Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven). (Forenkling af kendelsessystemet ved jordfordelinger m.v.).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 26.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Flemming Møller.

Da Venstres ordfører på området ikke kan være til stede i dag, har jeg lovet at læse talen op.

Hovedformålet med dette lovforslag er at forenkle og effektivisere jordfordelingsproceduren. I forbindelse med »Grøn Vækst« er der lagt op til flere arealkrævende projekter, der f.eks. omhandler vådområder og ådale. Den foreslåede ændring af jordfordelingsloven skal bl.a. medvirke til, at jordfordeling i forbindelse med sådanne projekter forløber så enkelt og effektivt som muligt.

Lovforslaget indebærer, at der oprettes en jordfordelingskommission i hvert af de områder, der i dag dækkes af en jordbrugskommission. Denne jordfordelingskommission skal afsige jordfordelingskendelse. Endvidere skal den afgøre alle indsigelser og krav i forbindelse med jordfordelingssager. Sammensætningen af de nye jordfordelingskommissioner svarer til sammensætningen af de udvidede jordbrugskommissioner, der i dag afsiger kendelse i jordfordelingssager.

Et andet punkt i lovforslaget indebærer, at der indføres et generelt enkendelsessystem. Det betyder, at der fremover kun skal afsiges én kendelse i forbindelse med jordfordelingssager. Hidtil har der både skullet afsiges en foreløbig og en endelig kendelse.

Ved jordfordelinger mellem et begrænset antal ejendomme – under ti – har der imidlertid også tidligere været mulighed for at gennemføre jordfordelingen med en forenklet procedure, der bl.a. indebærer afsigelse af kun én kendelse. Der har generelt været positive erfaringer med gennemførelsen af disse jordfordelinger efter forenklet procedure. Med lovforslaget bliver enkendelsessystemet gældende for alle jordfordelinger, uanset hvor mange ejendomme der indgår. I særlige tilfælde kan der afsiges en tillægskendelse. Det drejer sig eksempelvis om panteforhold.

Endvidere omhandler lovforslaget en mindre konsekvensændring af ligningsloven. Fritagelsen for beskatning af tilskud til jordfordelinger med et begrænset antal ejendomme foreslås ophævet. Det sker som konsekvens af indførelsen af det generelle enkendelsessystem for alle jordfordelinger, uanset antallet af ejendomme.

Samlet set giver lovforslaget en mere enkel procedure i jordfordelingssager. Venstre kan på den baggrund støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Bjarne Laustsen.

Vi skal behandle L 82 her i Folketingssalen, og af alt det, den borgerlige regering kommer med, er det vel ikke det værste forslag, som man har kunnet finde på at fremdrage. Men al den stund, det er noget, der er afhandlet imellem partierne bag »Grøn Vækst«, så har vi i Socialdemokratiet det synspunkt, at det her ikke er noget, vi vil blande os synderligt i, og jeg tror, at det ender med, at vi vil undlade at stemme om forslaget. Men derfor kan man godt have en række principielle spørgsmål at stille til lovforslaget.

For selvfølgelig kan man komme ud for, at der skal foretages jordfordelinger. I et nyligt indgået forlig om trafikinvesteringer blev det ikke til særlig meget i Nordjylland, og der kunne der så være behov for jordfordelinger. Det er mere på Fyn og på Sjælland, har jeg forstået, at investeringerne falder i den her omgang. Men det, at der er en procedure for det, der er enkel og retfærdig, er selvfølgelig godt, for der kan være behov for – for at undgå erodering osv. – at man fordeler jorden imellem sig. Det synes jeg for så vidt er ganske udmærket.

Dernæst er der i høringssvarene en række ting, som jeg lige ville være sikker på også forholder sig sådan. For når vi får det her nye system, en-kendelsessystemet, er det jo en mere enkel procedure, og derfor vil jeg selvfølgelig gerne spørge ministeren, om man nu er helt sikker på, at det er sådan, at de berettigede klager, der kunne komme, kan komme med og blive behandlet, således at vi ikke efterlader forhold, hvor man kunne have gjort sin indflydelse gældende. For når man laver ting om, er det vigtigt for os, at retssikkerhedssystemet tager hensyn til, at også den lille landmand, der har ønsker om mere jord osv., får sine synspunkter med.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om skat, som også Venstres ordfører var inde på, og der kan jeg forstå at ministeren tørt konstaterer, at skat ikke har noget med jordfordeling at gøre, det har noget med ligningsloven at gøre. Der er jo masser af gode grunde til, at folk ikke vil betale skat, men jeg synes, at det ligger fint der, hvor det ligger, som også ministeren konstaterer her.

Så er der til sidst Økologisk Landsforening, som påpeger behovet for, at staten går aktivt ind i det her. Siden 1990'erne har de forretningsmæssige ting, der er sket i forbindelse med jordfordelingen, også været brugt i forbindelse med vandmiljøplaner osv., og jeg kunne godt forestille mig, at der i fremtiden vil være behov for at kigge på – da vi ved, at braklægningsstøtten går væk, og at der bliver behov for at etablere større vådområder osv. – at man samlet set, når man diskuterer jordfordeling, også kan gå ind og tage miljømæssige og naturmæssige hensyn for at sikre vores fauna og biodiversitet.

Det er nogle ting, som vi vil kigge på under udvalgsarbejdet for at se, om alle de her elementer er opfyldt. At vi får en forenkling af alle de procedurer, vi har i vores samfund, når vi skal ændre på tingene, kan være ganske fornuftigt. Men omvendt må vi også sikre, at de hensyn, der skal tages, bliver taget, og at netop de ting ikke bliver trådt under fode. Så kan det være, at vi med det her sikrer os i forhold til økologi, miljø osv., så det også imødekommes i fremtiden.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen.

Dette forslag er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af aftalen om »Grøn Vækst«. Med forslaget oprettes en jordfordelingskommission i hvert af de områder, der dækkes af en jordbrugskommission. Endvidere foreslås indført et generelt kendelsessystem, således at der i alle jordfordelingssager fremover kun afsiges en jordfordelingskendelse. Hovedformålet med forslaget er således også at forenkle og effektivisere jordfordelingsprocessen, og det er til glæde for alle.

Jordfordelingskommissionerne får kompetence til endeligt at afgøre alle indsigelser og krav i forbindelse med den jordfordelingsmæssige sag med afsigelse af en jordfordelingskendelse. Det foreslås, at jordfordelingskommissionerne sammensættes på samme måde, som de udvidede jordbrugskommissioner i den nugældende lov om jordfordeling bliver i dag. Det geografiske område, som dækkes af en jordfordelingskommission, skal være sammenfaldende med det område, som i dag dækkes af en jordbrugskommission.

Hensigten med lovforslaget er at forenkle og effektivisere jordfordelingsprocesserne bl.a. ved realiseringen af vådområder, projekter og andre natur- og miljøtiltag, som ligger under »Grøn Vækst«.

Det er ligeledes vigtigt, at der på ingen måde lægges op til, at jordfordelingsforhandlingerne skal eller vil blive vanskeligere at gennemføre. Efter forhandling med den enkelte lodsejer indhentes stadig et skriftligt tilbud fra lodsejeren om køb eller salg af arealer og om vilkårene herfor. Tilbuddene udgør en sammenhængende plan, og det skal sikres, at alle arealer omlægges. Og det skal selvfølgelig gennemføres efter anden lovgivning, f.eks. landbrugsloven, planteloven og udstykningsloven.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Kristen Touborg.

Da der er flere ordførere, der har gennemgået forslaget, skal jeg undlade at bruge Folketingets tid på det, men gå direkte til de særlige bemærkninger, som jeg har til forslaget.

Det er jo helt klart sådan, at det jo aldrig er dårligt at få forenkling og effektivisering af lovgivningen. Det er jo helt klart det, der kommer til udtryk her i jordfordelingsloven. Men man skal jo så altid være lidt opmærksom på, hvad det har af omkostninger, når man laver sådanne forenklinger.

Et spørgsmål, som jeg i hvert fald gerne vil stille til ministeren, er om den demokratiske proces, når man dels undlader, kan undlade, lodsejerudvalget, dels undlader det indledende møde, altså der, hvor jordfordelingssagerne virkelig starter, hvor de har noget med lodsejerne at gøre, og hvor der er den direkte indflydelse. Det neddrosler man her. Det kan jeg godt være lidt betænkelig ved, og jeg vil da godt have ministerens mening om det. Det er også noget, som flere høringssvar peger på.

Så har jeg et spørgsmål i forbindelse med § 20, som vedrører forkøbsretten. Der står, at § 12 og § 13 i landbrugsloven bliver ændret. Jeg vil også gerne her have ministerens tilkendegivelse om det, for som jeg umiddelbart ser det, er der noget, der ikke helt rimer, men jeg vil gerne have et udsagn fra ministeren til det.

Så skal jeg kun sige, at SF vil undlade at stemme ved afstemningen om det her lovforslag. Det er ikke så meget, fordi vi er utilfredse med lovforslaget, men fordi det er en del af »Grøn Vækst«, og den har vi hverken lod eller del i.

Tak til ordføreren. Herefter er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Med etableringen af flere vådområder og ådale, som aftalen om »Grøn Vækst« lægger op til, vil der givetvis komme flere sager om jordfordeling. Det er sager, vi gerne skulle have ekspederet effektivt og hurtigt, og derfor er ministerens fremsatte forslag om indførelse af en jordfordelingskommission og et enkendelsessystem, som skal forenkle processen ved afsigelsen af jordfordelingskendelser, et rigtig godt initiativ. Som jeg kan se det, er der ingen negative konsekvenser med forslaget, der er f.eks. ikke noget, der hindrer et enkendelsessystem i stedet for det nuværende system med to kendelser, specielt når det tages i betragtning, at det sidste møde har haft mere formel end reel betydning. Heller ikke konsekvensændringer som ophævelse af bestemmelsen i ligningsloven om fritagelse for beskatning har nogen praktisk betydning for fremtiden.

Når der ikke er nogen praktiske eller negative konsekvenser, men processen blot bliver mere effektiv for både lodsejere og jordbrugskommissionerne, så lad os komme i gang. »Grøn Vækst«-aftalen er et vigtigt og et rigtigt skridt for den danske natur og miljøet, derfor skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at effektivisere processen bag de initiativer, som »Grøn Vækst« byder på. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Jeg har i dag talt på vegne af vores ordfører, hr. Knud Kristensen, som var nødt til at passe sin gerning i Nordjylland.

Tak til ordføreren. Og så er det den radikale ordfører, fru Bente Dahl.

På trods af at lovforslaget er en del af regeringens »Grøn Vækst«-plan, som Det Radikale Venstre finder er problematisk på mange måder, er der altså nogle fornuftige ting i forslaget. Så er det sagt. At sikre en enkel og effektiv procedure vedrørende jordfordeling er fornuftigt nok. Hensigten er yderligere at sikre en jordfordelingsprocedure, der er tilpasset anvendelsen til realisering af arealkrævende projekter i det åbne land, herunder projekter for vådområder og ådale. Lige præcis det her med vådområder og ådale finder vi er meget fornuftigt. Vi går i det hele taget ind for at sikre natur og plads til naturen. Vi ser gerne en udvikling, der udvider naturområderne i landet, en udvikling, hvor vi i fremtiden har en bedre balance, end vi lige nu har, mellem natur, kultur, erhverv.

Det vigtigste er dog, at naturen er der for naturens skyld. Vi snakker så meget om, at vi skal gøre noget for naturen. Det er altså at vende tingene på hovedet at sige det på den måde. Naturen er vi afhængige af. Hvis eller nærmere når vi ikke tager naturen og dens betingelser alvorligt, kommer der reaktioner fra den kant. Vi kan eksempelvis se på klimaændringerne med de briller.

Fra de globale klimaændringer hjem til jordfordelingsloven. Den forenkler sagerne ved at foreslå et generelt enkendelsessystem. Meningen er, at der fremover i alle jordbrugsfordelingssager, uanset antallet af deltagende ejendomme, kun skal afsiges én jordfordelingskendelse. I det nuværende system har man to, nemlig en foreløbig og en endelig. Der vil dog være mulighed for under bestemte omstændigheder at kunne lave en tillægskendelse, og der er der, jeg gerne vil vide, hvad dette »i særlige tilfælde« betyder. Hvad betyder det, hvad er definitionen på »i særlige tilfælde«? Jeg vil meget gerne høre, hvad ministeren kan sige om det.

Som konsekvens af indførelsen af det her system foreslås bestemmelsen i ligningsloven om fritagelse af beskatning af tilskud til jordfordeling med begrænset antal ejendomme ophævet. Det virker også ganske logisk for mig at det må være sådan.

Med det her helt enkle spørgsmål om, hvordan det begreb, der hedder »i særlige tilfælde«, er afgrænset, må jeg meddele, at Det Radikale Venstre undlader at stemme til det her lovforslag, fordi det er en del af udmøntningen af »Grøn Vækst«-forliget, som vi ikke er en del af.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Jeg kan starte med at sige, at Enhedslisten i forbindelse med det udvalgsarbejde, der kommer nu, ganske nøje vil afveje, hvordan det vil være hensigtsmæssigt at stemme. Så det vil formentlig vise sig i forbindelse med et betænkningsbidrag eller også først ved tredjebehandlingen.

Generelt set synes vi jo, at forslaget er meget fornuftigt. Det handler om, at det faktisk er rigtig godt, at man har mulighed for at gennemføre jordfordeling, så markerne kommer til at ligge bedre i forhold til gårdene, så husdyrene lettere kan komme på græs, og sådan at transport til og fra markerne minimeres. Det er jo grundlæggende rigtigt og grundlæggende fornuftigt, og det er da også sådan, at man så i den anledning gennemfører nogle forenklinger. Det er vi ikke sådan i udgangspunktet imod. Det synes vi sådan set kan være ganske fornuftigt.

Det fremgår også af fremsættelsen af lovforslaget, at jordfordeling siden 1990'erne har været brugt som redskab, i forbindelse med at det offentlige skulle gennemføre arealkrævende natur- og miljøprojekter. Der kunne vi måske godt tænke os, at man gennemgik lovgrundlaget med henblik på at se, om der ikke er brug for andre og mere radikale forandringer, sådan at man f.eks. kunne sikre, at det bliver lettere for kommunerne at erhverve jord for at sikre grundvandsinteresser og at sikre, at øget offentligt ejet skov kan etableres og større naturarealer kan sikres.

Efter vores opfattelse ville det være en stor fordel, hvis vi havde bedre muligheder for, at stat og kommuner kan erhverve arealer, så de her fælles interesser kan sikres. Vi vil i den forbindelse henvise til det høringssvar, der er kommet fra Økologisk Landsforening, hvor man også peger på, at det er sådan, at staten kunne spille en langt mere offensiv rolle på det her område, og at det f.eks. kunne ske i forbindelse med, at man etablerede en jordfond, hvor man så kunne sige, at en del af jorden faktisk efterfølgende blev lejet ud og anvendt til økologisk produktion, altså produktion uden anvendelse af giftstoffer.

Så man kan sige, at det her forslag er sådan et forslag, der mest går ud på, at man bliver ved med at gøre, som man har gjort hidtil, og efter Enhedslistens opfattelse er der altså brug for en række mere omfattende forandringer. Netop i en situation som den, som vi befinder os i nu, hvor finanskrisen medfører, at flere af de ekstremt overbelånte landbrug risikerer at komme på tvangsauktion, ville det faktisk være et rigtig godt tidspunkt at tage nogle initiativer, der kunne føre til, at stat og kommuner kunne komme til at spille en central rolle i forhold til både at sikre ordentlige vilkår for et bæredygtigt landbrug på længere sigt og i forhold til at sikre natur og miljø.

Tak til ordføreren. Fødevareministeren.

Til de ordførere og senest hr. Per Clausen, der har været inde på natur og miljø, skal jeg sige, at det jo netop er af hensyn til natur og miljø, at vi gerne vil sikre en mere enkel måde at administrere jordfordelingssagerne på. Det er, fordi vi i forbindelse med vores meget ambitiøse »Grøn Vækst«-plan forventer, at der vil være en række spørgsmål, når man skal ud og lave miljøforbedrende foranstaltninger i vådområder, ådale og andet, og at der så netop er brug for at tage stilling til jordfordelingsproblemer. Det er jo med udgangspunkt i de erfaringer, vi har på området, at vi foreslår den her forenklede procedure, så det kan gå meget hurtigere, så der ikke er så megen usikkerhed. Erfaringen viser, at man kan komme meget langt med et enstrenget system, altså med, at der er én kendelse.

Der er så flere, der har spurgt til muligheden for at komme tilbage. Fru Bente Dahl spurgte til særlige tilfælde. Er der nogen, der gør opmærksom på nogle ting undervejs eller klager, så vil det være dommeren, der så skal vurdere klagen. Er det en bagatel? Er det noget, der skal gøres noget ved? Er det noget, dommeren skal vurdere? Eller skal hele kommissionen indkaldes til at lave en vurdering? Så »særlige tilfælde« er sådan set meget åbent i forhold til, at hvis man har klager, bliver der lavet en vurdering først og fremmest fra dommerens side. Jeg har ikke nogen som helst intentioner om at afskære nogen muligheden for at klage. Retssikkerheden ligger mig meget på sinde. Erfaringen er bare, at man kan håndtere rigtig meget gennem den ene kendelse, og at det er dumt at have den forlængelse, der ligger i det nuværende system i dag.

Hr. Bjarne Laustsen spørger til, om berettigede klager kan komme med. Der er det klare svar: Ja, det er bygget op sådan, at man kan komme med sin klage, og så som nævnt til fru Bente Dahl tager dommeren stilling til det videre forløb.

Med hensyn til høringssvaret fra Økologisk Landsforening har jeg allerede svaret, at det jo ikke mindst er på grund af miljøinitiativer, at vi netop laver den her forenklede procedure, fordi vi forventer, at der vil være en del sager netop på grund af miljøtiltag, som jo ligger i »Grøn Vækst«-planen, hvor det samlede beløb på de 13,5 mia. kr. jo i høj grad går til nogle natur- og miljøforanstaltninger.

Så havde hr. Kristen Touborg nogle mere specifikke spørgsmål bl.a. omkring forkøbsret, hvor det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at den ændring, der er, ikke ændrer på den hidtidige praksis. Den får sådan set bestemmelserne til at stemme overens med det, der er praksis på området, hvor det er sådan, at forkøbsret til frijord alene gøres gældende for arealer over 10 ha, og da kun såfremt købet ikke sker til sammenlægningen med en landbrugsbedrift eller arealet er beliggende i potentielle projektområder eller i nogle bestemte marskområder. Så det er altså mere et spørgsmål om at sørge for, at jordfordelingslovens tekst passer til indholdet af den aktuelle administration af statens forkøbsret på frijord.

Så spurgte hr. Kristen Touborg også til Lodsejerudvalget og muligheden for at indkalde det. Der er det vigtigt for mig at sige, at det kan man fortsat gøre, men at der ikke er krav om, at man skal gøre det. Det er, fordi mange af initiativerne nu er mere projektorienterede. Frem for at de vedrører rigtig mange, så vedrører de færre.

Jeg er jo fuldstændig enig i det, jeg ligesom hørte ud af hr. Kristen Touborgs spørgsmål, at det er vigtigt at inddrage de forskellige parter og få en god dialog om, hvad det er, der skal ske på området. Det vil jo typisk være sådan, at de berørte lodsejere får en personlig henvendelse fra rekvirenten og jordfordelingsplanlæggeren, altovervejende efter at der forud har været afholdt orienteringsmøder for alle, der måtte være interesseret, om selve projektet. Her er sigtet udelukkende også at gøre det lidt smidigere. Men jeg tror, at alle er enige i, at en god dialog og en klar inddragelse af dem, der har aktier i det, er rigtig vigtigt.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak, og tak for svarene. Jeg har det jo sådan lidt, at det med jordfordeling smager lidt af landbrugslov. Nu skal jeg ikke blande mig i regeringens måde med hensyn til, hvordan man håndterer sagerne, men vi har jo en række forslag til behandling i Fødevareudvalget, der omhandler udmøntningen af »Grøn Vækst«, og jeg synes bare, at det her havde hørt naturligt hjemme der. Vi har jo spurgt ministeren, om hun ville komme med et ændringsforslag om, at man nedsatte en kommission, der kunne kigge på virkningerne af landbrugsloven, og der kunne man naturligvis også være kommet ind på jordfordelingen. Det kan jeg så forstå at ministeren siger nej til, men det forhindrer os jo ikke i at komme med et forslag, hvad vi så vil gøre, og at vi beder om, at Folketinget nedsætter en kommission til at kigge på alle konsekvenserne. For det er jo en kæmpestor omkalfatring, der kommer til at foregå, når alle de ting, der har været i landbrugsloven, stort set bliver liberaliseret, og derfor er mit spørgsmål: Hvorfor hænger de her ting ikke sammen, og hvorfor vil ministeren ikke være med til at nedsætte en kommission?

Ministeren.

Jamen det er rigtigt, at jeg i forhold til landbrugsloven har afvist at nedsætte en kommission, fordi jeg ikke synes, det tjener noget formål. Der er det jo vigtigt at være opmærksom på, at det, der er reguleret i landbrugsloven, meget er arealkrav og loft over husdyrhold osv., og at det her så er en anden lov, som handler om, hvordan vi griber det an med jordfordeling. Og at skulle nedsætte en kommission, der skulle belyse, hvad konsekvensen af det her lovforslag ville være, ville jo være det samme som at skyde gråspurve med kanoner; altså, det er helt ude af proportioner. Her taler vi jo om et, vil jeg mene, forholdsvis lille, meget simpelt lovforslag, der udelukkende har det formål at lette sagsbehandlingstiden og hele processen omkring en jordfordeling, som vi har brug for i forbindelse med at få taget de miljø- og naturmæssige initiativer, som vi bl.a. har lagt op til i »Grøn Vækst«.

Så jeg synes, det ville være ret voldsomt at tage det her lille lovforslag og skulle lave et stort analysearbejde ud af det. Som sagt tager vi udgangspunkt i erfaringen på området, og jeg tror, at alle parter simpelt hen er interesserede i, at vi får speedet processen lidt op og får hurtigere afgørelser. Samtidig er det jo så vigtigt, at vi bevarer retssikkerheden, ved at man kan klage.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg går ikke ud fra, at vi har for mange gråspurve, og jeg lægger slet ikke op til at skyde nogen gråspurve, hverken med kanoner eller med mindre effektfulde våben. Det, jeg bare siger, er, at regeringen og et par partier har aftalt, at man skal ændre på tingene i forhold til landbrugsloven. Jeg synes bare, at de to ting, jordfordelingslov og landbrugslov, udmærket kunne hænge sammen, og at man, hvis man ville, havde viljen til det, sagtens kunne nedsætte en kommission til at kigge på det. For jeg synes ærlig talt, det har været meget sparsomt med, hvad regeringen og ministeren har bidraget med til Folketinget i forbindelse med det spørgsmål, vi stiller: Hvad kommer det til at betyde, at man ændrer så meget på vilkårene, ophæver bopælspligten, arealkravene, harmonikravene og alle mulige ting, den der totale liberalisering af noget, som Venstre hidtil har stået meget vagt om? Når vi så spørger til, hvad konsekvenserne er, er svaret, at det er ligegyldigt at få det undersøgt.

Så jeg er til dels enig i det her, hvis det bare var det, men jeg synes bare, at tingene kunne hænge sammen, og så kunne man stille og roligt have fundet ud af det her, og så kunne man jo også have haft et godt forberedende arbejde, inden man træffer beslutning om det her punkt.

Ministeren.

Det interessante er jo, om det så kunne tænkes, at det ville betyde, at Socialdemokraterne ville stemme for lovforslaget. Altså, det kunne vi jo tage en diskussion om, når vi nu har forslaget om landbrugsloven til anden behandling her midt i december, og om det, at der kom en kommission, der så analyserede det nærmere, i virkeligheden ville medføre, at Socialdemokraterne tog aktivt del i processen og ville stemme for forslaget om landbrugsloven. For det er jo den samme diskussion, som vi har om det her lovforslag, og det er jo forunderligt, at det eneste, hr. Bjarne Laustsen kan kommentere, er, at her vil man undlade at stemme, fordi man ikke er en del af forliget, som det her er med i. I stedet for ville det jo være pænt, hvis Socialdemokraterne ville forholde sig til lovforslaget, og her taler vi udelukkende om et lovforslag, der gør arbejdsgangen mere smidig, når vi taler jordfordeling, for at imødekomme behovet i forbindelse med initiativer rettet mod natur og miljø. Altså, det skulle man jo tro var noget Socialdemokraterne ville bakke op om, frem for at bureaukratisere og kræve nedsættelse af kommissioner, og jeg ved ikke hvad. Mage til bureaukrati kan det her lovforslag simpelt hen ikke bære.

Tak til fødevareministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.