Spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om hold af malkekvæg

og afkom af malkekvæg (L 84):

”Vil ministeren redegøre for en model, hvor slagtekalvepro-ducenternes ønske om større gruppestørrelser kan imøde-kommes, hvis særlige gode dyrevelfærdsmæssige forhold kandokumenteres?”

Svar:

Forslag til lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg byggersom bekendt på en rapport afgivet i februar 2009 af Justitsministerietsarbejdsgruppe om hold af malkekvæg. Arbejdsgruppen anbefaler, at derfastsættes en række mindstekrav til hold af malkekvæg. Mindstekravene,som præsenteres i rapporten, vedrører navnlig de fysiske rammer for holdaf malkekvæg. Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at gode fysiskerammer vil bidrage til at løfte dyrevelfærden, men selv de bedste rammerer ikke tilstrækkelige til at garantere en høj dyrevelfærd i alle besætnin-ger. Dette underbygges af, at videnskabelige undersøgelser og praktiskeerfaringer peger på, at der er en stor spredning i niveauet af dyrevelfærdblandt besætninger, hvor rammerne er relativt ens. Denne spredninghænger bl.a. sammen med forskellen i færdigheder og omhu hos delandmænd og medarbejdere, der har ansvaret for pasningen af dyrene.Arbejdsgruppen anbefaler derfor i rapporten, at reglerne vedrørende defysiske rammer for hold af malkekvæg suppleres med regler, der sikrer,at der bliver holdt øje med dyrenes velfærd, og at der bliver grebet ind,hvis indikatorer vedrørende den enkelte besætning viser et uacceptabeltniveau af problemer, herunder i forekomsten af lidelsesvoldende syg-domme. Samtidig erkender arbejdsgruppen, at systemer til vurdering afdyrevelfærden på besætningsniveau både forskningsmæssigt og som red-skab for myndighedernes velfærdskontrol endnu ikke er færdigudviklede.Arbejdsgruppen anbefaler, at der foreløbigt arbejdes med at udvikle dø-delighed, slagtefund og klovlidelser som indikatorer for velfærden på be-sætningsniveau, og at gennemførelsen af et dyrebaseret indikatorprogrambør ske i forbindelse med det igangværende arbejde vedrørende indførselaf egenkontrol med dyrevelfærd.Der henvises til rapportens kapitel 12.

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at justitsministeren med hjem-mel i dyreværnslovens § 4 b kan fastsætte regler om gennemførelse afegenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger. Justitsministeriethar til hensigt inden for kort tid at udstede en bekendtgørelse om egen-kontrol, som vil gælde for større svine- og kvægbesætninger. Bekendtgø-relsen pålægger den ansvarlige for besætningen pligt til at sørge for, atder udføres egenkontrol, der sikrer, at lovgivningen på dyrevelfærdsom-rådet og forskrifter, der udstedes i medfør heraf, opfyldes. Bekendtgørel-sen vil i første omgang ikke indeholde regler om registrering og indbe-retning af velfærdsindikatorer, da disse endnu ikke er færdigudviklede.Justitsministeriet arbejder dog i samarbejde med Fødevarestyrelsen ogbranchen på at udvikle indikatorer, som vil kunne indgå i egenkontrollen,herunder indikatorer, som vil kunne finde anvendelse på kvægbesætnin-ger.Da der således endnu ikke er udviklet anvendelige redskaber til at måledyrevelfærden på besætningsniveau, kan der ikke på nuværende tids-punkt opstilles en model, hvor den tilladte størrelse af grupper af kalvepå op til otte uger afhænger af, hvor gode dyrevelfærdsmæssige forholdden besætningsansvarlige kan dokumentere. En sådan model vil dog påsigt kunne udvikles i forlængelse af arbejdet med udvikling af velfærds-indikatorer, der som nævnt pågår i et samarbejde mellem Justitsministe-riet, Fødevarestyrelsen og branchen.Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at modellen i givetfald bør opbygges således, at der som udgangspunkt ikke fastsættes kravtil størrelsen af grupper af kalve, men at et krav om mindre grupper afkalve kan være et led i en handlingsplan, som en besætningsansvarligpålægges at udarbejde, hvis der f.eks. er en høj dødelighed på en besæt-ning som følge af en høj forekomst af smitsomme sygdomme.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 18vedrørende lovforslaget.