J.nr.: 2009-20-2301-00192/JANT/CHSTKO28.09.2009

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om

dyrlæger og lov om hold af dyr (Konsekvenser af veterinærforlig, lovovervågning m.v.)

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr (Konsekvenser afveterinærforlig, lovovervågning m.v.) har været i offentlig høring i perioden fra den 25. septembertil den 20. oktober 2009. Endvidere har forslaget været i høring i Grønlands Selvstyre.I det følgende gives et resumé af de indkomne høringssvar. Bemærkningerne til høringssvarene eranført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra:Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Grønlands Selvstyre, Rigsadvokaten, Veteri-nærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, Den Danske Dyrlægeforening, Økonomi- ogErhvervsministeriet, Skat, Landbrug og Fødevarer, Datatilsynet, Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet, Danske Advokater og Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse.Af de ovenfor nævnte har Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Grønlands Selvstyre,Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet, og Ministeriet forSundhed og Forebyggelse anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget. Høringssvarene fraRigsadvokaten, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skat samt Datatilsynet er alle indarbejdet som endel af den lovtekniske behandling.

Generelle bemærkninger

Veterinærinstituttet konstaterer ”med tilfredshed”, at det ud fra bemærkningerne til lovforslagetfremgår, at indgåede aftaler for alle typer af sundhedsrådgivning registreres i medicinregistretVetstat1.Den Danske Dyrlægeforening (DDD) finder overordnet, at udmøntningen af veterinærforliget vilføre til mindre dyrevelfærd, mere medicinforbrug (med risiko for resistensudvikling) og ringerefødevaresikkerhed.Landbrug og Fødevarer finder forslaget om obligatorisk sundhedsrådgivning i større svine- ogkvægbestætninger unødvendigt i lyset af de øvrige principielle ændringer, som foreslås, og somorganisationen støtter (herunder at det er den enkelte landmand, som har ansvaret for at sikre dyre-sundhed og dyrevelfærd, og at kontrollen i langt højere grad bliver risikobaseret).

Bemærkninger til de enkelte høringssvar

De specifikke indvendinger i høringssvaret fra Veterinærinstituttet og bemærkninger hertil

Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet har i sit høringssvar anført, at der i tekstenkonsekvent anvendes betegnelsen "besætning", hvor den rette betegnelse burde være ejendom,f.eks. i forbindelse med antal sundhedsrådgivningsaftaler.Fødevareministeriet er ikke enig heri og har opretholdt formuleringen. Det skyldes, at begrebet”besætning” anvendes konsekvent i tilknytning til lov om hold af dyr.Endvidere anfører Veterinærinstituttet i høringssvaret, at det er en misforståelse, at Plantedirekto-ratet skulle have data vedrørende omsætningen af foderlægemidler. Disse data findes hverken iPlantedirektoratet eller Lægemiddelstyrelsen, men ifølge Veterinærinstituttet oplysninger kun iVetstat.Fødevareministeriet er enig heri og har ændret i lovforslagets bemærkninger sådan, at de nu er ioverensstemmelse med det af Veterinærinstituttet anførte.

De specifikke indvendinger i høringssvaret fra Den Danske Dyrlægeforening og bemærknin-

ger hertil

Den Danske Dyrlægeforening har i et omfattende høringssvar anført følgende konkrete bemærknin-ger til lovforslaget:Side 6

Afsnit 2: ”… større kvæg- og svinebesætninger med henblik på at styrke det forebyggendearbejde...”Den Danske Dyrlægeforening finder ikke, at store besætninger automatisk er lig dårlig dyrevelfærd.Udvælgelsen af besætninger skal baseres på en faglig vurdering, ”en intelligent risikobaseret mo-del”.Fødevareministeriet er enig i, at store besætninger ikke automatiske medfører dårlig dyrevelfærd.Hensigten med forslaget er imidlertid, at så mange dyr som muligt bliver omfattet af obligatorisksundhedsrådgivning. Den foreslåede måde indebærer, at ca. 80% af de større kvæg- og svinebesæt-ninger bliver omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning. Dette vurderer Fødevareministeriet vilstyrke det forebyggende arbejde.Afsnit 2:”… at der ikke sker en ændring i resistensudvikling,..”Betyder ændring forringelse – eller kan en ”omfordeling af det eksisterende resistensmønster”vurderes som uændret?Fødevareministeriet kan oplyse, at den anvendte formulering tager sigte på, at der ikke må ske enøget resistensudvikling som følge af antibiotikaforbruget.Afsnit 3:”… en dyrlæge kan ordinere eller udlevere lægemidler til kvægbesætninger til behandlingaf kvier, indtil disse har kælvet,…”Dette betyder en fritagelse af kalve fra kravet omkring diagnose på enkeltdyr – flokbehandling til-ladt under bestemte betingelser. Det vil sige en udvidelse til at være "den ikke malkende ko" - grup-pen er nu defineret med afsæt i "ikke malkeren" frem for hensyn til en mindre gruppe behandlings-krævende kalve?Fødevareministeriet er enig i, at det er lovforslagets intention, og anser det for en administrativ let-telse uden risiko for øget antibiotikaforbrug.Side 7Afsnit 4:”… indebærer den økonomiske fordel for besætningsejeren, -…”Dette er en ensidig opfattelse af omkostningerne forbundet med medicinhåndtering.Som anført i pkt. 2.1 i de generelle bemærkninger til lovforslaget er det Fødevareministeriets opfat-telse, at en sundhedsrådgivningsaftale indebærer den økonomiske fordel for besætningsejeren, atdenne selv med visse væsentlige begrænsninger kan behandle med medicin. Til gengæld sikres re-gelmæssige dyrlægebesøg og en række registreringer, hvilket indebærer et fokus på det forebyg-gende arbejde og dermed en forbedring af den sundhedsmæssige overvågning af besætningerne.Side 8Afsnit 1:”… Fødevarestyrelsens database”Det bør præciseres hvilken database der omtales.Fødevareministeriet er enig heri. Da den forudsatte database ikke er etableret endnu, erbemærkningerne til lovforslaget korrigeret således, at der i stedet henvises til en eventuel fremtidigdatabase.Afsnit 6: ” En gang årligt skal der udarbejdes en statusrapport…”

Den Danske Dyrlægeforening har tidligere foreslået kvartalsrapporter og indsendt udkast til indhol-det af disse på svineområdet.Det er Fødevareministeriets vurdering, at det vil være fuld tilstrækkeligt med en årlig statusrapport.Side 10Afsnit 1:”3.413”Det korrekte tal er 3416 (639+2777)Dette er korrekt. Totalen er i overensstemmelse hermed korrigeret til 3.413 i bemærkningerne tillovforslaget.Afsnit 2:”- indføres obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler for større svine – og kvægbesætnin-ger,”Den Danske Dyrlægeforening finder ikke, at store besætninger automatisk er lig dårlig dyrevelfærd.Udvælgelsen af besætninger skal baseres på en faglig vurdering, ”en intelligent risikobaseret mo-del”Som nævnt ovenfor er Fødeministeriet enig i, at store besætninger ikke automatisk medfører dårligdyrevelfærd. Hensigten med forslaget er imidlertid, at så mange dyr som muligt bliver omfattet afobligatorisk sundhedsrådgivning. Den foreslåede måde indebærer, at ca. 80% af de større kvæg- ogsvinebesætninger bliver omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning. Dette vurderer Fø-devareministeriet vil styrke det forebyggende arbejde.Afsnit 7:”… grundlæggende princip om, at rådgivningsindsatsen i kvæg- og svinebesætningerstyrkes..”Der er ikke tale om øget rådgivningsindsats i de besætninger, der allerede har en rådgivningsaftale,og kategoriseres i GLP – tværtimod.Fødevareministeriet vurderer, at den samlede rådgivningsindsats i kvæg- og svinebesætningernestyrkes som følge af lovforslaget. Det er imidlertid korrekt, at besætninger med god dyrevelfærd oggodt sundhedsniveau, og som indplaceres i ”God Landmandspraksis” har mindre behov for sund-hedsrådgivning end mindre veldrevne besætninger.Afsnit 7:” Det forventes på baggrund af den øgede rådgivningsindsats, at såvel dyrevelfærd somhusdyrsundhed styrkes betydeligt, uden at fødevaresikkerheden – herunder resistensudviklingen -påvirkes negativt”Den Danske Dyrlægeforening frygter, at en øget liberalisering medfører en stigning i medicinfor-bruget og dermed øget pres på resistensudviklingen.Fødevareministeriet deler ikke denne frygt, men vurderer samlet set, at den øgede rådgivningsind-sats, som lovforslaget indebærer, vil medføre, at såvel dyrevelfærd som husdyrsundhed styrkes be-tydeligt, uden at fødevaresikkerheden – herunder resistensudviklingen - påvirkes negativt.Side 11Afsnit 1:”… central overvågning af velfærdsparametre…”Den Danske Dyrlægeforening finder de foreslåede velfærdsparametre meget ”grovmaskede” udenat de reelt kan anvendes til at vurdere dyrevelfærd og – sundhed.

Fødevareministeriet er ikke enig i heri.Afsnit 3:”… omfatte knap 4.800…”Ifølge ovennævnte opgørelse er der for øjeblikket 7.050 svinebesætninger og 3.416 kvægbesætnin-ger, det vil sige 10.466 besætninger med sundhedsrådgivningsaftaler. Det nye mål med 4800 OSRaftaler virker ikke ambitiøst og kan vel ikke betegnes som en indsats for at øge velfærden betydeligti henhold til veterinærforligets overordnede målsætning.Fødevareministeriet kan oplyse, at der ud over de nævnte 4.800 obligatoriske sundhedsrådgivnings-aftaler forventes, at et betydeligt antal besætninger vil indgå sundhedsrådgivningsaftaler på frivil-ligt grundlag.Side 12Afsnit 1:”Alle besætninger starter som udgangspunkt i kategorien ”TilfredsstillendeLandmandspraksis”…Den Danske Dyrlægeforening finder, at besætningernes aktuelle og dokumenterede sundheds- ogvelfærdsstatus burde være udgangspunkt for rubricering – så der ikke sker en ”forhåndsgodken-delse” i TLG, som vil favorisere besætninger med dårlig sundheds- og velfærdsstatus.Fødevareministeriet kan oplyse, at der ikke findes offentligt tilgængelige registre over aktuel og do-kumenteret sundheds- og velfærdsstatus for kvæg- og svinebesætninger. Derfor er det i dag kunmuligt at indplacere besætningerne i en gennemsnitlig sundheds- og velfærdsstatus.Afsnit 1:”… kan opnås på baggrund af en erklæring fra den rådgivende dyrlæge.”Det bør specificeres, hvad denne erklæring skal omfatte.Fødevareministeriet kan oplyse, at dette vil komme til at fremgå af de bekendtgørelser omsundhedsrådgivning, som skal udmønte intentionerne med veterinærforliget.Afsnit 3:”… at dyrlægen aflægger mindst 6 – 12 rådgivningsbesøg…”Den store fokus på minimumskravet til antallet af dyrlægebesøg bidrager til at disse ses som enstraf. Fokus burde være den faglige substans.Fødevareministeriets minimumskrav for antallet af rådgivningsbesøg afspejler detrådgivningsbehov, som de enkelte typer af besætninger efter styrelsens vurdering måtte have.Derfor er det ikke en ”straf”, men en vurdering af behov for den rådgivning, der er nødvendig forden enkelte besætning med henblik på at højne dyresundhed og dyrevelfærd.Afsnit 4:”…mulighed for indgivelse af børstave..”Under hvilke betingelser?Fødevareministeriet kan oplyse, at børstave indeholdende antibiotika vil blive omfattet af de gene-relle regler om landmænds ret til at behandle deres dyr med antibiotika.Afsnit 4:”… mindst 12 – 52 afhængig af besætningsstørrelse…”Dette betyder, at der kan finde en liberalisering af medicinering sted med kun et månedligt besøg.

Fødevareministeriet kan oplyse, at de anførte minimumskrav for antal rådgivningsbesøg i enkvægbesætning i tilvalgsmodul 2 afspejler det rådgivningsbehov, som en besætning vurderes athave, hvis den rubriceres i kategorien ”God Landmandspraksis” med god kontrol med bådedyresundhed og dyrevelfærd.Afsnit 5:”… at indholdet i modul 2 er så attraktivt…”Hvilket modul 2 indhold henvises der til, siden man forventer, at op mod 80 % af større besætningervil tilslutte sig?Fødevareministeriet kan oplyse, at modul 2 lægger op til større fokus på dyrlægens rådgivning ogdermed forebyggende indsats og mindre vægt på dyrlægens akutte behandling af syge dyr. Dennestørre forebyggende indsats vurderer Fødevareministeriet som attraktiv for langt de fleste kvæghol-dere.Afsnit 9:”… et øget antal af nødvendige sundhedsrådgivningsbesøg…”Dette er ikke et øget antal rådgivningsbesøg ift. besætninger med NySr. Så samlet set er det en for-ringelse af rådgivningsindsatsen.Fødevareministeriet vurderer samlet set, at rådgivningsindsatsen for så vidt angårkvægbesætninger vil blive forøget. Veldrevne besætninger med godt sundhedsniveau og goddyrevelfærd vil dog få færre rådgivningsbesøg, da de med deres høje velfærdsmæssige stade harbrug for en mindre rådgivningsindsats end de mindre veldrevne besætninger. Samlet set vurdererFødevareministeriet dog, at der bliver tale om en højnelse af rådgivningsindsatsen.Side 13Afsnit 1:”.. sikre en høj dyrevelfærd, optimal lægemiddelanvendelse…”Hvad er optimal lægemiddelanvendelse og høj husdyrsundhed, høj dyrevelfærd? Begreberne erflyvske og betyder det under givne forhold eller skal det måles objektivt?Fødevareministeriet kan oplyse, at begreberne skal forstås i sammenhæng med den konkrete besæt-nings aktuelle veterinære stade.Afsnit 2:” … forenkles kravene til optegnelser..”Meget uspecifikt.Fødevareministeriet er enig heri. De nærmere krav til optegnelserne vil komme til fremgår af de be-kendtgørelser om sundhedsrådgivning, som skal udmønte intentionerne med veterinærforliget.Afsnit 3”… enhver anvendelse af bredspektrede antibiotika. (dvs. alt andet en simpel penicillin) tilbehandling af yverbetændelse hos kvæg skal udtages mælkeprøve.”Dette gælder allerede på nuværende tidspunkt i besætninger med NySr.Fødevareministeriet er enig heri, men forslaget indebærer til gavn for fødevaresikkerheden, at allemælkeproducerende kvægbesætninger med sundhedsrådgivning bliver omfattet af dette krav.Afsnit 4”… Fødevareministeriets model for obligatorisk sundhedsrådgivning vil kunneimplementeres med det nuværende antal praktiserende dyrlæger.”Hvilken beregning ligger til grund for dette postulat?

Det er Fødevareministeriets vurdering, at de forudsatte flere rådgivningsbesøg og de færresygdomsbesøg i besætningerne samlet set vil kunne varetages af et uændret antal dyrlæger.Afsnit 5:”- et betydeligt, generelt løft i dyrevelfærden i kvæg- og svinebesætninger,”Den Danske Dyrlægeforening er uenig i denne vurdering, da- en frigivelse af medicinen kan føre til forkerte/fejlslagne behandlinger og en væsentlig risiko forøget medicinforbrug/ikke optimalt medicinforbrug- overvågningen er baseret på få, ikke valide parametre- svækkelse af den veterinære rådgivningsindsats som følge af færre rådgivningsbesøgFødevareministeriet mener, at det med hensyn til medicin drejer sig om administrative lettelser forbåde landmand og dyrlæge, hvilket efter styrelsens vurdering ikke indebærer risiko for øget medi-cinforbrug. Samtidig opgør Fødevareministeriet medicinforbruget halvårligt, således at skulleforbruget mod forventning stige, kan passende stramninger foretages til bremsning afforbrugsstigningen.Endvidere mener Fødevareministeriet, at de valgte parametre (dødelighed og medicinforbrug) ervelegnede til at bidrage til evaluering af besætningernes sundhedstilstand og niveau af dyrevelfærd.Endelig bemærker Fødevareministeriet som nævnt ovenfor, at det samlet set er styrelsensvurdering, at rådgivningsindsatsen for så vidt angår kvægbesætninger vil blive forøget. Veldrevnebesætninger med godt sundhedsniveau og god dyrevelfærd vil dog få færre rådgivningsbesøg, da demed deres høje velfærdsmæssige stade har brug for en mindre rådgivningsindsats end de mindreveldrevne besætninger. Samlet set vurderer Fødevareministeriet herefter, at der bliver tale om enhøjnelse af rådgivningsindsatsen.Side 15Afsnit 5:”… Fødevareministeriet, der skal vurdere de erhvervsmæssige kvalifikationer,…”Hvorledes sikres de nødvendige kompetencer til at vurdere erhvervsmæssig erfaring/kvalifikatio-ner?Fødevareministeriet kan oplyse, at dette vil bero på en konkret vurdering af den pågældendesuddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.Side 17Afsnit 1:”Konstateres således i Vetstat et unormalt lavt eller højt forbrug af lægemidler,…”Hvad er definitionen på normalt/unormalt?Fødevareministeriet kan oplyse, at dette beror på en konkret vurdering af besætningenslægemiddelforbrug i forhold til et gennemsnitligt forbrug i sammenlignelige besætninger.Side 23Afsnit 6:”… medføre en betydelig besparelse for erhvervslivet.”Det er selvmodsigende at fokusere på en betydelig besparelse, når kravet er øget dyrevelfærd.Efter Fødevareministeriets opfattelse vil der være tale om en tillægsgevinst i forhold til øget dyre-velfærd.

Side 25Afsnit 3:”… yde bistand…”Hvad betyder at yde bistand og i hvilke situationer?Fødevareministeriet kan oplyse, at denne bistand vil bestå af tjenesteydelser, som ikke kræverveterinærfaglig indsigt.Afsnit 5:”Det ene af de to rådgivningsbesøg under basismodulet vil dog kunne varetages af enrådgiver med en ikke-veterinær baggrund på vegne af en dyrlæge…””På vegne af” er en uheldig formulering, da dette tager dyrlægen i ed. Hvis besætningsejeren ønskerat benytte en mulighed for ikke-veterinær rådgivning skal det være på besætningsejerens egetansvar.Fødevareministeriet er enig i, at sådan form for rådgivning ikke bør ske på vegne af en dyrlæge,men alene på den pågældende rådgivers eget og landmandens ansvar. Bemærkningerne tillovforslaget er rettet i overensstemmelse hermed.Side 27Afsnit 4:”Denpraktiserende dyrlæges faglige rådgivning forudsættes at skulle ske indenfor…”Hvad skal en ikke-veterinær faglig rådgiver rådgive om?Fødevareministeriet kan oplyse, at en sådan rådgivning vil kunne berøre f.eks. avlsforhold, fodringaf dyr og indretning af stalde.Afsnit 6:”..typisk 2 ½ år..”Dette er ikke en typisk alder for malkekvæg.Efter Fødevareministeriets vurdering er den typiske alder for kviers første kælvning ca. 2½ år.Bemærkningerne er præciseret i overensstemmelse hermed.Side 28:Afsnit 1”… indgivelse af børstave..”Er dette betingelsesfrit?Som anført ovenfor, vil børstave indeholdende antibiotika blive omfattet af de generelle regler omlandmænds ret til at behandle deres dyr med antibiotika.Afsnit 8:”… allergipræparater eller appetitstimulerende stoffer kan blive omfattet…”Hvilke allergi- og appetitstimulerende præparater er der tale om? Dette kan medføre symptombe-handling (uden vurdering af differentialdiagnoser) til eksempelvis dyr, der ikke vil æde.

Fødevareministeriet kan oplyse, at det er op til den enkelte dyrlæge i den konkrete situation atafgøre, om allergi- og appetitstimulerende præparater skal anvendes og i og givet fald hvilke.

De specifikke indvendinger i høringssvaret fra Landbrug og Fødevarer og bemærkninger her-

til

I bemærkningerne til § 1, nr. 7 (§ 14 i dyrlægeloven), angives de besætningsstørrelser, som ligger tilgrund for kravet om obligatorisk sundhedsrådgivning, hvilket for besætninger med kalve er 200kalve. Dette bør øges til 500 kalve med henblik på ligeværdig besætningsstørrelse med de øvrigedyregrupper.Fødevareministeriet finder ikke, at der er anført grunde, som kan begrunde, at den fastlagte besæt-ningsstørrelse ændres fra 200 kalve til 500 kalve.Allerede ved besætningsstørrelser på 200 kalve vil kalvene sædvanligvis være indkøbt frakvægbesætninger med forskellig sundhedsstatus, hvilket medfører betydelig risiko for opståen afbehandlingskrævende luftvejslidelser. Håndtering af disse sygdomsforløb forudsætter en veterinærrådgivningsindsats.Af bemærkningerne til § 1. nr. 7 ( § 14 i dyrlægeloven), fremgår det, at indledende behandling medoxytocin til køer kan iværksættes af landmanden af hensyn til dyrevelfærden, da der ikke er fødeva-resikkerhedsmæssige problemer hermed. Tilsvarende bør være gældende for kutan anvendelse afantibiotika for præparater uden tilbageholdelsestid.Fødevareministeriet finder ikke grundlag for at imødekomme Landbrug og Fødevarers forslag, daen sådan anvendelse af antibiotika i f.eks. sprayform vil bidrage til spredning af antibiotika på dyrog miljø og dermed bidrage til at øge risikoen for udvikling af resistens.Af § 2, nr. 5, (vedrører § 53, stk. 1, i lov om hold af dyr) fremgår det, at man ønsker at forenkle ogtydeliggøre bestemmelserne om vederlag og erstatning. De nye regler medfører, at der vederlagsfritkan ske aflivning af en række mindre dyr, ligesom mulighederne for udbetaling af erstatning i for-bindelse med undersøgelse for medicinrester eller undersøgelse af, om der er foretaget ulovlig be-handling begrænses. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at vederlagsfri aflivning og be-grænsninger i gældende erstatningsregler medfører, at kontrolmyndighederne i øvrigt - og ioverensstemmelse med proportionalitetsprincippet - nøje overvejer, i hvilket omfang aflivningoverhovedet er nødvendig.Fødevareministeriet er enig heri. Dette følger allerede af det almindelig gældendeforvaltningsretlige princip om proportionalitet.I lovforslagets § 3 foreslås ikrafttræden den 1. juli 2010. Dette er uddybet i bemærkningerne hertil,hvor det endvidere er angivet, at de af loven affødte bekendtgørelser først udstedes ultimo 2010.Tidspunktet for lovens ikrafttrædelse vedrørende obligatorisk sundhedsrådgivning bør fremrykkessåledes, at bekendtgørelserne vedrørende den obligatoriske sundhedsrådgivning kan træde i kraftsenest 1. juli 2010.

Fødevareministeriet kan oplyse, at styrelsen vil tilstræbe, at de administrative regler om obligatori-ske sundhedsrådgivningsaftaler kommer til at træde i kraft hurtigst muligt efter, at de nødvendigehjemler er tilvejebragt, og der har været gennemført en offentlig høringsproces. På den baggrunder det umiddelbart Fødevareministeriets opfattelse, at det næppe vil være muligt at sættebekendtgørelserne i kraft før tidligst i efteråret 2010.I Fødevareministeriets overvejelser vedrørende sanktionsniveau (afsnit 2.3.2) fastholdes det tidli-gere princip om, at bødestørrelserne er afhængige af bedriftens størrelse, og der angives vejledendebødestørrelser i lovforslaget. Der bør både ske en afkobling til bedriftsstørrelsen, ligesom bødestør-relser ikke bør fastsættes i loven, men alene på baggrund af domstolenes afgørelser.Fødevareministeriet er ikke enig heri. Principperne for bødestørrelserne er allerede fastslået vedlov nr. 105 af 20. februar 2006 om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger(Strafskærpelse), og den gennemførte afrapportering af strafskærpelsesloven, der er omtalt ilovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 7.1.2. viser, at anklagemyndigheden og domstoleneudmåler de sanktioner, som er forudsat i loven.I forbindelse med Veterinærforliget blev der lagt op til en bedre koordinering af kontrollen på be-drifterne bl.a. gennem anvendelse af Plantedirektoratets personale i forbindelse med dyrevel-færdskontrollen. Denne koordinering af kontrollen bør udvides til også at omfatte andre kontroller,f.eks. kontrollen af mælkekvaliteten.Fødevareministeriet kan oplyse, at det er korrekt, at kontrollen planlægges udvidet til at omfatteandre kontroller end velfærdskontrollen. Landbrug og Fødevarers forslag om at udvide kontrollenaf mælkekvalitet vil indgå i Plantedirektoratets forventede kontrol med mælkeproducerendebesætninger fra 2010.

De specifikke indvendinger i høringssvaret fra Danske Advokater og bemærkninger hertil

Den foreslåede nye bestemmelse i 53, stk.1, i lov om hold af dyr omfatter al prøveudtagning i hen-hold til loven og har til formål at skabe en mere overskuelig og klar retstilstand.I sit høringssvar bemærker Danske Advokater vedrørende denne bestemmelse, at det kan give an-ledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis en besætningsejer pålægges omkostningertil undersøgelser og eventuel aflivning af dyr som led i myndighedernes kontrol med lovens over-holdelse med deraf følgende risiko for betydelige tab. Sådanne omkostninger bør afholdes af kon-trolmyndighederne i hvert fald i de tilfælde, hvor der ikke findes noget at kritisere besætningsejerenfor.Fødevareministeriet deler ikke Danske Advokaters betænkeligheder. I lovforslagets særligebemærkninger til § 2, nr. 4 (§ 52), er det således anført, at adgangen til aflivning i kontroløjemed –der også følger af den gældende bestemmelse og foreslås flyttet til § 53, stk. 1 - kun er nødvendig isærlige tilfælde. Aflivning af dyr kan således typisk undgås, idet tilsynsmyndigheden udtager blod-eller mælkeprøver, ligesom prøver af urin, fæces eller hår kan forekomme. Det kan imidlertid ikkeudelukkes, at det i forbindelse med udtagning af en prøve er nødvendigt at aflive et dyr. Dette vilisær gælde mindre dyr som f.eks. pattegrise, fisk og kyllinger. Baggrunden herfor kan dels værelaboratoriets krav om at få tilstrækkeligt analysemateriale dels dyrevelfærdsmæssige hensyn. Dervil således normalt kun være ubetydelige tab forbundet med aflivning af et dyr i kontroløjemed.