L 87 - 2009-10 - Bilag 7: Henvendelse af 21/3-10 fra Ægteskab Uden Grænser

Bemærkninger til Folketingets behandling af L87 - indvandringsprøvenFolketinget behandler p.t. lovforslag L87, som, hvis det vedtages, vil betyde, at denindvandringsprøve, der blev vedtaget i 2007 i lovforslag L93, indføres i praksis i løbet af 2010.Denne prøve vil, som det ser ud nu, få endog meget stor betydning for vores medlemmers liv. Såselvom Ægteskab Uden Grænser allerede har afgivet et høringssvar i forbindelse med L87, så vil vigerne kommentere nogle af de ting, som er kommet frem i forbindelse med høringen og denhidtidige behandling af lovforslaget i Folketinget samt udvalget.Indvandringsprøven er ikke blevet indført i praksis

Under 1. behandlingen i Folketinget sagde Naser Khader (K), at indvandringsprøven har været hersiden 2007, og at L87 bare ændrer den måde, som den afholdes på.Ægteskab Uden Grænser skal hertil bemærke, at bl.a. de vanskeligheder, som der viste sig ved atafholde indvandringsprøven i ansøgernes hjemlande, betyder, at der ikke hidtil har været stilletnoget krav om beståelse af indvandringsprøven i praksis.Vedtagelse af L87 er nødvendig for, at indvandringsprøven kan udmøntes i praksis. Så ved atstemme imod dette lovforslag kan folketingsmedlemmerne sikre, at prøven fortsat ikke indføres ogdermed heller ikke får nogen negative konsekvenser for de mennesker, som bliver berørt af den.Behov for indvandringsprøve som en integrationsfremmende foranstaltning

Lennart Damsbo Andersen (S) sagde under 1. behandlingen af L87, at Socialdemokraterne harsympati for idéen om en indvandringsprøve som en integrationsfremmende foranstaltning, idet allebør have et grundlæggende kendskab til det land, som de kommer til.Marianne Jelved (R) sagde under 1. behandlingen af lovforslaget, at man som alternativ til enindvandringsprøve kunne gøre det obligatorisk, at alle, der bosætter sig i Danmark, fordi de er giftmed en dansker, skal tage en danskprøve, når de kommer til Danmark.Ægteskab Uden Grænser skal hertil bemærke, at det allerede er obligatorisk for kommunerne attilbyde alle udlændinge, der er omfattet af Integrationsloven, et 3-årigt introduktionsprogram, dernetop som det vigtigste omfatter danskundervisning, og at det ligeledes er obligatorisk for folk atdeltage i det.Ægteskab Uden Grænser vil indtrængende opfordre til, at folketingsmedlemmerne starter med atevaluere den eksisterende ordning med obligatorisk danskundervisning i integrationsprogrammet og

hører kommunerne, hvad deres erfaringer er m.h.t. personer, der ikke deltager seriøst i programmet,før man begynder at indføre hverken indvandringsprøver eller noget, der må betegnes som en formfor ”stopprøver” for personer, der allerede opholder sig i Danmark.Hvis kommunernes erfaring er, at så godt som alle deltager aktivt i danskundervisningen og får etgodt udbytte af den, så er der jo hverken noget behov for en indvandringsprøve eller for alternativetvangsforanstaltninger i form af stopprøver eller andet. Og så bør Folketinget kort og godt lade væremed at lovgive yderligere på et område, hvor der ikke er noget behov for det.De hollandske erfaringer bør analyseres nærmere

Lennart Damsbo Andersen (S) sagde under 1. behandlingen af L87, at det vil være interessant at fåbelyst de hollandske erfaringer nærmere.Ægteskab Uden Grænser er helt enige i denne betragtning, og vi har via internettet forsøgt at findefrem til rapporter eller artikler, som kunne belyse dette nærmere.En søgning på Google efter engelsksprogede tekster ledte os imidlertid primært frem til artikler,som synes at vise, at hovedformålet med den hollandske prøve slet ikke var at lette udlændingesintegration i Holland. Formålet var derimod at forsøge at påvirke børn af tyrkiske og marokkanskeimmigranter til at ændre deres valg af ægtefælle ved at gøre det svært for disse grupper at fåopholdstilladelse i Holland. I den forbindelse kan vi f.eks. henvise til nedenstående artikel:http://www.rferl.org/content/article/1067418.html"The integration test abroad has been justified in the parliamentary discussions with reference tothe idea that young Dutchmen of Moroccan and Turkish origin should look for a spouse in theNetherlands rather than for spouses in their country of origin because this would continueproblems with integration, as the minister has formulated it," Groenendijk says.Under 1. behandlingen af L93 i 2007 sagde Morten Østergård (R), at den hollandske prøve havdefået antallet af ansøgninger om familiesammenføring til at falde med cirka 50%. Det ville væremeget interessant og relevant for den danske debat at finde ud af, hvad den mere langsigtede effektaf den hollandske prøve har været. Men desværre har Ægteskab Uden Grænser ikke umiddelbartværet i stand til at finde frem til artikler eller analyser, som kan belyse dette nærmere.Den arbejdsmæssige/økonomiske byrde vil blive meget betydelig

Under 1. behandlingen i Folketinget sagde Karsten Lauritzen (V), at en opholdstilladelse giveradgang til at modtage sociale ydelser i Danmark, og at det derfor er rimeligt at forlange, at danskgifte udlændinge skal bruge 1½ time af deres liv på at se en film, så de kan lære lidt om det land, deflytter til.Ægteskab Uden Grænser skal hertil bemærke, at indvandringsprøven ikke blot omfatter et krav om,at de berørte personer skal bruge 1½ time på at se en film. Den omfatter et krav om, at de vedselvstudie eller undervisning, som de selv finder frem til og betaler for, skal lære et helt nytfremmedsprog på et niveau, som er højere end A1 minus, inden de kan få opholdstilladelse iDanmark.

Det er svært at sige, hvor stor en arbejdsindsats samt evt. betaling for undervisning det i gennemsnitvil kræve for en prøvedeltager at nå det krævede niveau i dansk. Ægteskab Uden Grænser harimidlertid bidt mærke i, at der i flere høringssvar er udtrykt bekymring over, om de 75 dage, somægtefællesammenførte vil få til at bestå prøven efter deres indrejse i Danmark, er tilstrækkeligt. Ogat svaret fra Integrationsministeriet i deres høringsnotat var, at der ikke er noget, der forhindrer deberørte i at starte forberedelserne, medens de stadig opholder sig i deres hjemland.Ægteskab Uden Grænser tolker dette på den måde, at det efter Integrationsministeriets egenvurdering meget vel kan kræve mere end 75 dages fuldtidsarbejde for en ansøger at forberede sig tilprøven.Denne formodning bekræftes af, at Dansk Flygtningehjælp under høringen til L93 i 2007 oplyste, atdet normalt kræver 250 timers undervisning på et sprogcenter, før en flygtning kan bestå en prøvepå et niveau, der svarer til A1 minus. Og indvandringsprøven vil i den foreslåede form kræve etniveau, som erhøjereend A1 minus, primært fordi også vidensdelen af prøven skal tages på dansk.Det er derfor en meget betydelig arbejdsmæssig og/eller økonomisk byrde, som ansøgerne og deresdanske ægtefæller pålægges, hvis den planlagte indvandringsprøve træder i kraft.Indvandringsprøven vil betyde, at Danmark mister kvalificeret arbejdskraft

Under 1. behandlingen af L93 i 2007 sagde Elsebeth Gerner Nielsen (R), at der er risiko for, atressourcestærke par helt vil fravælge at bo i Danmark, hvis de bliver stillet over for et krav om, atden udenlandske part i forholdet skal bruge mange måneder af sit liv på at lære dansk, førvedkommende overhovedet kan få en opholdstilladelse i Danmark.Ægteskab Uden Grænser er helt enig i den betragtning. Vores erfaring er, at de mangebegrænsninger og restriktioner, som er forbundet med at få en opholdstilladelse i Danmark pågrundlag af ægteskab med en dansker, af mange dansk-udenlandske par opfattes som et klart signalfra politikernes side om, at de ikke er velkomne i Danmark. Og det er der så en del, der tager tilefterretning og reagerer på ved permanent at fravælge Danmark som et sted, hvor de kunneforestille sig at bo.Ægteskab Uden Grænser mener, at en indvandringsprøve risikerer at skubbe yderligere til denneudvikling. Især fordi det vil være helt umuligt for en dansker at give sin udenlandske ægtefælle enrationel begrundelse for, hvorfor der stilles krav om beståelse af denne prøve, når der i forvejen ertilrettelagt et 3-årigt program for undervisning i dansk, som det er obligatorisk at deltage i.Og det, at der stilles krav, som ikke kan begrundes i saglige hensyn, sender uundgåeligt et yderstnegativt signal om, at Danmark er en selvtilstrækkelig og fremmedfjendsk nation, hvor det nærmester et mål i sig selv at holde alle ”fremmede” ude af landet.Dette er efter Ægteskab Uden Grænsers opfattelse ekstra ærgerligt, fordi det slet ikke stemmeroverens med virkeligheden. I de første 11 måneder af 2009 blev der nemlig meddelt 53.095opholdstilladelser til udlændinge i Danmark, og det store flertal af danskerne har ikke noget imod atdele deres land med udlændinge, hvis disse blot overholder loven og som hovedregel forsørger sigselv.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) sagde under 1. behandlingen af L87, at der er en meget stor risikofor diskrimination, fordi personer, der f.eks. har en akademisk baggrund, måske godt selv kantilegne sig nogle sproglige færdigheder osv., hvorimod personer med et lavt uddannelsesniveau vilfå meget svært ved at bestå prøven.Ægteskab Uden Grænser skal hertil bemærke, at vi til fulde deler denne bekymring, og vi vil gernetilføje, at prøven især vil ramme de danskere, som har en stram økonomi og dermed i høj gradvende den tunge ende nedad. En højtlønnet og/eller formuende dansker kan således betale sig fra atfå nogle til at undervise sin udenlandske ægtefælle i dansk, hvorimod postbuddet eller pædagogensom regel ikke vil have denne mulighed.Og når man ser på de svar, der hidtil er blevet givet under høringen til L87, så er der efter ÆgteskabUden Grænsers opfattelse rigtig meget, der tyder på, at den egentlige hensigt medindvandringsprøven da også er at forsøge at forhindre personer, der har giftet sig med en dansker, iat få en opholdstilladelse i Danmark.F.eks. angiver Integrationsministeriet i deres høringsnotat, at en udlænding vil kunne undtages fraprøven, hvis vedkommende har haft en anden form for opholdstilladelse i Danmark i 5 år ogallerede har opnået det niveau i dansk, der kræves for at få permanent opholdstilladelse.Vi har i Ægteskab Uden Grænser meget svært ved at forstå, hvorfor mennesker, som allerede harboet op til 5 år i Danmark og f.eks. har studeret på et dansk universitet, skal bestå en”indvandringsprøve”, blot fordi de skifter til en anden form for opholdstilladelse efter at have giftetsig med en dansker. Formålet med prøven angives jo at være at give folk et indledende kendskab tildet danske sprog og det danske samfund, og det kan man vel næppe have behov for, hvis man harværet her i op til 5 år allerede.Som et andet eksempel kan vi nævne, at man ikke vil give deltagerne mulighed for at tagevidensdelen af prøven på et andet sprog end dansk. Hvis formålet med vidensdelen er, atprøvedeltagerne skal lære noget om Danmark og danske værdier, burde det da ellers væreligegyldigt, om de tager denne del af prøven på dansk eller f.eks. engelsk.Begrundelsen fra Integrationsministeriets side for, hvorfor man ikke vil gøre det muligt at tagevidensdelen af prøven på udvalgte fremmedsprog, er, at ansøgere, som ikke taler disse sprog,dermed vil blive stillet ringere end dem, der gør.Hertil vil Ægteskab Uden Grænser gerne bemærke, at ingen ville blive stillet ringere ved, at det blevmuligt efter eget valg at tage vidensdelen af prøven på dansk eller udvalgte fremmedsprog.Integrationsministeriets begrundelse er derfor en ”elendighedsbetragtning”, hvor man siger, at nårdet er svært for nogen at bestå prøven, fordi de f.eks. ikke taler engelsk, så skal det være svært foralle.Dette er ekstra uforståeligt, fordi næsten alle danskere taler et udmærket engelsk, så enengelsktalende udlænding har helt objektivt set lettere ved at klare sig i Danmark uden at have lærtdansk allerede inden, vedkommende kommer hertil. Og hvorfor så stille dette krav, med mindre det

er et mål i sig selv at forhindre udlændinge, som har giftet sig med en dansker, i at få enopholdstilladelse?Det undrer Ægteskab Uden Grænser meget, at regeringen åbenbart ser det som et mål i sig selv atpresse danske statsborgere til at forlade landet, bare fordi de har giftet sig med en udlænding, nårman samtidig i de senere år har øget mulighederne for, at udenlandske arbejdstagere kan flytte hertilog tage deres familie med sig. Og vel at mærke uden at blive stillet over for krav om, atfamiliemedlemmerne skal bestå nogen prøve, før de må flytte til Danmark.I de første 11 måneder af 2009 blev der udstedt 4.117 opholdstilladelser til personer, som er ifamilie med en dansker eller en udlænding, der i forvejen bor fast i Danmark. I samme periode blevder udstedt 3.661 opholdstilladelser til personer, der er i familie med en EU-borger og 1.847opholdstilladelser til personer, der er i familie med en arbejdstager fra et land uden for EU.Der er altså væsentligt flere ægtefæller, som flytter til Danmark via regelsæt, hvor regeringen hellerikke i fremtiden har tænkt sig at stille krav om beståelse af nogen indvandringsprøve end efter deregler, hvor regeringen planlægger at stille krav om beståelse af en prøve.Ægteskab Uden Grænser finder det helt uforståeligt, at regeringen med denne lov vil gøre detvanskeligere for eksempelvis en dansk læge at bosætte sig i Danmark med sin indiske ægtefælle enddet er for en indisk læge at bosætte sig i Danmark med sin indiske ægtefælle.At der i forvejen sker en omfattende negativ forskelsbehandling af danskere med udenlandskeægtefæller i forhold til de mange EU/EØS-borgere, som hvert år flytter til Danmark,dokumenterede vi allerede i vores høringssvar.Indvandringsprøven vil få flere til at søge ophold efter EU-rettens regler

Ingen ordførere bragte dette emne på banen under 1. behandlingen af L87, hvilket vi i ÆgteskabUden Grænser undrer os meget over. For som vi allerede skrev i vores høringssvar, så sker cirka84% af alle ægtefællesammenføringer i dag til en dansk eller nordisk statsborger. Og disse 84% kanalternativt få ophold efter EU-rettens regler om fri bevægelighed, hvis den danske statsborger i enperiode bosætter sig i et andet EU/EØS-land.Ægteskab Uden Grænser finder det ret oplagt, at hvis dansk-udenlandske par fremover får afslag påen ansøgning om opholdstilladelse til den udenlandske ægtefælle, alene fordi denne ikke består enindvandringsprøve, så vil de i rigtig mange tilfælde vælge at benytte sig af de muligheder forophold, som EU-retten giver dem.Den store arbejdsmæssige og økonomiske belastning, som vil være forbundet med at beståindvandringsprøven og den usikkerhed, som der ligger i, at man efter 90 dages ophold i Danmarkkan risikere at få besked på at rejse hjem igen, kan også i sig selv få rigtig mange par til på forhåndat fravælge en ansøgning efter de danske regler. For i stedet med det samme at gå efter at benyttesig af EU-rettens regler, hvor der er sikkerhed for, at den udenlandske ægtefælle kan få enopholdstilladelse, hvis nogle simple og klare betingelser er opfyldt.

Ægteskab Uden Grænser finder det glimrende, hvis flere får ophold i Danmark efter EU-rettensregler, da folk på langt de fleste punkter bliver bedre stillet efter disse regler, end de gør efter dedanske regler.Som eksempel kan det nævnes, at personer med ophold efter EU-rettens regler har krav på at få enpermanent opholdstilladelse efter 5 år i Danmark uden yderligere betingelser. Personer med opholdefter EU-rettens regler behøver således ikke at leve op til krav om at samle ”point” vederhvervsarbejde, beståelse af prøver eller bestyrelsesarbejde i foreninger for at opnå den tryghed ogro i sindet, som det giver at have en permanent opholdstilladelse.I de første 11 måneder af 2009 fik 2.950 ægtefæller eller faste samlevere opholdstilladelse efterDanmarks nationale regler om familiesammenføring. I samme periode fik 439 ægtefæller eller fastesamlevere opholdstilladelse efter EU-rettens regler på baggrund af ægteskab eller samliv med endansker, som forinden havde boet i et andet EU/EØS-land.De 439 svarer til 16% af alle dem, der i de første 11 måneder af 2009 fik opholdstilladelse påbaggrund af ægteskab eller samliv med en dansker. Og indførelse af en indvandringsprøve vilgivetvis få andelen af ægtefæller og faste samlevere med ophold efter EU-rettens regler til at stigeyderligere, hvilket vil medføre, at flere danskere kommer til at bo i Danmark med deresudenlandske ægtefæller på nogle rimelige og fair vilkår.Dette finder vi naturligvis glimrende, men på den anden side vil Ægteskab Uden Grænser ikkeundlade at bemærke, at det er spild af menneskelige og økonomiske ressourcer, at dansk-udenlandske par i stort tal skal ligge og flytte frem og tilbage over en landegrænse to gange alenefor at opnå de samme vilkår i Danmark som f.eks. et fransk-kinesisk ægtepar, der flytter hertil.Ægteskab Uden Grænser vil derfor endnu engang opfordre folketingsmedlemmerne til at sikre, atdanske statsborgeres ægtefæller eller samlevere tilbydes de samme vilkår i Danmark som andre EU-borgeres ægtefæller eller samlevere, uanset om danskeren har været bosat i et andet EU/EØS-landeller ej. Som et første skridt i denne retning kan folketingsmedlemmerne stemme nej til L87, så derikke indføres yderligere negativ forskelsbehandling overfor de personer, der har giftet sig med endansker, og som søger opholdstilladelse efter Danmarks egne nationale regler.