Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

(Ændring af reglerne om indvandringsprøven, advokatbistand til uledsagede mindre-

årige asylansøgere, ændring af ydelsessystemet for asylansøgere m.v.)

1. Indledning

Integrationsministeriet hørte ved breve af 28. oktober 2009 en række myndigheder og orga-nisationer over forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov omaktiv socialpolitik og udlændingeloven (Ændring af reglerne om indvandringsprøven, advo-katbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere, ændring af ydelsessystemet for asylan-søgere m.v.).Pr. dags dato har Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp,Dansk Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder, Landsorganisationen i Danmark (LO),Red Barnet, Retspolitisk Forening og Ægteskab uden grænser afgivet bemærkninger til lov-forslaget.Danmarks Lejerforeninger, Datatilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Le-dere ved Danskuddannelser, Færøernes Landsstyre, KL, Københavns Byret, Professions-højskolernes Rektorkollegium, Retslægerådet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Lands-ret har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. dags dato (endnu) ikke afgivet be-mærkninger til lovforslaget:Akademikernes Centralorganisation, Allerød Kommune, Amnesty International, AOF Dan-mark, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Rede-riforening, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Folkeoplysnings Samråd,Dansk Industri, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgi-verforening, Danske advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Denalmindelige Danske Lægeforening, Den katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicap-råd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen,

Erhvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Hovedstaden A Københavns Tekniske Skole,Erhvervsakademi Hovedstaden B Niels Brock, Erhvervsakademi Midtvest, ErhvervsakademiNordjylland, Erhvervsakademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-vest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Flygtningenævnet, FOF’s Landsor-ganisation, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,Grønlands Landsstyre, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, Landsforeningen Adopti-on og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-centre (LOKK), Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, MellemfolkeligtSamvirke, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen omBørnekonventionen, samtlige byretter, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesforbundet, Ud-dannelsesstyrelsen og UNHCR.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrørerdet fremsatte forslag, indgår ikke i notatet. Integrationsministeriet kan for en fuldstændiggennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt tilFolketingets Integrationsudvalg den 11. december 2009.

2. Ændring af reglerne om indvandringsprøven

LO er enig i ikke at følge den nederlandske model på de anførte punkter.Integrationsministeriethar noteret sig LOs holdning.Institut for Menneskerettigheder anfører om konsekvenserne af, at en ansøger ikke bestårindvandringsprøven, at det stiller den pågældende i en vanskelig situation, fordi manglendebeståelse af prøven normalt vil resultere i et afslag på ægtefællesammenføring. Instituttetanfører, at efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 skal indgreb ifamilielivet være proportionale, og ingen grupper må ubegrundet forskelsbehandles, jf. kon-ventionens artikel 14, hvorfor det må overvejes, om det er velbegrundet at stille samme højekrav til alle ansøgergrupper. Instituttet anfører videre, at det ved en proportionalitetsvurde-ring kommer i betragtning, at ansøgerne i tilfælde af familiesammenføring under alle om-stændigheder skal gennemgå et treårigt dansksproget introduktionskursus her i landet, og aten afvejning mellem de individuelle og de statslige interesser synes at føre til, at ansøgere,som opfylder alle andre betingelser for at blive familiesammenført, og som har gjort deresbedste for at bestå indvandringsprøven, ikke bør udelukkes fra familiesammenføring somkonsekvens af uoverkommelige krav med hensyn til sprogindlæring uden undervisning indenfor en relativt kort periode, høje gebyrer og udgifter i øvrigt.Ægteskab uden Grænser mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at indføre en prøve i detdanske sprog, som skal bestås allerede, inden ansøgeren kan få lov til at leve i Danmarkmed sin danske ægtefælle.

Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at indvandringsprøven blev indført somen betingelse for opholdstilladelse som ægtefællesammenført og som betingelse for at fåforlænget en opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. ved lov nr. 379 af 25. april 2007om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv social politik (Indvandringsprøve, integrati-onseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.). Dette lovforslagindebærer en ændring af reglerne om prøven på nogle punkter.Integrationsministeriet bemærker, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-kel 14 indeholder et diskriminationsforbud i forhold til at nyde de i konventionen anerkendterettigheder, herunder retten til familieliv omfattet af konventionens artikel 8, og artikel 14knytter sig således til denne bestemmelse. Integrationsministeriet henviser herom til notatetsafsnit 2.3, hvor mulighederne for at fravige kravet om bestået indvandringsprøve på bag-grund af artikel 8 omtales. Der henvises endvidere til notatets afsnit 2.5. og 2.6. om be-mærkningerne til ansøgeres forskellige forudsætninger for at aflægge prøven.Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at der ikke er nogen tidsfrist for forberedelsentil prøven, og at den enkelte ansøger selv bestemmer, hvornår – og hvordan – den pågæl-dende vil begynde at forberede sig til prøven. Lovforslaget indeholder derudover ikke be-grænsninger i forhold til, hvor mange gange en ansøger kan tilmelde sig og aflægge prøven.En ansøger, der ikke består prøven inden for tidsfristen for opholdet her i landet, vil kunneindgive ny ansøgning om familiesammenføring og dermed efter fornyet forberedelse til prø-ven – forudsat at Udlændingeservice vurderer, at de øvrige betingelser for ægtefællesam-menføring (bortset fra kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse) er opfyldt – kunne indrejseog aflægge prøven på ny.Ægteskab uden Grænser finder det urealistisk at forudsætte, at man kan ændre menneskersholdning til grundlæggende værdibaserede spørgsmål alene ved at stille krav om beståetindvandringsprøve.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at formålet med indvandringsprøven er at styrkeden enkelte udlændings muligheder for en vellykket og hurtig integration i det danske sam-fund. Det må antages, at udlændinge, der består indvandringsprøven, og herunder har be-vist kendskab til danske værdier, vil være bedre rustet til at deltage i integrationsforløbet ogblive integreret i det danske samfund, end personer, der ikke består indvandringsprøven.

2.1. Ændret tidspunkt for aflæggelse af indvandringsprøven og afskaffelse af mu-

ligheden for at aflægge prøven i udlandet

Dansk Flygtningehjælp finder det hensigtsmæssigt som foreslået, at en eventuel indvan-dringsprøve aflægges i Danmark, og at dette gøres på et tidspunkt, hvor der er taget stillingtil de øvrige betingelser for familiesammenføring.Institut for Menneskerettigheder betragter det som et fremskridt i forhold til den ordning, derblev vedtaget i 2007, at ansøgere om familiesammenføring først skal aflægge indvandrings-prøven efter at være blevet forhåndsgodkendt, således at ingen ansøgere unødvendigt vilskulle tage prøven.Side 3 af 17

Dansk Flygtningehjælp anfører, at 75 dage (2½ måned) i Danmark er for kort tid til, at prø-vedeltageren kan opnå det krævede sproglige niveau A1-minus, med mindre prøvedeltage-ren har en længerevarende uddannelse. Dansk Flygtningehjælp bemærker endvidere, at kunfå ansøgere inden for den angivne frist og uden særskilt undervisning vil kunne opnå etsprogligt niveau, der gør muligt at gennemføre og bestå vidensprøven. Dansk Flygtninge-hjælp foreslår, at fristen for at bestå prøven i stedet fastsættes til 6 måneder.Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse vil der være et antal ansøgere, som ikkekan nå at lære det fornødne dansk til at bestå sprog- og vidensprøven under det 3-månedersophold i Danmark, de efter forslaget får med henblik på at tage indvandringsprøven. Institut-tet finder, at ansøgere om familiesammenføring ligesom religiøse forkyndere m.v. bør haveret til at opholde sig her i landet i 6 måneder med henblik på at bestå indvandringsprøven.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at ansøgeren selv beslutter, hvordanvedkommende vil forberede sig til indvandringsprøven. Der er ikke nogen frist for forberedel-sen til prøven, og ansøgeren vil kunne erhverve forberedelsesmaterialet allerede inden ind-rejsen i Danmark. Ministeriet kan også oplyse, at det sproglige indhold i vidensprøven, derligger over niveauet A1 minus, indgår i den undervisningsfilm, som er en del af forberedel-sespakken. Filmen vil foreligge på dansk og versioneret til 18 fremmedsprog.Ægteskab uden Grænser finder, at det bør præciseres i loven, at en udlænding, som ikkehar bestået prøven, har lov til at blive i Danmark i ét eller andet tidsrum, så vedkommendefår en realistisk chance for at forsøge igen, uden at det berørte par skal kastes ud i et helturimeligt forløb med gentagne visumansøgninger, rejser frem og tilbage mellem Danmark ogden udenlandske ægtefælles hjemland etc.Integrationsministerietkan henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3. Detfremgår bl.a. heraf, at når Udlændingeservice har vurderet, at samtlige øvrige betingelser forægtefællesammenføring – bortset fra kravet om sikkerhedsstillelse – er opfyldt, kan udlæn-dingen indrejse i Danmark for at aflægge indvandringsprøven.Det er hensigten at fastsætte regler om, at Udlændingeservice vil fastsætte en frist på 3 må-neder, regnet fra udlændingens indrejse, for at bestå prøven. Udlændingen skal senest gøresidste forsøg på at bestå prøven 75 dage efter indrejsen, således at det er muligt for censo-rerne at bedømme prøven inden for 3 måneders-fristen. Udlændingeservice vil vejlede an-søgere om, hvornår det er hensigtsmæssigt at tage prøven, hvis der skal være mulighed forSide 4 af 17

prøvetagning mere end én gang inden for de 3 måneder, og om den risiko, der er forbundetmed at aflægge prøven kort tid før fristens udløb.Det er også hensigten at fastsætte regler om, at fristen for at bestå indvandringsprøven kunkan forlænges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Der skal være tale omomstændigheder, der ikke skyldes udlændingens forhold, men forhold hos myndighederneeller prøveafholdelsesstedet, f.eks. at udlændingen ikke har kunnet få en tid til at aflæggeprøven inden for rimelig tid, eller at bedømmelsen af prøven er trukket ud. Ganske særligeomstændigheder vil endvidere undtagelsesvist kunne foreligge, hvis udlændingen kan do-kumentere, at udlændingen ikke har kunnet nå at bestå prøven på grund af en længere syg-domsperiode eller andre helt ekstraordinære omstændigheder.

2.3. Fravigelse af kravet om at bestå indvandringsprøven

Advokatrådet anfører bl.a., at det skal sikres, at kravet om bestået indvandringsprøve admi-nistreres i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel8.Dansk Flygtningehjælp finder det afgørende, at der dispenseres fra kravet om indvandrings-prøve for ægtefæller til herboende flygtninge, som ikke kan tage ophold i hjemlandet, da derellers kan blive tale om en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventionsartikel 8.Integrationsministerietkan om bemærkningerne til artikel 8 henvise til, at det fremgår af lov-forslagets afsnit 2.1., at der kan dispenseres fra kravet om en bestået indvandringsprøve,hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, at kravetstilles. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parterne ellers henvises til at leve som familie i etland, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tageophold. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende flygtning, som ikke kan tage opholdi hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse el.lign. Særlige grunde vilogså kunne foreligge, hvis den herboendes personlige forhold i øvrigt afgørende taler herfor,f.eks. pga. alvorlig sygdom. Der ses altid bort fra betingelserne, hvis et afslag på ægtefælle-sammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder artikel 8i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Det fremgår ligeledes af lovforslagets afsnit 2.2.4., at der kan dispenseres fra kravet om enbestået indvandringsprøve, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, af-gørende taler imod, at kravet stilles, og at det bl.a. vil være tilfældet, hvis et afslag på ægte-fællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller udlæn-dingen lider af et fysisk eller psykisk handicap m.v.

2.4. Præcisering af dispensationsadgang

muligheden administreres på en måde, der tager rimeligt hensyn til de muligheder for doku-mentation af sygdommen, der eksisterer i de pågældende lande.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det altid beror på en konkret og individuelvurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om der er grundlag for at dispensere frakravet om bestået indvandringsprøve.Ægteskab uden Grænser finder, at personer, som har gennemført et ophold som au pair iDanmark, studieophold, o.a. har erhvervet sådan et kendskab til dansk sprog og kultur, atder ikke skal stilles krav om bestået indvandringsprøve.Integrationsministerietskal herom henvise til lovforslagets afsnit 2.2.4., hvoraf fremgår, atformålet med indvandringsprøven er at styrke den enkelte udlændings mulighed for en vel-lykket og hurtig integration i det danske samfund. Regeringen finder derfor ikke, at kravet omen bestået indvandringsprøve bør stilles, hvis det ud fra udlændingens kvalifikationer er heltåbenbart, at udlændingen allerede har et grundlæggende kendskab til det danske sprog ogkendskab til det danske samfund, f.eks. hvis udlændingen i en længere årrække har opholdtsig i Danmark i kraft af et andet opholdsgrundlag og taget en videregående uddannelse iDanmark. Der vil således kunne dispenseres fra kravet om indvandringsprøven, hvis udlæn-dingen har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år og har sådanne danskkundskaber,som er tilstrækkelige til at opfylde danskprøvekravet i forbindelse med meddelelse af tids-ubegrænset opholdstilladelse, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholds-tilladelse nr. 1376 af 18. december 2008, bilag 1 og 2, og således har bevis for danskkund-skaber, der overstiger niveauet i indvandringsprøven.

2.5. Indvandringsprøvens indhold og aflæggelse

Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at ansøgere får ret til danskuddannelse som minimum optil det krævede niveau og forberedende undervisning til vidensdelen af indvandringsprøven.Integrationsministerietskal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved de grundlæggendeprincipper for indvandringsprøven som vedtaget ved lov nr. 379 af 25. april 2007. Det frem-går af forarbejderne til denne lov (lovforslag nr. L 93 af 29. november 2006 om ændring afudlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik (Indvandringsprøve, integrationseksamen,opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse mv.) afsnit 2.2.2), at det forudsæt-tes, at udlændingen selv tager ansvaret for at opnå de nødvendige færdigheder, og at myn-dighederne således ikke vil tilbyde forberedende kurser, men derimod udvikle en uddannel-sespakke, som kan købes af udlændingen.Dansk Flygtningehjælp finder, at det sproglige niveau for videnstesten bør sænkes til A1minus, eller at det skal være muligt at gennemføre videnstesten på ansøgerens modersmål.Integrationsministerietskal bemærke, at det har været et udgangspunkt for indvandringsprø-ven, at vidensprøven skal foregå på dansk. Integrationsministeriet vurderer, at vidensprøvenhenset til de indholdsmæssige rammer for prøven har det lavest mulige sproglige niveau.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at det er vanskeligt at bedømme de fulde konse-kvenser af indførelsen af kravet om bestået indvandringsprøven, når der ikke foreliggernærmere og mere præcise oplysninger om prøven eller om antallet af personer, der efter athave fået ægtefællesammenføring forventes at skulle gennemgå modul 1 på danskuddan-nelse 1 og 2, sammenholdt med antallet af ægtefællesammenførte der i dag gennemførerdenne sprogundervisning i løbet af 2½-3 måneder. Med henvisning til tal fra Dansk Flygtnin-gehjælp, som viser, at kursister på danskuddannelse 1 og 2 gennemsnitligt anvender 2½ til 3måneder med 18 lektioner om ugen på at opnå det krævede sproglige niveau, bemærkerInstitut for Menneskerettigheder endvidere, at en relativ stor gruppe ansøgere ikke på tremåneder vil kunne tilegne sig dansk på niveauet A1-minus.Integrationsministerietskal bemærke, at prøvedeltageren vil have mulighed for at forberedesig til prøven forud for indrejsen i Danmark. Forberedelsesmaterialet vil således kunne er-hverves inden indrejse i Danmark.Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse er der risiko for, at indvandringsprøven –uden tilbud om offentlige undervisningstilbud eller forberedelseskurser – reelt vil udgøre enuoverstigelig hindring for familiesammenføring for de svagest stillede mennesker, der ikke påegen hånd og/eller med støtte fra et ressourcestærkt netværk kan tilegne sig de nødvendigesproglige færdigheder. Institut for Menneskerettigheder anfører i den forbindelse, at indvan-dringsprøven på de foreslåede forudsætninger kan indebære forskelsbehandling af mindrebemidlede og udsatte personer, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel8 og 14, idet navnlig sådanne grupper af ansøgere risikerer ikke at kunne gennemføre prø-ven uden reel adgang til undervisningstilbud. Instituttet anbefaler derfor, at ansøgere omægtefællesammenføring, der indrejser her i landet for at aflægge indvandringsprøven, fåradgang til at følge Modul 1 på et af de danskkurser, der tilbydes udlændinge med opholdstil-ladelse i Danmark.Integrationsministerietskal bemærke, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 379 af 25.april 2007 (bemærkningerne til lovforslag nr. L 93 af 29. november 2006 om ændring af ud-lændingeloven og lov om aktiv socialpolitik (Indvandringsprøve, integrationseksamen, op-holdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse mv.)), at det forudsættes, at udlændin-gen selv tager ansvaret for at opnå de nødvendige færdigheder, og at myndighederne såle-des ikke vil tilbyde forberedende kurser, men derimod udvikle en uddannelsespakke, somkan købes af udlændingen. Det skal endvidere bemærkes, at det i øvrigt må antages, atprøvedeltageren via referencepersonen i Danmark har mulighed for at tilegne sig de kræve-de dansksproglige kompetencer samt den fornødne viden om det danske samfund. Endeligskal det fremhæves, at indvandringsprøven kan aflægges uden nogle skriftsproglige forud-sætninger, således at analfabeter ikke er afskåret fra at aflægge prøven.Da vidensprøven kræver et højere sprogligt niveau end A1-minus, bemærker Institut forMenneskerettigheder endvidere, at der er en samfundsmæssig og individuel interesse i atgive ansøgerne et danskundervisningstilbud, der rækker ud over modul 1 på Danskuddan-nelse 1 og 2 - eller som alternativ afholde vidensprøven på ansøgerens modersmål.

Integrationsministerietbemærker hertil, at prøvedeltageren, jf. ministeriets bemærkningerumiddelbart oven for, selv tager ansvaret for at opnå de nødvendige færdigheder. Prøvedel-tageren vil endvidere have mulighed for at tilgå forberedelsesmaterialet allerede inden ind-rejse i Danmark. Det skal fremhæves, at det sproglige indhold i vidensprøven, der ligger overniveauet A1-minus, indgår i den undervisningsfilm, som er en del af forberedelsespakken, ogat denne film vil foreligge på dansk samt versioneret til 18 fremmedsprog. Ministeriet skalendvidere bemærke, at det ikke vurderes praktisk muligt løbende at afholde og censurerevidensprøven på samtlige prøvedeltageres modersmål. I forhold til bemærkningerne om DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 14 henvises til afsnit 2.1 og 2.4ovenfor.Ægteskab uden Grænser finder, at prøven bør afholdes med en person og ikke ved ”samta-le” med en computer og en båndoptager, da samtale med en computer vurderes at værevanskeligere end samtale med en person, og da mundtlig kommunikation med en personskaber mulighed for at reparere på en samtale ud fra samtalepartnerens reaktioner.Integrationsministerietbemærker, at både indvandringsprøven og rettenøglen hertil er udar-bejdet med hensyntagen til, at der ikke er tale om en samtale med en person.Ægteskab uden Grænser anfører, at det kan være afgørende for prøvens resultat, om delta-geren er vant til at interagere med en computer og anvende de almindelige interaktionsred-skaber.Integrationsministerietkan oplyse, at aflæggelse af indvandringsprøven ikke fordrer nogenform for interaktion med det computerbaserede testsystem, der således ikke skal betjenes afprøvedeltageren. Prøvedeltageren skal alene lytte til de stillede spørgsmål og svare herpå iprøvesystemets mikrofon. Hertil kommer, at der ifølge kontrakten med den prøveafholdendeinstitution er sat tid af til instruktion af den enkelte prøvedeltager før aflæggelse af prøven.Ægteskab uden Grænser anfører, at den del af prøven, som handler om kendskab til danskeværdier og det demokratiske system, bør kunne tages på deltagerens eget sprog eller alter-nativt på et fremmedsprog, som deltageren i forvejen behersker.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved de grundlæg-gende principper for indvandringsprøven som vedtaget ved lov nr. 379 af 25. april 2007,herunder at indvandringsprøven skal aflægges på dansk. Det bemærkes, at det ikke vurde-res praktisk muligt løbende at afholde og censurere vidensprøven på samtlige prøvedeltage-res modersmål eller muligt at afholde indvandringsprøvens vidensprøve på fremmedsprog,som de enkelte prøvedeltagere behersker i forvejen. Dette vil medføre, at prøvedeltagere,der ikke behersker på forhånd udvalgte fremmedsprog, vil være væsentlig ringere stillet endprøvedeltagere, der behersker sådanne fremmedsprog.Ægteskab uden Grænser anfører, at der bør på forhånd bør udformes en klageprocedure ogprocedure for håndtering af fejl, som sikrer, at ansøgere ikke bliver stillet dårligere på grundaf eventuelle fejl i prøven eller problemer ved dens afholdelse.

Integrationsministerietkan oplyse, at prøvedeltagere vil kunne klage både over forhold underprøveaflæggelsen og over selve bedømmelsen af prøven. De nærmere regler om indvan-dringsprøven, herunder procedurer i forbindelse med klage, vil blive fastsat i en bekendtgø-relse.Ægteskab uden Grænser anfører, at der er brug for en dokumenteret procedure, som sikrer,at undervisningsmaterialerne er teknisk kompatible, specielt når de skal anvendes i udlan-det, hvor det kan være vanskeligt at få løst problemer, herunder at eventuelle DVD-kurserkan leveres med korrekte regionskoder og ikke kræver særlige funktioner i afspilleren.Integrationsministerietvil undersøge behovet for tilpasning af det tekniske format i henhold tilregionskoder yderligere.

2.6. Gebyr for aflæggelse af prøven

Dansk Flygtningehjælp er betænkelig ved et meget højt prøvegebyr, der er væsentligt højereend øvrige prøvegebyrer, og ved det forhold, at gebyret skal betales igen ved omprøve.Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse bør det genovervejes, om der skal betalesgebyr i forbindelse med gennemførelsen af indvandringsprøver. Instituttet anfører, at såfremtgebyrkravet fastholdes, bør der efter Instituttets opfattelse overvejes en væsentligt laveregebyrfastsættelse, således at gebyrkravet ikke udgør en hindring for, at mindrebemidledeansøgere går op til prøven.Ægteskab uden Grænser anfører, at det er dyrt at rejse til Danmark for at aflægge prøven, atgebyret udgør en betydelig økonomisk belastning for personer på SU eller personer med lavindkomst, og at gebyret bør fjernes.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved de grund-læggende principper for indvandringsprøven som vedtaget ved lov nr. 379 af 25. april 2007.Det fremgår heraf, at indvandringsprøven finansieres ved egenbetaling, og at prøvedeltage-ren skal betale for eventuelle omprøver.Ministeriet bemærker endvidere, at det af forslaget til finanslov for 2010 fremgår, at det medden foreslåede ordning forventes, at ca. 1.500-2.000 personer vil skulle tage prøven hvert år,når prøven er fuldt ud implementeret. Med dette aktivitetsomfang forventes det, at gebyret viludgøre knap 3.000 kr. pr. prøve, hvilket på trods af et forventet væsentligt lavere aktivitets-omfang kun er lidt højere end gebyret i Nederlandene. Ved fornyet aflæggelse af prøven skalgebyret betales på ny, og dermed adskiller den danske prøve sig ikke fra den nederlandske.

2.7. Særligt om indvandringsprøven for religiøse forkyndere

Advokatrådet anfører bl.a., at det skal sikres, at kravet om bestået indvandringsprøve admi-nistreres i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel9.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at religionsfriheden er en bærende værdi i det dan-ske samfund, hvilket tilsiger forsigtighed i forhold til indførelse af lovmæssige indgreb, derkan have negative konsekvenser for den reelle mulighed for religionsudøvelse. Der er derforgrund til at være opmærksom på, om indvandrerprøven for religiøse forkyndere risikerer at fåsådanne negative følger. Hvis indvandringsprøven således bliver en barriere for at få religiø-se forkyndere til Danmark, og hvis der derfor sker en reduktion i antallet af forkyndere, derkan virke i de religiøse minoriteters menigheder, risikerer man at begrænse den reelle mu-lighed for herboende danskeres og udlændinges religionsudøvelse. For religiøse forkyndere,hvis primære funktion er at udføre sjælesorg og forestå gudstjenester og handlinger i forbin-delse med eksempelvis fødsel, giftermål og dødsfald, kan indvandringsprøven rejse spørgs-mål i relation til EMRK artikel 9. Ligesom det er tilfældet efter EMRK’s artikel 8, skal et ind-greb i religionsfriheden m.v. efter EMRK’s artikel 9 være ’proportionalt’, det vil sige, at derskal være et rimeligt forhold mellem indgrebet og det mål, dette forfølger. Selv om Instituttetfortsat er enigt i målsætningen om at virke for, at religiøse forkyndere får en forståelse for desamfundsmæssige rammer for udøvelsen af det religiøse liv i Danmark, må de nævnte kon-sekvenser efter Instituttets opfattelse anses som betænkelige, eftersom virkningerne næppestår i rimeligt forhold til det mål, der søges opnået gennem indførelsen af indvandringsprø-ven for religiøse forkyndere.Institut for Menneskerettigheder finder derfor, at der i relation til religiøse forkyndere m.v. eret særligt behov for at sikre, at indvandringsprøven ikke bliver en barriere, således at dersker en mærkbar reduktion i antallet af forkyndere i Danmark og dermed en begrænsning afden reelle mulighed for herboende danskeres og udlændinges religionsudøvelse.Retspolitisk Forening anfører, at betingelserne for forlængelse af opholdstilladelse for religi-øse forkyndere mv., er urimeligt strenge, og finder, at der kan stilles spørgsmålstegn ved,om Danmark med disse krav opfylder menneskerettighedsgarantierne. Retspolitisk Foreninganfører, at inden for menneskeretten er religionsfriheden beskyttet i FN’s konvention omcivile og politiske rettigheder (CCPR) art. 18 og den europæiske menneskerettighedskon-vention (EMRK) art. 9, der sikrer den enkelte retten til ”alene eller sammen med andre, of-fentligt eller privat, at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagtog overholdelse af religiøse skikke”, og at det, for at der kan være realitet i denne beskyttel-se for grupper af indvandrere eller grupper med religiøse opfattelser, der afviger fra den pro-testantiske, ofte vil kræve, at religiøse forkyndere må hentes fra udlandet for at kunne sikreden religiøse udøvelse. Hvis dette vanskeliggøres i urimelig grad, vil det kunne være i stridmed ånden i menneskerettighedsbeskyttelsen.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at artikel 18 i FN’s konvention om civileog politiske rettigheder og artikel 9 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention vedrø-rer den enkelte borgers ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed og udøvelse heraf ogbl.a. indeholder en pligt for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i retten til at udøve ogmanifestere den enkeltes religion eller tro, medmindre det sker i overensstemmelse med lovog er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskyt-te den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettighe-der og friheder.

Advokatrådet hilser forslaget om adgang til advokatbistand til uledsagede mindreårige efterasylsagens afslutning velkomment og bemærker, at Advokatrådet netop tidligere har pegetpå behovet for advokatbistand i disse situationer.Børne- og Kulturchefforeningen og LO finder det positivt, at uledsagede mindreårige asylan-søgere får mulighed for advokatbistand også efter asylsagens afslutning.Dansk Røde Kors bifalder i høj grad udvidelsen af advokatbistanden til uledsagede mindre-årige asylansøgere. Det er Dansk Røde Kors’ holdning, at de unge har brug for så kompe-tent juridisk rådgivning som muligt for at kunne navigere i den danske asylprocedure, ogforslaget ses som et godt og relevant skridt i den retning.Institut for Menneskerettigheder opfatter det som et fremskridt, at der foreslås mulighed foradvokatbistand til uledsagede mindreårige børn også efter asylsagens afslutning.Red Barnet ønsker at fremhæve det uhyre positive i, at regeringen bifalder embedsmands-udvalgets anbefalinger om, at der gives mulighed for advokatbistand til uledsagede mindre-årige asylansøgere også efter asylsagens afslutning.Integrationsministeriethar noteret sig Advokatrådets, Børne- og Kulturchefforeningens,Dansk Røde Kors’, Institut for Menneskerettigheders, LO’s og Red Barnets tilslutning til for-slaget.Efter Dansk Røde Kors’ opfattelse vil det tillige være nødvendigt med en egentlig børne/un-ge-sagkyndig bistand, da rådgivning til brug for beslutning om hjemrejse og vurdering afomsorgsmuligheder i hjemlandet ligger uden for det juridiske virkefelt.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at barnets personlige repræsentant vil kunnestøtte barnet på det personlige plan.Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder og Red Barnet finder, at ordningenom beskikket advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere også bør gælde un-der Udlændingeservices behandling af sagen i normalprocedure.

Red Barnet er uenige med embedsudvalget, der – som det fremgår af bemærkningerne tillovforslaget – ikke ser ”behov for advokatbistand under Udlændingeservices behandling afasylsagen, da den mindreårige her får udpeget en personlig repræsentant til at bistå sig, ogda der altid senere beskikkes en advokat for den mindreårige enten i Flygtningenævnets be-handling af sagen eller under Dansk Flygtningehjælps vurdering af, om sagen kan betragtessom åbenbart grundløs”.Red Barnet henviser til, at uledsagede børn ifølge FN’s børnekomité både har ret til en per-son med ansvar for at repræsentere barnets bedste i alle forhold (i Danmark benævnt ’re-præsentant’) og til en person med ansvar for at varetage barnets juridiske interesser (’advo-kat’): ”In cases where children are involved in asylum procedures or administrative or judicialproceedings, they should, in addition to the appointment of a guardian, be provided withlegal representation”.Red Barnet undrer sig over, at regeringen ikke har afventet resultatet af evalueringen af re-præsentantordningen for uledsagede, der blev igangsat i foråret 2008, da meget jo afhængeraf kvaliteten af repræsentanternes kvalifikationer i forhold til den juridiske vejledning, de vilkunne tilbyde børnene.Red Barnet mener endvidere, at det bør indgå i regeringens overvejelser, at asylsystemetsandsynligvis er stærkt presset i og med, at langt flere uledsagede børn søger asyl nu, endda evalueringen af repræsentantordningen blev igangsat. Red Barnet er af den opfattelse, atdet øgede pres også gælder i forhold til repræsentantordningen. Det må forventes, at det altandet lige er sværere at finde tilstrækkeligt mange frivillige repræsentanter til at dække be-hovet i forhold til det stigende antal børn. Red Barnet frygter derfor, at kvaliteten i forhold tilde juridiske kompetencer nu må forventes at være endnu mere svingende.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at regeringen – som det fremgår af lov-udkastet – er enig i udvalgets anbefaling om at give mulighed for advokatbistand til uledsa-gede mindreårige asylansøgere efter asylsagens afslutning.Regeringen finder ikke grundlag for at udvide forslaget til også at omfatte advokatbeskikkel-se under Udlændingeservices behandling af asylsagen i normalprocedure. Det er regerin-gens opfattelse, at det særlige behov, som mindreårige som følge af deres unge alder harunder denne del af asylproceduren, tilgodeses af den personlige repræsentant.Repræsentantens rolle er ikke at yde juridisk bistand, men at yde støtte til barnet under asyl-sagens behandling, f.eks. ved at være til stede under asylsamtalen og støtte barnet i merepersonlige forhold. Repræsentanten skal støtte og vejlede og kan i øvrigt træffe alle de be-slutninger, som en forældremyndighedsindehaver normalt kan træffe.Den gældende ordning om, at der altid senere beskikkes en advokat for den mindreårigeasylansøger enten under Flygtningenævnets behandling af sagen – ligesom det gælder forvoksne asylansøgere – eller under Dansk Flygtningehjælps vurdering af, om sagen kan be-tragtes som åbenbart grundløs, sikrer, at ingen uledsagede mindreårige asylansøgere fårderes asylsag endelig afgjort med afslag uden at have haft advokatbistand.Side 12 af 17

Red Barnet henviser endvidere til, at udvalgets begrundelse for, at børnene ikke skal tilby-des advokatbistand under normalproceduren, hviler på den overvejelse, at den mindreårigealtid senere beskikkes en advokat enten i Flygtningenævnets behandling af sagen eller un-der Dansk Flygtningehjælps vurdering af, om sagen kan betragtes som åbenbart grundløs.I den situation frygter Red Barnet, at den beskikkede advokat måske kan få svært ved atløfte barnets sag, og barnet vil kunne blive fejlfortolket som utroværdigt, hvis alle væsentligeinformationer for hele den samlede procedure i Danmark ikke er kommet med i normalpro-ceduren.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at hensigten med at udvide ordningenbl.a. er, at den beskikkede advokat efter et eventuelt afslag på asyl kan yde bistand i forbin-delse med spørgsmålet om opholdstilladelse på andet grundlag, herunder f.eks. opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, om opholdstilladelse til uledsagede min-dreårige, der har fået afslag på asyl, og hvor der er grund til at antage, at den mindreårige vilblive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet.I forbindelse med Udlændingeservices behandling af asylsagen – hvor den personlige re-præsentant kan deltage – undersøger Udlændingeservice også barnets personlige forhold,herunder familiemæssige forhold. Udlændingeservice undersøger og spørger således barnetom forhold, som også kan være relevante i forbindelse med en eventuel senere behandlingaf spørgsmålet om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2.

3.2. ser

Klar hjemmel til asylansøgeres mulighed for at deltage i ungdomsuddannel-

Børne- og Kulturchefforeningen og LO finder det positivt, at det præciseres, at asylansøgere– herunder afviste asylansøgere – har mulighed for at deltage i en ungdomsuddannelse, hvisde har kvalifikationerne hertil.Dansk Flygtningehjælp ser forslaget som et positivt skridt i forhold til at bevare og styrkeasylansøgeres kompetencer.Dansk Røde Kors finder, at det er meget positivt og betydningsfuldt, at det i forslaget slåsfast, at unge asylansøgere kan deltage i en ungdomsuddannelse, uanset om de undervejs iforløbet bliver myndige eller får afslag.Integrationsministeriethar noteret sig Børne- og Kulturchefforeningens, Dansk Flygtninge-hjælps, Dansk Røde Kors’ og LO’s tilslutning til forslaget.Børne- og Kulturchefforeningen finder, at asylansøgere bør kunne færdiggøre en påbegyndtungdomsuddannelse, og anfører, at lovforslaget bør tage stilling til den situation, hvor enafvist asylansøger skal udrejse i løbet af et skoleforløb.

Dansk Røde Kors opfordrer til, at der etableres en praksis, hvorefter der ved tilrettelæggel-sen af udrejsen for afviste asylansøgere, der står umiddelbart over for at færdiggøre en ung-domsuddannelse, gives mulighed for at færdiggøre de afsluttende eksamener.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det ikke har betydning for en afvistasylansøgers udrejsefrist, at den pågældende er under ungdomsuddannelse. Den pågæl-dende har pligt til at udrejse af Danmark i overensstemmelse med udrejsefristen.Efter lovforslagets udsendelse i høring er det præciseret i lovforslaget, at i forbindelse medtvangsmæssig udsendelse, f.eks. af en familie, hvor et barn er i gang med en ungdomsud-dannelse, vil politiet tage hensyn hertil ved fastlæggelsen af udsendelsestidspunktet, hvisder er kort tid tilbage af uddannelsesforløbet. Der henvises til lovforslagets almindelige be-mærkninger, afsnit 5.2.Dansk Røde Kors anfører at det forekommer, at en asylansøger må afbryde uddannelsenpga. den lønnede praktik, fordi asylansøgere ikke må have en indtægt.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for attage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 13. Asylansøgere kan såle-des ikke deltage i lønnet praktik.Dansk Røde Kors anfører, at en evt. meldepligt bør tilrettelægges således, at den unge ikkebehøver være fraværende fra undervisning eller praktik.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at Rigspolitiet er ansvarligt for administrationenaf meldepligtordningen. Rigspolitiet har oplyst, at tilrettelæggelse heraf sker i forhold til politi-ets øvrige opgaver på udsendelsesområdet.

3.3. Forenkling af ydelsessystemet

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og LO bemærker, at det er positivt og hensigts-mæssigt, at de kontante ydelser til børnenes underhold gøres uafhængige af, hvilken faseforældrene befinder sig i. Dansk Flygtningehjælp finder det ligeledes positivt, at der ikke skernedsættelse af tillægsydelsen efter endeligt afslag på asyl.Integrationsministeriethar noteret sig Dansk Flygtningehjælps, Dansk Røde Kors’ og LO’stilslutning til forslaget.Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt, at forsørgertillægget fastholdes på et lavereniveau i den indledende fase, hvor der også er behov for at sikre børnefamilier rimelige øko-nomiske rammer, og anbefaler derfor, at § 42 b, stk. 5, ophæves.Dansk Flygtningehjælp finder, at de kontante ydelser til børnenes underhold bør opretholdespå samme niveau også i de tilfælde, hvor familien er omfattet af en vederlagsfri bespisnings-ordning og samtidig omfattet af kostpengeordningen. Dansk Flygtningehjælp anfører, at deforhold, der kan føre til, at asylansøgere overføres til kostpengeordning, herunder manglen-Side 14 af 17

de samarbejde om udsendelse, typisk er helt uden for børnenes indflydelse og i øvrigt irrele-vante for børnenes behov. Børnene bør ikke rammes økonomisk i denne situation, som iforvejen kan være ganske vanskelig for dem på grund af det pres, som forældrene typisk erunder.Dansk Røde Kors finder ikke, at de økonomiske forhold for børn af forældre, der er afvisteasylansøgere og ikke medvirker til udrejsen, ændres ved lovforslaget.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det er regeringens klare politik, at princippetom, at afviste asylansøgere har pligt til at udrejse af Danmark, skal fastholdes. Regeringenfinder derfor ikke, at ydelserne for familier, der har fået afslag på asyl, men som ikke medvir-ker til udrejsen, skal forhøjes. Regeringen finder endvidere ikke grundlag for at forhøje for-sørgelsestillægget i den indledende fase, inden det er besluttet, om asylansøgningen skalbehandles i Danmark.

3.4. Øvrige anbefalinger

Dansk Flygtningehjælp kan tilslutte sig initiativet om øget fokus på information og rådgivningefter afslag på asyl i første instans. Rådgivning og information, der tager sigte på situationenefter et eventuelt endeligt afslag, kan være hensigtsmæssig og fremmende for en værdig ogbæredygtig tilbagevenden til hjemlandet for de asylsøgere, der ikke får asyl i Danmark.Integrationsministeriethar noteret sig Dansk Flygtningehjælps tilslutning til initiativet.Dansk Røde Kors anfører, at Dansk Røde Kors ikke er enig i, at Danmark eller EU skal op-rette og drive egne og parallelle modtagelsescentre eller lejre i tredjelande, hverken medeller uden partnerlandets samtykke, fordi landene skal have et grundlæggende ejerskab ogansvar for deres egen flygtningepolitik. Hvis tredjelande selv ønsker at oprette egne modta-gelsescentre, ser Dansk Røde Kors gerne, at Danmark og EU bidrager med finansiering ogteknisk kapacitet dertil.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at regeringens asylekspertudvalg i sin rapport frajuni 2009 bl.a. påpegede de af Dansk Røde Kors’ anførte udfordringer. Således hedder det irapporten, at der er behov for værtslandets accept, og at det bl.a. forudsætter, at centreneoprettes under behørig hensyntagen til værtslandets myndighedsstruktur og lovgivning, hvadder vil bidrage til ejerskab hos værtlandet, hvilket er et centralt element i den kapacitetsop-bygning, som sådanne centre vil være et element i. Asylekspertudvalget har også peget på,at en gennemførelse af idéen vil forudsætte tilførsel af ikke ubetydelige økonomiske res-sourcer fra de deltagende parter, som dog forudsættes at fremkomme ved besparelser påmodtagelse og asylsagsbehandling af langt færre asylsøgere i EU. Det er i lyset af de afRøde Kors fremhævede udfordringer – og de øvrige udfordringer, som asyludvalget pegerpå – at regeringen finder, at Danmark skal fortsætte det aktive arbejde i EU-regi, herunder iforbindelse med eventuelle forslag om oprettelsen af modtagecentre i nærområderne. Detskal endvidere ske under fuld overholdelse af det danske forbehold på området for retlige ogindre anliggender. Endelig bør man i dette arbejde trække på de hidtidige erfaringer fra dendanske nærområdeindsats.Side 15 af 17

LO anfører, at LO tidligere har tilkendegivet, at restriktioner på asylansøgeres ret til arbejdebør lempes, og at asylansøgere bør have bedre mulighed for at vedligeholde og udvikle de-res kvalifikationer. LO anfører, at efter de fælles EU-regler skal asylansøgere normalt haveadgang til arbejdsmarkedet senest et år efter, at de har søgt asyl. Det danske forbehold forretlige og indre anliggender betyder, at Danmark stadig kan operere med ringere standarder.LO anfører, at hvis Danmark holder sig inden for de fælles EU-regler, er risikoen for, atDanmark bliver asylmagnet, begrænset. LO undrer sig over, at ekspertudvalget ikke harfremhævet dette forhold.Integrationsministerietkan oplyse, at det fremgår af rapporten fra regeringens asylekspert-udvalg, at det i en række af de undersøgte lande er muligt for asylansøgere at arbejde efterophold af en nærmere bestemt tidsperiode, hvis asylsagen ikke er afgjort. Dette gælder bl.a.i EU-landene, hvor EU’s såkaldte modtagelsesdirektiv (2003/9/EF) bestemmer, at medlems-staterne beslutter, på hvilke vilkår ansøgeren får adgang til arbejdsmarkedet, hvis der ikke ertruffet afgørelse i første instans et år efter indgivelsen af asylansøgningen, og denne forsin-kelse ikke kan tilskrives ansøgeren. Danmark er som følge af forbeholdet på området forretlige og indre anliggender ikke bundet af direktivet, men udvalget har overvejet mulighedenfor, at asylansøgere kan arbejde efter et års ophold i Danmark, hvis Udlændingeservice ikkehar truffet afgørelse forinden. Da sagsbehandlingstiden i Udlændingeservice i 2008 i gen-nemsnit var lidt over 5 måneder og i Flygtningenævnet i 2008 lidt over 4 måneder ville ensådan ordning dog ikke have stor betydning i praksis.Henset til, at muligheden for at tage arbejde i Danmark som asylansøger er en politisk be-slutning, der ikke direkte vedrører de asylretlige og indkvarteringsmæssige forhold for asyl-ansøgere og således ikke var omfattet af udvalgets kommissorium, har udvalget ikke nær-mere drøftet anbefalinger på dette område. Derfor har spørgsmålet om, hvorvidt Danmarkbliver mere eller mindre attraktivt for asylansøgere, hvis Danmark indfører regler på linjemed EU’s, når det kommer til asylansøgeres adgang til arbejde, heller ikke været en del afekspertudvalgets kommissorium og er derfor ikke undersøgt af udvalget.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det er regeringens politik, at asylansøge-re ikke skal have ret til at arbejde i Danmark. Det er således regeringens opfattelse, at indgi-velse af en asylansøgning i Danmark ikke automatisk skal kunne give en adgang til ar-bejdsmarkedet. Ønsker en udlænding at arbejde i Danmark, må der søges efter de regler iudlændingeloven, der giver mulighed herfor.

4. Karensperiode til værtsfamilier, der misbruger au pair-ordningen

Dansk Flygtningehjælp, LO og Retspolitisk Forening tilslutter sig en styrket kontrol medværtsfamilier, således at au pair personers rettigheder sikres bedst muligt. LO finder, at kon-trollen på området kunne styrkes yderligere.Integrationsministeriethar noteret sig Dansk Flygtningehjælps, LO’s og Retspolitisk For-enings tilslutning til forslaget.

Retspolitisk Forening anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan et misbrug afudenlandske au pair-personer skal kunne konstateres og registreres hos myndighederne.Integrationsministerietkan henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 7,hvoraf det bl.a. fremgår, at opstår der mistanke om, at en værtsfamilie har misbrugt au pair-ordningen, iværksætter Udlændingeservice en undersøgelse heraf, og at værtsfamilier, derhar misbrugt ordningen, bliver registreret af Udlændingeservice i et dertil oprettet registrer.Det betyder, at mistanken således er blevet bekræftet gennem Udlændingeservices under-søgelser, når registreringen sker.Lovforslaget indebærer, at registrering og meddelelse af karensperiode fremover kun skalvære betinget af, at værtsfamilien har misbrugt au pair-ordningen. Registrering og meddelel-se af karensperiode skal således ikke afvente, at au pair-personens opholdstilladelse erblevet inddraget.Retspolitisk Forening anbefaler, at det overvejes, om der bør etableres og udøves nøje kon-trol med meddelelse af opholdstilladelser til au pair-personer fra Filippinerne, hvor bestikkel-se af lokale embedsmænd for opnåelse af udrejsetilladelse i dette øjemed påstås at fasthol-de personerne i en gælds- og fattigdomsspiral.Integrationsministerietbemærker, at det forhold, at Filippinerne ikke tillader deres borgere atudrejse for at arbejde som au pair, anses for et rent internt filippinsk anliggende, som ikkehar betydning for Danmarks behandling af ansøgninger om opholdstilladelse her i landet. Dedanske udlændingemyndigheder vurderer således alene, om betingelserne for at meddeleopholdstilladelse og dermed at indrejse i Danmark, er opfyldt.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Ægteskab uden Grænser finder, at der bør være en vurdering af de administrative konse-kvenser og byrder for den danske ægtefælle og den udenlandske partner.Integrationsministerietskal bemærke, at det er ministeriets vurdering, at forslaget ikke for-ventes at have administrative konsekvenser for borgerne.

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

(Ændring af reglerne om indvandringsprøven, advokatbistand til uledsagede mindre-

årige asylansøgere, ændring af ydelsessystemet for asylansøgere m.v.)

1. Indledning

2. Ændring af reglerne om indvandringsprøven

2.1.

Ændret tidspunkt for aflæggelse af indvandringsprøven og afskaffelse af mu-

ligheden for at aflægge prøven i udlandet

2.2.

Tidsfristen for aflæggelse af indvandringsprøven efter indrejsen i Danmark

2.3.

Fravigelse af kravet om at bestå indvandringsprøven

2.4.

Præcisering af dispensationsadgang

2.5.

Indvandringsprøvens indhold og aflæggelse

2.6.

Gebyr for aflæggelse af prøven

2.7. Særligt om indvandringsprøven for religiøse forkyndere

3. Anbefalinger fra Ekspertudvalget vedrørende forholdene for asylansøgere i andre

lande

3.1.

Advokatbistand til uledsagede mindreårige efter asylsagens afslutning

3.2.

ser

Klar hjemmel til asylansøgeres mulighed for at deltage i ungdomsuddannel-

3.3.

Forenkling af ydelsessystemet

3.4.

Øvrige anbefalinger

4. Karensperiode til værtsfamilier, der misbruger au pair-ordningen

5. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne