Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 85:

Forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr. (Obligatorisk sundhedsrådgivning, beslaglæggelse af lægemidler m.v.).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 03.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre.

Vi skal nu førstebehandle lovforslag nr. L 85 om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr. Lovforslaget er et led i veterinærforliget fra 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Formålet med lovforslaget er at forbedre den eksisterende lovgivning på en række punkter. Det skal bl.a. styrke dyrevelfærden og sikre, at reglerne for lægemidler til dyr overholdes. De formål støtter vi selvfølgelig fuldt ud i Venstre.

Lovforslaget kan opsummeres i tre hovedpunkter: obligatorisk sundhedsrådgivning for større svine- og kvægbesætninger, styrket indsats mod ulovlige lægemidler til dyr og som det tredje justering af regler for anerkendelse af udenlandske dyrlægers uddannelsesniveau. Jeg vil kort knytte nogle kommentarer til de enkelte punkter.

Først vil jeg sige noget om den obligatoriske sundhedsrådgivning til større svine- og kvægbesætninger, som jo betyder et styrket fokus på rådgivning og forebyggende arbejde i forbindelse med dyrevelfærd og sundhed. I nogle af høringssvarene er man kritisk indstillet over for den obligatoriske sundhedsrådgivning. I Venstre mener vi dog, at denne rådgivningsform øger sandsynligheden for rettidig behandling af dyr. Samtidig flytter vi med dette forslag fokus fra det helbredende til at have langt mere opmærksomhed på den forebyggende indsats ligesom i den humane behandling, hvilket giver dyrevelfærdsmæssige fordele, samtidig med at det er en fordel for den enkelte landmand.

Det betyder dog ikke, at den kurative behandling glemmes. Som et eksempel på det kan jeg nævne behandling af mastitis hos malkekvæg. Her vil kravet om flere mælkeanalyser sikre en mere effektiv og målrettet behandling og brug af antibiotika. Med disse mælkeanalyser sikres således en begrænsning af anvendelsen af bredspektret antibiotika.

Med dette lovforslag får obligatorisk sundhedsrådgivning effekt for langt størstedelen af landbruget. Baseret på beregninger fra Fødevareministeriet bliver der tale om, at mere end 80 pct. af landbrugets søer og malkekøer vil blive omfattet af ordningen.

Omkring den styrkede indsats mod ulovlige lægemidler til dyr vil jeg sige, at den drejer sig om at forbedre myndighedernes mulighed for at forhindre, at medicin til dyr misbruges. Den indsats støtter vi naturligvis i Venstre.

Det sidste punkt drejer sig om ændringen af reglerne for dyrlæger, som er uddannet i udlandet. Det handler om, at udenlandske dyrlægers erhvervserfaring kan tillægges betydning, når myndighederne skal vurdere, om udenlandske dyrlægers uddannelse er på niveau med de danskes. Den del af lovforslaget skal ses i sammenhæng med mangelen på dyrlæger til danske produktionsbesætninger. Der er områder i landet, hvor mangelen på dyrlæger er stor, og her mener Venstre, at det bliver afgørende, at man kan trække på hjælp for udlandet.

Jeg skal på den baggrund meddele, at Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Tak. Venstres ordfører fremhæver, at den omstændighed, at der bliver flere sundhedsrådgivningsbesøg, er et væsentligt element i forslaget her. For mig er der ingen tvivl om, at det er vigtigt at have mange sundhedsrådgivningsbesøg af mange grunde.

Mit spørgsmål til Venstres ordfører er: Hvor mange flere svinebesætninger vil være omfattet af sundhedsrådgivningsaftaler, efter at lovforslaget her er vedtaget?

Tak. Så er det ordføreren.

Tallet for det nøjagtige antal besætninger har vi ikke. Generelt kan vi sige, at sundhedsaftalernes antal vil stige fra ca. 1.500 til 2.500. Det har jeg ikke splittet op på henholdsvis kvæg- og svinebesætninger.

Tak. Så er det hr. Kristen Touborg for endnu en kort bemærkning.

Nej, det er nok meget hensigtsmæssigt for ordføreren ikke at dele det op – eller hensigtsmæssigt for ministeren, kan man sige. For mit spørgsmål tror jeg er yderst relevant. Der er næppe særlig mange store svinebesætninger, som ikke har en sundhedsrådgivningsaftale.

Er det så ikke rigtigt, at aftalen her rent faktisk kan gå hen og betyde, at der i hvert fald inden for svinesektoren bliver færre rådgivningsbesøg, end der har været før?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg tror, at man meget vel kan sige, at når det viser sig, at det vil omfatte over 80 pct. af de danske søer og slagtesvin, smågrise osv. i dansk landbrug, vil et rigeligt antal dyr være omfattet i forhold til i dag. Men som hr. Kristen Touborg snakker om, er det jo rigtigt, at besætningerne bliver større og større, og at der kan være nogle mindre besætninger, som ikke længere er omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil godt følge lidt op på den samme sag. Vi har tidligere diskuteret det med ministeren, hvor vi har fået undvigende svar. Det drejer sig netop om, hvorvidt der bliver færre eller flere besøg hos svineavlerne herhjemme i Danmark, som følge af at vi laver den her lovgivning, som implementerer veterinærforliget. Derfor er spørgsmålet til hr. Henrik Høegh: Er hr. Henrik Høegh enig med Dyrlægeforeningen i, at der bliver færre besøg i svinebesætningerne, end der var under det gamle system?

Tak, så er det ordføreren.

Jeg må konstatere, at jeg ikke har det tal, så det kan jeg ikke svare på. Jeg er meget tilfreds med, at over 80 pct. af de danske svin nu bliver omfattet af en sundhedsrådgivning.

Tak. Hr. Bjarne Laustsen for endnu en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes bare, at det er underligt, når nu det her forlig med Dansk Folkeparti og De Radikale omkring veterinærdelen er blevet solgt som en forbedring, at man så ikke er i stand til at oplyse, om det betyder, at der er flere besøg i svinebesætningen, end der var før. Man har jo netop lagt meget vægt på, at der skulle være flere besøg. Det skulle ikke nødvendigvis være offentlig kontrol, men flere besøg af egen dyrlæge. Derfor synes jeg, at det underligt, at man ikke er i stand til at oplyse det tal.

Tak, så er det ordføreren.

Det er nok rigtigt set, at de store ændringer og de store forbedringer i det her er inden for kvægsektoren. Det er rigtigt. Med hensyn til svinebesætningerne er jeg meget tilfreds med, at vi nu kan garantere, at over 80 pct. af de danske svin bliver omfattet af en sundhedsrådgivning.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokraterne.

Så står vi med L 85, som implementerer noget, som vi socialdemokrater hverken har lod eller del i, så vi agter ikke at støtte lovforslaget; det kan jeg sige fra starten af.

Det er sådan i forhold til nogle elementer, at regeringen, når man har et forlig, man har lavet sammen andre, bruger det – det har man gjort mange gange – at man så lige skal have puttet noget ind, som ikke har noget med det her at gøre. Sådan er det f.eks. omkring dyrlægernes uddannelse, f.eks. dyrlæger, der kommer fra udlandet, og som har nogle kompetencer, der måske ikke er lig med dem, som vi har i Danmark. Der ligger et par udmærkede linjer om det, som jeg ikke har nogen problemer med at støtte, og på grund af det her gode punkt vil jeg gerne bede om, at vi får lovforslaget delt op – i sidste samling havde vi også et punkt, hvor vi gjorde nøjagtig på samme måde, altså et forslag om at splitte lovforslaget op – og så skal vi nok støtte de fornuftige elementer. Men der, hvor vi ikke er en del af forliget, ser jeg ingen grund til at bakke op om det, og derfor kan vi lige så godt tage fat i nogle af de ting, som er årsagen til, at vi ikke kan være med og bakke op.

For det første er det sådan, at vi gerne vil have så lav en medicinering inden for dyrehold som overhovedet muligt, og for det andet vil vi gerne have nogle flere kontrolbesøg. Den 5-procents-kontrol, man i dag i gennemsnit har hvert 20. år, synes vi er for lidt. Der har vi adskillige gange stillet forslag om mere, og det er jo selvfølgelig en af grundene til, at vi ikke kan være med. Det her vil i forhold til kvægsektoren også betyde, at det vil blive lettere at få adgang til medicin, og en stigning i forbruget kan være følgen af lige nøjagtig det lovforslag og det forlig. Det er også en af de ting, som Dyrlægeforeningen i deres høringssvar skriver at de ser som problematisk, og det er vi jo selvfølgelig fuldstændig enige i. Der har også været meget med hensyn til, hvordan de kontrolbesøg skal foregå. Skal det være risikobaseret? Og hvordan finder man frem til de brodne kar, som nogle vil kalde dem, i branchen? Det er selvfølgelig en selvstændig opgave altid at komme efter dem, hvor der er mest at komme efter.

Det er også et spørgsmål om, hvem der skal gennemføre kontrolbesøgene. Vi ved jo, at den her regering har sat sig for at gøre hele Fødevarestyrelsen til et besparelsesområde: Det er blevet reduceret med ca. 200 mio. kr. og 100 mennesker. Det er de ændringer, der er sket siden 2001, som gør, at det siger sig selv, at man så ikke kan gøre tingene på samme måde, som man kunne tidligere. Derfor har den ene skandale jo afløst den anden på det her område, og vi tror, det er, fordi der ikke har været ordentlige prioriteringer, og at der ikke har været sat nok ressourcer ind i forhold til dem, der ville teste systemet. Så derfor synes vi selvfølgelig, det er skidt, hvis man skifter dyrlæger, der er ude at lave dyrevelfærdskontrol, ud med teknikere fra Plantedirektoratet, der, hvis der eksempelvis er forhold, der skal politianmeldes, så rent faktisk ikke kan gøre det; så er de nødt til at tage billeder osv. og sikre sig beviset og ringe efter dyrlægen, og så kan dyrlægen komme og anmelde det til politiet. Den slags ting synes vi er forringelser, og vi synes også, det er forringelser, at der er færre besøg i svinebesætningerne, end der var tidligere. Vi vil gerne være med til at lave forbedringer i forhold til dyrevelfærden, og det ser vi der i stigende grad ikke er tale om her. Derfor har vi valgt at stå udenfor, og derfor vil det da også være fuldstændig legitimt for os at lade være med at stemme for forslaget, men bede om at få det delt, således at vi kan stemme for de dele, som vi gerne vil være med til. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Tak. Jeg glæder mig selvfølgelig over, at hr. Bjarne Laustsen støtter, at vi forsøger at gøre noget ved mangelen på dyrlæger i de danske produktionsstalde. Så forstår jeg ikke helt, at hr. Bjarne Laustsen er meget imod, at vi kan frigøre nogle dyrlæger. Meningen er jo, at der altid er dyrlæger, der hurtigt kan tilkaldes og træde til, men i øvrigt handler de der kontrolbesøg jo meget om nogle tjeklister og nogle punkter, der skal gås igennem, og som kan klares af en tekniker. Er det så ikke selvmodsigende, når man anerkender problemet, at man er imod og hellere vil have endnu flere dyrlæger over i en kontrolfunktion frem for at lade dem være med i en helbredende rådgivning?

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Jeg synes, det er lidt underligt, at vi for et par år siden var nødt til at importere dyrt betalte dyrlæger til Danmark, og nu går den danske regering så ud og afskediger nogle for at ansætte nogle teknikere, der er billigere. Jeg betragter det som et besparelsesforslag, altså at teknikerne er billigere end dyrlæger, og derfor laver man den manøvre her.

Jeg synes, det er skørt, når der faktisk er mangel på dyrlæger, at vi så begynder at afskedige nogle i systemet, som vi kan bruge. Det er da meget tænkeligt, at det handler om tjeklister osv., og at der er nogle almindelige ting, man kan kigge på. Men dyrlægerne kan jo trods alt med deres faglige grundlag skride ind, de kan både gøre de her ting og også lave anmeldelserne, når der er behov for det. Noget af det, vi diskuterede rigtig meget, var de såkaldte teammodeller, som var udsprunget af forsøg i Sønderjylland, og med det, der ligger nu, forstår jeg også at de heller ikke bliver til noget.

Tak. Så er det hr. Henrik Høegh for endnu en kort bemærkning.

Jeg prøver en gang til: Hr. Bjarne Laustsen indrømmer, at der mangler produktionsdyrlæger. Hvad tror hr. Bjarne Laustsen så vil være godt: at frigive nogle fra kontrollen, så de kan komme over og deltage i det forebyggende og rådgivende arbejde, eller at suge endnu flere over i kontrollen og dermed tage nogen fra produktionsområdet? De dyrlæger, vi taler om her, er jo folk, der har interesse i og erfaring med dansk husdyrproduktion.

Så er det ordføreren.

Jeg har lidt svært ved at forstå, at vi, hvis der er et område, hvor der er behov for mere kontrol, så afskediger de dygtige folk, vi har. Det er simpelt hen noget underligt noget. Det kan godt være, at vi generelt mangler dyrlæger, det har vi jo gjort både i forbindelse med kødkontrol og andet – det var også det problem, som jeg nævnte – men skal man så begynde at afskedige nogle og ansætte teknikere i stedet for og dermed få en lavere standard? Så skal man indrømme det. Så skal man sige, at det er for at lave en besparelse og for at få nogle billigere folk ind, og at man så ikke ønsker nogen faglighed. Det er jo mere ærligt at sige det på den måde, synes jeg.

Så er det hr. Jens Kirk for en kort bemærkning.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Jeg kan forstå på hr. Bjarne Laustsen, at Socialdemokratiet har lært meget af SF. Hvis der bare er en gris, der går en lille smule forkert, så er det en gang kontrol mere, og hvis ikke det er nok, så en kontrol mere. Indrømmer hr. Bjarne Laustsen ikke, at det i grunden med de remedier, de forsøgsresultater og Vetstat og det hele, vi har nu, hvor vi kan se, hvor medicin og andet bruges henne, vel var bedre at tage nogle af de 5 pct. kontrolbesøg og måske bruge dem til noget andet? Med hensyn til de 5 pct. kontrolbesøg, som er blevet udlagt, som om det var hvert 20. år, tror hr. Bjarne Laustsen da ikke, at der er brug for dem? De rammer jo meget, meget tilfældigt, og vi har Vetstat og mange, mange andre ting, dyrlægejournaler, og vi ved, hvor medicinen bruges henne. Var det så ikke rigtigt at få rådgivningen og de rigtige dyrlæger derhen, hvor der virkelig er behov for det, i stedet for måske at kontrollere noget, der ikke er behov for.

Så er det ordføreren.

Jeg har lige lagt mærke til, at Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh, har fortalt hele salen her og alle dem, der lytter med, at der sådan set for svinebesætningerne ikke er nogle forbedringer, og det reelle tal for, hvor mange sundhedsrådgivningsaftaler der er, kender vi faktisk ikke. Der, hvor man siger at der er en forbedring, er inden for kvægsektoren. En af de ting, vi diskuterede, var, at det, at man har liberaliseret medicin inden for svinebruget, ville vi ikke overføre til kvægbranchen. Det er jo sådan set det, som dyrlægerne siger, nemlig at ved at vi får mere medicin ud i staldene, landmændene får lov at sprøjte noget mere, så er der en risiko for, at forbruget stiger, og der er risiko for misbrug. Så vi har ikke ønsket at være del i det der – overhovedet ikke. Vi vil gerne kigge på forbedringer, så spørgsmålet er jo snarere, om man virkelig synes, at en offentlig kontrol hvert 20. år er i orden. Når man kigger på det, er der jo faktisk nogle landmænd, der aldrig når at få en kontrol, fordi den er risikobaseret.

Så er det hr. Jens Kirk for endnu en kort bemærkning.

Det er meget vanskeligt at gøre op, om der bliver flere svinebesætninger med den strukturudvikling, der er i øjeblikket. For hvis vi f.eks. har 5.000 besætninger i år, kan det være, at vi har 4.500 til næste år, men procentdelen, der kommer med i det her, kan godt blive større. Hr. Bjarne Laustsen nævner noget om kvæget. Er det dog ikke bedre med det her, at vi får brugt den medicin, der skal bruges, end at vi eventuelt kun får et besøg til en kvægbesætning? Her får vi måske to – kan man sige – penicillinindsprøjtninger for en yverbetændelse eller mastitis, som man siger, og så får vi det fuldstændigt kureret, i stedet for at det kommer til at stå som skjult.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg er enig i, at det er langt bedre at få det fuldstændig frem, også import af ulovlig medicin og sådan noget. Fuldt lys på lampen, så vi kan se, hvad det er, der foregår, og så lidt medicin som overhovedet muligt. Det er vi fuldstændig enige i.

Men lad os nu lige også prøve at tage et andet emne. Minkavl er jo kommet på, siden det blev diskuteret i veterinæraftalen, og der har det jo vist sig, at når der kommer den rigtige spotlight på, kan ministeren godt tage sig sammen og lave 100 pct. kontrol, men når vi taler om de eksisterende brancher, så sker der ingenting, der er ikke behov for noget ekstra. Det synes jeg faktisk er lidt underligt, altså at man lige pludselig fra den ene dag til den anden synes, at der skal være 100 pct. kontrol. På de andre områder kan vi godt nøjes med at komme hvert 20. år. Det synes jeg simpelt hen er underligt.

Tak. Så er det hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Tak. Det ville jo være synd at sige, at det er en ny debat; den har jo været i Folketingssalen gentagne gange, og jeg vil godt benytte lejligheden til at spørge hr. Bjarne Laustsen om noget. Jeg har egentlig forstået det sådan, at hr. Bjarne Laustsen var en af dem, der sådan vendte sig imod unødig kontrol og tog nogle sager op, når der nu var nogle, der blev chikaneret af myndighederne, uanset om det var almindelige borgere, der havde fået en bøde for at fiske ulovligt et sted, hvor de ikke var klar over det var ulovligt, eller om det var nogle, der var udsat for unødig kontrol.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor hr. Bjarne Laustsen i den grad vender sig mod den her tanke om risikobaseret kontrol, hvor man siger, at der, hvor der er høj risiko for noget, kontrollerer vi flere gange, og der, hvor der er lav risiko, kontrollerer vi færre gange. Der kunne jeg godt tænke mig at hr. Bjarne Laustsen lige uddyber, hvordan det kan være, at man ikke ønsker den der risikobaserede model, som jeg tror i de flestes ører lyder rimelig fornuftig.

Tak, så er det ordføreren.

Vi ønsker bestemt også en risikobaseret kontrol. Bare for at nævne nogle tal: De sidste tilgængelige tal, vi har, siger, at der dør 180.000 søer om året i Danmark. Nogle af dem bliver skudt, fordi de ikke kan klare den sidste rejse. Det er enorme tal. Det er noget med, at 20 pct. af køerne også afgår ved døden. Det er hårdt at være produktionsdyr i Danmark.

Hvis ikke man besøger de farme, altså kommer derud, finder man jo aldrig nogensinde noget. På hvad skulle man så basere, hvilke elementer der skal indgå i vurderingen af, hvor tit de pågældende skal have besøg?

Vi har også oplevet, at man i en periode har været ude at se på skuldersår og andet, men man har overhovedet ikke lavet opfølgningsbesøg. Altså, det har ikke været godt nok. Der tror jeg nok det bliver sådan, at hvis man har fundet noget, følger man det hele vejen til dørs og sørger for, at tingene bliver rettet. Det anerkender jeg. Det har jeg selv været med til at presse på for at få med, for vi skal selvfølgelig gå ind og rette de steder, hvor der er noget at rette.

Tak, så er det hr. Karsten Lauritzen for endnu en kort bemærkning.

Tak for det svar. Noget andet, som jeg vil spørge en lille smule ind til, er det her med teknikere og dyrlæger; det er jo også en debat, som vi har haft før i Folketingssalen. Hr. Bjarne Laustsen bliver ved med at sige, at det er et problem, at det ikke er dyrlæger, vi sender ud, og at det er sådan et besparelsesforslag.

Lad os nu forestille os – og så kan vi lade være med at tage diskussionen nu – at man laver en ordning, hvor man øger fagligheden ved at sende folk ud for at lave kontrol af ting, som man måske ikke nødvendigvis har kendskab til som dyrlæge, og så sender man dyrlæger ud for at kontrollere det, som de har kendskab til, og så viser det sig, at man får bedre kontrol, for fagligheden og sagligheden i forhold til de dyrevelfærdsmæssige og tekniske ting er højere, og prisen er så rent faktisk også lavere.

Hvad er der som udgangspunkt i vejen med det? Er det sådan for Socialdemokratiet, at jo dyrere det er, jo bedre er kontrollen nødvendigvis også?

Tak, så er det ordføreren.

Nej, det, der er problemet her, er, at man ikke spiller med åbne kort. Det har været meget, meget svært at finde ud af, hvad ministerens manøvre i den her sag var for at finde ud af, hvilke folk der skal løse hvilke opgaver efterfølgende. Det har været meget, meget svært at finde ud af. Det er jo sådan noget, vi først har fundet ud af ved at se, hvilke personalegrupper det er, der er blevet afskediget, og hvad formålet med det har været.

Der siger jeg så bare, at det havde været mere fair, hvis man fra dag et havde sagt: Vi har altså nogle problemer med at få budgetter og mål og midler til at hænge sammen, så vi afskediger nogle dyre dyrlæger – dyre – og ansætter nogle billigere teknikere. Hvis det var manøvren, kunne man bare sige det, men det er ikke det, man har fortalt os. Man er kommet med alle mulige andre historier, og jeg synes altid, at faglighed er svært at imødegå – de kan det hele. Jeg havde accepteret og forstået, at teammodellen kunne have været noget af det, man kunne bruge, så man kunne bruge begge personalegrupper. Jeg forstår også, at det mere eller mindre er lagt i graven. Men der må vi jo høre ministeren, om det er sandt eller ej.

Tak til ordføreren, og så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det handler om forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr. Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale og et forlig på veterinærområdet, og forliget indebærer bl.a., at der skal indføres obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler for større svine- og kvægbesætninger. Det ser vi som en forebyggende indsats.

Der er ligeledes indbygget en motivationsfaktor og en fleksibilitet i sundhedsrådgivningen, så både gode og mindre gode landmandspraksisser afspejles i den konkrete udformning af sundhedsrådgivningen. Det vil komme til udtryk i antallet af besøg. Det skal dog siges, at udgangspunktet er, at de danske landmænd er gode landmænd, hvilket jo også tydeligt fremgår i diverse analyser og målinger, men dansk landbrug kan selvfølgelig på nogle punkter forbedres.

Antibiotika i landbruget er en parameter, som vi politisk altid har haft og skal have fokus på i forhold til risikoen for resistens hos mennesker, men det er også et udtryk for og et billede på, hvordan sundheden er i landbrugets dyrebestand.

Der har desværre været en uheldig udvikling i mængden af brug af antibiotika i landbruget. Der har således været en stigning på op mod 32 pct. over en 10-års-periode. Der er således totalt til alle dyr i Danmark brugt 123 t antibiotika, hvilket er ret meget. Der er dog i Holland brugt 590 t. Så kunne man tro, at det mere handler om antallet af dyr end om, hvordan det hænger sammen, men det gør det ikke. Danmark ligger pænt i statistikken, men det ændrer ikke ved, at der har været en stor stigning, som vi politisk og praktisk skal tage alvorligt. Vi mener faktisk, at netop den her lovgivning kan bidrage til at knække kurven på dette område. Med forslaget her får vi faktisk fat i op til 80 pct. af de danske landbrugsdyr.

Hvilke økonomiske konsekvenser har det her forslag så for landmanden? Det er der også svar på. Jeg skal her kort læse op fra forslaget:

»Forslaget om at indføre obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler i større svine- og kvægbesætninger skønnes samlet set at ville medføre en betydelig besparelse for erhvervslivet. Den nærmere udmøntning af konceptet vil ske ved udfærdigelsen af de forudsatte administrative forskrifter på området.«

Der er selvfølgelig tænkt på, at der bliver færre dyrlægebesøg med tilkaldegebyr og andet til følge. Vi vil selvfølgelig følge lovgivningen nøje og netop se på det ud fra den situation, som landbruget netop nu er i. Der vil ligeledes årligt komme en statusrapport, som jeg selvfølgelig forventer vil blive grundigt efterset i forligskredsen.

Der er også lagt op til, at landbrug med mindre svine- og kvægbesætninger kan tilmelde sig ordningen på frivillig basis.

Der bliver nu også mulighed for, at de landmænd, der er uddannet til at inseminere, også kan behandle med børstave i forbindelse med livmoderbetændelse.

Der er samtidig lagt op til en lempelse af optegnelsen over anvendelsen af lægemidler, hvilket selvfølgelig ser ud til at være en afbureaukratisering. Jeg vil dog sige, at jeg har spørgsmål til det, som jeg vil stille i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Da ordningen kun omfatter svin og kvæg, ser vi meget frem til de kontroller og den evaluering af minkområdet, som jo også omfatter forholdsvis mange dyr, der kommer i løbet af i år. Men det er jo sådan set en anden sag.

Til sidst vil jeg blot indskyde en bemærkning om, at det desværre er blevet kutyme, at der i rigtig mange af de lovforslag, der kommer, står, at ministeren får en bemyndigelse eller kan fremsætte regler. Det er selvfølgelig ud fra den opfattelse, at der hurtigt kan træffes beslutninger, men vi mener faktisk også, at det er at fratage Folketinget beslutningskompetence.

Med de her bemærkninger ser vi fra Dansk Folkepartis side frem til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Undskyld – der er en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg også. Så skal vi lige have en klar markering.

Jeg synes, det er godt, at ordføreren bekymrer sig om det øgede medicinforbrug, der er konstateret. Det er betryggende, at Dansk Folkeparti er opmærksom på problemet. Det er knap så betryggende, at Dansk Folkeparti så lægger stemmer til det her lovforslag, for det må vel bekymre lidt, at fagfolkene, de uafhængige fagfolk, der arbejder med det her, i den grad er kritiske over for lovforslaget – det er dyrlægerne, jeg snakker om.

Det må vel bekymre Dansk Folkeparti, der er interesseret i, at vi får et mindre medicinforbrug, at dem, der i alt fald burde vide mest om det, klart siger, at det her sandsynliggør et større medicinforbrug. Er det ikke bekymrende for Dansk Folkeparti?

Tak. Så er det ordføreren.

Man kunne godt sige, at det er meget bekymrende, men vi ser jo det her forslag, som jeg også gav udtryk for, som en forebyggelse. Der, hvor vi ser det øgede medicinforbrug, er, når man skal behandle syge dyr. Det indikeres her, at det indføres som en forebyggelse, at man får den nære kontakt til folk, der kommer til at gå i de ret store bedrifter, vi er oppe på. Hvis man ser på, hvad den enkelte landmand måske har af tid til det enkelte dyr, tror vi faktisk, at det vil gavne meget, at man får de her aftaler, hvor der kommer folk udefra og gennemgår bedriften, så man når at opfange det, inden dyrene bliver syge og dermed får det øgede medicinforbrug.

Tak. Så er det hr. Kristen Touborg for endnu en kort bemærkning.

Tak. Nu er det ikke helt rigtigt, når ordføreren siger, at det er de syge dyr, der bliver medicineret, for det er det ikke kun. En stor del af det overforbrug af medicin, vi har, skyldes, at man holdmedicinerer i svineproduktionen. Når det er sandsynligt, at der er dyr, der bliver syge, holdmedicinerer man. Så har man 100 dyr i et hold, og der er 10, der er syge, så medicinerer man alle 100. Derfor er det ikke nødvendigvis sådan, at man kan sige, at det kun er de syge dyr, der medicineres.

Mit spørgsmål er: Bekymrer det ikke Dansk Folkeparti, at der med det lovforslag, der ligger her, tilsyneladende bliver færre sundhedsrådgivningsbesøg på svineområdet, når man i øvrigt har den opfattelse, at vi skal have medicinforbruget ned?

Tak. Så er det ordføreren.

I forhold til svin – og også i forhold til kvæg – er det jo sådan, at der bliver den her graduering, med hensyn til hvilken kategori man kommer i som landmand, ud fra hvordan ens besætning bliver drevet. Derfor vil der være en graduering, ud fra hvor mange af de sundhedsrådgivende besøg man får hen over året. Det er derfor vigtigt at påpege, at dem, som får færre besøg, er dem, der har en sund og god besætning, og det er vi faktisk trygge ved.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg lyttede mig frem til, at Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen, havde en meget sund skepsis over for det her og også var lidt kritisk. Det synes jeg er fint, og det kan jeg måske også godt forstå, når man ved, at ordføreren kom meget sent ind i forhandlingerne og lige har overtaget det store formandskab i Fødevareudvalget.

Det der med hensyn til ministerbeføjelser og ministerbemyndigelser, som der er rigtig, rigtig mange af også på det her område, kan jeg jo godt forstå, og normalt har jeg det sådan, at har man tillid til ministeren, er det ikke noget problem at give ministerbeføjelser, men hvis man ikke har det, svarer det lidt til købmanden, der sælger elastik i metermål. Føler Dansk Folkeparti i den her sag, at dette veterinærforlig er elastik i metermål, hvor det til syvende og sidst alligevel er ministeren, der bestemmer mest, når vi nu også ved, at vi ikke kan få at vide, om antallet af besøg i svinebesætninger stiger eller falder?

Tak. Så er det ordføreren.

Med hensyn til den bemærkning, jeg havde om de bemyndigelser, der sniger sig ind gang på gang, er det jo sådan, at lovgivning gælder fremadrettet, ligegyldigt hvem der sidder i stolen som minister. Det handlede sådan set ikke om mistillid eller ikke mistillid til en minister, men mere om det, at vi som Folketing indimellem kan føle, at vi bliver sat uden for indflydelse, idet der gang på gang lægges for meget over til ministrene, som så kan træffe beslutning. Der er selvfølgelig områder, hvor det er udmærket at gøre det, så man kan træffe hurtige beslutninger, men vi synes bare, at praksis lidt er blevet, at man skriver det ind gang på gang, og det vil vi godt gøre opmærksom på i den her sag.

Hr. Bjarne Laustsen for endnu en kort bemærkning.

Når man bliver kaldt til bordet og sidder med omkring det og får forelagt nogle ting, har man måske selv nogle ting, man gerne vil have strammet op på osv., og det er jo derfor, spørgsmålet er relevant: Har Dansk Folkeparti så fået alt det, de gerne ville have, i stedet for al den elastik i ministerbeføjelserne? Har man fået det hele hegnet ind, som man gerne ville, i forhold til veterinærforliget? Det er sådan set det, det handler om.

Jeg ved jo, at det har været et mærkværdigt forløb. Det har taget rigtig, rigtig lang tid, fra man startede den her rundbordsdiskussion og så frem til, at det her lovforslag nu ligger klar til implementering. Det ligner i hvert fald ikke noget, der skulle gå vældig, vældig stærkt.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er jo altid sådan, at når man laver et forlig, har man et indhold, og indholdet har vi sådan set ikke nogen kommentarer til som sådan. Så er der noget indpakning af indholdet. Det har vi lidt at sige til, og vi er jo så heldige, at vi her i Folketinget har første, anden og tredje behandling, og derfor kan vi få rettet de her småting ind, går vi i hvert fald ud fra, inden vi skal have anden og tredje behandling.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører for SF.

Lovforslaget her kan jo sammenfattes i tre hovedområder, som det berører: dyrevelfærd, medicinforbrug og fødevaresikkerhed. Noget af det, ministeren så også skriver, er, at ministeren mener, at alle tre områder bliver styrket med lovforslaget. Det vil jeg godt sætte et meget stort spørgsmålstegn ved.

Jeg vil godt tage et af de områder frem, vi har snakket om før her, nemlig antallet af sundhedsrådgivningsbesøg, for det berører sådan set alle tre områder. Vi får ikke et helt klart svar, men det regner jeg så med at vi får fra ministeren, hvis ellers ministeren har haft tid til at sætte sig ind i og undersøge, hvad der egentlig ligger bag de udsagn, der er i lovforslaget, om, at det her giver væsentlig flere sundhedsrådgivningsbesøg. Der er ingen tvivl om, at det gør det hos kvægbesætningen. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Man liberaliserer også medicinforbruget, sådan at bonden selv kan medicinere, så det er sådan set det samme billede, som vi så for adskillige år siden, da vi indførte det her på svineområdet.

Men det, mit spørgsmål går på, er, hvor mange flere besøg, end der er i dag, ministeren forventer at der kommer hos svinebesætningerne. For man må vel alt andet lige sige, at der er en del besætninger, der får færre besøg. Sådan har jeg forstået det. Jeg vil så også godt vide, hvor mange procent af besætningerne på svineområdet der står uden sundhedsrådgivningsaftale i dag. Det synes jeg kunne være interessant at få at vide, for jeg tror, at det er et meget lavt tal.

I det hele taget synes jeg, at lovforslaget generelt bærer præg af, at det ikke er alt for godt gennemarbejdet. Man må jo sige, når man ser på høringssvarene og notatet dér, at det ikke er så få steder, hvor der sådan direkte står, i min oversættelse, at det bare er sådan. Der er adskillige steder, hvor argumentationen er meget, meget tynd. Man siger bare, at det sker efter en samlet vurdering. Det synes jeg måske er lidt for tyndt, og jeg håber da i hvert fald, at nogle af forligspartierne vil gå ind og grave noget mere i det her, for jeg synes altså, at den måde, man her lovgiver på, er under lavmålet.

Et af de områder, jeg nævnte i starten, var det om dyrevelfærdsbesøg. Der vil man have teknikere til at vurdere dyrevelfærd i stedet for at have dyrlæger til det. Synes forligspartierne virkelig, at det er forsvarligt? Jeg ved godt, at der er en hel del af de ting, der skal udføres, der sagtens kan udføres af teknikere, men jeg synes, at det er uforsvarligt, når man sætter teknikere til at skulle se, om dyr har det godt, eller om de ikke har det godt. Det er faktisk derfor, dyrlægerne har studeret i 5, 6 eller 7 år, nemlig for at finde ud af at læse dyrenes reaktioner og se, hvordan dyrene har det.

Jeg forstår sådan set ikke, at man ikke skærer igennem og siger, at det er en tekniker og en dyrlæge, der kommer ud. Jeg synes, at det her bliver noget miskmask, for det betyder jo sådan set bare, at man sender teknikere ud, og hvis de skulle sætte spørgsmålstegn ved noget, skal de sende bud efter en dyrlæge, der kommer et eller andet sted fra. Det kan dreje sig om både 2, 3 og 4 timers kørsel i forbindelse med det, og det vil sige, at den stakkels tekniker faktisk skal gå der hos den ikke alt for glade bondemand, der nu skal have besøg af en ekstra kontrollant.

Jeg synes, at det her virker utrolig bureaukratisk og meget lidt gennemtænkt. Jeg kan egentlig ikke helt forstå, at man ikke tager lidt ved lære af det, man oplever. Her tænker jeg på, at ministeren kan finde ud af, at de på minkområdet, fordi der tilsyneladende er nogle problemer der, skal have 100 pct. besøg, men på de andre områder, hvor vi snakker om mange millioner svin, behøver de kun at få besøg hvert 20. år, ja, i virkeligheden hvert 40. år, når man lægger det risikobaserede ind, for så er der i virkeligheden kun 2,5 pct. tilbage til det tilfældige. Jeg synes, det er et utrolig ugennemarbejdet og meget lidt velargumenteret lovforslag, vi står med her.

Tak. Og så er det hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Tak. Hvad synes hr. Kristen Touborg er bedst: et forebyggende og rådgivende besøg eller en tilkaldevagt, som kommer og skal helbrede dyr? Hvad er bedst for dyr og dyrevelfærd, og hvad er bedst for landmænd som hr. Kristen Touborg og mig selv?

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Der er ingen tvivl om, at det er godt med forebyggende besøg. Jeg tror heller ikke, at Venstres ordfører har hørt mig udtale mig imod det. Faktisk har jeg udtalt mig for det og har faktisk talt for, at vi skulle have flere rådgivende besøg. Så jeg går ud fra, at det ikke er der, jeg er uenig med Venstres ordfører – bortset fra at Venstre vil skære antallet af de rådgivende besøg ned. Men jeg synes altså, at tingene skal sættes i relation til hinanden, og jeg synes, at det er lidt pinligt, at det vel er sådan, at man får færre rådgivningsbesøg i svinebesætningerne. Jeg har i hvert fald ikke hørt nogen fra Venstre eller regeringen afvise, at det er sådan.

Tak. Så er det hr. Henrik Høegh for endnu en kort bemærkning.

Jeg kan jo så berolige med, at der kommer flere rådgivende besøg med den her aftale, og at der kommer flest besøg der, hvor behovet er størst. Det er i hvert fald nyt inden for svinebesætninger, at der bliver den her graduering.

Så vil jeg svare på det andet spørgsmål. Nu skal jeg ikke underkende dyrlægers store og gode uddannelse, men det handler meget om at kunne vurdere, om dyr har det godt. Jeg håber, at hr. Kristen Touborg også er med på, at stort set alt, hvad der vedrører dyrevelfærd i dag, er skrevet i en bekendtgørelse. Det drejer sig om strøelse, rodemateriale, gummimåtter, læ for træk fra ventilation osv. osv. Alt det her er rimelig enkelt for en tekniker at kontrollere. Og skulle der være problemer, dvs. noget, der kræver en dyrlæge, så kan der hurtigt tilkaldes en.

Tak. Så er det ordføreren.

Hvis hr. Henrik Høegh hørte efter, da jeg holdt min ordførertale, vil han også have hørt, at jeg sagde, at en hel masse af de ting, der skulle undersøges, kunne klares af en tekniker. Jeg tror, det er noget, der ligner 70 pct. af det, der er tekniske ting. Derfor sagde jeg netop, at jeg synes, det ville være en rigtig god idé, hvis der kom to personer ud i stedet for en – altså en tekniker og en dyrlæge. De ville jo alt andet lige kunne gøre det dobbelt så hurtigt, måske mere end dobbelt så hurtigt. Så det ville faktisk ikke være dyrere.

Så vil jeg gerne tilføje, at jeg undrer mig lidt over, at Venstre ikke har lært noget af den omstændighed, at vi har et stadig stigende forbrug af antibiotika med de resistensproblemer, det kan give. Har man virkelig ikke fundet ud af, at der f.eks. kunne sættes ind ved at nøjes med at behandle de syge dyr i stedet for at behandle alle dyrene i et hold? Det er da lidt underligt, at man, hvis 3 dyr ud af 100 er syge, behandler alle 100 med antibiotika. Er det virkelig en måde at behandle tingene på, som Venstre synes er fornuftig?

Tak. Og så er det hr. Flemming Møller for en kort bemærkning.

Hr. Kristen Touborg undrer sig over, at man behandler en hel flok, når man behandler dyr mod smitsomme sygdomme, og han spørger, om det er Venstres holdning, at det er en rimelig måde at gøre det på. Og der mener jeg egentlig ikke, at Venstre har nogen særlige holdninger til den slags ting, men der følger man fagkundskaben.

Jeg kan bare orientere hr. Kristen Touborg om, at hvis man lægger vægt på lille resistensudvikling, god dyrevelfærd og god produktivitet på en gang, så behandler man flokvis mod smitsomme sygdomme, for ellers kan man blive ved med at behandle de dyr i en uendelighed. På den her måde får man et smitsomt udbrud banket ned på en gang. Det var bare en oplysning.

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Nu er det vel sådan, at man mange steder har en praksis – og det tror jeg at hr. Møller ved noget om på grund af sin faglige baggrund – der siger, at man generelt behandler dyr ved fravænning. Smågrise, der fravænnes deres mor, behandler man generelt med antibiotika, fordi man forventer, at nogle af dem måske vil få diarré. Det er efter vores opfattelse ikke forsvarligt, at fordi man forventer, at de måske bliver syge, bruger man antibiotika. Vi mener faktisk, at man skal omgås antibiotika med lidt større nænsomhed, sådan at vi også undgår resistens i forhold til mennesker.

Tak. Hr. Flemming Møller for endnu en kort bemærkning.

Jamen det er ganske korrekt, at flokmedicinering også kan misbruges, altså at man dækker over nogle forhold, som ikke er i orden. Og det er jo netop det, rådgivningsbesøgene skal afklare, sådan at man kan undgå den uhensigtsmæssige anvendelse af medicin. Det er altså netop for at undgå de ting.

Men jeg synes ikke, at hr. Kristen Touborg skal lade sig forarge over, at Venstre går ind for det, som dyrlægerne også går ind for, nemlig at flokbehandling er ganske rimeligt i flokke, hvor vi har udbrud af smitsomme sygdomme, fordi det ud fra et fagligt synspunkt er den korrekte måde at gøre tingene på.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er indlysende, at man skal lytte til, hvad fagkundskaben siger, men det er jo også sådan, at de dyrlæger, der kommer ud, er aflønnet af de bønder, de kommer ud til, og derfor er de jo ret afhængige af dem, og hvis landmanden presser på for at få holdmedicinering, hvad enten det nu er nødvendigt eller ej, er der nok en risiko for, at det sker.

Jeg vil ikke afvise, at det kan være klogt at holdmedicinere i visse sammenhænge, men jeg synes, man skal lave en individuel vurdering i stedet for bare bevidstløst at sige, at samtlige af de tusindvis af smågrise, der bliver født, skal holdmedicineres. Og så er min bekymring, at lovforslaget her rent faktisk lægger op til endnu færre sundhedsrådgivningsbesøg end dem, vi har i dag – for det her er jo ikke noget, vi tager ud af luften, det er noget, vi har indført. Når man lægger op til endnu færre besøg, er det da bekymrende, også i forhold til et stigende antibiotikaforbrug med resistensproblemerne som konsekvens.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti i. Og imens hr. Tage Leegaard som nyindtrådt medlem af Folketinget bevæger sig op til talerstolen for at holde sin jomfrutale, kan jeg jo byde hr. Tage Leegaard velkommen.

Det er med stolthed og ydmyghed, jeg betræder denne talerstol, en talerstol, som gennem generationer har været anvendt i en demokratisk proces til gavn for folket. Det er en stor ære at være et led i den kæde af folkevalgte, som har taget del i denne proces.

Fødevareministeren har på regeringens vegne fremsat lovforslag nr. L 85, forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr. På vegne af Det Konservative Folkeparti kan jeg anbefale loven, da jeg ser den som et led i regeringens bestræbelser på at øge velfærden for de danske husdyr. Lovændringen styrker det veterinære beredskab, så husdyrene hurtigt kan komme under behandling. Lovændringen giver besætningsejere adgang til i større omfang selv at medicinere deres dyr, hvilket både vil gavne dyrenes velfærd og styrke erhvervets økonomi.

Samtidig med disse lempelser øges kravet til sundhedsovervågning af besætningerne, hvor sundhedsrådgivning bliver obligatorisk i større besætninger og med særlig fokus på de mindre, veldrevne brug. Denne sundhedsrådgivning vil helt sikkert være med til at sætte fokus på den enkelte besætnings ve og vel, og der vil derfor hurtigt og effektivt kunne sættes ind over for sundhedsmæssige problemer for dyrene gennem en klarlægning af årsagen til problemerne via en bredspektret analyse af årsagerne til sundhedsproblemerne.

Lovændringen åbner for hurtig konfiskation af eventuelt ulovlig medicin, så der kan sættes en stopper for brug af eventuelt ulovligt anskaffede præparater. Jeg ser det som en smidiggørelse, at ulovlig medicin umiddelbart kan konfiskeres og eventuelt bevismateriale sikres, og også som et hensyn til besætningsejeren, som kan få afsluttet sagen hurtigt med en administrativ afgørelse.

Det er samtidig tilfredsstillende, at der kun kan udleveres antibiotika til mælkeproducerende køer, hvis dyrlægen har tilset dyrene og forestår introduktionen af behandlingen. Der må dog aldrig herske tvivl om hensynet til forbrugerne, så der ikke overføres resistente bakterier med fødevarerne. Overtrædelse af reglerne skal således have mærkbare konsekvenser for besætningsejerne, og der skal fortsat fokus på forbruget af antibiotika i landbruget også af hensyn til danske husdyr. Med disse bemærkninger kan jeg anbefale, at man stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

I august 2008 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre et forlig, veterinærforliget. Det lovforslag, vi behandler i dag, L 85, er udmøntningen af forliget. Hensigten med både forliget og lovforslaget er at forbedre velfærden for dyr i besætninger og under transport og at styrke det veterinære beredskab. Der er jo desværre ret god plads til forbedringer af dyrevelfærden for produktionsdyr her i landet. Den ene ubehagelige sag efter den anden er dukket op med jævne mellemrum, og gang på gang er de med i fjernsynets formidling af den gode historie. Det er der ikke nogen der kan være tjent med, slet ikke dyrene.

Landbrugserhvervet føler sig hængt ud. Det er en uhensigtsmæssig situation, vi er i. For mig og for os er det landmanden, der har ansvaret for sine dyr. Det er landmanden, der kan bebrejdes og i grelle sager straffes, hvis han/hun ikke opfylder betingelser og forpligtelser over for dyrene, også forpligtelsen over for det øvrige samfund i form af fødevaresikkerhed. Vi kan ikke være tjent med, at der er medicinrester i kødet – det er der så heller ikke, vi har regler, der regulerer det. Vi kan heller ikke være tjent med, at raske dyr behandles med antibiotika, så det øger faren for resistensudvikling til fare for både dyr og mennesker.

I Det Radikale Venstre er vi da også rigtig godt tilfredse med, at vi i forliget netop fik styrket indsatsen med at få bedre styr på medicinforbruget. Det er regeringen, der fremover er forpligtet til hvert halve år at komme med en rapport om udviklingen i medicinforbruget. Og så har regeringen også med forliget og lovforslaget forpligtet sig til en øjeblikkelig indsats for at få et stigende ikkesygdomsbegrundet forbrug bragt ned.

Et væsentligt redskab til at styre indsatsen for bedre forhold for dyrene er egenkontrol. Den kan ikke stå alene, der er bygget kontrol ind med egenkontrollen. Vi går ud fra, at alle landmænd sådan i bund og grund har en interesse i, at deres dyr har det godt. Det grundlæggende princip er derfor baseret på, at ansvaret for dyrenes sundhed og velfærd er besætningsejerens. Fokus for dyrlægens og den besætningsansvarliges indsats flyttes fra behandling af sygdom til en overordnet, præventiv indsats. Vi i Det Radikale Venstre mener naturligvis, at dyr skal behandles af en dyrlæge, når der er behov for det. Men det væsentlige for os er, at der fremover er nok så meget fokus på den forebyggende indsats, at der er fokus på incitamentet for landmanden til at gøre det godt for sine dyr.

I forliget er det aftalt, at vi ser på det hvert halve år. Hvis det ikke fungerer efter hensigten, kan vi tage fat i det, og det vil vi gøre, hvis det fungerer dårligt eller uhensigtsmæssigt.

Det Radikale Venstre er med i forliget, og vi stemmer for L 85.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Tak. Jeg vil gerne spørge den radikale ordfører, om ordføreren kan svare på det spørgsmål, jeg stillede til Venstres ordfører uden at få noget svar, nemlig om det lovforslag her betyder, at vi vil få færre sundhedsrådgivningsbesøg i svinebesætninger, end der er i øjeblikket.

Jeg spørger selvfølgelig, fordi det er indlysende rigtigt, at det er godt, at dyrlægen kommer så ofte som muligt, når vi landmænd i øvrigt har ret til at bruge antibiotika selv. For det er et stort ansvar, og derfor er det nødvendigt, at dyrlægen dukker op en gang imellem, helst jævnligt, og får kigget på det. Derfor er det meget vigtigt, hvor mange sundhedsrådgivningsbesøg der egentlig vil blive.

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at der dukker en dyrlæge op af og til. Med hensyn til om der vil blive tale om færre eller flere besøg, vil jeg sige, at hele ordningen bliver lagt om, så numerisk kan der sagtens blive tale om færre besøg, hvis vi taler om en landmand, som har god landmandspraksis. Til gengæld kan der blive tale om flere besøg, hvis det drejer sig om en landmand, som udviser mindre god landmandspraksis. Det essentielle er, at hele systemet vil blive omlagt.

Tak. Så er det hr. Kristen Touborg for endnu en kort bemærkning.

Kan man godt komme ind under elitesmileyen, altså god landmandsskik, selv om man holdmedicinerer og ligger højt i forbrug af antibiotika, fordi det jo sker i henhold til dyrlægens anvisninger?

Tak. Så er det ordføreren.

Hvor vurderingen for grænsen er i det daglige, altså når dyrlægen foretager en vurdering af, om det er en god landmandspraksis, vedkommende står over for, sammenholdt med vurderingen af, at man giver holdmedicinering, må foretages derude på stedet. Jeg vil sige, at jeg og Det Radikale Venstre mener, at det helt generelt er en uskik at medicinere raske dyr.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Da vi diskuterede de her ting om veterinærforlig, var en af tingene, at de mange sundhedsrådgivningsaftaler, der var på svineområdet, var noget af det, der skulle overføres til kvægområdet. Hvis man synes, det er en god idé, er det selvfølgelig fint. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville betyde, at vi fik færre sundhedsrådgivningsaftaler på svineområdet ved at lave et nyt forlig, hvor man overførte nogle af de samme principper til kvægbranchen.

Hvordan kan det være, at Det Radikale Venstre har valgt at bakke op om de intentioner, hvis det er rigtigt, at der bliver færre besøg?

Tak. Så er det ordføreren.

På samme måde, som jeg måtte svare SF's ordfører omkring færre eller flere besøg vedrørende sundhedsrådgivning, er essensen af det her forlig og L 85, at hele systemet er lagt om. Det betyder, at nogle får færre besøg og nogle får flere besøg. Princippet i systemet, som det fungerer, frem til loven træder i kraft, er, at systemet for kvæg og systemet for svin er forskellige. Der vil stadig være forskelle på de to systemer, også i omlægningen.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for endnu en kort bemærkning.

Det var sådan før, og sådan er det sådan set også i dag, indtil det bliver lavet om, at der er x antal landmænd, der får et servicerådgivningsbesøg. I den nye aftale bliver der færre. Så kan det godt være, at det bliver sådan, at man følger op på nogle af de ting. Hvis man konstaterer, at der ikke er blevet etableret sygesti osv., så følger man sagen helt til dørs. Det er jo fint nok, at man også i velfærdskontrollen gør det. Men essensen af alt det her er, at der bliver færre besøg hos færre landbrugsproducenter inden for svinesektoren. Er det ikke rigtigt?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi mener i Det Radikale Venstre, at det ikke er afhængigt af det numeriske antal besøg. Selvfølgelig skal der være et antal besøg. Det er vi helt enige i, men vi mener, at det system, vi bygger op med L 85, er så meget anderledes med et stort fokus på den forebyggende indsats, at det får indflydelse på, hvor mange eller hvor få besøg der skal være efterfølgende. Hr. Bjarne Laustsen spurgte også om før, hvorfor vi kan bakke op. Det kan vi, fordi der er fokus på den forebyggende indsats, hvilket vi finder er meget vigtigt.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Jeg skal starte med at takke ordførerne for kommentarerne til lovforslaget, og jeg vil jo især gerne rette en tak til forligspartnerne, der har muliggjort, at vi nu kan tage de her rigtig gode skridt til mere forebyggelse på området.

Jeg kan jo ikke holde op med at være forundret over Socialdemokraternes stillingtagen til diverse lovforslag. Vi har igen i dag oplevet den der rygmarvsreaktion fra hr. Bjarne Laustsen: Uha, det er jo sådan, tænker hr. Bjarne Laustsen, at Socialdemokraterne jo forlod forhandlingerne, fordi Socialdemokraterne ikke vil gå ind og tage ansvar på det her område. Så er rygmarvsreaktionen, at man i hvert fald ikke stemmer for forslaget, som jeg tror at hr. Bjarne Laustsen udtrykte det. Man vil ikke ind og støtte noget. Begrundelsen er ikke indholdet som sådan – der er et par små kommentarer til det – den afgørende begrundelse er, at det er et forlig, som man ikke er med i. Men det har Socialdemokraterne jo selv valgt.

Jeg skal gentage, at jeg synes, det er ærgerligt, at Socialdemokraterne valgte at forlade forhandlingerne, specielt fordi vi var så langt henne i forløbet, som vi var. Der var faktisk en meget udbredt enighed om, hvad der skulle være elementerne i forliget.

Det var jo interessant at høre, at umiddelbart efter at Socialdemokraternes ordfører havde sagt, at man ikke ønsker at støtte lovforslaget af de der formelle grunde, erklærer hr. Bjarne Laustsen, at vi skal have en så lav medicinering som overhovedet muligt. Det hænger jo bare slet ikke sammen, for hvis man ønsker en så lav medicinering som overhovedet muligt, må man jo ubetinget være tilhænger af mere fokusering på forebyggelse, så må man jo ubetinget sige, at det er en brandgod idé, at vi nu styrker sundhedsrådgivningsaftalerne, så vi nu satser på at forebygge frem for at helbrede.

Derfor vil jeg kun anbefale, at Socialdemokraterne går lidt nøjere igennem, hvad sigtet egentlig er med det her lovforslag, og hvad der er i de forskellige elementer, for det her handler om nu at gøre meget mere i forhold til forebyggelse. Jeg ønsker nemlig en så lav medicinering som overhovedet muligt. Jeg håber, at vi kan anvende dyrlægerne til i god dialog med landmændene at se på, hvordan forholdene kan forbedres på bedrifterne, og at det, som vi efterfølgende opnår, er færre dyrlægebesøg.

Så har hr. Bjarne Laustsen og hr. Kristen Touborg jo været flittige spørgere til ordførerne i dag. Men hvad er det, de har spurgt om? Det er jo fuldstændig grotesk, at det, man har brugt alle sine kræfter på, er at spørge til, hvordan det går med antallet af rådgivende sundhedsbesøg i svinebesætningerne. Fru Bente Dahl var i virkeligheden den, der argumenterede allerbedst, da hun sagde, at vi nu lægger hele systemet om, og derfor er det ikke det, der er det interessante; det interessante er, at vi nu går ind og forebygger.

Vi kan godt grave i de tal for at se, hvordan det ser ud i dag, hvor der er sundhedsrådgivningsaftaler på frivillig basis. Det synes jeg at hr. Kristen Touborg glemte at udtrykke anerkendelse af, for det er jo rigtig, rigtig flot, at man inden for svineproduktionen faktisk har kunnet se, at det her tjener et formål, og derfor har man på frivillig basis i ret omfattende grad lavet sundhedsrådgivningsaftaler.

Nu siger vi så, at vi faktisk godt vil gå videre, fordi det her er rigtig vigtigt. Vi vil også gerne have kvægsektoren med. Så nu har vi opstillet nogle krav til, hvornår det er obligatorisk at indgå sundhedsrådgivningsaftaler. Det er rigtigt, at det justerer lidt på tallene. Det er i øvrigt ikke særlig meget. Der er nogle få svinebesætninger, hvor det går ned, og der er andre, hvor det går op. Der er mange kvægbesætninger, hvor det går op, og nogle, hvor det går ned. Det er rigtigt, at der bliver justeret på det, men det er få, når vi ser på svinebesætningerne som sådan.

Det, som hr. Kristen Touborg jo fuldstændig udelukker, er, at der fortsat kunne tænkes at være nogen, der vil indgå en sundhedsrådgivningsaftale på frivillig basis. Jeg vil bare oplyse om, at det er der ikke noget forbud mod. Tværtimod må man meget gerne fortsat lave frivillige sundhedsrådgivningsaftaler oven i det, som vi nu stiller som obligatoriske krav.

Men jeg har noteret mig, at både SF's og Socialdemokraternes linje i al mulig politik er, at det handler om hundrede procent kontrol, hundrede procent regulering, og jeg ved ikke hvad. Jeg må bare sige, at det ikke er den tilgang, jeg har til det. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi også giver plads til, at der er råderum og en incitamentsstruktur, hvor vi faktisk belønner dem, der gør en ihærdig indsats for at sørge for, at forholdene er i orden.

Så skal jeg kommentere den her diskussion omkring teknikere og dyrlæger. Jeg var rigtig glad for hr. Kristen Touborgs indrømmelse af eller opbakning til, at der er rigtig mange ting, der faktisk kan udføres af teknikere. Det er jo også derfor, at vi laver den her omlægning. For af respekt for dyrlægernes kompetencer, deres kendskab, deres viden på området synes jeg, at dyrlægerne først og fremmest skal beskæftige sig med dyrevelfærdsmæssige ting. Det gælder om at udnytte ressourcerne rigtigt, og som flere ordførere har været inde på, kan der til enhver tid tilkaldes en dyrlæge, hvis man mener, der er behov for at få kigget på noget.

Så vil jeg gerne kommentere indlægget fra hr. René Christensen, der som flere ordførere var inde på den bekymrende stigning, der har været i antibiotikaforbruget, og sige, at jeg fuldt ud deler bekymringen. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi kan se sådan en stigende kurve i forbruget, og ingen tvivl om, at jeg er bekymret for det, og at jeg ønsker at gøre en indsats, så vi får kurven knækket. Vi har allerede taget nogle initiativer. Der er nu mere kontrol med dyrlægerne og den måde, de agerer på, og jeg har bedt en arbejdsgruppe bestående af svineproducenterne, dyrlægerne og Fødevarestyrelsen om at få et nærmere kendskab til, hvor det er, det store forbrug er. De foreløbige meldinger, jeg har fået, lyder, at vi godt kan indsnævre det til nogle dyrlæger og nogle besætninger, som så særligt står for et stort forbrug. Jeg vil så arbejde videre med, hvordan vi målrettet kan sætte ind, i forhold til at vi der kan gøre en særlig indsats og gå efter simpelt hen at få knækket kurven. Det synes jeg er rigtig vigtigt, og det vil jeg gerne kvittere for over for de ordførere, der har ønsket, at der sker noget på det område. Fru Bente Dahl understregede også, at vi jo netop laver mere medicinovervågning nu. Vi vil følge det nøje, i forhold til hvordan det går på området.

Det tror jeg var de bemærkninger, jeg ville gøre.

Tak. Vi har lige et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Når ministeren får en vis legemsdel på slibestenen, som man siger på smedesproget, så sker der jo ting og sager. Det vil jeg lige vende tilbage til.

Jeg synes ikke, at det er rimeligt af ministeren at sige, at det er af formelle grunde, procedurer osv., at vi ikke vil være med. Nej, slet ikke. Jeg nævnte konkret, at vi var bekymret for, at det her ville føre til et stigende medicinforbrug. Det har dyrlægerne også sagt i deres høringssvar, og det synspunkt deler vi.

Så er der spørgsmålet omkring teknikere og dyrlæger. Det kræver jo, hvis man skal lave sådan en løsning her, at der er dyrlæger tilbage. Og så vil vi gerne have nogle flere dyrevelfærdsbesøg. Det har ikke været muligt at få med her. Det, der er interessant, er, at ministeren siger, at vi så vil have hundrede procent kontrol. Jamen det var da det, ministeren sagde i forhold til mink. Der skal vi have hundrede procent kontrol. Alle andre steder kan vi nøjes med fem procent. Det er da en underlig tilgang til det. Det er i øvrigt så kun 1 år på minkområdet, og så ved vi ikke, hvad standarden bliver fremover.

Så der er både formelle grunde og reelle grunde til ikke at støtte ministerens forslag, og vi blev i øvrigt smidt ud af forhandlingerne til sidst.

Tak. Så er det fødevareministeren.

Nu er hr. Bjarne Laustsen jo ikke i den situation, at han nødvendigvis skal begrunde nærmere, hvad det er, han mener med, at der er en risiko for et stigende medicinforbrug med det her lovforslag. Tværtimod laver vi mere medicinkontrol og overvågning. Vi laver forebyggende indsatser med sundhedsrådgivningsaftalerne. Der sker ingen ændringer. Det er fortsat dyrlægerne, der skal udskrive en recept, efter at de har vurderet, hvad der kræves i den konkrete situation. Der er de samme muligheder som hidtil i forhold til medicinering. Det beror udelukkende på den recept, som dyrlægen udskriver. Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvori hr. Bjarne Laustsens bekymring ligger, andet end at han refererer til, at en dyrlægeforening har været ude at sige et eller andet.

Så må jeg jo sige, at jeg faktisk troede, at der var opbakning til, at vi skulle lave hundrede procents kontrol på minkfarmene her i 2010. Det er jo en beslutning, jeg har taget, på baggrund af at der var stribevis af problemer. Desværre fik vi ved kontrollen i efteråret bekræftet, at rigtig mange steder var der problemer. Det er jo et spørgsmål om at vurdere, hvad problemets omfang er, og hvor meget kontrol der skal til for at sikre, at der kommer orden i forholdene.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for endnu en kort bemærkning.

Det er jo nærmest latterligt. Ministerens egen kontrol fra 2008 frikendte stort set hele minkbranchen. Så skulle man jo være kommet og have sagt: Nu er der behov for mere kontrol, for vi har ikke fundet noget. Næh, det var jo en fjernsynsudsendelse, der dokumenterede, at der var nogle forhold, der var helt i strid med ministerens kontrol. Det er jo sandheden. Så reagerer ministeren ved at bakke op om hundrede procent kontrol og mere til, hvis det er det, der skal til.

Vi skal have orden i den branche. Vi skal have mink, men vi skal have det på en ordentlig måde. Det skal vi også på alle de andre områder. Det, der er det centrale omdrejningspunkt i forhold til svinerådgivningsaftalerne, er, om de er frivillige eller obligatoriske. Nu bliver de gjort obligatoriske, men da stort set alle sammen har det, er det jo ingen forbedring. Det, der rent faktisk sker nu, er, at alle vurderer, at det bliver et mindre antal. Ministeren er ikke i stand til at fortælle os i dag, hvad det præcise antal bliver.

Det, der er med kvægområdet, er, at der altså bliver en øget liberalisering af medicin, som vi har set det på svineområdet, hvor det har givet sig udslag i et ekstra forbrug. Det ønsker vi ikke overført til kvægbranchen.

Tak. Så er det fødevareministeren.

Jeg er nødt til at sige, at det simpelt hen ikke er rigtigt, hvad hr. Bjarne Laustsen siger. Der bliver ikke en øget liberalisering.

Med hensyn til medicinanvendelse og -forbrug sker der ingen ændringer. Det hele beror på, at dyrlægen udskriver en recept på den medicin, der så kan anvendes i besætningen. Så derfor er det, hr. Bjarne Laustsen giver udtryk for, lodret forkert.

Så hvis det, at man ikke ville være med i forliget på området, der er årsagen til, at man ikke vil støtte lovforslaget, ikke er den formelle grund, og når nu jeg har gjort det klart over for hr. Bjarne Laustsen, at bekymringen for et stigende medicinforbrug på ingen måde kan kobles sammen med det her lovforslag, så åbner det jo et nyt perspektiv for en anden tilkendegivelse fra Socialdemokraternes side, eller hvad?

Tak. Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig gerne følge op på det, som hr. Bjarne Laustsen var inde på. Jeg vil gerne bede ministeren om at bekræfte, at det, som ministeren kalder, at der udskrives en recept af dyrlægen, når han kommer på sundhedsrådgivningsbesøg, betyder, at bonden får medicin til rådighed indtil næste besøg, der altså kan ligge næsten to måneder ude i fremtiden. Jeg vil gerne have bekræftet, at det er den form for receptudskrivning.

Så undrer jeg mig lidt over, at ministeren synes, det er grotesk, at vi graver i, om der med det nye lovforslag er færre eller flere besøg på svineområdet. Det gør vi netop, fordi vi ligesom ministeren er fokuserede på forebyggelse, og derfor er det vigtigt, hvor mange besøg der er. Jeg vil sige til ministeren, at jeg derfor stadig væk gerne vil vide, om der bliver færre eller flere besøg med det her nye lovforslag set under ét på svineområdet. Jeg ved godt, at man kan gøre det frivilligt, men vi er vel dækket næsten 100 pct. i øjeblikket, og vi kan vel ikke komme op på mere end 100 pct.

Tak. Så er det fødevareministeren.

Altså, når vi udelukkende taler om svineområdet, så sker der nogle mindre ændringer. Der vil være nogle, hvor der vil være færre besøg, hvis man nøjes med de obligatoriske krav, der bliver stillet, og nogle, hvor der vil være flere. Men hr. Kristen Touborg har ret i, at der ikke sker den store ændring, hvis udgangspunktet er, at man absolut nøjes med det, som vi nu obligatorisk stiller krav om. Der kommer så mange flere i kvægsektoren, fordi vi stiller krav om det, og der vil jo også komme krav i f.eks. minksektoren.

Det, der er skægt, er, at hr. Kristen Touborg opponerer mod det. Nu, hvor vi gør det til et obligatorisk krav, kan man bruge al tiden på at problematisere, om det så bliver flere eller færre end det, der i dag er på frivillig basis. Det er det groteske i det, og jeg fastholder, at jeg synes, det er et sjovt område at sætte alle sine ressourcer ind på at diskutere i dag.

Men jeg leverer gerne i udvalget en uddybende note om: Hvad er vurderingen, i forhold til hvor mange der er i dag og hvad forventningen er fremover? Samlet set, som hr. Kristen Touborg jo også spurgte til, ja, så vil vurderingen være, at der kommer mere end 15.000 ekstra rådgivningsbesøg.

Tak. Så det hr. Kristen Touborg for endnu en kort bemærkning.

Tak. Ministeren var i sit første svar til mig inde på, at der jo også var noget, der hed frivillighed, altså, at man frivilligt kunne gå ind og lave et sundhedsrådgivningskoncept, og det er rigtigt. Når vi ligger så højt frivilligt på svineområdet, som vi gør, er det jo, fordi vi dermed får lejlighed til selv at medicinere. Det er naturligvis grunden til, at man er kommet så vidt. Så det hænger meget pænt sammen.

Men jeg vil gerne spørge i forbindelse med diskussionen om teknikere eller dyrlæger, om ministeren kan bekræfte, at vi på minkområdet i meget høj grad brugte teknikere til de almindelige tilsynsbesøg, hvor der stort set ingenting blev fundet, og at det først var, da der kom dyrlæger ind over, at der blev fundet noget på minkområdet. Kan ministeren bekræfte det?

Tak. Så er det fødevareministeren.

Nej, det ønsker jeg ikke at bekræfte på stående fod. Jeg vil godt lige have mulighed for at tjekke det helt præcist. Der må spørgeren undskylde, at jeg ikke har det præsent, for det ligger lidt uden for i forhold til forberedelsen af det her. Men jeg skal gerne undersøge det og vende tilbage.

Tak til fødevareministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.