Jeg skal starte med at takke ordførerne for kommentarerne til lovforslaget, og jeg vil jo især gerne rette en tak til forligspartnerne, der har muliggjort, at vi nu kan tage de her rigtig gode skridt til mere forebyggelse på området.
Jeg kan jo ikke holde op med at være forundret over Socialdemokraternes stillingtagen til diverse lovforslag.
Vi har igen i dag oplevet den der rygmarvsreaktion fra hr.
Bjarne Laustsen:
Uha, det er jo sådan, tænker hr.
Bjarne Laustsen, at Socialdemokraterne jo forlod forhandlingerne, fordi Socialdemokraterne ikke vil gå ind og tage ansvar på det her område.
Så er rygmarvsreaktionen, at man i hvert fald ikke stemmer for forslaget, som jeg tror at hr.
Bjarne Laustsen udtrykte det.
Man vil ikke ind og støtte noget.
Begrundelsen er ikke indholdet som sådan – der er et par små kommentarer til det – den afgørende begrundelse er, at det er et forlig, som man ikke er med i.
Men det har Socialdemokraterne jo selv valgt.
Jeg skal gentage, at jeg synes, det er ærgerligt, at Socialdemokraterne valgte at forlade forhandlingerne, specielt fordi vi var så langt henne i forløbet, som vi var.
Der var faktisk en meget udbredt enighed om, hvad der skulle være elementerne i forliget.
Det var jo interessant at høre, at umiddelbart efter at Socialdemokraternes ordfører havde sagt, at man ikke ønsker at støtte lovforslaget af de der formelle grunde, erklærer hr.
Bjarne Laustsen, at vi skal have en så lav medicinering som overhovedet muligt.
Det hænger jo bare slet ikke sammen, for hvis man ønsker en så lav medicinering som overhovedet muligt, må man jo ubetinget være tilhænger af mere fokusering på forebyggelse, så må man jo ubetinget sige, at det er en brandgod idé, at vi nu styrker sundhedsrådgivningsaftalerne, så vi nu satser på at forebygge frem for at helbrede.
Derfor vil jeg kun anbefale, at Socialdemokraterne går lidt nøjere igennem, hvad sigtet egentlig er med det her lovforslag, og hvad der er i de forskellige elementer, for det her handler om nu at gøre meget mere i forhold til forebyggelse.
Jeg ønsker nemlig en så lav medicinering som overhovedet muligt.
Jeg håber, at vi kan anvende dyrlægerne til i god dialog med landmændene at se på, hvordan forholdene kan forbedres på bedrifterne, og at det, som vi efterfølgende opnår, er færre dyrlægebesøg.
Så har hr.
Bjarne Laustsen og hr.
Kristen Touborg jo været flittige spørgere til ordførerne i dag.
Men hvad er det, de har spurgt om?
Det er jo fuldstændig grotesk, at det, man har brugt alle sine kræfter på, er at spørge til, hvordan det går med antallet af rådgivende sundhedsbesøg i svinebesætningerne.
Fru Bente Dahl var i virkeligheden den, der argumenterede allerbedst, da hun sagde, at vi nu lægger hele systemet om, og derfor er det ikke det, der er det interessante; det interessante er, at vi nu går ind og forebygger.
Vi kan godt grave i de tal for at se, hvordan det ser ud i dag, hvor der er sundhedsrådgivningsaftaler på frivillig basis.
Det synes jeg at hr.
Kristen Touborg glemte at udtrykke anerkendelse af, for det er jo rigtig, rigtig flot, at man inden for svineproduktionen faktisk har kunnet se, at det her tjener et formål, og derfor har man på frivillig basis i ret omfattende grad lavet sundhedsrådgivningsaftaler.
Nu siger vi så, at vi faktisk godt vil gå videre, fordi det her er rigtig vigtigt.
Vi vil også gerne have kvægsektoren med.
Så nu har vi opstillet nogle krav til, hvornår det er obligatorisk at indgå sundhedsrådgivningsaftaler.
Det er rigtigt, at det justerer lidt på tallene.
Det er i øvrigt ikke særlig meget.
Der er nogle få svinebesætninger, hvor det går ned, og der er andre, hvor det går op.
Der er mange kvægbesætninger, hvor det går op, og nogle, hvor det går ned.
Det er rigtigt, at der bliver justeret på det, men det er få, når vi ser på svinebesætningerne som sådan.
Det, som hr.
Kristen Touborg jo fuldstændig udelukker, er, at der fortsat kunne tænkes at være nogen, der vil indgå en sundhedsrådgivningsaftale på frivillig basis.
Jeg vil bare oplyse om, at det er der ikke noget forbud mod.
Tværtimod må man meget gerne fortsat lave frivillige sundhedsrådgivningsaftaler oven i det, som vi nu stiller som obligatoriske krav.
Men jeg har noteret mig, at både SF's og Socialdemokraternes linje i al mulig politik er, at det handler om hundrede procent kontrol, hundrede procent regulering, og jeg ved ikke hvad.
Jeg må bare sige, at det ikke er den tilgang, jeg har til det.
Jeg synes, at det er vigtigt, at vi også giver plads til, at der er råderum og en incitamentsstruktur, hvor vi faktisk belønner dem, der gør en ihærdig indsats for at sørge for, at forholdene er i orden.
Så skal jeg kommentere den her diskussion omkring teknikere og dyrlæger.
Jeg var rigtig glad for hr.
Kristen Touborgs indrømmelse af eller opbakning til, at der er rigtig mange ting, der faktisk kan udføres af teknikere.
Det er jo også derfor, at vi laver den her omlægning.
For af respekt for dyrlægernes kompetencer, deres kendskab, deres viden på området synes jeg, at dyrlægerne først og fremmest skal beskæftige sig med dyrevelfærdsmæssige ting.
Det gælder om at udnytte ressourcerne rigtigt, og som flere ordførere har været inde på, kan der til enhver tid tilkaldes en dyrlæge, hvis man mener, der er behov for at få kigget på noget.
Så vil jeg gerne kommentere indlægget fra hr.
René Christensen, der som flere ordførere var inde på den bekymrende stigning, der har været i antibiotikaforbruget, og sige, at jeg fuldt ud deler bekymringen.
Jeg synes, det er ærgerligt, at vi kan se sådan en stigende kurve i forbruget, og ingen tvivl om, at jeg er bekymret for det, og at jeg ønsker at gøre en indsats, så vi får kurven knækket.
Vi har allerede taget nogle initiativer.
Der er nu mere kontrol med dyrlægerne og den måde, de agerer på, og jeg har bedt en arbejdsgruppe bestående af svineproducenterne, dyrlægerne og Fødevarestyrelsen om at få et nærmere kendskab til, hvor det er, det store forbrug er.
De foreløbige meldinger, jeg har fået, lyder, at vi godt kan indsnævre det til nogle dyrlæger og nogle besætninger, som så særligt står for et stort forbrug.
Jeg vil så arbejde videre med, hvordan vi målrettet kan sætte ind, i forhold til at vi der kan gøre en særlig indsats og gå efter simpelt hen at få knækket kurven.
Det synes jeg er rigtig vigtigt, og det vil jeg gerne kvittere for over for de ordførere, der har ønsket, at der sker noget på det område.
Fru Bente Dahl understregede også, at vi jo netop laver mere medicinovervågning nu.
Vi vil følge det nøje, i forhold til hvordan det går på området.
Det tror jeg var de bemærkninger, jeg ville gøre.