Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde tilhørende staten.

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 26.11.2009). (Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet.

Den første ordfører, der får ordet, er hr. Eyvind Vesselbo fra Venstre.

Det her lovforslag drejer sig om at give mulighed for at sælge en række sommerhusgrunde, som staten ejer, og som staten har ejet i en årrække. På de sommerhusgrunde ligger nogle sommerhuse, som nogle private mennesker ejer, og de lejer så grunden af staten, altså af Skov- og Naturstyrelsen, til det sommerhus, som de så ejer.

Det er regeringens opfattelse og også Venstres opfattelse, at man ikke som stat skal eje sommerhusgrunde. Derfor har regeringen også gennem en årrække sat en række sommerhusgrunde til salg rundt om i Danmark. Det har været dem, som var udmatrikulerede, og som kunne sælges umiddelbart. Det, som det her lovforslag drejer sig om, er de sommerhusgrunde, som ligger i områder, hvor grundene ikke er udmatrikulerede, og for at kunne udmatrikulere grundene ændres loven, sådan at det nu bliver muligt i fire områder at kunne sælge disse sommerhusgrunde til i første omgang de ejere af husene, som lejer grundene.

Det betyder jo altså, at der på de grunde, hvor de her sommerhuse ligger, bl.a. er klitfrednings- og fredskovspligt, og den opretholdes, selv om de her grunde bliver solgt, og de bliver udmatrikulerede.

Vi synes, at det her lovforslag er et godt forslag, fordi det nu giver mulighed for at få afhændet den sidste del af de sommerhusgrunde, som staten ejer.

Tak til hr. Eyvind Vesselbo som ordfører. Den næste ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.

At sælge sommerhusgrunde ved de danske kyster er næsten som at trykke sine egne pengesedler. Det viste den seneste liberalisering af området i 2005, hvor regeringen gav adgang til flere sommerhusbebyggelser tæt ved de danske strande. Nu skal det ikke længere være staten, der ejer og udlejer sommerhusgrunde, hvorpå grundlejerne allerede ejer et sommerhus. Det mener ministeren, og derfor sætter han nu små 600 sommerhusgrunde til salg. Det er jo sådan, at salget allerede er godt i gang, og det bemærkes også i forslaget, at det helt aktuelt drejer sig om ca. 300 grunde.

Ifølge forslaget vil alle sommerhusgrundene, som er underlagt udstykningsforbud, blive videreført med fredskovspligt og klitfredning, og der vil derfor ikke umiddelbart være miljønegative følger af forslaget. Regeringen vil også lade det være op til grundlejerne, om de fortsat vil leje, eller om de fremover vil eje deres grund. Det sidste er indlysende fornuftigt, især for de sommerhusejere, der af privatøkonomiske årsager ellers måtte være tvunget til at sælge deres hus, hvis de blev tvunget til at købe grunden.

Jeg vil gerne stille ministeren et par konkrete spørgsmål. Det første spørgsmål lyder: Hvad agter ministeren at gøre på det tidspunkt, hvor de 30-årige lejekontrakter udløber? Vil det fortsat også efter udløbet være muligt for sommerhusejerne, men grundlejerne at være lejere, eller vil de på det tidspunkt blive tvunget til at skulle enten afstå eller købe? Jeg mener, at det er noget, vi bør tydeliggøre af hensyn til sikkerheden for sommerhusejerne.

Det andet spørgsmål, jeg godt vil stille miljøministeren, er vedrørende § 3-arealer, for der er også § 3-arealer i de her områder, hvor grundene nu skal sælges. Det forholder sig sådan i dag, at når det offentlige ejer § 3-arealer, er det offentlige forpligtet til at naturpleje arealerne. Nu er det jo sådan, at arealerne går over til privat eje, og der vil jeg så gerne spørge ministeren, om ministeren kan garantere, at de her arealer ikke vil komme i en negativ trivsel set i forhold til naturdelen.

Vi ved naturligvis godt, at når miljøministeren nu har fået øje på de statsejede sommerhusgrunde og fremlægger dem som salgsobjekter, skyldes det jo, at regeringen har lyst til at få penge i statskassen til dækning af underskuddet på finansloven, men ellers ville man måske overveje, om det ikke på lang sigt ville være mere fornuftigt at beholde grundene, der jo angiveligt giver en vis millionindtægt til staten om året.

Jeg finder også, at der er grund til at slå fast, at vi befinder os i en økonomisk recessionsperiode, så når og hvis salget skal finde sted, skulle det jo nok være i en periode, hvor priserne enten var stigende eller i hvert tilfælde stabile. Der må vi blot sige, at lige for øjeblikket er priserne ikke stabile, men derimod faldende, og i de områder, vi her taler om, har priserne været faldende med ca. 15 pct. bare inden for det sidste år.

Med disse kritiske bemærkninger vil jeg gerne slå fast, at selv om der kunne fremføres også betydelige indvendinger mod salget netop på nuværende tidspunkt, er der indføjet en hel del fornuftige krav og formaliteter i lovforslaget, bl.a. om frivilligheden for dem, der lejer grundene i dag, men også på det miljø- og naturmæssige område, og derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget. Men der var lige i hvert fald et par spørgsmål til besvarelse fra ministeren på et tidspunkt. Tak.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).

Mødet er genoptaget.

Vi er nået til den tredje ordfører i rækken, så værsgo til hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil sige, som det er sagt tidligere, at vi selvfølgelig også ønsker, at de her sommerhusgrunde kan sælges. Det er ikke Dansk Folkepartis opfattelse, at regeringen eller det danske Folketing skal være ejer af sommerhusgrunde. Men der har jo været en lang række sager, hvor man skulle have det afklaret med at få de her sommerhusgrunde udmatrikuleret, og det er meget vigtigt, som vi ser det, at det foregår i det rigtige tempo, og det er udmærket set fra vores side, at man nu er klar til den opgave.

Vi mener jo også, at det er vigtigt, at folk ikke bliver tvunget til at købe de her sommerhuse, som de nu har lejet i mange år, eller som de i hvert fald har lejet grunden til i mange år, men at det er en mulighed. Så det er jo helt frit for borgerne, om de ønsker at gøre brug af den mulighed, de nu får, også set i det lys, at man nu får prisen fastsat ud fra en konkret vurdering, at man f.eks. af flere ejendomsmæglere får fastlagt, om den pris, der er blevet sat, nu også er den rigtige. Så man kan sige, at når der er en uvildig vurdering af handelsprisen, er det et tilbud, der bliver givet til de her borgere, men ikke en pligt.

Som vi ser det, har det selvfølgelig været nødvendigt at lave det her forløb i flere etaper. Vi ved jo godt, at vi har solgt sommerhuse før, det var dem, der var lige til at gå til. De er solgt, eller det er nogle af dem, og nu fortsætter vi altså ad samme linje. Jeg mener, at vi med det forslag, der er fremsat her, gør det endnu mere attraktivt for den enkelte sommerhusejer måske at eje sin egen jord, ligesom man ejer huset på grunden. Dermed bliver der også ligesom skabt ro om sagen, hvis man står i den situation, at ens lejekontrakt eventuelt udløber om et par år eller et år, eller hvornår det er. Så jeg mener, at det er meget godt, at vi lægger op til det her.

Vi glæder os til at behandle forslaget også i udvalget, men ud fra vores førstehåndsindtryk af det er vi positivt stemt.

Tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi fortsætter i ordførerrækken, værsgo til fru Ida Auken, SF.

SF er enig med regeringen i, at staten ikke skal være sommerhusudlejer. Den eneste bekymring, som vi kunne have ved det her forslag, er, at den hidtidige beskyttelse af områderne ville blive svækket, eller at adgangsforholdene til naturområderne ville blive begrænset. Der kan vi så se af lovforslagets tekst, at ingen af delene er tilfældet, og derfor kan SF støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, værsgo til hr. Per Ørum Jørgensen, De Konservative.

Tak for det. Lovforslaget er et forslag, som vi også fra konservativ side er utrolig glade for. Ikke mindst ud fra en principiel tilgang er det jo helt naturligt, at staten ikke skal være sommerhusejer, og derfor er det et principielt vigtigt lovforslag, vi behandler her i salen i dag. Jeg synes, vi skal være åbne over for at se, om der kan være andre områder, hvor man også finder det urimeligt, at staten skal have en ejerrolle. Det kan være campingpladser, det kan være statsskove, og det kan være andre ting, hvor vi bør følge det her spor i forhold til at sikre, at staten ikke har aktiviteter, som rettelig bør ligge enten hos borgerne eller i privat regi. Jeg synes, det er en god linje, der er lagt, og det bliver så også konkret i dag med det her lovforslag.

Så hørte jeg Socialdemokraternes ordfører sætte spørgsmålstegn ved, om det nu er det rigtige tidspunkt, og det spørgsmål kan man selvfølgelig med rette stille: Hvornår er det rigtige tidspunkt? Men jeg vil sige, at for os er den principielle tilgang vigtigere, det at få sat gang i den her proces. Man vil nu engang aldrig kunne forudsige, hvordan det her marked udvikler sig. Det går meget hurtigt, og derfor kan vi diskutere fra nu af og indtil nytårsaften, om det er det rigtige tidspunkt eller ej, uden egentlig at kunne få nogen konkrete svar på det. Derfor er den principielle tilgang det væsentlige for os, og ønsket om at få sat skub i den her udvikling overskygger også hele spørgsmålet om, hvorvidt det nu er det rigtige tidspunkt.

Vi kan konstatere, at vi har set af bemærkningerne til lovforslaget, at det forventeligt vil give en indtægt over 6 år på omkring 110 mio. kr. Det synes vi ser fornuftigt ud, men det er ikke det, der er det altafgørende for Det Konservative Folkeparti; det er selve det grundprincip, at staten naturligvis ikke skal være sommerhusejer.

Det fik så den socialdemokratiske ordfører til at markere for en kort bemærkning. Værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg forstår på De Konservatives ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen, at det altafgørende er, at staten ikke skal eje. Men vi må jo sige, at vi står i en situation, hvor vi virkelig har brug for pengene. Så det er naturligvis ikke uden betydning at få provenuet ind.

Der må jeg blot sige, at når jeg har været i dialog med ejendomshandlerne fra de berørte områder, så anser de den gennemsnitspris, som fremgår af lovforslagets tekst på i gennemsnit 800.000 kr. pr. grund, for ikkerealistisk i forhold til dagspriserne. Så når hr. Per Ørum Jørgensen siger, at der er et provenu på i hvert fald 100 mio. kr., hvis det er de der 25-40 pct., der bliver solgt af dem, hænger det nok ikke sammen.

Gør det indtryk på ordføreren?

Værsgo til ordføreren.

Selvfølgelig kan det da godt gøre indtryk, men det var jo også derfor, jeg betonede meget kraftigt i min ordførertale, at det principielle for os er det helt afgørende i den her sag. Det er fuldstændig umuligt for os folketingsmedlemmer og lægmænd, og så kan vi selvfølgelig høre nogle vurderinger af, hvad man i miljøet mener er realistisk som salgspris. Men det her er ikke en øvelse, vi gør, for at der skal flere penge i statskassen. Det her er en øvelse, vi gør, fordi vi principielt mener, at det er forkert, at staten ejer sommerhuse.

Ønsker spørgeren ordet til anden korte bemærkning? Det gør han ikke. Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og jeg har forstået, at det ikke er hr. Johs. Poulsen, men fru Bente Dahl fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan fortælle, at vores ordfører, hr. Johs. Poulsen, ikke kan være til stede, og at det derfor er mig, som ganske kort skal sige, at Det Radikale Venstre går ind for dette lovforslag nr. L 83.

Tak. Så kort kan det gøres. Vi tager næste ordfører, hr. Per Clausen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er jo enig med Venstres og De Konservatives ordførere, der har gjort det helt klart, at det her er et meget vigtigt ideologisk spørgsmål, nemlig det ideologiske spørgsmål, som handler om, at selvfølgelig skal staten ikke eje jord, som det blev sagt. Det blev godt nok blandet sammen med, at man ikke skal leje sommerhuse ud, men i virkeligheden dækker det vel over det synspunkt, som Venstre og Konservative har, nemlig et synspunkt, der handler om, at selvfølgelig skal jord ejes af private, som så kan få de gevinster, som der kommer af prisstigninger på jord, og selvfølgelig skal det overlades til private at spekulere i jord og tjene penge på det.

Det er et klart borgerligt synspunkt, som er båret af en rigtig ægte ideologi, og fra den konservative ordførers side oven i købet så stærkt båret, at uanset hvad det havde af konsekvenser for statens mulighed for at tjene penge, skulle det gennemføres så hurtigt som muligt.

Det, der så overrasker mig en lille smule, er, at resten af Folketinget forholder sig til det her, som om det sådan var et småteknisk, uskyldigt, tilfældigt forslag. Jeg synes faktisk, man skal have respekt, når Venstre og Konservative åbent lægger deres ideologiske synspunkter frem, og så sige, at dem vil vi gerne diskutere. Der vil jeg så bare sige for nu ikke at trække det forfærdelig meget ud, at Enhedslisten synes, at det er en rigtig god idé, at staten ejer jord og lejer den ud til gode formål. Vi er sådan set overbevist om, at hvis man havde det som princip f.eks. i forhold til landbrugsjord, produktionsjord i det her land, så ville det danske landbrug have betydelig bedre økonomiske muligheder for at klare sig nu, for så ville det ikke have forgældet sig i det omfang, det har. Og så ville man ikke i så stor udstrækning, som der nu er tale om, være økonomisk fuldstændig i lommen på kreditforeningerne.

Af den grund og fordi vi principielt mener det modsatte af Venstre og Konservative, nemlig at staten skal eje jord, vil vi stemme imod det her forslag.

Tak til ordføreren. Det var slut på ordførerrækken, hvorfor jeg giver ordet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det og tak for de mange bemærkninger, der er kommet fra Folketingets partier.

Baggrunden for lovforslaget er jo, at vi gerne vil gøre det muligt for sommerhusejere at købe den grund, de lejer af staten på arealer med klitfredning og fredskovspligt. Det er efter regeringens opfattelse ikke en statslig opgave at leje sommerhusgrunde ud. Derfor er vi også allerede gået i gang med at udstykke og sælge statens sommerhusgrunde i en lang række sommerhusområder ved den jyske vestkyst, som også flere ordførere har været inde på.

Ud af de i alt 568 sommerhusgrunde er der nogle, omkring halvdelen, som ikke umiddelbart kan udstykkes og sælges til sommerhusejere. Det er de grunde, som er omfattet af regler om klitfredning eller fredskovspligt. Lovforslaget skal sikre, at naturbeskyttelseslovens og skovlovens bestemmelser om udstykning ikke kommer til at forhindre udstykning på lige præcis disse helt konkret afgrænsede arealer, hvor sommerhusene allerede ligger. Det samme gælder bestemmelserne om udstykning i lokalplaner for disse statslige arealer.

Det er vigtigt for mig også i dag at præcisere, at det alene er udstykningsbestemmelserne, der fraviges med lovforslaget. Beskyttelsesinteresser som klitfredning og fredskovspligt opretholdes uændret på de arealer, hvor de i dag er gældende. Også lokalplaner og andre reguleringer gælder fortsat på arealerne. Den eneste ændring, der sker med lovforslaget, er derfor en ændring i ejerforholdene.

Det er også sådan, at den enkelte sommerhusejer skal kunne blive grundejer, hvis han eller hun ønsker det. Der er ingen tvang til at købe, det er helt frivilligt. Hvis sommerhusejeren ikke ønsker at købe og fortsætter med at leje, sker det på de samme betingelser som nu. Hvis sommerhuset sælges eller går i arv, vil staten tilbyde en ny lejer at købe grunden. Prisen for grunden vil blive fastsat ud fra en uvildig vurdering af handelsprisen og skal godkendes af SKAT på helt samme måde som salg af statens øvrige sommerhusgrunde og andre ejendomme.

Så vil jeg så også sige med hensyn til de spørgsmål, der er stillet, at dem vil jeg selvfølgelig svare på under udvalgsbehandlingen. Men jeg vil gerne nu slå fast omkring det spørgsmål, som hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet stillede, med hensyn til hvis man løber ud af sin periode, hvad der så fremadrettet skal gælde, at det jo er en lidt vanskelig sag. Det er måske om 20 år at det kan være situationen for nogles vedkommende. Men jeg vil allerede gerne i dag sige: Er det sådan, at vi har en borgerlig regering på det tidspunkt – det er der selvfølgelig meget der taler for – lægger vi selvfølgelig også op til, at de samme vilkår skal være gældende fremadrettet, som vi lægger op til på den korte bane, nemlig at man kan fortsætte sit lejemål.

Tak til ministeren, som bedes blive stående. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Flemming Møller Mortensen, værsgo.

Mit spørgsmål til miljøministeren skal være: Hvad er grunden til, at miljøministeren og Miljøministeriet har anslået, at det kun er mellem 25 og 50 pct. af de sommerhusejere, som altså ikke er grundejere, der vil gå hen og købe i forbindelse med salgstilbuddet nu her? Godt nok er der mange, der siger til mig, at 800.000 kr. i gennemsnit er en meget høj pris, for det betyder jo, at der er nogle, der måske skal koste mindst 50 pct. yderligere, altså 1,2 mio. kr., og så er der andre til en væsentlig lavere pris, alt afhængigt af grunden og beliggenheden tæt på vandet osv., men når man kigger på tallene, når man kigger på den meget lave rente i dag og den rent faktisk forholdsvis høje grundleje – den er på mellem 30.000 og 35.000 kr. om året – kan det undre mig, at det fra ministerens side er blevet anslået, at kun mellem 25 og 50 pct. vil overtage, altså købe, grunden.

Værsgo til ministeren.

Der er jo desværre ikke nogen eksakt videnskab om, helt præcis hvor mange der ønsker at benytte sig af muligheden. Vi baserer det selvfølgelig på, hvad der har været gældende tidligere i nogle af de sager, som Miljøministeriet har haft ansvaret for, når der tidligere er blevet solgt sommerhuse. Men det kan jeg ikke gå ned i en fuldstændig detaljeret gennemgang af i dag, og jeg vil selvfølgelig også gerne svare nærmere på det i udvalgsbehandlingen. Men det er jo et estimat af, at der er en lang række mennesker, som ikke forventes at ville købe den grund, som de lejer.

Der er ikke flere spørgsmål, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.