Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
L 84 Bilag 6
Offentligt
Askeby, d. 23. marts 2009.
Høringssvar vedr. ”Lov om hold af malkekvæg”
Foreningen ”Danske Slagtekalveproducenter” har gennemgået den nedsatte arbejdsgruppes rapport,og har kommentarer til 2 af rapportens anbefalinger, nemlig anbefalingen om max. 12 kalve i holdetindtil 8 ugers-alderen samt til obligatorisk brug af narresutter ved mælkefodring i skål/trug.Holdstørrelse:
En meget stor del af de tyrekalve, som fødes i danske malkekvægbesætninger, bliver flyttet tilvidere opfedning hos specialiserede slagtekalveproducenter, og typisk med holdvis indsættelse hver2. -4. uge. En slagtekalveproducent har normalt et antal faste leverandørbesætninger hvorfrakalvene hentes. Indsættelse af nyindkøbte kalve hos den specialiserede slagtekalveproducentforegår flokvis i vægtmæssigt homogene hold.Producenter der anvender sutteautomater til nyindsatte kalve har i praksis holdstørrelser fra 25 til 50kalve, og disse holdstørrelser kan sagtens fungere upåklageligt, såvel ernæringsmæssigt somsundhedsmæssigt.Ved store hold er det almindeligt med 2,2 -2,5 m2 pr. kalv, altså væsentlig mere end der foreskrivesi rapportens anbefalinger. Ved at have et tilstrækkeligt stort areal sikres alle kalve mulighed for atfinde et tørt og trækfrit leje; dermed minimeres også sundhedsproblemer.Rapporten henviser til en undersøgelse af patteautomater, hvor kalve blev forstyrret imælkeoptagelsen op til 50 % af tiden ved konkurrence fra andre kalve. I undersøgelsen er anvendtsmå mælkemængder på fra 0,8 til 1,5 liter. pr. fodring, hvilket ikke giver kalven nogen ro, men kunfrustration og abnormal sutteadfærd. Den vil fortsat kredse sulten omkring sutteautomaten ogforstyrre andre. Den almindeligt anvendte ration på 2,5 – 3 liter mælk tilfredsstiller kalvenssuttebehov samt giver kalven mæthedsfornemmelse og dermed ro.Undersøgelsen er desuden foregået på kviekalve, indsat løbende over en periode. Vi finder derforikke at undersøgelsen kan lægges til grund for en konklusion på flokstørrelse på max. 12 kalve.Vores anbefaling er derfor, at loftet på de 12 dyr pr. hold fjernes.Narresutter:
I lovudkastet er der lagt op til, at det fremover skal være obligatorisk med narresutter til de kalveder fodres med mælk i skål/trug.Set ud fra vores synspunkt som slagtekalveproducent er dette et uheldigt tiltag. Så vidt vi har kunneorientere os har der ikke været forsket i dette emne indenfor produktionen af tyrekalve. Deforskningsresulter der er kendt relaterer sig til kviekalve.Baggrunden for at vi mener at dette er et uheldigt tiltag skyldes følgende praktiske ting som vioplever i dagligdagen i forbindelse med pasningen af tyrekalvene.Når der startes nye kalve op sker dette typisk ved at kalve fra flere besætninger blandes sammen,således at holdene er homogene, vægtmæssigt.Når kalve fodres med mælk i trug og mælken er drukket begynder kalvene at sutte på hinandensmund, hals og eventuelt forben, men meget sjældent på navle og kønsorganer. Derfor mener viheller ikke at opsætningen af narresutter vil løse det problem der er med de kalve der sutter pånaboens tissemand. De når aldrig hen til narresutten inden de begynder at sutte.Vi oplever i praksis at de tyrekalve der kommer fra kobesætninger der bruger suttefodring ellernarresutter har en meget høj frekvens af kalve der begynder at sutte på holdkammeraters tissemand.Når sådan en kalv får begyndt med at sutte det forkerte sted er der stor risiko for at den får diarre, daden drikker urinen. Den kalv der bliver pattet kan i yderste konsekvens få navlebrok.Vi mener at der mangler forskningsmæssige resultater før der lovgives specifikt omkring brugen afnarresutter. Kalvene sutter på hinandens mund, hals, forben mv. Der mener vi at kalvens suttebehovbliver opfyldt, og at der derfor ikke er brug for narresutter i produktionen af tyrekalve.I rapporten anføres det at der ikke er dokumentation for at narresutter nedsætter unormalsutteadfærd hos gruppeopstaldede kalve (10.3.3) Derfor finder vi det forkert at lovgive førkonsekvenser ved anvendelse af narresutter er ordentligt belyst.
Generelt:
Arbejdsgruppen har under forberedelsen til rapporten besøgt 4 forskellige typer kvægbrug, meningen specialiserede slagtekalveproducenter. Vi finder at det havde været væsentlig også at sætte sigind i vores produktionsgren inden der træffes vidtgående konklusioner. Derfor står vi gerne tilrådighed med bedriftsbesøg mv. i forbindelse med lovgivningsarbejdet.Med venlig hilsenOve EriksenFormandDanske SlagtekalveproducenterAskebyvej 605471 Søndersø
Danske Slagtekalveproducenter er en forening bestående af ca. 125 landmænd, som opfederstørstedelen af de slagtekalve og ungtyre som slagtes i Danmark.
