Høringssvar

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne omindvandringsprøven, advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere, ændring af ydelsessystemet forasylansøgere m.v.).Ved brev af 28. oktober 2009 (j.nr. 09/08468) har Integrationsministeriet anmodet om Ægteskab udenGrænsers bemærkninger til ovennævnte lovforslag.Ægteskab uden Grænser udtaler følgende:Det fremsatte lovforslag omhandler flere forskellige emner, men da det i hovedsagen er forslaget omændringer af reglerne om indvandringsprøven, der berører vores medlemmer direkte, vil vi begrænse os til atkommentere denne del af lovforslaget.Ægteskab Uden Grænser mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at indføre en prøve i det danske sprog, somskal bestås allerede inden ansøgeren kan få lov til at leve i Danmark med sin danske ægtefælle. Det danskesprog læres nu engang bedst i Danmark, hvor der er mulighed for at få kvalificeret undervisning, for at fåhjælp af sin danske ægtefælle og for at anvende sproget i sin dagligdag.Ifølge de seneste tal fra Udlændingeservice, som dækker de første 8 måneder af 2009, fordeler antallet afægtefællesammenføringer sig som følger:2074 (84%) er blevet familiesammenført med en dansk eller nordisk statsborger193 (8%) er blevet familiesammenført med en herboende flygtning214 (9%) er blevet familiesammenført med en herboende indvandrer

Flygtninge har retskrav på familiesammenføring af menneskeretslige grunde og vil derfor ikke blive omfattetaf kravet om, at deres ægtefælle skal bestå indvandringsprøven. Ligesom de heller ikke er omfattet af nogleaf alle de mange andre restriktioner og krav, som er blevet indført i forbindelse med familiesammenføring iDanmark.Omkring 90% af de personer, som vil blive omfattet af kravet om at bestå en indvandringsprøve, er derforudlændinge, der har giftet sig med en dansk eller nordisk statsborger. Og dermed også med en person, der måantages at kunne hjælpe sin udenlandske ægtefælle med at lære det danske sprog såvel som at opnå kendskabtil danske værdier og det demokratiske system.En del af de danske eller nordiske statsborgere er indvandrere eller flygtning eller efterkommere afindvandrere eller flygtninge, som har opnået dansk statsborgerskab. Imidlertid tyder Integrationsministerietstal for familiesammenføringer i 2008 på, at omkring to tredjedele af de udenlandske ægtefæller sammenføresmed en person, der har dansk baggrund.

Desuden viser Integrationsministeriets rapport ”Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere” at derblandt indvandrere og flygtninge og efterkommere er en markant stor opbakning omkring demokratiet,religions- og ytringsfrihed, og at de generelt har normer og værdier, som også er udbredt blandt personermed dansk baggrund. Hvis Folketingets medlemmer i øvrigt accepterer, at mennesker i Danmark har lov tilat have forskellige holdninger, er prøven i danske normer og værdier derfor unødvendig.Skulle der være enkelte af de familiesammenførte ægtefæller, der ikke fuldt ud deler disse værdier, så kanman efter Ægteskab Uden Grænsers opfattelse i høj grad spørge sig selv, hvor realistisk det er at forestillesig, at man kan ændre menneskers holdninger til grundlæggende værdibaserede spørgsmål alene ved atforlange, at de skal op til en prøve. At lære at sige, at der er ytringsfrihed eller ligestilling i Danmark, erf.eks. ikke det samme som også at mene, at ytringsfrihed eller ligestilling er en god ting.En stor del af det, der i lovforslaget fremstilles som særlige ”danske” værdier, er desuden værdier, der delesaf hovedparten af Verdens befolkning, også i ikke-vestlige eller mindre udviklede lande. Ægteskab UdenGrænser vil derfor opfordre til, at Folketingets medlemmer også tænker lidt over, hvilket indtryk det giver afDanmark og danskerne, hvis vi stiller krav om, at udlændinge, der har giftet sig med en dansker, skal op til”eksamen” i værdier, som vi dermed siger er særligt ”danske”, men som de fleste af dem i forvejen har etudmærket kendskab til og i de fleste tilfælde deler fuldt ud.I lyset af alt det ovenstående er det for Ægteskab Uden Grænser uforståeligt, at et flertal i Folketinget mener,at der skulle være behov for at indføre en indvandringsprøve i Danmark, eller at dette på nogen som helstmåde kan være hensigtsmæssigt. Og foreningen vil derfor opfordre til, at denne beslutning gøres om i stedetfor at blive ført ud i livet.Ægteskab Uden Grænser vil gerne benytte lejligheden til at gøre Folketingets medlemmer opmærksom på, atDanmark er medlem af EU, og at alle EU-/EØS-borgere som følge heraf har ret til at bosætte sig i Danmarkog til at tage deres familiemedlemmer med sig, uden at der kan stilles krav om beståelse af enindvandringsprøve.I de første 8 måneder af 2009 var der 13.586 personer, der valgte at bosætte sig i Danmark ved anvendelse afEU-/EØS-reglerne, og heraf var de 2.685 medfølgende familiemedlemmer. Alene antallet af medfølgendefamiliemedlemmer er altså omtrent lige så stort som antallet af ægtefællesammenførte via de danske regler.Ægteskab Uden Grænser er ikke bekendt med, at det skulle give anledning til problemer, at de mange EU-/EØS-borgere, der hvert år flytter til Danmark med eller uden deres familie, kan gøre dette uden først atskulle bestå en indvandringsprøve.I den forbindelse vil Ægteskab Uden Grænser også gerne gøre opmærksom på, at en dansker, som ønsker atbo i Danmark med sin udenlandske ægtefælle, i forvejen er dårligere stillet end tilflyttede EU-/EØS-borgerepå en lang række punkter:Der stilles krav til danskeren om at råde over egen bolig, som skal have en vis størrelse eller et vistantal værelser, og som ikke må være fremlejet.Der stilles krav til danskeren om at stille bankgaranti på 60.011 kroner (2009-niveau) til dækning afbopælskommunens eventuelle udgifter til sociale ydelser til den udenlandske ægtefælle.Der stilles krav til danskeren om ikke at have modtaget sociale ydelser i en periode på 12 månederforud for tilladelsen til familiesammenføringen samt i en lignende periode forud for enhver senereansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen.

En danskers udenlandske ægtefælle er de første 7 år kun berettiget til den særlige lave sats forbistandshjælp, som kaldes for starthjælp. EU-/EØS-borgere, der flytter til Danmark, er derimod efter3 måneder berettigede til at modtage sociale ydelser på lige fod med danskere, så længe denpågældende ud fra en konkret vurdering ikke udgør en urimelig byrde for det sociale system.Den udenlandske ægtefælles børn fra et tidligere forhold må højest være 15 år, hvis parret ønsker attage sig af disse børn i Danmark. EU-borgere, der flytter til Danmark, har ret til at medbringe børnpå op til 21 år.Der stilles krav til et dansk-udenlandsk par om, at de skal afvente resultatet af en i nogle tilfældeårelang sagsbehandling, før den udenlandske ægtefælle må begynde på sit nye liv i Danmark ogf.eks. starte på et job. EU-/EØS-borgere og deres familiemedlemmer har derimod ret til at indrejse iDanmark og søge arbejde med det samme, hvorefter formaliteterne bringes i orden bagefter.Der stilles krav til et dansk-udenlandsk par om, at de skal vente i op til cirka 4 måneder, alene forden udenlandske ægtefælle kan få et visum til Danmark, så denne f.eks. kan få et kendskab tilDanmark, inden parret beslutter sig til, hvor de ønsker at bo. EU-/EØS-borgere har derimod krav på,at deres familiemedlemmer får udstedt et visum til Danmark gratis og i løbet af højest 4 uger.Der stilles krav til et dansk-udenlandsk par om, at de skal have større samlet tilknytning til Danmarkend til et andet land.Der stilles krav til et dansk-udenlandsk par om, at de begge skal være fyldt 24 år, før de må levesammen i Danmark.

Den omfattende negative forskelsbehandling af danskere, som gerne vil bo i Danmark med deresudenlandske ægtefælle eller partner, har allerede ført til, at 369 danskere i de første 8 måneder af 2009 valgteat hente deres ægtefælle eller et barn til Danmark via EU-/EØS-reglerne, efter at have boet i et andet EU-/EØS-land end Danmark.Nogle af disse danskere har boet i andre EU-/EØS-lande af årsager, der ikke har noget at gøre med derestriktive danske regler for familiesammenføring. Men det er Ægteskab Uden Grænsers erfaring, at en stordel af vores medlemmer har valgt at flytte til andre EU-/EØS-lande i en periode alene med det formål senereat kunne flytte til Danmark og medbringe deres familie efter EU-/EØS-reglerne. Idet familiesammenføringefter de danske regler enten ville være helt umuligt eller stille familien langt dårligere i Danmark, end hvis deflyttede hertil efter EU-/EØS-reglerne.De berørte familier påføres på den måde en masse helt unødvendigt besvær samt udgifter ved at flytte fremog tilbage over en landegrænse to gange, og myndighederne i vores nabolande påføres ligeledes unødvendigeudgifter og besvær med at udstede opholdspapirer m.m. til personer, der alligevel forlader landet igen efterkort tid.Ægteskab Uden Grænser frygter for, at indvandringsprøven, hvis den gennemføres, vil presse endnu fleredanskere til at benytte EU-/EØS-reglerne til familiesammenføring i stedet for de nationale danske regler,med alt hvad dette medfører af unødvendige udgifter og besvær for alle parter.Herudover har Ægteskab Uden Grænser svært ved at forstå, hvilket positivt formål det overhovedet kan tjeneat stille danskere så meget ringere i Danmark end personer, der flytter hertil fra andre EU-/EØS-lande.Ægteskab Uden Grænser vil derfor opfordre til, at folketingsmedlemmerne genovervejer ikke bareindvandringsprøven men også alle de andre regler og procedurer, der stiller danskere med udenlandskeægtefæller ringere i Danmark end tilflyttende EU-/EØS-borgere.

Hvis et flertal af Folketingets medlemmer alligevel ønsker at gennemføre den planlagte indvandringsprøve,er der en række ting i det fremsatte lovforslag, som efter Ægteskab Uden Grænsers opfattelse erproblematiske, og som derfor bør ændres eller præciseres:Prøven bør afholdes med en menneskelig eksaminator og ikke ved ”samtale” med en computer og enbåndoptager. Prøven skal ifølge kommentarerne til loven svare til Level A1, der ifølge EU erdefineret som:“interact in a simple way, ask and answer simple questions about themselves, where they live,people they know, and things they have, initiate and respond to simple statements in areas ofimmediate need or on very familiar topics …rather than relying purely on a rehearsed repertoire of(tourist) phrases.”En computerbaseret prøve stiller imidlertid væsentligt større krav end det niveau, som ifølgekommentarerne til loven skal være opfyldt. Det fremgår således, at Level A1 beskriver færdigheder ien mundtlig samtale. Men både skriftlige spørgsmål og besvarelse af mundtlige spørgsmål, sombliver afspillet af en computer, er væsentligt mere krævende end at gennemføre en mundtlig samtale.Situationen er uvant og ekstra stressende, og det er ikke muligt at reparere på en samtale ud fra denanden persons reaktioner, som det er når personen i en normal samtale skal opfylde kravene til LevelA1.Hvis prøven gennemføres på den måde, som der er lagt op til i lovforslaget, vil der i praksis blivetale om, at der kræves et væsentligt højere niveau i dansk end Level A1. Og dermed vil den praktiskeudmøntning af loven komme til at ske i strid med kommentarerne til loven. Hertil kommer, at detkan være afgørende for prøvens resultat, om deltageren er vant til at interagere med en computer oganvende de almindelige interaktionsredskaber, hvorved man i strid med menneskerettighederne gørretten til at leve et normalt familieliv afhængig af, at en eller begge ægtefæller har et højereuddannelsesniveau.Den del af prøven, som handler om kendskab til danske værdier og det demokratiske system, børkunne tages på deltagerens eget sprog eller alternativt på et fremmedsprog, som deltageren i forvejenbehersker. Kommentarerne til lovforslaget er inde på, at det er vanskeligt at besvare spørgsmål omdanske værdier og det demokratiske system ud fra dansk på Level A1. Ægteskab Uden Grænser erhelt enig i denne betragtning, idet spørgsmål om sådanne abstrakte værdier ligger langt udenfor det,der kræves til Level A1. Selv om det er muligt at stille spørgsmål med et sprog, som svarer til A1, vildet være umuligt at give udtømmende eller nuancerende svar. Hvis man vil stille spørgsmål omsådanne værdier, er det derfor nødvendigt, at personen kan svare på sit eget sprog eller på etfremmedsprog, som vedkommende allerede er vant til at udtrykke sig på.Det bør præciseres i loven, at en udlænding, som er dumpet i prøven, har lov til at blive i Danmark ièt eller andet tidsrum, så vedkommende får en realistisk chance for at forsøge igen, uden at detberørte par skal kastes ud i et helt urimeligt forløb med gentagne visumansøgninger, rejser frem ogtilbage mellem Danmark og den udenlandske ægtefælles hjemland etc.At skulle rejse til Danmark for at aflægge prøven er et dyrt og tidskrævende projekt for ansøgerne.Derfor anmodes der om, at man fjerner deltagergebyret på 3000 DKK. Beløbet udgør en unødvendigog urimelig belastning for ansøger og reference, specielt hvis der er tale om unge på SU og andremed lav indkomst.Ifølge kommentarerne kan man undlade at kræve prøven, hvis den udenlandske ægtefælle har erhvervetet tilstrækkeligt kendskab til dansk sprog og kultur. Det bør præciseres, at personer, som har gennemført

et ophold som au pair i Danmark, studieophold, o.a. har erhvervet sådan et kendskab til dansk sprog ogkultur, at prøven er overflødig.Der bør på forhånd udformes en klageprocedure og procedure for håndtering af fejl, som sikrer, atansøgere ikke bliver stillet dårligere på grund af eventuelle fejl i prøven eller problemer ved densafholdelse.Ifølge kommentarerne har indvandringsprøven ikke nogen administrative konsekvenser for borgerne.Det er imidlertid ikke korrekt. Der savnes en vurdering af de administrative konsekvenser og byrder forden danske ægtefælle og den udenlandske partner.Der er brug for, at man har en dokumenteret procedure, som sikrer, at undervisningsmaterialerne erteknisk kompatible, specielt når de skal anvendes i udlandet, hvor det kan være vanskeligt at få løstproblemer. Herunder at eventuelle DVD-kurser kan leveres med korrekte regionskoder og ikke krævesærlige funktioner i afspilleren.