Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 02.12.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Flemming Møller som ordfører for Venstre.

Lovforslaget omhandler en række dyrevelfærdsmæssige krav til staldindretning og andre driftsforhold i dansk mælkeproduktion. På samme måde som lov om hold af svin skal lovforslaget opfattes som et supplement til dyreværnsloven, som altså stadig gælder fuldt ud.

I mange år har en række organisationer samarbejdet om at udfærdige danske standarder som rettesnor for, hvordan man bør indrette kvægstalde. I februar 2006 anbefalede Det Dyreetiske Råd imidlertid, at man nedsatte en lovforberedende arbejdsgruppe med henblik på at løfte mindstekravet for hold af malkekvæg, og derfor nedsatte Justitsministeriet i januar 2007 denne arbejdsgruppe, som bestod af repræsentanter for et bredt udsnit af interesserede parter. Gruppen bestod således af repræsentanter for både erhvervet, dyrlægeforeningen, relevante myndigheder og Dyrenes Beskyttelse, og efter 2 år afgav arbejdsgruppen sin rapport, der danner grundlag for lovforslaget.

Det siger næsten sig selv, at et sådant lovforslag er meget omfattende og indeholder mange tekniske detaljer. Det drejer sig bl.a. om arealkrav, kælvningsbokse, sygepladser, gulves beskaffenhed, krav til hvornår kalven må tages fra koen og meget mere. Jeg skal derfor kun komme nærmere ind på de væsentligste forbedringer.

Først og fremmest vil det nu være slut med bindestalde i den traditionelle forstand, hvor køerne står bundet i lange rækker og egentlig ikke får anden motion, end når de flyttes fra en bås til en anden, eller når de går på græs om sommeren. De er ikke tidssvarende for hverken køerne eller dem, der skal malke dem. Allerede i dag opstaldes kun omkring 15 pct. af malkekøerne i bindestalde, og med de nuværende økonomiske problemer i landbruget vil den andel formentlig være helt væk, inden overgangsordningen ophører i 2024.

Dernæst stopper også alt byggeri af fuldspaltestalde til unge dyr. Slut med staldene, hvor dyrene ikke har andre hvilemuligheder end på de spalter, hvor de opholder sig i øvrigt, og hvor fodring og alting foregår. I en overgangsperiode indtil 2024, hvor disse stalde helt udfases, vil der være krav om, at kvier på fuldspalter skal på græs i mindst 150 dage i sommerhalvåret.

Et tredje væsentligt element i velfærden er kravet om regelmæssig klovpleje. Klovproblemer er i dag nok det største velfærdsproblem i kvægbruget. Klovsygdomme er ikke særlig synlige og har af samme grund heller ikke pådraget sig offentlighedens opmærksomhed i samme grad som andre ting, men de er meget smertefulde, og derfor er det væsentligt, at der sættes ind her med såvel tilsyn som renholdelse af miljøet.

Det eneste område, hvor der virkelig var uenighed i Justitsministeriets arbejdsgruppe, var spørgsmålet om, hvorvidt dyrene skal på græs. Et mindretal bestående af Dyrenes Beskyttelse fastholdt, at alle køer skal på græs, et flertal bestående af de andre medlemmer af arbejdsgruppen var ikke af samme opfattelse, og derfor er der ikke indført krav om malkekøer på græs. Til gengæld er der indført krav om, at dyr på græs skal kunne tages på stald, når vejrliget eller andre forhold kræver det. Hvis dyrene ikke kan komme i skygge på anden måde, kan stalden også opfylde dette krav, hvis dyrene frit kan gå ud og ind.

Alt i alt vil denne lovgivning være en landvinding for velfærd for malkekvæget, men der er også en bagside af medaljen. Der er en regning på ca. 14 mia. kr., der skal betales, men det er der selvfølgelig ikke noget nyt i, for det koster jo penge, hver gang Folketinget kræver bedre dyrevelfærd, miljø eller fødevaresikkerhed. Nej, det nye er ikke, at landbruget skal betale. Det nye er, at der ikke er nogen penge at betale med.

Landbrugets nuværende økonomiske forhold er meget problematiske, men det kunne naturligvis ikke forudses i starten af en så langstrakt proces, som dette lovforslag er et resultat af. Da man igangsatte processen, kunne man ikke vide, at lovforslaget netop ville komme til første behandling på et tidspunkt, hvor indtjeningen i flere år havde været i bund, og hvor finanskrisen har gjort det næsten umuligt at låne de 14 mia. kr., dette lovforslag alt i alt vil koste kvægbruget, og derfor er der også i lovteksten taget væsentlige hensyn til landbrugets økonomiske forhold. Derfor er alle tidsfrister for det igangværende staldbyggeri udskudt i 4 år, da man må forvente, at finansieringsmulighederne igen bliver mere normale i løbet af disse 4 år. På samme måde er det sikret, at stalde bygget efter danske standarder, som var gældende i 2001, fortsat vil kunne anvendes til kvæghold, hvis de overholder nye krav til den overordnede belægningsgrad.

Venstre støtter forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Tak. Ordføreren anfører, at der er et stort flertal i arbejdsgruppen, der anbefaler, at der ikke skal være et krav om, at køerne skal på græs, og det er så argumentationen for, at krav om græsning ikke indgår i lovforslaget. Så vidt jeg kan læse mig til, er der et flertal, der anbefaler, at kvier skal på græs. Hvad er så Venstres begrundelse for, at man ikke følger det der?

Ordføreren.

Ud over det, arbejdsgruppen har leveret, har lovforslaget også været i høring. Og med de høringssvar, der er indkommet, står det klart, at de problemer, de velfærdsmæssige forhold, der er med at få kvier på græs, simpelt hen ikke står mål med de problemer, det giver i andre sammenhænge.

Hr. Kristen Touborg.

Det undrer mig en smule, når man kender ordførerens faglige baggrund, at det alligevel er sådan, at ordføreren siger, at de dyrevelfærdsmæssige forbedringer ikke står mål med de økonomiske konsekvenser. Det må vel være til at overse at drive kvierne på græs engang omkring den 1. maj og tage dem ind igen i oktober. Det skulle vel ikke sådan økonomisk eller arbejdsmæssigt være det helt voldsomme problem, og når det så indebærer, at dyrene bliver meget stærkere og man dermed undgår, at de bliver taberkøer i fremtiden, så undrer det mig altså en del, at Venstre ikke går ind for det flertals indstilling.

Ordføreren.

Nu bliver der henvist til min faglige baggrund. Jeg vil klart indrømme, at græsning er en god ting; det er godt for køerne at komme på græs. Men når jeg hentyder til de økonomiske forhold, er det, fordi jeg mere betragter det som et spørgsmål om, hvor langt vi kan komme med den økonomi, der er til rådighed, og hvor meget velfærd vi kan få for de omkostninger, det kræver. Og der er det helt indlysende, at vi med den velfærd, vi kan få i de 200 dage frem for de 150 dage, altså den tid, dyrene er på stald, når langt mere velfærd inden for de økonomiske muligheder. Så derfor er det taget ud.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. Ordføreren nævner i sin tale, at der mangler 14 mia. kr. til finansiering af det her lovforslag. Ordføreren nævner også, at efter 4 år er de normale finansieringsmuligheder til stede igen. Jeg vil gerne have ordføreren til at uddybe den formodning, at der efter 4 år vil være normale finansieringsmuligheder. Dels vil jeg gerne høre, hvad normale finansieringsmuligheder er, dels vil jeg gerne høre, hvad ordføreren bygger den formodning med de 4 år på.

Ordføreren.

Jeg henviste til de finansieringsmuligheder, der generelt er i samfundet. Det er da rigtigt, at det kan være vanskeligt at få finansieret den slags ting i det hele taget, fordi der jo ikke er nogen umiddelbar produktionsforbedring i det. Derfor er det ikke sikkert, at finansieringsinstitutterne vil se med så milde øjne på den investering.

Men det, jeg hentyder til, er jo, at forholdene for at få ting finansieret i øjeblikket er helt specielt kritiske. Det tror jeg at man er klar over i alle grene af erhvervslivet, og det er det, der ligger til grund.

Fru Bente Dahl.

Jo tak for det. Så vil jeg gerne høre ordførerens mening om landbrugets mulighed for at tjene penge efter de her 4 år. Hvordan vurderer ordføreren den mulighed?

Ordføreren.

Det er jo ganske klart, at indtjeningen i landbruget svinger op og ned. Nu har der i længere tid været meget dårlige forhold, og når det så bliver kombineret med dårlige finansieringsmuligheder og en pludselig lav værdi af de værdier, man i øvrigt har i landbruget, altså at jordværdierne falder, så bliver det meget vanskeligt at få finansieret det midlertidige underskud. Men man må forvente, at der igen kommer økonomi i landbruget. Sådan har det været hver gang hidtil.

Tak til hr. Flemming Møller som ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Jeg vil starte med at citere Sebastian, som har skrevet en rigtig god sang, som måske handler lidt om det her emne. Den hedder »Den lille malkeko«. Jeg skal skåne jer for hele sangen, men omkvædet går sådan her:

Sådan er alle mine dage/en ko er en ko, til den dør/et skridt frem og to tilbage/til der, hvor jeg var lige før.

Det er klart, at den her sag om, hvordan vi får en bedre dyrevelfærd, er noget, der optager sindene derude rigtig meget. Dyrenes Beskyttelse lavede en mindre webkampagne i september måned, tror jeg det var. Gad vide, hvordan en stor webkampagne ser ud. Men alle vi ordførere fik, jeg tror, det var 7.776 mails fra Dyrenes Alarm, hvor der var et billede af en sortbroget ko bag ved nogle tremmer. Jeg synes alligevel, det er fantastisk, at så mange mennesker er gået ind på den hjemmeside for at sende mails til os. Det skal de have tak for. At det så betød, at jeg hverken kunne sende eller modtage post i øvrigt, gjorde mig selvfølgelig lidt irriteret, men jeg synes da bestemt, at det er godt, at man interesserer sig for køernes forhold.

I øvrigt er det jo også lidt historisk, at vi nu får en lovgivning for køer. Det har vi aldrig haft før. Derfor skal jeg kvittere for, at ministeren har fremsat et lovforslag, hvor der er lyttet så meget til de forbedringer, som den her arbejdsgruppe er kommet med.

Der var en diskussion med Venstres ordfører her tidligere, om man har råd til det eller ej. Det, der er stærkt ved det her, er jo, at alle de anbefalinger om forbedret dyrevelfærd inkluderer også landbrugserhvervet selv. Så derfor forventer jeg jo selvfølgelig, at man til fulde lever op til alle de gode intentioner, fordi der jo er rigtig mange interesser i det her, der skal spille sammen – først og fremmest dyrevelfærden.

Vi ønsker også, at vi har nogle forhold i Danmark, der fungerer, for ellers kan vi jo risikere, at køerne bare flytter et andet sted hen, hvor de ikke har så gode vilkår, som vi kræver her i Danmark, og så får vi jo ikke en forbedring for køerne. Derfor drejer det sig om at få lavet det her i en takt, sådan at vi får den her forbedring, men at vi også sikrer beskæftigelse og alle de afledte synergier, der kan være til fordel for både køerne og det danske samfund. Det skal vi bestemt have med.

Venstres ordfører har gennemgået, hvad der er i forhold til arbejdsgruppens rapport, og hvad der er flertals- og mindretalsudtalelser om. Vores udgangspunkt i Socialdemokratiet er jo, at vi ønsker bedre dyrevelfærd for dyrerne hele året. Hvis man omregner ca. 6 timer om dagen i de 150 dage, svarer det jo til 10 pct. af hele året, hvor dyrene kan være ude. Det er jo godt. Det er vi helt enige i. Intet problem i det, men resten af tiden, altså 90 pct. af året, skal vi da ikke bare acceptere, at dyrene har det dårligt, vel? Nej, det skal vi ikke. Vi skal sørge for, at de har det godt.

Derfor skal jeg også sige, at vi jo har – det er vigtigt i vores tilgang til det – økologer, der siger, at deres køer skal ud. Vi har et projekt, der hedder Lærkevang, og de siger også, at deres køer og selvfølgelig også kvierne skal ud. Så det er kun godt, og det gør, at forbrugerne har et frit valg. Hvis man vil have flere køer ud – jeg tror, at det i dag er 35 pct., der er ude – så kan vi bare bede forbrugerne om kun at efterspørge mælk fra økologer og fra Lærkevang, for så vil der helt automatisk blive investeret i systemer, der gør, at køerne kommer ud. Det er det, der gør, at vi lægger os, hvor vi gør.

Så vi stiller ikke krav om, at køerne skal ud, men vi stiller til gengæld krav om – og det vil vi gerne se på under udvalgsarbejdet – hvordan vi kan sikre, at vi får de mest optimale forhold for vores malkekvægsbesætning, fordi dødeligheden er alt for høj. Jeg er ikke enig i det synspunkt, at den er 28 pct. højere, fordi de ikke kommer ud. Reelt set er det jo kun 1,2 pct. Der er mange andre faktorer, der gør, at vi har en høj dødelighed blandt vores malkekvægsbesætninger end det forhold, om de kommer ud 150 dage om året eller ej.

Så har vi kvierne tilbage. Vi vil gerne under udvalgsarbejdet se på, hvordan vi kan håndtere den sag, for de argumenter, man kan bruge for, at køerne ikke skal ud, kan man nødvendigvis ikke overføre til kvierne. Inden de skal lukkes ind og være inde resten af deres liv, så under jeg kvierne, at de kommer ud om sommeren. Jeg er selv født på landet, og det var jo en festdag, når kreaturerne kom ud. Så var man også fri for at muge ud. Derfor var det kun godt.

Men vi skal se på, hvordan vi kan skabe ordentlige forhold med alle de forbedringer, der er med fuldspaltestalde og sådan noget. Hvis ikke forholdene er i orden, er der ingen tvivl i vores sind: Så skal dyrene ud. Det, det drejer sig om, er at få skabt nogle forhold, hvor de staldsystemer, vi bygger op i fremtiden, er gode.

Så er der energileverandører og alt muligt andet. Det må vi tage på et senere tidspunkt, formand.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Og så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag har til hensigt at forbedre dyrevelfærden for malkekvæg og deres kalve. En række fagpersoner har i en arbejdsgruppe under Justitsministeriet i en længere periode arbejdet på en rapport, hvori de kommer med en række anbefalinger om hold af malkekvæg. Anbefalingerne har mundet ud i dette lovforslag, og i Dansk Folkeparti mener vi, at forslaget helt overordnet er en klar forbedring af dyrevelfærden for kvæg.

Vi har desuden noteret os, at dette lovforslag stort set er identisk med arbejdsgruppens anbefalinger. Lovforslaget betyder bl.a., at bindestalde forbydes. Dyrene står bundet her hele dagen, men også kvæg har behov for hvile og for at kunne bevæge sig. Jeg må dog sige, at udfasningen på netop det her område ser ud til at være meget lang. Jeg er godt klar over, at det er et mindre antal dyr, det drejer sig om, men det er dog stadig væk 15 pct., så det er noget, vi skal kigge på i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Dyrenes naturlige bevægelser i en lang række forskellige situationer skal understøttes og tilgodeses. Der skal være sengebåse nok til, at alle dyr har mulighed for at lægge sig til enhver tid. Vi mener, at lovforslaget flugter med denne opfattelse. Det er vigtigt, at køerne har de bedst mulige forhold.

Den foreslåede overgangsperiode for implementeringen af lovforslagets minimumskrav er bl.a. differentieret efter, hvornår de pågældende stalde er taget i brug. De landmænd, som har været i god tro og har indrettet deres stalde efter gældende regler, skal også have en rimelig tid til at kunne indrette deres nye stalde efter de nye regler. Årsagen er, at det rent økonomisk ville være en alt for stor byrde at pålægge erhvervet netop nu. Vi har et erhverv, som er meget presset netop nu.

Det foreslås endvidere, at der stilles krav til de fysiske rammer, der er for malkekvæg, herunder totalareal pr. ko, gangarealer, gulve, skridsikkerhed, indretning af sengebåsestalde, sygebokse og meget mere, hvilket vi alt sammen synes er tiltag i den rigtige retning.

Med de her bemærkninger ser vi frem til udvalgsarbejdet.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Ordføreren siger, at lovforslaget stort set er identisk med arbejdsgruppens anbefalinger, og det er jo rigtigt. Der er dog i hvert fald ét sted, hvor lovforslaget ikke er sammenfaldende med flertallets indstilling, og det er i spørgsmålet om kvier på græs, og da Dansk Folkepartis indstilling til denne sag jo ikke er helt ligegyldig og ihukommende, at Dansk Folkeparti fører sig meget frem som dyrevelfærdsparti, vil jeg meget gerne spørge: Er det Dansk Folkepartis opfattelse, at kvier skal på græs om sommeren? Der er jo dér ikke de samme økonomiske problemer, som der kunne være i forbindelse med køerne.

Ordføreren.

Vi ser meget gerne, at både køer og kvier kommer på græs, hvor det er muligt, men man må også sige, at når man taler med landmænd rundtomkring forskellige steder i landet, viser det sig, at det ikke er alle landmænd, der har de her muligheder. Og derfor er det svært at sige, at lovgivningen skal dække det hundrede procent, og at alle skal på græs – også kvier. Der er landmænd, som har jorder, som er meget flintholdige, og hvor køerne faktisk kan få skader af at komme på græs. Så derfor synes vi, at det er vanskeligt også på det her område at lave lovgivning.

Hr. Kristen Touborg.

Nu er vi jo ikke sat i verden, for at det bare skal være let og glidende; der er jo nogle ting, vi som lovgivere er nødt til at tage stilling til, og jeg er noget skuffet over, at Dansk Folkeparti glider af på spørgsmålet så let, som det er tilfældet her. Det er jo absolut overkommeligt økonomisk at få kvierne på græs, og at der skulle være nogle tilfælde, hvor det bliver meget, meget vanskeligt på grund af de fysiske forhold, har jeg svært ved at se, for de skal sådan set kun ud en gang om året og ind en gang. Så jeg har svært ved at se, hvornår det skulle være, at man ikke kunne have dem på græs.

Jeg vil godt høre Dansk Folkeparti, om man så kunne tænke sig at give et påbud om, at kvierne skal på græs, men give en dispensationsmulighed, hvis der er enkelte landmænd, der ansøger om en dispensation. Det kunne jo være en fremgangsmåde, men Dansk Folkeparti vil måske ikke engang gå dertil. Er det, der kommer om dyrevelfærd, kun fede ord og ikke andet?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at det ikke kun er fede ord, der kommer om dyrevelfærd. Men man må sige, at vi her har at gøre med et erhverv, som jo har store udfordringer både økonomisk og i forhold til logistik: Hvordan ligger deres stalde i forhold til der, hvor deres kvier er, og hvordan ser hverdagen ud for de her landmænd? Jeg kan da kun opfordre til, at man får sine kvier på græs, og jeg vil da ikke være fuldstændig afvisende over for, at vi kan kigge på det i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men i forhold til det, vi har kigget på indtil videre, synes vi, at der er en del, som peger i retning af, at det ikke vil være gnidningsfrit for alle landmænd at have deres kvier på græs.

Tak til hr. René Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører for SF.

Allerførst vil jeg til debatten, jeg lige havde med Dansk Folkepartis ordfører, sige, at jeg kan love ordføreren, at jeg skal sørge for at holde Dansk Folkeparti op på det delvise løfte, der var til allersidst i ordførerens svar til mig.

Ellers vil jeg godt sige, at SF finder, at det er godt, at der nu bliver lovgivet om mindstekrav til dyrevelfærd for malkekøer og kalve. Der er tale om en nødvendig lovgivning, som unægtelig har været meget længe undervejs. Der er en række forbedringer i dyrevelfærden i lovforslaget, f.eks. mindstekrav til dyrenes opholdsarealer i staldene. Det må anses for at være nødvendigt, selv om man godt kunne håbe, vi kunne nøjes med en mere overordnet lovgivning, men det kan vi næppe. Der er et krav om gulvenes udformning, så de er skridsikre og så tørre og rene som muligt, af hensyn til køernes klovsundhed. Det er nok en sag, vi ikke er helt færdige med endnu, og det er noget af det, der har været diskuteret en hel del i den senere tid, nemlig hvordan sådanne gulve skal se ud.

Der er krav om plads til, at syge dyr kan isoleres fra flokken, så de kan plejes forsvarligt og undgå at blive tyranniseret af de raske dyr, og her tror jeg nok der er behov for, at vi kigger nærmere på de regler, der så er i lovforslaget, for jeg er ikke sikker på, at de er gode nok, som de er her, så her bebuder jeg nok, at jeg i hvert fald i den sammenhæng har nogle spørgsmål til ministeren.

Endelig vil jeg fremhæve det med tilstrækkelig plads i sengebåsene, så køerne kan rejse sig og lægge sig naturligt. Det tror jeg også er vigtigt at vi tager hånd om.

Men der er så også efter vores opfattelse nogle negative elementer eller mangler i lovforslaget, kan man sige. SF er enig med bl.a. dyreværnsforeningerne og foreningen Frie Bønder – Levende Land i, at køerne og kvierne skal på græs om sommeren, idet det giver væsentlig bedre dyrevelfærd end de steder, hvor dyrene er på stald hele året. Det synes jeg næsten giver sig selv. Der er vel heller ikke så mange her i salen i dag, der vil bestride, at dyrene har det bedre ved at være på græs om sommeren, men de samlede økonomiske overvejelser betyder så også noget, og det betyder bl.a., at flertallet i arbejdsgruppen – ligesom flere ordførere her i dag – peger på, at det er økonomisk uoverkommeligt. Det mener jeg og SF ikke det er, men det er jo den debat, vi så skal fortsætte. Vi finder i øvrigt, at det, Landbrug & Fødevarer påstår om de meget høje udgifter, er overspillet. Jeg vil da godt minde om, at økologerne jo har malkekøerne på græs, og man kan vel dårligt påstå, at deres økonomi er så meget dårligere end de konventionelle mælkeproducenters.

Så vil jeg jo meget gerne igen fremhæve, at spørgsmålet om kvierne på græs må være noget, vi burde kunne finde frem til en løsning på, sådan at der er et krav, men måske med en dispensationsmulighed, hvis det er sådan, at der er helt særlige forhold, som gør, at det vil være vanskeligt. Det, at kvierne er på græs, giver jo stærkere dyr. Det nedsætter antallet af taberkøer i fremtiden, og derfor er der altså faktisk rigtig mange gode grunde til det. Man må jo sige, at det virker lidt underligt, at det ikke skulle være overkommeligt at læsse kvierne i en vogn og køre dem ud i indhegningen og efterfølgende køre dem hjem, når det bliver efterår. Det virker ikke, som om det skulle være det helt store problem.

Men jeg kan se på den røde lampe, at min tid er ovre her, så jeg vil afslutte med at sige, at vi jo vil arbejde i udvalget for at få forbedret det her forslag, men at vi naturligvis støtter de forbedringer, der er i forslaget.

Der er korte bemærkninger. Jeg vil sige, at det kun er taletiden, der er ovre, og det er vi alle sammen glade for. Hr. Flemming Møller for en kort bemærkning.

Tak. Med hensyn til at få køerne på græs har jeg jo også bemærket, at Dyrenes Beskyttelse går varmt ind for at få dyrene på græs. Jeg synes, at det er fint og fair, at en dyreværnsorganisation gør det. De skal jo ikke tage hensyn til de øvrige forhold i samfundet, de skal ikke tage hensyn til, hvad der kan lade sig gøre, når man skal tage hensyn til både vind og vejr og den ene og den anden gruppe i samfundet. Men det er jo sådan i kvægbruget, og det håber jeg SF's ordfører er enig med mig i, at der er en økonomisk bundlinje, der skal holde et eller andet sted; vi kan ikke bare blive ved med at forlange, for så jager vi simpelt hen erhvervet ud af landet.

Derfor vil jeg gerne spørge SF's ordfører, om det er sådan, at man mener, at der skal ske indskrænkninger i de 90 pct. tiden, hvor dyrene opholder sig i stalden, for at man kan opnå et krav om at få dem på græs i de 10 pct. af tiden.

Ordføreren.

Den beregning, som Venstres ordfører henviser til, må være lavet af en spindoktor og i hvert fald ikke af ordføreren, som fagligt er dyrlæge, for man må jo sige, at den omstændighed, at dyrene kun er 6 timer på græs, jo ikke betyder, at det kun virker i de 6 timer. Hvis dyr skal på græs i 150 dage, tror jeg, det vil være rimeligt at tage det som udgangspunkt i stedet for sådan en spindoktoragtig beregning. Jeg er sådan set lidt skuffet over, at ordføreren ligger under for det.

Når man nævner, at det jo er fair nok, at dyreværnsforeningerne ifølge Venstres ordfører ser bort fra de økonomiske realiteter – det tror jeg nu egentlig ikke de gør – vil jeg gerne anføre, at der faktisk også er nogle, som jeg formoder Venstres ordfører trods alt vil betegne som landmænd og producenter, nemlig foreningen Frie Bønder, der jo i høj grad anbefaler, at køerne skal på græs.

Hr. Flemming Møller.

Jeg vil da gerne kvittere for rosen og tilliden til, at jeg stiller spørgsmål, som en spindoktor kunne have lavet, men det forholder sig nu også sådan, at dyrlæger bliver nødt til at have lidt forstand på, at økonomien skal holde.

Det, jeg sådan set gerne spørge til, er, om SF ikke anerkender, at når vi skal lave sådan nogle ordninger, som vi pålægger et erhverv, kan det ikke nytte noget bare at kræve urealistiske ting – ting, som ikke kan opfyldes, fordi man bare ødelægger erhvervet. Der må være en grænse, og så er spørgsmålet: Skal vi satse på den tid, hvor dyrene er i stalden, eller skal vi satse ensidigt på den tid, hvor de kommer på græs? Der er jo ingen tvivl om, hvad landbrugets svar er, nemlig at man får mere dyrevelfærd for pengene i stalden, og det er jeg fuldstændig enig med dem i – også ud fra en faglig vurdering.

Ordføreren.

Det er indlysende, og det er også altid sådan, at SF tager højde for, at man skal have de økonomiske realiteter med. Det er jo en forudsætning for, at man kan komme videre.

Jeg vil godt henvise til, som jeg også sagde i min ordførertale, at der jo er en lang række mælkeproducenter, der har køerne ude. Dels er der de traditionelle mælkeproducenter, dels er der økologerne, der skal have køerne ude, og man kan vel ikke påstå, at økologerne har en decideret dårligere økonomi end traditionelle mælkeproducenter; det ville vel være noget af en vild påstand, hvis man nåede dertil. Så der er noget, der tyder på, at det er en smule overspillet, når blandt andre Landbrug & Fødevarer påstår, at det er så dyrt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jens Kirk.

Tak. Det, der får mig til at stille spørgsmål til hr. Kristen Touborg, ordføreren fra SF, er sådan set, at han bruger forskellen mellem økologer og traditionelle producenter. Jeg går da ud fra, at hr. Kristen Touborg er fuldt ud orienteret om, at en økolog jo får 60-70 øre mere pr. kg mælk for den ulempe, økologen har, hvor man f.eks. kan sige: Jeg driver altid køerne ud, og jeg har lidt ekstra ulempe ved det; det har man jo som økolog, det er derfor, jeg skal have en ekstra betaling.

Det er derfor, at økologerne sådan set opnår den samme økonomi. Der er altid ekstra ulemper ved det.

Men jeg håber da også, at hr. Kristen Touborg er kommet så langt i lovteksten, at han har fundet ud af, at der nogle steder står noget med læ og ly til de køer og kvier, der nu skal være på græs, og så er det vel ikke så underligt, at det er de mindste besætninger, der er ude på græs. Det er også der, man har de dårlige stalde, hvor der stadig gives dispensation med hensyn til at binde dyrene.

Ordføreren.

Jeg er fuldt ud opmærksom på, at økologerne, som jo har en bedre kvalitet i deres produkter, også får mere for produkterne. Det er en del af markedsøkonomien, tror jeg nok at spørgeren ville nå frem til. Men nu er der andre udgifter ved at være økolog, ekstraordinære udgifter, end det at have køerne ude. Der er en række ting, som er pålagt økologerne, for at man kan få den bedre kvalitet, som der er tale om, bl.a. og jo ikke mindst det, at man er fri for pesticidrester i de produkter, der kommer fra økologerne. Det kan jo vise sig på lang sigt at være rigtig vigtigt og væsentligt.

Så der er mange ting, der gør, at man skal have mere for den økologiske mælk. Det er ikke kun det med at tage køerne ud. Det, jeg bare gerne vil sige, er jo faktisk, at det ikke virker, som om det er så uoverkommeligt, for der findes jo også rimelig store økologiske besætninger, der altså er i stand til at have køerne ude.

Hr. Jens Kirk.

Mener hr. Kristen Touborg ikke, at det ofte for en ko – hvis nu solen skulle begynde at skinne – ville være en fordel, at den kunne gå i læ om sommeren og gå indendørs. Hvis vi nu skulle få varmere temperaturer, er der altså mere skygge og måske mere svalt inden døre, end der er ude. Det er ikke enten-eller. Der er også en masse fordele for koen ved at være inde. Det er vante forhold, og den bliver ikke tyranniseret af andre, men går i en stald med faste rammer.

Det er da helt klart, at økologerne har valgt et koncept, og det er det, de får betaling for. Jeg skal ikke diskutere kvalitet her, men det er et koncept, man har valgt, og nogle af de penge bruger man altså til nogle af de ulemper, hvor det koster ekstra, og det er derfor, de gør det. Det tror jeg at ordføreren vil give undertegnede ret i.

Ordføreren.

Jeg har ikke på noget tidspunkt påstået, at det ville være billigere at have køerne på græs om sommeren. Jeg har ikke bestridt, at der er ekstra omkostninger ved det. Det er bl.a. ud fra, at når så mange producenter vælger det, har det formodentlig noget med det at gøre. Det har også noget at gøre med teknologien. Hvis man har malkerobot, er der visse ting, der skal være styr på. Men jeg vil godt sige, og det fremgår jo også af høringssvar, at man forventer, at i løbet af forholdsvis få år vil de problemer, der er ved at have malkekøerne ude på græs, være løst. Jeg synes jo så med de meget lange overgangsordninger, overgangsfaser, der er i lovforslaget her, at man ligesom kan sikre, at den del nok vil kunne hænge sammen. Og jeg må lige sige, at det er rigtigt, at der skal være mulighed for skygge, men det kan jo skabes på så mange måder.

Tak til hr. Kristen Touborg. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget fra justitsministeren er et rigtig godt og afbalanceret forslag. Det er vi Konservative glade for, bl.a. fordi vi jo i længere tid end de fleste partier har været varme fortalere for, at husdyr skal behandles anstændigt og leve uden smerte. Det var faktisk en konservativ justitsminister, der fik vedtaget Danmarks første dyreværnslov.

Hvad angår det her lovforslag, handler det om malkekvæg, og det er godt, for tiden er kommet til at behandle de danske køer bedre.

Forslaget bygger på anbefalinger fra et udvalg under Justitsministeriet, som har bestået af embedsmænd såvel som repræsentanter for dyreværnsorganisationer og landbruget. Udvalgets brede sammensætning har betydet, at lovforslaget er afbalanceret, så det både tager hensyn til dyrene og til landmændene. Begge dele er jo vigtige.

Lovforslaget indeholder flere forskellige bestemmelser, der har det til fælles, at de vil forbedre kvægs velfærd. Lad mig blot give nogle eksempler: Totalarealet pr. ko forhøjes, så hver ko får bedre plads. Bindestalde forbydes, og det kommer til at betyde, at det ikke længere vil være tilladt at binde køer fast i stalden. Gulvene i staldene skal være mere skridsikre, så vi undgår, at køer falder og kommer alvorligt til skade. Endelig vil forslaget også medføre, at politiet får mulighed for at påbyde landmænd at rette op på forhold, der strider imod loven. Efterkommes dette ikke, kan straffen blive indtil 4 måneders ubetinget fængsel. På den måde kan vi sikre os, at den nye lov også bliver overholdt.

På den anden side er vi som ansvarlige politikere – og det er der jo altså faktisk nogle af os der er; nogle af os tilhører nogle partier, som faktisk er vant til at tage ansvar – også nødt til at tage hensyn til den enkelte landmands økonomi. Vi skal ikke vedtage en lovgivning, der vil tvinge nogen til at dreje nøglen om. Det er der ikke nogen af os der har glæde af. Mange landmænd er som følge af den nuværende krise presset økonomisk, og det må vi også tage et væsentligt hensyn til. Derfor synes vi, det er i orden, at loven først for alvor træder i kraft for etablerede bedrifter i 2014. De bestemmelser i loven, som det vil være dyrest at leve op til for den enkelte landmand, træder endda først i kraft endnu senere. Til den tid er vores krise forhåbentlig overstået, og så vil der også være råd til at behandle køer som ægte velfærdskøer.

Til slut vil jeg blot slå fast, at vi Konservative støtter forslaget, fordi det vil sikre køerne bedre vilkår, samtidig med at det også tager hensyn til den enkelte landmands muligheder for at overleve økonomisk. Der er således tale om en sund balance i forslaget, og det synes vi er godt.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Man siger jo, at politik er det muliges kunst, og derfor vil jeg indskrænke mit spørgsmål til den del, der vedrører kvierne. For med hensyn til ordførerens udsagn om økonomi er det jo rigtigt, at vi hele tiden er nødt til at tage hensyn til, hvordan økonomien er; det er også nødt til at indgå. Men jeg vil gerne spørge ordføreren, også under hensyn til økonomien, som vil være meget lidt belastet ved at sætte kvierne på græs: Er det ikke De Konservatives opfattelse, at det dyrevelfærdsmæssigt er rigtig godt at få kvierne på græs, og er det ikke også De Konservatives opfattelse, at det vil kunne gøres for et meget lille merbeløb for mælkeproducenten?

Ordføreren.

Det er min opfattelse, og det er Det Konservative Folkepartis opfattelse, at vi skal have skabt en sund balance, en balance mellem på den ene side at tage hensyn til dyrene, det er meget væsentligt, og at vi på den anden side, det er altså også væsentligt, ikke kaster landmændene ud i unødige problemer ved at påføre dem nogle omkostninger, som de ikke har nogen mulighed for at betale på nuværende tidspunkt. Det er derfor, der ligger det forslag, som der gør nu, og det er derfor, det forslag er skruet sammen på den her måde. Vi vil gerne tage hensyn til både dyrene og til landmændene. Vi vil gerne sørge for, at der er en sund balance i forslaget, og det synes vi der er her.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg vil godt henvise til, at arbejdsgruppen, udvalget, faktisk har anbefalet, at kvierne skal på græs, og jeg går ud fra, at de også har taget hensyn til økonomien i den sammenhæng. Så det kan jo godt undre mig lidt, at dyrevelfærd ikke vejer tungere for Det Konservative Folkeparti, end det tilsyneladende gør. Jeg går ud fra, at ordføreren er enig i, at det, at man skal have kvierne jaget ud på et tidspunkt tidligt om sommeren og tage dem hjem på et tidspunkt hen på efteråret, forekommer som en økonomisk overkommelig opgave. Så derfor undrer det mig, og jeg vil godt spørge ordføreren, om De Konservative ikke er klar til at overveje det her en gang mere, for det kunne nok give nogle ret gode fremskridt for dyrevelfærden.

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne endnu en gang slå fast, at vi Konservative mener, at det er vigtigt, at dyrene har det godt. Jeg er faktisk også selv opvokset på landet, og derfor har jeg fuld og god forståelse for, at dyrene naturligvis også skal passes og plejes på en ordentlig og hensigtsmæssig måde.

Men det her forslag handler jo altså også om, at vi får skabt den rette balance, og det synes jeg der er på nuværende tidspunkt. Det er rigtigt, at man har været inde på, om kvierne skulle på græs eller ej. Men der må man bare sige, at der altså også ligger nogle høringssvar, som har nuanceret det synspunkt, og det har så gjort, at vi står med det lovforslag, som vi gør her i dag. Der skal altså være en væsentlig balance mellem hensynet til dyrene og den økonomiske belastning, som man påfører den enkelte landmand, og det er endnu en gang derfor, at forslaget er skruet sammen på den måde, som det er.

Tak til fru Helle Sjelle. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Umiddelbart er L 84 et sympatisk lovforslag. Det indeholder en række mindstekrav til hold af malkekvæg og afkom heraf og udgør et supplement til den øvrige dyrevelfærdslovgivning. Det ser da også ud, som om det er en række forbedringer, som alt sammen er baseret på en rapport fra arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, der udkom i februar 2009. Der skal ændres på de fysiske rammer, som malkekvæg holdes i, så der bliver mere areal pr. ko, og der skal ændres på gulvenes skridsikkerhed, gangarealerne og indretningen af sengebåsestalde m.m. og indføres forbud mod anvendelse af elektriske aggregater osv.

Det synes vi i Det Radikale Venstre alt sammen er vældig fint, men det er jo i virkeligheden lidt absurd, at vi skal lovgive meget detaljeret her fra Folketinget om areal pr. ko, indretning af sengebåsestalde, køers sygebokse. Alt det kunne man da godt formode at den omsorgsfulde landmand selv kunne vurdere på stedet. Det kan der være mange grunde til at landmanden ikke gør, men det betyder alligevel, at vi skal lovgive så detaljeret, som vi skal. Og det synes jeg er et problem.

Jeg vil gerne høre, hvad ministeren har at sige til en så detaljeret lovgivning, som vi skal snakke om i dag.

I Det Radikale Venstre vil vi gerne have indført fundamentalt økologiske metoder. Det betyder, at vi gerne vil have dyrene på græs. Det betyder, at vi vil have en helt anderledes dyrevelfærd end den, vi ser i dag i det konventionelle landbrug. Jeg har lagt mærke til, som også andre ordførere har nævnt, at der er uenighed i arbejdsgruppen vedrørende afgræsning for malkekvæg.

I Det Radikale Venstre kan vi støtte, at dyrene kommer på græs. Vi må se på, om der virkelig er forskel på dyrenes behov for at komme på græs. Men som sagt kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at vi skal behandle lovforslag med mindstekrav, som vi gør i dag. I lovforslaget står der, at forslaget udgør et markant løft for dyrevelfærden i bedrifter med malkekvæg. Så må der sandelig være plads til forbedringer rundtomkring.

Det Radikale Venstre kan naturligvis ikke stemme imod forbedringer, når der er tale om det, men vi er altså afventende i forhold til at få belyst de argumenter, der er i arbejdsgruppen. Vi vil forholde os afventende. I udvalgsarbejdet vil vi se, hvad vi finder frem til.

Tak til fru Bente Dahl. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Enhedslisten anerkender det, som andre ordførere var inde på, nemlig at der er forbedringer for malkekøers velfærd. Jeg vil dog godt sige, at overgangstider på op til 20 år er meget, meget lang tid. Det, der skiller os med hensyn til forslaget, er, at der ikke er krav om, at køer og kvier skal på græs. Vi mener, at et sådant krav er afgørende, hvis der skal ske helt markante fremskridt i køers og kviers velfærd. Her kan man jo se, at justitsministeren har valgt at tage udgangspunkt i industrilandbrugets økonomiske interesser, hvilket jo også fremgår af de argumenter, der er, om, at hvis der stilles krav om, at køer skal på græs, kan man ikke have husdyrproduktion, uden at man har græsarealer. Og det er åbenbart meget vigtigt for justitsministeren, at man skal kunne holde køer uden at have jordarealer tilknyttet. Det er virkelig industrilandbrug, så det er til at forstå.

Enhedslisten har tidligere fremsat beslutningsforslag om, at køer og kvier skal på græs, og det synspunkt står vi fuldstændig fast på. Det kan vi jo også se er noget, den nedsatte arbejdsgruppe anbefaler, og for deres vedkommende så kun, hvor det er muligt. Men det er jo muligt, hvis man vil det. Økologiske landbrug sørger jo for, at køer og kvier kommer på græs, og derfor er det kun et spørgsmål om, om man vil tage dyrevelfærd alvorligt, eller om man ikke vil. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt.

Vi har også set, at der er nye teknologier undervejs, som kan løse nogle af de problemer, der så bliver nævnt, og som er af praktisk art i forhold til at lade køer komme på græs. Det er jo heller ikke de praktiske problemer, der er afgørende, for hvis det var tilfældet, og man sagde, at det var de praktiske problemer, der var begrænsningen, kunne man jo bare sige, at kvier skal på græs. Der er ingen grund til, at kvier ikke skal på græs ud fra de betragtninger, der er gjort vedrørende køer.

Så jeg kan bare sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget, som det ligger her, og som er et fremskridt på enkelte punkter. Naturligvis stemmer vi for det, men vi vil også stille ændringsforslag i udvalgsbehandlingen om, at køer og kvier også skal på græs.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det justitsministeren.

Jeg vil godt takke alle partierne for de positive bemærkninger. Lovforslaget indebærer som bekendt, at der fastsættes en række mindstekrav til hold af malkekvæg, herunder særlig til de fysiske rammer, som malkekvæget holdes i. Det, der er det specielle ved den her lovgivning, er, at der for første gang fastsættes en samlet regulering, som er rettet mod malkekvægets velfærd, på baggrund af det udvalgsarbejde, der har været med de her ting. På bundlinjen vil de foreslåede regler betyde et markant løft i dyrevelfærden på bedrifter med hold af malkekvæg.

Der har været diskussioner om overgangsordningerne, og de skal jo ses i lyset af den økonomiske situation, som landbruget og hele samfundet er i; de 2, 10 og 20 år afhænger jo af de enkelte bedrifter og af de kravsituationer, der er.

Med hensyn til den diskussion, der har været om kvierne i forbindelse med afgræsning osv., er det rigtigt, at lovforslaget jo ikke indeholder krav om afgræsning. For så vidt angår afgræsning for køer, svarer lovforslaget jo til anbefalingerne fra det flertal i arbejdsgruppen, der har udarbejdet det lovudkast, som lovforslaget er baseret på, og det er flertallets opfattelse fra en bred variation af medlemmerne i udvalget, at der, hvor det kan lade sig gøre, bør opfordres til at sætte køer på græs. Men flertallet mener ikke, at der bør gælde et lovgivningsmæssigt krav om, at køer skal på græs. Det er en anbefaling, som jeg kan tilslutte mig.

For så vidt angår kvier, har et flertal i arbejdsgruppen anbefalet krav om afgræsning. Men i lyset af de høringssvar, i lyset af de samtaler, der også har været efterfølgende, har jeg på ny overvejet spørgsmålet. Og efter en samlet vurdering er det min opfattelse, at den dyrevelfærdsmæssige effekt ved at indføre et krav om, at kvier skal på græs, ikke står i rimeligt forhold til de meromkostninger, som erhvervet ville blive pålagt ved et sådant krav. Det skal ses i sammenhæng med, at lovforslagets øvrige krav jo vil indebære et meget stort løft for dyrevelfærden for malkekvæg og malkekvier, og at gennemførelsen af disse krav i sig selv jo vil være en stor økonomisk byrde for bedrifterne.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget, og vi står selvfølgelig til rådighed med opklarende svar på de spørgsmål, der måtte komme.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, og det er først hr. Bjarne Laustsen.

Tak.

Det er jo en historisk dag, når vi i al fordragelighed kan diskutere bedre dyrevelfærd, uden at f.eks. Dansk Folkeparti kræver, at alle dyrene bliver sluppet løs, som vi har set med rævene og forskellige andre dyr, som vi har debatteret herinde, så alene af den grund er det jo historisk. Men der er et udbredt ønske om at få en hurtigere indsats.

Lovforslaget træder i kraft i 2010, så går der yderligere 4 år, og derudover ligger der en indfasningsperiode på forskellige områder, der gør, at det er et langstrakt projekt, som dog bestemt bevæger sig i den rigtige retning. Derfor tror jeg, vi under udvalgsarbejdet skal kigge på, hvilke muligheder der er. Jeg ved ikke om ministeren lige nu kan kommentere, hvilke muligheder han ser for, at vi kan få en hurtigere indfasning.

Så er der spørgsmålet om kvierne. Her synes jeg, man på en pædagogisk måde skulle lave en opstilling over, hvornår kvierne kan få lov at blive inde – hvornår forholdene er så gode. Det kunne blive stillet op i årstalsform med hensyn til kravene til forholdene i staldene, vi kunne f.eks. kalde det et hotel: Hvornår kan de få lov til at blive inde, og hvornår skal de være ude? apropos SF's forslag om en dispensationsordning.

Ministeren.

Overgangsordninger har vi jo diskuteret før, også med hensyn til andre dyr, og det er ikke sådan, at det bare er »Tænk på et tal«, og så laver vi en overgangsordning. Nej, udvalget har jo selv opfordret til, at der kommer nogle fornuftige overgangsordninger. Dem har vi kigget på, og jeg har også sagt, at for allerede etablerede bedrifter foreslås det, at loven først skal finde anvendelse fra den 1. juli 2014.

Det skal ses i lyset af den økonomiske situation i landbruget og i samfundet. Det indebærer nemlig alt andet lige væsentlige udgifter at overgå til denne nye form for dyrevelfærd og de nye strukturer, og vi har altså taget hensyn til først og fremmest selvfølgelig dyrevelfærden, som vil blive markant forbedret, men også til den økonomiske situation.

Med hensyn til kvierne skal vi nok prøve at lave det i en mere overskuelig form, så man kan tage stilling til det.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak, og tak for svaret.

Når jeg nævner hurtigere indfasning her, er det jo også, fordi regeringen har indgået en aftale om grøn vækst, hvor man kigger på landbruget som energileverandør: at det sørger for mindre udslip af CO 2 osv., bedre håndtering af gylle og brug af de affaldsprodukter, der er ved enhver form for animalsk produktion. Derfor handler det lidt om, hvordan de ting kan spille sammen.

Jeg tror ikke, der har været investeret noget særligt i nogen gamle staldsystemer gennem lang tid, så af den grund kan det måske også lade sig gøre nogle steder. Alle har jo vidst, at det her ville komme, al den stund landbruget selv er med, og det er jo det, der er fordelen ved det her. Nu ved landbruget, hvad det er for nogle krav, der bliver stillet, og derfor kan man træffe de rigtige dispositioner, både i forhold til dyrevelfærd og energiløsninger osv., således at man får et landbrug i fremdrift og der bliver investeret i de rigtige løsninger, i stedet for at man ikke ved, hvor man står. Det er jo også en af de ting, lovforslaget giver afklaring på.

Justitsministeren.

Vi er helt enige om intentionerne, og de er, at vi skal have det gennemført så hurtigt som muligt af hensyn til dyrevelfærden. Men vi har meget nøje overvejet de særlige overgangsperioder – virkelig overvejet dem – i forhold til det realistiske og i forhold til det mulige, for hvis vi stiller så bombastiske krav, at vi knækker halsen på mange af bedrifterne, har vi jo ikke opnået noget som helst. Så lukker vi blot et erhverv i Danmark, og hvad får vi ud af det? Jo, så får de bare dårligere dyrevelfærd i andre lande. Vi er et landbrugsland, og derfor skal vi kombinere de to ting, altså sikre bedst mulig dyrevelfærd, men også gøre det muligt stadig at drive forretning i Danmark.

Der er en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Tak for det.

Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2014, bl.a. på grund af den nuværende økonomiske situation, står der i bemærkningerne og i fremsættelsestalen. Regeringspartneren Venstres ordfører nævnte, at efter 4 år er der normale finansieringsmuligheder igen, men så vidt jeg er orienteret – her må ministeren gerne rette mig – ligger ministerens egne økonomiske balancemål i 2015, så jeg vil gerne høre, hvorfor lovforslaget her så skal træde i kraft i 2014.

Ministeren.

Det, som Venstres ordfører var inde på, er jo, at det bliver nemmere at låne penge, og at det i det hele taget bliver nemmere at kunne investere og afholde i de anlægsudgifter, det vil medføre for bedrifterne.

Årsagen til, at vi har valgt 2014 og ikke tidligere, er, at det godt kan være, at økonomien i det danske samfund bedrer sig til næste år. Det håber vi jo på, selv om vi står over for nogle kolossale udfordringer. Men landbruget er meget hårdt ramt nu, meget hårdt ramt, og hvis projektet med at få forbedret dyrevelfærden skal lykkes, skal det altså gå hånd i hånd med, at vi også har nogle landmænd, som har en så fornuftig indtjening, at de ikke bare smider alt fra sig, men bevarer det job og den indtægt, de har. Derfor har vi efter meget nøje overvejelser besluttet os for, at loven først skal finde anvendelse for allerede etablerede bedrifter fra sommeren 2014.

Fru Bente Dahl.

Nu spurgte jeg jo om overvejelserne, altså hvorfor årstallet ikke er 2015. Det er jo her, regeringen vil have økonomisk balance, i hvert fald ifølge regeringens egne udtalelser.

Men jeg kan forstå på ministeren, at ministeren håber på bedre økonomi, og så vil jeg jo gerne høre, hvad det er underbygget med, for i regeringssammenhæng er det jo ikke nok at håbe på en bedre økonomi. Man må jo forvente mere af en regering end et håb, så hvad bygger ministeren det på? Mit andet spørgsmål er det samme, som jeg stillede til Venstres ordfører, nemlig hvordan ministeren ser på landbrugets mulighed for at tjene penge efter de 4 år. Hvad bygger ministeren det på?

Ministeren.

Jamen regeringen har taget initiativ til et væld af tiltag for at sætte skub i dansk økonomi. Vi taler skattelettelser fra den 1. januar – markante skattelettelser for langt de fleste danskere – frigivelse af SP'en, lave renter og flere anlægsinvesteringer, som betyder, at vi pumper mange penge ud i den offentlige økonomi. Vi er et af de samfund i hele verden, som fører den mest ekspansive finanspolitik i år og næste år. Det gør vi for at sætte skub i økonomien, og det gør vi også, for at der kommer i gang i hjulene, og det vil i sidste ende også have betydning for landmændene.

Hvorfor tror vi på, at man vil tjene penge fra 2014? Vi tror, der kommer så meget gang i dansk økonomi, at det vil have afsmittende virkning på alle erhverv, altså også landbrugserhvervet.

Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Kristen Touborg.

Ministeren sagde i sin tale, at det at få kvier på græs er en stor økonomisk byrde. Nu er det jo sådan, og det er fair nok, at man ikke kan vide alting om alting. Men jeg tror måske ikke, at ministeren har sat sig tilstrækkeligt ind i, hvad omkostningerne er ved at sætte kvier på græs. Når man ellers i forslaget lægger meget op til, at der skal være en balance mellem udgifterne og så de forbedringer af dyrevelfærd, der er, så synes jeg, at ministeren går helt skævt i byen ved at komme med et forslag, der går ud på, at kvierne gerne må være i stald på livstid.

Så jeg vil godt spørge, om ikke ministeren er klar til at overveje den mulighed f.eks. at vende det lidt på hovedet og så sige, at man giver et påbud om, at kvier skal på græs, og så kan der søges enkeltvis af den enkelte landmand om at blive fri for det på grund af særlige omstændigheder.

Ministeren.

Nu er det en sag, som vi har undersøgt nøje, og som jeg har brugt meget tid på selv, så det er tilfældigvis en sag, jeg ved meget om. Min vurdering er, at de meromkostninger, der er ved at sætte kvier på græs, ikke står mål med det, som erhvervet vil få i forbindelse med et sådant krav. Det gør de ikke. Det vil måske være det, der vælter læsset for landmændene, og det er vi ikke interesserede i. Vi vil have mest mulig dyrevelfærd, og det, som vi lægger frem nu her, er epokegørende forstået på den måde, at vi ikke har stillet så skrappe krav før. Og det gør vi vel vidende, at det vil være en økonomisk belastning for erhvervet, men vi gør det altså af hensyn til dyrene.

Det sidste læs her vil vi ikke være med til at vælte af hensyn til, at vi også godt vil have landmænd fremover i Danmark.

Hr. Kristen Touborg.

Nu kan det jo godt undre lidt, at man ellers gør meget ud af at sige, at man har fulgt arbejdsgruppens indstillinger. Og så er der lige det her sted, hvor arbejdsgruppens flertal peger på, at det vil være rigtig godt, hvis kvierne kom på græs. Der følger man det så ikke. Det er klart, at det er ministerens ret, og det skal jeg aldrig sætte spørgsmålstegn ved.

Men jeg havde håbet, at ministeren ville være lidt mere åben over for det her. Der er vel ikke andet at sige til det, end at vi jo under udvalgsarbejdet må se, om der ikke skulle være så meget opmærksomhed om dyrevelfærd, at vi kan finde et flertal, der kan tvinge ministeren til at gå det skridt, også under hensyn til, at det rent faktisk har en langsigtet virkning, nemlig at når kvierne kommer på græs, giver det stærkere køer og dermed færre taberkøer, og dermed kunne vi få den mængde af køer, der ender på destruktionen, bragt væsentligt ned.

Justitsministeren.

Der skal ikke herske tvivl om, at min intention er præcis den samme som hr. Kristen Touborgs: bedst mulig og mest mulig dyrevelfærd. Men man skal bare passe på, at man ikke holder fanen så højt, at man ikke kan nå jorden med sine ben. Det nytter jo ikke noget, at vi stiller så skrappe, restriktive krav, at vi ikke har nogen landmænd tilbage, som kan sørge for, at vi har ordentlig dyrevelfærd i det danske samfund i forhold til andre samfund, i forhold til den produktion, det medfører. Vi har en god dyrevelfærd i Danmark sammenlignet med snart sagt alle andre lande.

Så regeringens udgangspunkt står vi fast på: Vi fraviger udvalgets indstilling på det her område og følger udvalget på de fleste andre områder, fordi vi vil have bedre dyrevelfærd. Men på det her punkt har vi efter meget nøje overvejelse besluttet os for ikke at følge udvalgets indstilling.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.