1. ÆndringsforslagDer er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-6. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Socialdemokratiets med-lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 7 og 8.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 2. december 2009 og var til 1. behandling den 11. december 2009.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 30. november 2009sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.EkspertmødeUdvalget har den 14. april 2010 holdt et ekspertmøde om lovforslaget med deltagelse af repræsen-tanter for Danske Slagtekalveproducenter, Margit Bak Jensen, DJF, og Lars Larsen, DTU.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Danske Slag-tekalveproducenter.Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.SamrådUdvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besva-ret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 23. marts 2010. Ministeren har i forlængelse af sam-rådet overgivet udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

SpørgsmålUdvalget har stillet 20 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret med undtagelse af 1 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling.Tre af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænknin-gen.3. IndstillingerEtmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af ministerenstillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 1, 2, 7 og 8 stillede ændringsfor-slag.Etandet mindretali udvalget (S) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.Mindretallet vil stemme for de under nr. 7 og 8 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemmehverken for eller imod de under nr. 1-6 stillede ændringsforslag.Ettredje mindretali udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behand-ling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 2, 7 og 8 stillede ændringsforslag. Mindretallet vilstemme hverken for eller imod de under nr. 3-6 stillede ændringsforslag.Etfjerde mindretali udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behand-ling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.Etfemte mindretali udvalget (EL og Christian H. Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget tilvedta-gelsemed de stillede ændringsforslag.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(EL), tiltrådt af etmindretal(SF, RV og Christian H. Hansen (UFG)):Ny paragraf1)Efter § 26 indsættes ikapitel 3som ny paragraf:»§ 01.Køer skal have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i periodenfra den 15. april til og med den 31. oktober, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Køerne kan holdes på stald,1) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,2) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold,3) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb,4) hvis dyret skal insemineres, dog højst i 30 døgn, eller

5) hvis dyret skal undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør,at dyret ikke opholder sig udendørs.Stk. 3.Der skal for den enkelte ko ske registrering af,1) hvilke datoer den enkelte ko har haft adgang til græsarealer, og2) datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af de grunde, der er nævnt istk. 2.«[Krav om afgræsning for køer]Ny paragraf2)Efter § 32 indsættes ikapitel 5som ny paragraf:»§ 02.Besætningens kvier skal samlet set have adgang til græsarealer i mindst 120 dage pr. kvie imindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober.Stk. 2.Der skal for den enkelte kvie ske registrering af, hvilke datoer kvien har haft adgang tilgræsarealer i mindst 6 timer.«[Krav om afgræsning for kvier]Afjustitsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af S og SF):Til § 383)Istk. 2ændres »§§ 28 og 30« til: »§§ 28, 30 og 34«.[Ændring af overgangsbestemmelse]Til § 394)Stk. 3, 1. pkt.,affattes således:»For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 13, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, 3.pkt., § 27, stk. 1-3, og §§ 28, 30 og 34 først anvendelse fra den 1. juli 2024.«[Ændring af overgangsbestemmelse]Til § 405)Istk. 1ændres »§§ 28 og 30« til: »§§ 28, 30 og 34«.[Ændring af overgangsbestemmelse]Til § 416)Istk. 1ændres »indtil den 1. juli 2024« til: »indtil den 1. juli 2022«.[Afkortning af udfasningsperiode for bindestalde]Af etmindretal(S), tiltrådt af etmindretal(SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)):Til § 42

7)Paragraffen affattes således:»§ 42.Køer og kvier, der opstaldes under staldforhold, der ikke opfylder lovens krav til staldind-retning, skal have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fraden 15. april til og med den 31. oktober, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Kreaturerne kan holdes på stald,1) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,2) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold,3) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb,4) hvis dyrene skal insemineres, dog højst i 30 døgn, eller4) hvis dyrene skal undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendig-gør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.Stk. 3.Der skal for det enkelte kreatur ske registrering af,1) hvilke datoer det enkelte kreatur har haft adgang til græsarealer, og2) datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af de grunde, der er nævnt istk. 2.«[Krav om afgræsning for køer og kvier]Til § 438)Paragraffen udgår.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

BemærkningerTil nr. 1Den foreslåede bestemmelse opstiller et krav om afgræsning for alle malkekøer. I det foreslåedestk. 1 fastsættes krav om, at køer skal have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 ti-mer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober.Kravet om afgræsning gælder ikke, hvis en af de grunde til at holde dyrene på stald, som er op-regnet i det foreslåede stk. 2, er opfyldt. Det er således tilfældet, hvis det er nødvendigt for at be-skytte dyrene mod unormale vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skaderved unormale vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- ellerparasitangreb, hvis dyret skal insemineres, dog højst i 30 døgn, eller hvis dyret skal undersøges ellerbehandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyret ikke opholder sig udendørs.Med henblik på at sikre overholdelsen af kravet om afgræsning skal der ifølge det foreslåede stk.3 for den enkelte ko ske registrering af, hvilke datoer den enkelte ko har haft adgang til græsarealer,og af datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af grundene nævnt i stk. 2.Til nr. 2Den foreslåede bestemmelse opstiller et krav om afgræsning for kvier. I det foreslåede stk. 1 fast-sættes krav om, at en besætnings kvier samlet set skal have adgang til græsarealer i mindst 120 dagepr. kvie i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober. Den 15. aprilog den 31. oktober medregnes i afgræsningsperioden.

Bestemmelsen indeholder mulighed for, at en del af kvierne er på græs, mens en anden del kanblive på stald. Den ansvarlige for bedriften kan vælge, hvilke kvier der skal på græs, og den ansvar-lige for bedriften kan dermed tage hensyn til de kvier, hvis vækstforløb er i konflikt med de naturli-ge græsningsperioder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kvien er for ung, hvis kvien skal insemine-res, eller hvis kvien skal påbegynde kælvningsforberedelse. I praksis vil modellen indebære, at derkan være kvier, som ikke kommer på græs.Med henblik på at sikre overholdelsen af kravet om afgræsning skal der ifølge det foreslåede stk.2 for den enkelte kvie ske registrering af, hvilke datoer kvien har haft adgang til græsarealer imindst 6 timer.Til nr. 3Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse for kravet om modtagerafsnit for nyankomne kalve,idet kravet foreslås fastsat i loven i stedet for som anbefalet af arbejdsgruppen i regler udstedt imedfør af loven. Der er derfor behov for at fastsætte en overgangsbestemmelse i loven.Til nr. 4Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse for kravene til græsningsarealers beskaffenhed ogkravet om modtagerafsnit for nyankomne kalve, idet kravene foreslås fastsat i loven i stedet for somanbefalet af arbejdsgruppen i regler udstedt i medfør af loven. Der er derfor behov for at fastsætteen overgangsbestemmelse i loven.Til nr. 5Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse for kravet om modtagerafsnit for nyankomne kalve,idet kravet foreslås fastsat i loven i stedet for som anbefalet af arbejdsgruppen i regler udstedt imedfør af loven. Der er derfor behov for at fastsætte en overgangsbestemmelse i loven.Til nr. 6Efter forslaget til lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg som fremsat den 2. decem-ber 2009 finder loven indtil den 1. juli 2024 ikke anvendelse på stalde, hvor kreaturer står opbundet(bindestalde). Med ændringsforslaget foreslås det, at udfasningsperioden for bindestalde fastsættestil 12 år. Det indebærer, at loven allerede fra den 1. juli 2022 vil finde anvendelse på bindestalde.Baggrunden for ændringsforslaget er, at Justitsministeriet – bl.a. i lyset af, at der ikke fastsætteskrav om afgræsning i udfasningsperioden – finder det rimeligt at forkorte udfasningsperioden forbindestalde.Til nr. 7Den foreslåede bestemmelse opstiller et krav om afgræsning for malkekøer og kvier, der opstaldesunder staldforhold, der ikke lever op til lovens krav til staldindretning. Efter det foreslåede stk. 1skal køer og kvier, der opstaldes under staldforhold, der ikke lever op til lovens krav til staldindret-ning, have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15.april til og med den 31. oktober. Bestemmelsen indebærer således, at der indføres krav om afgræs-ning, indtil der på bedriften er etableret staldforhold, der opfylder lovens krav. Bestemmelsen inde-bærer endvidere, at der for bedrifter, der allerede ved lovens ikrafttræden opfylder lovens krav tilstaldindretning, ikke stilles krav om afgræsning.

Kravet om afgræsning gælder ikke, hvis en af de grunde til at holde dyrene på stald, som er op-regnet i det foreslåede stk. 2, er opfyldt. Det er således tilfældet, hvis det er nødvendigt for at be-skytte dyrene mod unormale vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skaderved unormale vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- ellerparasitangreb, hvis dyrene skal insemineres, dog højst i 30 døgn, eller hvis dyrene skal undersøgeseller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sigudendørs.Med henblik på at sikre overholdelsen af kravet om afgræsning skal der ifølge det foreslåede stk.3 for det enkelte kreatur ske registrering af, hvilke datoer det enkelte kreatur har haft adgang tilgræsarealer, og af datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af grundenenævnt i stk. 2.Til nr. 8Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 7.

Torsten Schack Pedersen (V)nfmd.Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V)Jens Kirk (V) Eyvind Vesselbo (V) René Christensen (DF)fmd.Bent Bøgsted (DF)Christian H. Hansen (UFG) Tage Leegaard (KF) Bjarne Laustsen (S)Ole Vagn Christensen (S) Vibeke Grave (S) Benny Engelbrecht (S) Kristen Touborg (SF)Pia Olsen Dyhr (SF) Bente Dahl (RV) Per Clausen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 84Bilagsnr.123456789TitelHøringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningÆndringsforslag fra justitsministeren2. udkast til betænkningHenvendelse af 10/3-10 fra Danske Slagtekalveproducenter3. udkast til betænkningØkonomiske beregninger på forskellige slagtekalvestalde fra DanskeSlagtekalveproducenterMateriale fra mødet 14/10-10 med Margit Bak Jensen, DJF, og LarsLarsen, DTU, og repræsentanter for Danske SlagtekalveproducenterOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 84Spm.nr.1TitelSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, somsikrer køernes adgang til at komme på græs, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om de økonomiske konsekvenser ved at indføre regler om, atkøer og/eller kvier skal på græs i sommerhalvåret, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke forhold der vanskeliggør opfyldelsen af eventuelleregler om afgræsning for kvier, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan de 14 mia. kr., som Venstres ordfører under 1. be-handling sagde, det koster landbruget at gennemføre lovforslaget,fordeler sig på forskellige investeringer over årene, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af et notat, der redegør for de forskellige gulv-typers beskaffenhed sammenholdt med de dyrevelfærdsmæssige for-dele, de giver, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have for land-brugserhvervet, hvis bindestalde forbydes/udfases tidligere end det,der er lagt op til i lovforslaget, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om kravom afgræsning for kvier, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om udfasning bindestalde 2 år tidligere end foreslået, til justits-ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange stalde der allerede i dag opfylder de krav tilstaldindretning, som lovforslaget stiller, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor mange stalde der ikke i dag opfylder de krav til stald-indretning, som lovforslaget stiller, og hvor mange køer/kvier, deropstaldes i dem, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-dringsforslag, der stiller krav om, at de køer/kvier, der i dag opstaldesunder staldforhold, der ikke lever op til kravene i lovforslaget, skalpå græs, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 10/3-10 fra Danske Slagtekal-veproducenter, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for kalvenes konkurrencesituation omkring pat-teautomaterne, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for medicinforbrug og dødelighed i henholdsvissmå og større grupper af kalve, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om arbejdsgruppen har besøgt slagtekalveproducenter i forbin-delse med arbejdet med rapporten, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om oversendelse af det talepapir, der lå til grund for besvarelsenaf samrådsspm. A og B, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm., om større gruppestørrelser kan imødekommes, hvis særlig godedyrevelfærdsmæssige forhold kan dokumenteres, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm., om større gruppestørrelser kan tillades, hvis særlig gode dyre-velfærdsmæssige forhold kan dokumenteres, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der fast-sætter regler om større gruppestørrelser, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor mange kvæg der årligt køres til destruktion, til ju-stitsministerenOversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 84

Bilag 2

Tre af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpåSpørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 17:Vil ministeren redegøre for en model, hvor slagtekalveproducenternes ønske om større gruppe-størrelser kan imødekommes, hvis særlige gode dyrevelfærdsmæssige forhold kan dokumenteres?Svar:Forslag til lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg bygger som bekendt på en rapportafgivet i februar 2009 af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af malkekvæg. Arbejdsgruppenanbefaler, at der fastsættes en række mindstekrav til hold af malkekvæg. Mindstekravene, som præ-senteres i rapporten, vedrører navnlig de fysiske rammer for hold af malkekvæg. Arbejdsgruppenanfører i den forbindelse, at gode fysiske rammer vil bidrage til at løfte dyrevelfærden, men selv debedste rammer er ikke tilstrækkelige til at garantere en høj dyrevelfærd i alle besætninger. Detteunderbygges af, at videnskabelige undersøgelser og praktiske erfaringer peger på, at der er en storspredning i niveauet af dyrevelfærd blandt besætninger, hvor rammerne er relativt ens. Dennespredning hænger bl.a. sammen med forskellen i færdigheder og omhu hos de landmænd og medar-bejdere, der har ansvaret for pasningen af dyrene.Arbejdsgruppen anbefaler derfor i rapporten, at reglerne vedrørende de fysiske rammer for hold afmalkekvæg suppleres med regler, der sikrer, at der bliver holdt øje med dyrenes velfærd, og at derbliver grebet ind, hvis indikatorer vedrørende den enkelte besætning viser et uacceptabelt niveau afproblemer, herunder i forekomsten af lidelsesvoldende sygdomme. Samtidig erkender arbejdsgrup-pen, at systemer til vurdering af dyrevelfærden på besætningsniveau både forskningsmæssigt ogsom redskab for myndighedernes velfærdskontrol endnu ikke er færdigudviklede.Arbejdsgruppen anbefaler, at der foreløbigt arbejdes med at udvikle dødelighed, slagtefund ogklovlidelser som indikatorer for velfærden på besætningsniveau, og at gennemførelsen af et dyreba-seret indikatorprogram bør ske i forbindelse med det igangværende arbejde vedrørende indførsel afegenkontrol med dyrevelfærd.Der henvises til rapportens kapitel 12.Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at justitsministeren med hjemmel i dyreværnslovens § 4b kan fastsætte regler om gennemførelse af egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger.Justitsministeriet har til hensigt inden for kort tid at udstede en bekendtgørelse om egenkontrol, somvil gælde for større svine- og kvægbesætninger. Bekendtgørelsen pålægger den ansvarlige for be-sætningen pligt til at sørge for, at der udføres egenkontrol, der sikrer, at lovgivningen på dyrevel-færdsområdet og forskrifter, der udstedes i medfør heraf, opfyldes. Bekendtgørelsen vil i første om-gang ikke indeholde regler om registrering og indberetning af velfærdsindikatorer, da disse endnuikke er færdigudviklede. Justitsministeriet arbejder dog i samarbejde med Fødevarestyrelsen ogbranchen på at udvikle indikatorer, som vil kunne indgå i egenkontrollen, herunder indikatorer, somvil kunne finde anvendelse på kvægbesætninger.Da der således endnu ikke er udviklet anvendelige redskaber til at måle dyrevelfærden på besæt-ningsniveau, kan der ikke på nuværende tidspunkt opstilles en model, hvor den tilladte størrelse afgrupper af kalve på op til otte uger afhænger af, hvor gode dyrevelfærdsmæssige forhold den be-sætningsansvarlige kan dokumentere. En sådan model vil dog på sigt kunne udvikles i forlængelse

af arbejdet med udvikling af velfærdsindikatorer, der som nævnt pågår i et samarbejde mellem Ju-stitsministeriet, Fødevarestyrelsen og branchen.Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at modellen i givet fald bør opbygges såle-des, at der som udgangspunkt ikke fastsættes krav til størrelsen af grupper af kalve, men at et kravom mindre grupper af kalve kan være et led i en handlingsplan, som en besætningsansvarlig pålæg-ges at udarbejde, hvis der f.eks. er en høj dødelighed på en besætning som følge af en høj forekomstaf smitsomme sygdomme.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende lovforslaget.Spørgsmål 18:Vil ministeren give tilsagn til at anvende en model, hvor større gruppestørrelser kan tillades, hvissærlig gode dyrevelfærdsmæssige forhold kan dokumenteres, i den kommende bekendtgørelse?Svar:Som det fremgår af pkt. 6.1.3 og 6.2 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om hold afmalkekvæg og afkom af malkekvæg – og som det er anført ved besvarelsen af spørgsmål nr. 12vedrørende lovforslaget – har Justitsministeriet hidtil haft til hensigt i medfør af den vedtagne lov atudstede en regel om, at størrelsen af grupper, såfremt kalve gruppeopstaldes, ikke må overstige 12kalve, indtil kalvene er 8 uger gamle.Under behandlingen af lovforslaget er der imidlertid fremkommet oplysninger om opstaldningenaf kalve, herunder navnlig i den specialiserede slagtekalveproduktion, som giver Justitsministerietanledning til at genoverveje spørgsmålet. Det er bl.a. kommet frem, at der pågår en strukturudvik-ling på området i retning af opstaldning af kalve i større grupper, og at der derfor findes staldbyg-ninger, som kun vanskeligt kan ombygges, således at bygningerne på en hensigtsmæssig måde kananvendes til små grupper af kalve. Ombygningen vil desuden kunne have betydelige økonomiskekonsekvenser for ejerne. Der er endvidere fremkommet oplysninger, der umiddelbart tyder på, atbesætninger, hvor kalvene holdes i større grupper, kan drives på en sådan måde, at kalvedødelighe-den og kalvenes tilvækst er uforandret sammenlignet med besætninger, hvor kalvene holdes i min-dre grupper.Justitsministeriet vil på den baggrund ikke fastsætte en regel om den maksimale størrelse af grup-per, såfremt kalve gruppeopstaldes, i de regler, der fastsættes i medfør af den vedtagne lov om holdaf malkekvæg og afkom af malkekvæg. Justitsministeriet vil derimod arbejde for, at der på sigt ud-vikles velfærdsindikatorer, som kan anvendes til at måle dyrevelfærden på bl.a. besætninger medslagtekalve. Et krav om mindre grupper af kalve vil i den forbindelse kunne være et led i en hand-lingsplan, som en besætningsansvarlig pålægges at udarbejde, hvis der f.eks. er en høj dødelighedpå besætningen som følge af en høj forekomst af smitsomme sygdomme.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende lovforslaget.Spørgsmål 19:Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der fastsætter regler omat større gruppestørrelser kan imødekommes, hvis særlig gode dyrevelfærdsmæssige forhold kandokumenteres?Svar:Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende lovforslaget, kan derikke på nuværende tidspunkt opstilles en model, hvor den tilladte størrelse af grupper af kalve på op

til otte uger afhænger af, hvor gode dyrevelfærdsmæssige forhold den besætningsansvarlige kandokumentere. Det skyldes, at der endnu ikke er udviklet anvendelige redskaber til at måle dyrevel-færden på besætningsniveau.Som oplyst ved den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende lovforslaget har Justits-ministeriet på baggrund af oplysninger, der er fremkommet under behandlingen af lovforslaget,fundet anledning til at genoverveje spørgsmålet om gruppeopstaldning af kalve. Justitsministerietvil således ikke fastsætte en regel om den maksimale størrelse på grupper, såfremt kalve gruppeop-staldes, i de regler, der udstedes i medfør af den vedtagne lov om hold af malkekvæg og afkom afmalkekvæg. Justitsministeriet vil derimod arbejde for, at der på sigt udvikles velfærdsindikatorer,som kan anvendes til at måle dyrevelfærden på bl.a. besætninger med slagtekalve. Et krav om min-dre grupper af kalve vil i den forbindelse kunne være et led i en handlingsplan, som en besætnings-ansvarlig pålægges at udarbejde, hvis der f.eks. er en høj dødelighed på besætningen som følge afen høj forekomst af smitsomme sygdomme.