tider uforholdsmæssiglang sagsbehandlingstid efter forbundets opfattelse har været stor til-fredshed med den gældende klageordning. Politiforbundet bakker dog opom de nye elementer, der ligger i betænkningens forslag.

Advokatrådet

støtter forslaget om at oprette en selvstændig myndighed,der skal undersøge og behandle klager over politiet. Advokatrådet hardesuden noteret sig, at forslaget er i overensstemmelse med hovedlinjer-ne i Amnesty International’s rapport.

Det Kriminalpræventive Råd

kan tilslutte sig de hensyn, der indgår iudvalgets overvejelser om at ændre politiklagesystemet. Rådet er enig iforslaget om, at der for at forøge befolkningens tillid til politiklagesyste-met oprettes en selvstændig og uafhængig myndighed, der tillæggeskompetence til at efterforske straffesager mod politipersonale og under-søge og afgøre adfærdsklager.

Retssikkerhedsfonden (Forum for Retssikkerhed)

kan tilslutte sig for-slaget om at oprette en uafhængig politiklagemyndighed.

Retspolitisk Forening

finder principielt, at en model med et helt fritstå-ende organ med selvstændig tiltalekompetence uden mulighed for klage2

til Rigsadvokaten ville være bedst egnet til at sikre offentlighedens tillidtil klagesystem. For ikke at foregribe en generel diskussion af anklage-myndighedens organisatoriske placering går foreningen indtil videre indfor en model, hvor Politiklagemyndigheden ledes af et Politiklageråduden for det ordinære anklagemyndighedssystem, således at Politiklage-myndigheden dels afgør adfærdsklagesager, dels tillægges tiltalekompe-tence i straffesager med klageadgang til Rigsadvokaten.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at det ikke er ganskesikkert, at den ordning, som udvalgets flertal foreslår, kan få kritikken afpolitiklageordningen til at forstumme. Det beror bl.a. på, om der til Poli-tiklagemyndigheden kan knyttes det fornødne kvalificerede personale tilat forestå efterforskningen, således at statsadvokaterne får et passendebeslutningsgrundlag i forbindelse med spørgsmålet om tiltalerejsning.

Rigsadvokaten

er enig i forslaget fra udvalgets flertal om at etablere enuafhængig Politiklagemyndighed. Rigsadvokaten bemærker, at samtligestatsadvokater har tilsluttet sig mindretalsudtalelsen i udvalget om, at dennuværende klageordning er velfungerende og med nogle justeringer vilkunne optimeres, men at mindretallet kan tilslutte sig forslaget om atetablere en uafhængig politiklagemyndighed, hvis det for at øge befolk-ningens tillid til klagesystemet skønnes påkrævet at gennemføre ændrin-ger, der ikke kan rummes inden for de overordnede rammer for den nu-værende klageordning.

Landsforeningen af Politiklagenævn

tilslutter sig mindretalsudtalelseni betænkningen om, at den nuværende klageordning er velfungerende, ogden nuværende ordning kan med visse ændringer efter foreningens opfat-telse være velegnet til at opnå det ønskede mål.

De læge medlemmer af de nuværende politiklagenævn

finder, at dennuværende ordning er velfungerende, gennemskuelig, enkel og billig, ogat borgerne på grund af det relativt store antal læge medlemmer kan havetillid til klagesystemet.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, er Ju-stitsministeriet enig med udvalget i, at den gældende politiklageordningoverordnet set må anses for at være velfungerende, men at det bl.a. i ly-set af den kritik, der har været af ordningen, er vigtigt fremadrettet bådehos befolkningen og politiet at sikre grundlaget for en almindelig tillid3

til, at behandlingen af politiklager foregår korrekt, objektivt og retssik-kerhedsmæssigt forsvarligt.Det foreslås på denne baggrund, at der oprettes en uafhængig politikla-gemyndighed, der fremover skal undersøge og afgøre klager over politi-personales adfærd i tjenesten (adfærdsklager) og efterforske straffesagervedrørende politipersonale. I overensstemmelse med udvalgets forslagbør et politiklageråd med en dommer som formand og med offentligheds-repræsentanter have det overordnede ansvar for Politiklagemyndighe-dens virksomhed.Justitsministeriet er enig med udvalget i, at det ligesom i andre straffesa-ger bør være anklagemyndigheden (normalt statsadvokaterne), der tagerstilling til tiltalespørgsmålet i straffesager mod politipersonale, mens ef-terforskningen af sagen som nævnt bør varetages af Politiklagemyndig-heden. Justitsministeriet lægger bl.a. vægt på, at tiltalespørgsmålet istraffesager mod politipersonale af principielle grunde bør afgøres efterde samme retningslinjer som i andre straffesager, idet politipersonalemed hensyn til ”rollen” som tiltalt i en straffesag bør behandles som alleandre borgere i forhold til retssystemet. Tiltalespørgsmålet bør såledesbehandles af den myndighed, som har en bred generel anklagerfagligekspertise og erfaring fra en lang række andre sagskategorier, således atder sikres en ensartet tiltalepraksis i straffesager.

2.2. Lægmænd

De læge medlemmer i de nuværende politiklagenævn

finder, at de læ-ge medlemmers kendskab i den nuværende politiklagenævnsordning tillokale forhold og det praktiske arbejde er med til at sikre, at borgerne fåren god behandling i klagesagerne. I den foreslåede ordning vil der alenevære to læge medlemmer i Politiklagerådet.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at man med et Poli-tiklageråd giver afkald på den lokale indsigt i de regionale politiklage-nævn, og det vil afhænge af, hvordan Politiklagerådet fastlægger sin op-gave, om etablering af rådet er en forbedring i forhold til de nuværendepolitiklagenævn.Det foreslås i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger, at et Politi-klageråd får det overordnede ansvar for Politiklagemyndighedens virk-somhed. Det foreslås, at Politiklagerådet ud over formanden, der skal4

være landsdommer, skal bestå af en advokat, en universitetslærer i rets-videnskab og to repræsentanter for offentligheden. Politiklagerådet fore-slås således bredt sammensat og med repræsentanter for offentligheden.Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke i den foreslåede ordningmed en uafhængig politiklagemyndighed behov for at sikre et særligt lo-kalt kendskab i Politiklagerådet. Det bemærkes i den forbindelse, at der iden nuværende ordning er tale om 6 regionale politiklagenævn, der erknyttet til hver sin regionale statsadvokat.

2.3. Politiklagemyndighedens organisation mv.

Retspolitisk Forening

finder det væsentligt, at Politiklagerådet i hvertfald i de indledende faser får forelagt en stor del af de påtænkte afgørel-ser i konkrete sager.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at det kommer an på,hvorledes Politiklagerådet definerer sin opgave, om forslaget er en for-bedring i forhold til de regionale politiklagenævn.I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger foreslås det, at et Politi-klageråd på samme måde som en bestyrelse skal have det overordnedeansvar for Politiklagemyndighedens arbejde og fastlægge de generelleretningslinjer for myndighedens virksomhed. Politiklagerådet vil endvi-dere kunne behandle og træffe afgørelse i konkrete sager, der er af prin-cipiel karakter eller af betydelig almindelig interesse, eller som af andresærlige grunde findes at burde afgøres af rådet. I andre sager træffesafgørelsen af direktøren eller af den, som er bemyndiget hertil af rådeteller direktøren. Det er ikke tanken med forslaget, at Politiklagerådetskal involveres i alle konkrete sager, men det vil i øvrigt være op til rådetselv at fastlægge de nærmere retningslinjer for, hvilke sager der skal fo-relægges for rådet.

2.4. Disciplinærsager

Retspolitisk Forening

finder, at Politiklagemyndigheden bør kunne på-lægge vedkommende politidirektør at rejse en disciplinærsag.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, er Ju-stitsministeriet enig med udvalget i, at det ligesom i den gældende ord-ning bør være den myndighed, som har den ansættelsesretlige kompeten-ce i forhold til den pågældende politimand (typisk Rigspolitiet), der tager5

stilling til, hvilke konsekvenser en klagesag eller et strafbart forhold børhave for hans eller hendes ansættelsesforhold, herunder fastsættelse afeventuelle disciplinære sanktioner.

2.5. Notitssagsbehandling

Landsforeningen af Politiklagenævn

kan tilslutte sig forslaget om, aten indklaget politimand ikke kan pålægges disciplinæransvar, hvis denpågældende har udtalt sig som led i notitssagsbehandlingen af en klage.

Rigspolitiet

finder, at det af bemærkningerne til et lovforslag bør fremgå,at adgangen til at udelukke disciplinæransvar i forbindelse med notits-sagsbehandlingen, kun vedrører forhold, som er omfattet af den konkreteadfærdsklage.Det er i forslaget til retsplejelovens § 1019 k, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr.7) præciseret, at adgangen til at udelukke disciplinæransvar i forbindelsemed notitssagsbehandlingen alene gælder det eller de forhold, som ind-går i notitssagsbehandlingen. Politipersonale bør ikke kunne undgå eteventuelt disciplinært ansvar som følge af en anden kritisabel adfærd vedat oplyse om denne i forbindelse med notitssagsbehandlingen af en klageover f.eks. uhøflig tiltale.

2.6. Konfliktmægling

Retssikkerhedsfonden (Forum for Retssikkerhed)

finder, at konflikt-mægling bør indføres som en generel mulighed i adfærdsklagesager, mendog undtaget visse bagatelsager samt alvorligere sager, hvor der kan bli-ve tale om at rejse tiltale efter straffeloven.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter forslaget om, at der i en ny Politi-klagemyndighed iværksættes en forsøgsordning med konfliktmægling ipolitiklagesager.Som det fremgår af lovforslaget bemærkninger, vil Politiklagemyndighe-den i givet fald kunne etablere en forsøgsordning med egentlig konflikt-mægling i adfærdsklagesager. Med en sådan forsøgsordning vil det kun-ne afklares, om konfliktmægling i adfærdsklagesager er et brugbart red-skab til at få løst nogle sager. Desuden vil nogle af de spørgsmål, somkan rejses i forbindelse med konfliktmægling i adfærdsklagesager, kunne6

belyses, f.eks. sammenhængen mellem fortroligheden ved mægling ogbehovet for disciplinærforfølgning mod politipersonale.

2.7. Orientering af statsadvokaten

Rigsadvokaten

bemærker, at flere statsadvokater har anført, at såfremtstatsadvokaterne ikke længere skal behandle adfærdsklager over politi-personale, bør de orienteres om udfaldet af disse sager som følge af stats-advokaternes generelle tilsynsforpligtelse i forhold til politikredsens be-handling af straffesager.Det er i forslaget til retsplejelovens § 1019 o, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr.7), præciseret, at den regionale statsadvokat skal underrettes om Politi-klagemyndighedens afgørelse i adfærdsklagesager. Dette skal ses i sam-menhæng med statsadvokaternes generelle tilsynsforpligtelse i forhold tilpolitikredsenes behandling af straffesager, jf. retsplejelovens § 101, stk.2, 1. pkt. (som ikke foreslås ændret).

2.8. Sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet al-

vorligt til skade som følge af politiets indgriben mv.

Rigsadvokaten

bemærker, at statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjyl-land har anført, at det bør overvejes, om Politiklagemyndigheden somudgangspunkt skal undersøge alle sager, hvor politiet har affyret skud.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, foreslåsdet i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger, at Politiklagemyn-digheden på samme måde som statsadvokaterne i dag skal undersøgesager, hvor personer er afgået ved døden eller er kommet alvorligt tilskade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var ipolitiets varetægt, jf. forslaget til retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Detforudsættes, at bestemmelsen ligesom i dag i praksis anvendes således, atalle sager, hvor en person er blevet ramt af skud fra politiet, uanset ompersonen er kommet alvorligt til skade, undersøges af Politiklagemyn-digheden.Justitsministeriet finder, at den særlige politiklageordning bør begrænsestil sager, hvor de særlige hensyn, som ligger bag ordningen, gør sig gæl-dende. Dette omfatter f.eks. sager, hvor personer er kommet alvorligt tilskade eller er blevet ramt af skud, men ikke en række tilfælde, hvor poli-tipersonale har affyret skud uden at ramme nogen, f.eks. skud brugt til7

aflivning af et lidende dyr eller varselsskud affyret uden risiko for fare.Det bemærkes i den forbindelse, at alle sager, hvor politipersonale haraffyret skud, skal indberettes til Rigspolitiet. Hvis der i den forbindelse ereller opstår mistanke om, at den pågældende politimand har handletstrafbart, vil sagen af politidirektøren eller Rigspolitiet skulle sendes tilPolitiklagemyndigheden med henblik på, at sagen kan blive efterforsketefter reglerne om straffesager mod politipersonale.

2.9. Behandling af straffesager mod politipersonale

Retspolitisk Forening

finder, at Politiklagemyndigheden bør kunne af-give en indstilling til anklagemyndigheden om tiltalespørgsmålet.Som det nærmere fremgår af lovforslagets bemærkninger, lægges der optil, at Politiklagemyndigheden til brug for statsadvokatens afgørelse aftiltalespørgsmålet ud over en redegørelse for sagens faktiske omstændig-heder kan fremkomme med en vurdering af beviserne i sagen og sagensjuridiske aspekter, herunder navnlig tiltalespørgsmålet.Det er ikke hensigten, at Politiklagemyndigheden skal udarbejde en juri-disk redegørelse til statsadvokaten i form af en længere indstilling meden udførlig gennemgang af tiltalespørgsmålet, herunder tilkendegivelseom, under hvilke bestemmelser i straffeloven eller anden lovgivning etforhold bør henføres. Det er heller ikke tanken, at Politiklagemyndighe-den skal udarbejde udkast til anklageskrift. Politiklagemyndigheden børderfor ikke have pligt til at komme med en indstilling om beviserne ogsagens juridiske aspekter, men bør på den anden side have mulighed forat udtale sig om beviserne og i den forbindelse komme ind på juridiskeaspekter i sagen. Det vil i givet fald være op til Politiklagerådet og direk-tøren nærmere at udmønte denne mulighed i praksis.

Landsforeningen af politiklagenævn

finder, at Politiklagemyndighedenbør kunne påklage statsadvokatens afgørelse om ikke at rejse tiltale tilRigsadvokaten.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, vil denforurettede i sagen i givet fald kunne klage over statsadvokatens afgørel-se om f.eks. at undlade videre strafforfølgning af den pågældende politi-mand. Politiklagenævnene har kun i meget begrænset omfang udnyttetklageadgangen efter de gældende regler. Efter Justitsministeriets opfat-telse vil det imidlertid bidrage til yderligere at sikre den almindelige til-8

lid til den foreslåede nye politiklageordning, hvis Politiklagemyndighe-den får mulighed for at klage til Rigsadvokaten over statsadvokatens af-gørelse af tiltalespørgsmålet, ligesom politiklagenævnene i dag har mu-lighed for at klage over statsadvokaternes afgørelser. En sådan klagead-gang kan også ses i forlængelse af, at Politiklagemyndigheden i forbin-delse med, at sagen sendes til statsadvokaten, efter lovforslaget vil havemulighed for at udtale sig om beviserne i sagen mv. Det vil i givet faldvære op til Politiklagemyndigheden nærmere at vurdere, i hvilket omfangdenne mulighed for at udtale sig om bevisernes vægt og for at klage overstatsadvokatens afgørelse bør udnyttes i praksis.Det foreslås på denne baggrund, at Politiklagemyndigheden får mulig-hed for at klage til Rigsadvokaten over statsadvokatens afgørelse af tilta-lespørgsmålet i en straffesag mod politipersonale, f.eks. en beslutning omat opgive påtale i sagen, jf. forslaget til retsplejelovens § 1020 e, stk. 4,(lovforslagets § 1, nr. 8).

2.10. Indklagedes og klagers pligt til at udtale sig samt advokatbe-

skikkelse

Retssikkerhedsfonden og Retspolitisk Forening

tilslutter sig udvalgs-mindretallets forslag om, at Politiklagemyndigheden bør kunne udelukkeet disciplinæransvar, hvis dette vurderes at være irrelevant, og at politi-personale i et vist omfang bør kunne pålægges at udtale sig.

Advokatrådet

anfører, at det bør overvejes at give Politiklagemyndighe-den mulighed for at udelukke et disciplinært ansvar, hvis dette er åben-bart irrelevant.

Retspolitisk Forening og Landsforeningen af Politiklagenævn

tilslut-ter sig mindretallets forslag om, at Politiklagemyndigheden bør kunneudelukke strafansvar, hvis det er åbenbart, at der ikke er grundlag for etsådant, og at Politiklagemyndigheden bør have samme beføjelser sompolitidirektøren til at frafalde en rejst sigtelse.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, er detmed lovforslaget forudsat, at politipersonale vil have pligt til at udtalesig udenretligt over for Politiklagemyndigheden i samme omfang, som dei dag har pligt til at udtale sig over for statsadvokaterne, når disse un-dersøger politiklager. Det må som udgangspunkt anses for omfattet afpolitipersonalets tjenstlige forpligtelser at udtale sig til den myndighed,9

som efter lovgivningen behandler klager over politiet og anmeldelser ompolitipersonales strafbare forhold – naturligvis som udgangspunkt medde begrænsninger, der følger af princippet om, at der ikke er pligt til atudtale sig ved risiko for selvinkriminering. Dette har bl.a. den konse-kvens, at en politimand, som afviser at udtale sig, selv om der ikke er ri-siko for selvinkriminering, både i dag og efter den foreslåede ordningefter omstændighederne vil kunne mødes med disciplinære sanktioner.Hertil kommer, at der både efter den gældende og den foreslåede ord-ning er mulighed for indenretlig afhøring af politipersonale som vidnerunder sædvanligt strafansvar – også her med respekt for princippet om,at en person ikke har pligt til at inkriminere sig selv.Rigsadvokaten har i øvrigt over for Justitsministeriet oplyst, at man i dengældende ordning i praksis meget sjældent oplever tilfælde, hvor politi-personale afviser at udtale sig i forbindelse med behandlingen af en kla-gesag mv.Med hensyn til mindretallets forslag finder Justitsministeriet – som dernærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger – ligesom udval-gets flertal, at der som følge af politiets særlige magtbeføjelser ikke børindføres en ordning, hvor den pågældende politimand i andet end demindre alvorlige notitssager ikke kan pålægges disciplinært ansvar ellerstrafansvar i anledning af sine handlinger.Justitsministeriet er endvidere enig med udvalget i, at det ligesom i andrestraffesager bør være anklagemyndigheden (normalt statsadvokaterne),der tager stilling til tiltalespørgsmålet i straffesager mod politipersonale,mens efterforskningen af sagen bør varetages af Politiklagemyndigheden,jf. også pkt. 2.1 ovenfor. Dette indebærer, at det også bør være statsad-vokaterne, som tager stilling til, om der er grundlag for at opgive påtale ien straffesag mod en politimand.

Retspolitisk Forening

finder, at klager i samme omfang som i dag børhave beskikket en advokat betalt af staten, og at advokaten bl.a. bør havetilsendt sagsakterne løbende og kunne foreslå yderligere efterforsknings-skridt mv.Med lovforslaget foreslås de gældende om advokatbeskikkelse for par-terne i adfærdsklagesager og straffesager mod politipersonale som ud-gangspunkt videreført, og der lægges ikke op til ændringer i den nuvæ-rende praksis med hensyn til advokatbeskikkelse.10

Det foreslås endvidere, at det i reglerne vedrørende adfærdsklagesagerpræciseres, at beskikkede advokater ikke blot skal indkaldes til retsmø-der, hvor deres klient skal afgive forklaring, men også til retsmøder, hvorandre skal afgive forklaring til brug for sagen. Den beskikkede advokatvil efter forslaget også have mulighed for under retsmøder at stillespørgsmål både til sin klient og til andre, der skal afgive forklaring i ret-ten. Svarende til, hvad der gælder i dag, vil den beskikkede advokat hosPolitiklagemyndigheden kun have adgang til at overvære forklaringer,der afgives af klienten.Den beskikkede advokat i adfærdsklagesager skal ligesom i dag have til-sendt kopi af det materiale, som Politiklagemyndigheden indsamler ellermodtager til brug for sagen, jf. forslaget til retsplejelovens § 1019 j, stk.4 (lovforslagets § 1, nr. 7). Herudover finder de almindelige forvalt-ningsretlige regler anvendelse i adfærdsklagesager, herunder forvalt-ningslovens regler om partsaktindsigt og partshøring.I straffesager mod politipersonale har advokaten beskikket for den foru-rettede adgang til materialet i sagen, også inden der er rejst tiltale i sa-gen, jf. forslaget til retsplejelovens § 1020 h, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr.8). I øvrigt finder de almindelige regler i retsplejelovens kapitel 66 a ombistandsadvokater tilsvarende anvendelse.

2.11. Sagsbehandlingstid

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan tiltræde forslaget om, atanmeldere skal have skriftlig underretning, hvis der ikke træffes afgørel-se i sagen inden for et år.

2.12. Erstatningskrav

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan tiltræde forslaget om, atdet bliver nemmere at behandle erstatningskrav, hvor nogen er død ellerkommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mensden pågældende var i politiets varetægt, og at udgifterne til advokatbe-skikkelse i de pågældende sager afholdes af statskassen.

2.13. Ikrafttrædelse og overgangsordning

Advokatrådet

anfører, at det er særdeles vigtigt, at Politiklagemyndig-heden får tilstrækkelig tid og de fornødne ressourcer til at komme i gang11

med arbejdet.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, er den foreslå-ede ikrafttrædelsesdato bl.a. fastsat med henblik på at sikre tilstrækkeligtid til at få etableret den nye Politiklagemyndighed. Som det også frem-går af lovforslagets bemærkninger, vil udgifterne til driften af Politikla-gemyndigheden blive finansieret af de mindre udgifter i politi og ankla-gemyndighed, der er en følge af, at politiets og anklagemyndighedensopgaver i den gældende politiklageordning foreslås overført til Politikla-gemyndigheden, samt af de midler, der frigøres ved, at politiklagenævne-ne nedlægges.

Landforeningen af Politiklagenævn

foreslår, at de nuværende med-lemmer af politiklagenævnene, hvis medlemskab udløber den 1. januar2010, kan genudpeges, selv om det følger af de gældende regler, at med-lemmerne udpeges for 4 år ad gangen og kun kan genudpeges én gang.Den 1. januar 2010 udpeges eller genudpeges nye formænd for de nuvæ-rende politiklagenævn efter de gældende regler i retsplejelovens kapitel93 d.Med hensyn til de sager, der i givet fald verserer ved lovens ikrafttræden,foreslås det, at de hidtidige medlemmer af politiklagenævnene efter den1. januar 2012 kan færdiggøre verserende sager, som skal behandles ef-ter de hidtil gældende regler, jf. lovforslagets § 6, stk. 4.

3. Lovforslaget

I forhold til lovudkastet i betænkningen er der i det fremsatte lovforslagforetaget forskellige redaktionelle ændringer mv. og herudover følgendeændringer:Det foreslås præciseret, at udelukkelsen af disciplinæransvar efterden indklagedes udtalelse i de såkaldte notitssager kun angår detforhold, som indgår i notitssagsbehandlingen, jf. forslaget til §retsplejelovens § 1019 k, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 7).Det foreslås, at den regionale statsadvokat skal underrettes omPolitiklagemyndighedens afgørelse i adfærdsklagesager, jf. for-slaget til retsplejelovens § 1019 k, stk. 5, og § 1019 o, stk. 1 (lov-forslagets § 1, nr. 7).12

Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at politidirektø-ren underretter Politiklagemyndigheden og rigspolitichefen omudenretligt vedtagne bøder og betingede frakendelser af førerret-ten i sager om politipersonales overtrædelse af færdselslovens ha-stighedsbestemmelser, som under visse betingelser afgøres af po-litidirektøren, jf. forslaget til retsplejelovens § 1020 b, stk. 3 (lov-forslagets § 1, nr. 7).Det foreslås, at Politiklagemyndigheden kan påklage statsadvoka-tens afgørelse i en straffesag til rigsadvokaten, jf. forslaget til §1020 e, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 8).