Skatteudvalget 2009-10
L 80 Bilag 1
Offentligt
763320_0001.png
763320_0002.png
763320_0003.png
763320_0004.png
763320_0005.png
763320_0006.png
763320_0007.png
763320_0008.png
763320_0009.png
763320_0010.png
763320_0011.png
J.nr. 2009-311-0035Dato: 25. november 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende Forslag til Lov om æn-dring af ligningsloven (Fradrag for udgifter til plantning afflerårige energiafgrøder).
Kristian Jensen/Lise Bo Nielsen
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til Forslag til Lovom ændring af ligningsloven (Fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder).

Organisationer

Advokatrådet

Bemærkninger i høringssvar

Rådet har meddelt, at det ingenbemærkninger har til høringsfor-slaget.

Kommentar til bemærkninger

agroSkat as
Har oplyst, at det må anses forhensigtsmæssigt at indføre fra-dragsret for udgifter til plantningaf flerårige energiafgrøder.Det kan diskuteres, om det er hen-sigtsmæssigt at lave en udtøm-mende afgrænsning af de træarter,der skal være omfattet af fradrags-retten. Hvis der senere er andre af-grøder end ask, el, elefantgræs,hassel, pil, poppel og præriegræs,som det også kan være hensigts-mæssigt at bruge som energiafgrø-der, vil denne lovgivningsteknikindebære, at selve loven skal æn-dres. Det ville være mere hen-sigtsmæssigt, hvis listen af energi-afgrøder omfattet af fradragsrettenkunne ændres via f.eks. en be-kendtgørelse i stedet for ved æn-dring af selve loven.Det nævnes i bemærkningerne, atforslaget også vil omfatte en fra-dragsret for plantningsudgiften påikke-erhvervsmæssigt drevneejendomme. Da dette ikke direkteer nævnt i lovteksten, må man ha-ve fortolket lovteksten på den må-de, at når der ikke i forslaget i lig-ningslovens § 8 K, stk. 4, direkteer nævnt ”erhvervsmæssig anven-delse”, så gælder loven også vedikke-erhvervsmæssig anvendelseaf plantningen. I de øvrige be-stemmelser i ligningslovens § 8 Ker der kun i stk. 2 om juletræer ogfrugttræer direkte nævnt et kravom ”erhvervsmæssig anvendelse”.I § 8, stk. 1, om nyplantning iDer henvises til grundlovens §43, hvorefter ”Ingen skat kan på-lægges, forandres eller ophævesuden ved lov.” Efter Skattemini-steriets opfattelse vil det såledesstride imod grundloven, hvis dergives fradragsret for udvalgteplanteudgifter alene ved at henvi-se til en bekendtgørelse, hvorefterder kan indføres fradragsret udenom Folketinget.
Der ses ikke at være behov for atændre i lovforslaget eller i degældende regler på dette punkt.Der er ikke i ligningsloven en ge-nerel regel om, at denne lovs reg-ler alene omfatter erhvervsmæs-sig virksomhed. Dvs. at indførel-se af fradragsret som i dette til-fælde ikke er det samme som atanerkende aktiviteten som er-hvervsmæssig. Det nævnes hellerikke i lovteksten, at det er en for-udsætning for fradraget, at derskal være tale om erhvervsmæs-sig virksomhed. Dermed er detteikke en forudsætning for fradra-get. Der sker heller ingen ændrin-ger i den skattemæssige behand-ling af generelle underskud vedSide 2
fredskov og muligvis genplantningi både fredskov og anden skov, jf.§ 8, stk. 1, sidste punktum, samt istk. 3 om læhegn er der ikke nævntet krav om ”erhvervsmæssig an-vendelse”. Det vil for så vidt værei orden, at reglen i stk. 4 ikke for-udsætter erhvervsmæssig anven-delse, men det må så også gældefredskov, jf. stk. 1, og læhegn, jf.stk. 3. Dette vil dog være en æn-dring af hidtidig praksis, jf.SKM.2006.92.LSR, hvor Lands-skatteretten afgjorde, at udgifter tilplantning af fredskov kun er fra-dragsberettigede, hvis skoven kananses for erhvervsmæssigt drevet.Dette fremgår også af ligningsvej-ledningen afsnit E.E.3.6.1. Hvisdet alene er energiafgrøder, hvorikke erhvervsmæssig anvendelseogså er omfattet af en fradragsret,bør dette direkte fremgå af stk. 4eller også bør man ændre stk. 1 ogstk. 3, således at fradragsretten ef-ter disse bestemmelser forudsættererhvervsmæssig anvendelse.
hobbyvirksomhed. I den gælden-de skatteregel i ligningslovens § 8K, stk. 1, om fredskov nævnes detheller ikke, at der skal være taleom en erhvervsmæssig aktivitetfor at få fradraget. Her skalspørgsmålet om erhvervsmæssigvirksomhed imidlertid ses i for-hold til kravene i skovloven,hvortil der henvises i skattebe-stemmelsen. Denne skattebe-stemmelse kan således ikke i for-hold til spørgsmålet om ”er-hvervsmæssig anvendelse” for-tolkes parallelt med den foreslåe-de affattelse af reglen om fradragfor udgifter til plantning af fler-årige energiafgrøder. Sammeproblemstilling gør sig gældendefor den gældende regel om lig-ningslovens § 8 K, stk. 3, om læ-hegn, hvori der heller ikke ekspli-cit stilles krav om ”erhvervsmæs-sig anvendelse”, men henvises tillov om læhegn og tilskud til læ-hegn. I forhold til den foreslåedefradragsregel for plantningsudgif-ter til flerårige energiafgrøder erspørgsmålet også, om det overho-vedet er relevant at stille krav om”erhvervsmæssig anvendelse”.Der er tale om en produktionsak-tivitet, som er i sin vorden, ogsom derfor i altovervejende gradville blive nægtet fradraget, hvisdet var et krav, at der skulle væretale om erhvervsmæssig virksom-hed.
Dansk Erhverv
Har oplyst, at Dansk Erhverv in-gen bemærkninger har til lovfors-laget.
Dansk Fjernvarme
Har bemærket oplistningen af fler-årige energiafgrøder i forslag tiltilføjelse af § 8 K, stk. 4, i lig-ningsloven. Som det også fremgåraf bemærkningerne til lovforsla-get, må produktionen af flerårigeenergiafgrøder forventes at gen-nemgå en rivende udvikling. Deter derfor mere hensigtsmæssigtmed angivelse af faglige kriterierfor energiafgrøder, frem for en ud-
Med en udtømmende liste i lov-teksten over de flerårige afgrøder,som er omfattet af fradragsretten,kender aktørerne netop på for-hånd klart de skattemæssige kon-sekvenser for de plantearter, devil dyrke som energiafgrøder. Detville være umuligt for skattemyn-dighederne på egen hånd at vur-dere, hvilke konkrete plantearterder i givet fald ville være omfattetSide 3
tømmende liste med kendte afgrø-der. Når produktionen af nye ener-giafgrøder skal i gang, er det vig-tigt, at aktørerne på forhånd ken-der de skattemæssige konsekven-ser. Herudover giver forslaget ikkeanledning til bemærkninger.
af de faglige kriterier for, hvadder forstås ved ”flerårige energi-afgrøder”. I så fald ville det kun-ne medføre uhensigtsmæssige af-grænsningsproblemer, som tilligeville forudsætte en bureaukratiskgodkendelsesordning hos myn-digheder uden for skatteforvalt-ningen. En sådan ordning villenetop kunne medføre, at aktører-ne på området enten ville holdesig tilbage med at sætte initiativeri gang eller efterfølgende villekunne risikere negative oplevelseri form af afslag på fradragsret forudgifter, som allerede er afholdt.
Dansk Skovforening
Foreningen giver udtryk for, atindførelsen af fradragsretten kanvære logisk dels i lyset af ønsketom at fremme etableringen afenergiafgrøder, dels i lyset af fra-dragsretten ved andre former forenergiudnyttelse af biomasse.Foreningen finder forudsætningenom etablering af en samtidig til-skudsordning for problematisk, dader hermed sker en konkurrence-forvridning mellem forskelligeformer for biomasseproduktion.Foreningen er opmærksom på, atdette element i regeringens strategitil fremme af anvendelsen af bio-energi ikke hører under Skattemi-nisteriets ressort, men foreningenskal anmode om, at man internt iregeringen afstemmer virkemid-lerne således, at der ikke sker enkonkurrenceforvridende produkti-on af biomasse til energiformål.Foreningen ser et problem, idet deforeslåede regler om fradragsretved hobbyvirksomhed efter for-eningen opfattelse er en ikke til-ladt lovgivning i bemærkningerne.Hvis Skatteministeriet imidlertidmåtte mene, at den foreslåede § 8K, stk. 4, i ligningsloven om fra-dragsret for plantning af flerårigeenergiafgrøder giver hjemmel til atfjerne de særlige regler for hobby-virksomhed, må denne fortolkningparallelt hermed også kunne gøresSom nævnt i kommentaren til hø-ringssvaret fra Landbrug & Føde-varer nedenfor behøver betingel-serne for at opnå henholdsvis til-skud og fradrag ikke nødvendig-vis at være sammenfaldende. Deto virkemidler afstemmes selvsagtinternt i regeringen.
Der er ikke tale om lovgivning ibemærkningerne, da der ikke iligningsloven er en generel regelom, at denne lovs regler aleneomfatter erhvervsmæssig virk-somhed. Efter den foreslåede re-gel er det alene forplantningsud-gifterne, der ikke skelnes mellem,om der er tale om hobbyvirksom-hed eller erhvervsmæssig virk-somhed. Der henvises suppleren-de til kommentaren til hørings-svaret fra agroSkat as.Side 4
gældende for de øvrige bestem-melser i § 8 K. Således også i for-bindelse med skovrejsning pålandbrugsjord i ligningslovens § 8K, stk. 1.
Det Jordbrugsvidenska-belige Fakultet, AarhusUniversitet
Finder det rigtigt at ligestille fler-årige energiafgrøder med andrelandbrugsafgrøder.Har herudover kun en enkelt be-mærkning til det udkast, der var iekstern høring. Teksten i afsnit 10,s. 9, 3. linje fra neden: ”der dyrkesmed f.eks. energipil” bør retteligenvære ”der omlægges fra korndyrk-ning til f.eks. energipil”.Teksten i lovforslaget er ændret ioverensstemmelse med forsk-ningsinstituttets faglige bemærk-ning.
DI
Finder, at lovforslaget er i god trådmed de ambitiøse energi- ogklimapolitiske målsætninger, somkræver, at mange teknologier ogenergiformer kommer i spil. Kanpå den baggrund støtte lovforsla-get.Med hensyn til listen over plante-arter, der er omfattet af fradrags-ordningen, er det vigtigt at sikre, atmyndighederne har en hurtig ogproaktiv behandling af tilføjelseraf nye energiafgrøder til listen.Enig. Ændringer i listen kan dogikke ske uden om Folketinget, senærmere herom i kommentarernetil høringssvarene fra agroSkat asog Landbrug & Fødevarer.
Foreningen af Statsauto-riserede Revisorer(FSR)
Foreningen har meddelt, at den fornærværende ingen bemærkningerhar til forslaget.
Foreningen RegistreredeRevisorer (FRR)
Foreningen har meddelt, at den in-gen bemærkninger har til forsla-get.
Kommunernes Lands-forening (KL)
Går ud fra, at der i forbindelsemed statsgarantien for 2010 er ta-get højde for det kommunale pro-venutab ved lovforslaget.
Provenutabet er ikke indregnet istatsgarantien, men det har ikkebetydning for de kommuner, derhar valgt statsgarantien, og for defå selvbudgetterende kommunerkan det næppe have større betyd-ning.
Side 5
Landbrug & Fødevarer
Hilser med tilfredshed, at der givesfradrag for plantningsudgifter tilflerårige energiafgrøder.
JordfordelingI forbindelse med dette lovforslagbør ske en ændring af reglen ombeskatning af tilskud til jordforde-ling, så der bliver symmetri på det-te punkt. Efter de gældende skatte-regler beskattes en landmand, sommodtager tilskud til jordfordeling,formentlig af tilskuddet som al-mindelig indkomst. Der er imidler-tid ikke fradrag for omkostninger-ne ved jordfordelingen i den lø-bende indkomst. Omkostningerneved jordfordeling indgår først iavanceopgørelse ved salg af ejen-dom. Der er således tilsyneladendeikke tidsmæssig symmetri i be-skatningen. Dette er meget uhen-sigtsmæssigt og ganske urimeligt.
Denne problematik tages ikke opi forbindelse med dette lovfors-lag, som alene implementererelementet om fradrag for udgiftertil plantning af flerårige energiaf-grøder i aftalen om Grøn Vækstmellem regeringspartierne ogDansk Folkeparti.
Tilskud til plantningsudgifterEfter aftalen om Grøn Vækst givesder tilskud til plantningen af fler-årige energiafgrøder:Det ønskes præciseret, hvorledestilskuddet skattemæssigt skal be-handles i relation til plantningsud-giften.Hvordan skal tilskuddet behandlesved plantning i lande beliggende iEU/EØS, Færøerne og grønland,når den, der afholder plantnings-udgiften, er skattepligtig til Dan-mark?Vil et selskab, der afholder plant-ningsudgifter, også kunne få til-skud og fradrag for plantningsud-giften?
Betingelserne for at opnå hen-holdsvis tilskud og fradrag behø-ver ikke nødvendigvis at væresammenfaldende. Tilskuddet tilen afgrøde er skattepligtigt uan-set, om plantningsudgiften måttevære omfattet af fradragsretteneller ej. Tilskuddet er også skat-tepligtigt uanset, om plantningensker i EU/EØS, på Færøerne elleri Grønland, når den, der modtagertilskuddet, er skattepligtig tilDanmark.
Hvis et selskab i øvrigt opfylderbetingelserne for fradraget, vil detforhold, at der er tale om et sel-skab, ikke i sig selv være til hin-dring for at opnå fradraget.
Side 6
Klima- og miljøeffektTil sikring af, at fradragsretten gi-ver den effekt pr. hektar for klimaog miljø, som er grundlaget for af-talen om Grøn Vækst, foreslås derkrav om et minimumsantal planterpr. hektar i bestemmelserne. Hvisder skal være effekt for klima ogmiljø samt forventning om et er-hvervsmæssigt forsvarligt udbyt-te, bør der være en passen-de plantetæthed på arealerne medflerårige energiafgrøder.
Med samme formål som nævnt afLandbrug & Fødevarer er der ilovforslaget indsat en regel om, atdet er en betingelse for fradraget,at den skattepligtiges areal medflerårige energiafgrøder i ren ellerblandet bestand er på mindst 0,30hektar. Dette svarer til arealkravetfor at opnå støtte efter enkeltbeta-lingsordningen under EU-landbrugsstøtteordningerne. Etarealkrav er nemmere at admini-strere for skattemyndighederneend et krav om plantetæthed.
UnderskudDet fremgår af bemærkningerne tillovforslaget, at personer, der harvirksomheder, der skattemæssigtset anses for hobbyvirksomheder,kan fratrække udgiften til plant-ning af flerårige energiafgrøder ogfratrække plantningsudgiften i enlønindtægt.Vil et eventuelt underskud for per-soner, ved plantning af flerårigeenergiafgrøder, kunne fremføresefter ligningslovens § 15?I ligningslovens § 15, stk. 6, erfastsat, at der ved fremførsel afunderskud i den skattepligtigeindkomst for personer anvendespersonskattelovens § 13 og § 13 aog virksomhedsskattelovens § 13.
Vil modregningen i en lønindtægtskulle ske før eller efter fradrag afarbejdsmarkedsbidrag.
Hvis plantningsfradraget resulte-rer i et underskud i den skatte-pligtige indkomst, sker der ikkefradrag i grundlaget for beregningaf arbejdsmarkedsbidrag.
Vil en ejendom (virksomhed), derhidtil skattemæssigt er blevet ansetfor en hobbyvirksomhed, kunneanses for en erhvervsmæssig virk-somhed, når der sker tilplantningaf arealer med flerårige energiaf-grøder, som defineret i lovforsla-get.
Nej. Det er alene i forbindelsemed den skattemæssige behand-ling af plantningsudgifterne, derikke skal skelnes mellem, om derer tale om hobbyvirksomhed ellererhvervsvirksomhed. Der kansupplerende henvises til kommen-taren til høringssvaret fraagroSkat as.Side 7
Vil de fradragsberettigede plant-ningsudgifter til plantning af fler-årige energiafgrøder være desamme, som er nævnt i Cirkulærenr. 72 af 17/4 1996 pkt. 14.11,hvoraf blandt andet følgendefremgår om fradrag for udgifter tilnyplantning af skov:”Som eksempel nævnes udgifter tilklargøring af arealet før plantning,herunder rydningsudgifter, udgif-ter til planter, frø, materialer, løn-udgifter til ansatte, udgifter tilfremmed arbejdskraft samt udgif-ter til leje af fremmed materiel.Foretages nyplantningen af egneansatte, skal den del af lønudgif-ten, som medgår til nyplantningen,udskilles og fradrages efter § 8 K.Udgifter til projektering, konsu-lentbistand, indhentelse af deklara-tion, tinglysning m.v. er ligeledesomfattet af fradragsretten.”
Eksemplerne i det omtalte cirku-lære giver et ganske dækkendebillede af, hvad der forstås vedplantningsudgifter.
Beskatning af ejerens private for-brugDet fremgår af bemærkningerne til§ 1, at producentens egen anven-delse af energiafgrøder til fremstil-ling af energi og varme til privatbrug skal beskattes.- Det bør præciseres efter hvilketprincip (værdiansættelsen) ind-tægtsførelsen skal ske.
Som nævnt i bemærkningerne tillovforslaget sker der en skatte-mæssig indtægtsføring af den ud-gift, der er blevet fradraget i for-bindelse med fremstillingen afden anvendte afgrøde. Hvad der iøvrigt måtte være af forhold, derkan have betydning for værdian-sættelsen, vil afhænge af de kon-krete omstændigheder, hvorunderenergien eller varmen leveres tilproducentens eget private for-brug.
MomsFor at kunne få fradrag for mom-sen af plantningsudgiften skal per-sonen være momsregistreret.- Det bør præciseres i forhold tilhobbyvirksomheder, om disse kanlade sig momsregistrere.
For så vidt angår spørgsmålene ommomsregistrering af hobbyvirk-somheder, skal det understreges, atmomsreglerne ikke ændres ved det-te lovforslag, idet der alene ind-rømmes skattefradrag for udgiftertil plantning af flerårige afgrøder.Side 8
Kan hobbyvirksomheder forblive imomsregistret, hvis der i den mel-lemliggende periode mellemplantning og høst af energiafgrø-der ikke er anden momspligtig ak-tivitet?Vil plantning af flerårige energiaf-grøder momsmæssigt blive ansetfor fast ejendom, som er omfattetaf investeringsgodebegrebet iMomslovens § 43, stk. 2?
Momsreglerne er altså uændrede ogdermed også praksis i relation tilhobbyvirksomheder. Det vil sige, atdet alene er personer, der driverselvstændig økonomisk virksom-hed, der kan anses for momspligti-ge personer og blive momsregistre-ret. At en virksomhed skattemæs-sigt anses for at være en hobbyvirk-somhed udelukker dog ikke, atvirksomheden momsmæssigt kananses for at udgøre selvstændigøkonomisk virksomhed. Afgørelsenaf, om der momsmæssigt er tale omøkonomisk virksomhed træffes pågrundlag af en samlet konkret vur-dering af en række faktorer, såsomvirksomhedens omfang, om virk-somheden drives tilstrækkeligt in-tensivt/seriøst m.m. Med andre order det en konkret vurdering af denenkelte virksomhed.For så vidt angår det momsmæssigeinvesteringsgodebegreb er detteheller ikke ændret. Iht. Momsvej-ledningen (afsnit J.4 og M.5) hørerogså træer, avl på roden (f.eks.uhøstet korn) m.m. til definitionenaf fast ejendom.
PlantningslaugFor at lette administrationen og fåmængderabat ved indkøb af plant-ningsmaterialer vil der sandsyn-ligvis blive oprettet plant-ningslaug, som kendes fralæplantningslaug.Vil det være en hindring for detskattemæssige fradrag for plant-ningsudgiften for den enkeltelodsejer, at lodsejere danner etplantningslaug, som står for lods-ejernes indkøb, og derefter forde-ler udgifterne imellem lodsejerne?Det forudsættes, at tilskuddet ud-betales direkte til den enkeltelodsejer.
Det vil ikke være til hindring fordet skattemæssige fradrag forplantningsudgiften, hvis der op-rettes plantningslaug. Det afgø-rende for fradraget er, hvem derhar afholdt plantningsudgiften.
Juletræer og pyntegrøntEfter de gældende regler kan ud-giften til plantning af træer, der erbestemt til erhvervsmæssig anven-
Juletræer og pyntegrønt anses ik-ke som energiafgrøder. Dette erden afgørende overvejelse i for-hold til dette lovforslag om fra-drag for udgifter til plantning afSide 9
delse som juletræer eller pynte-grønt i kort omdrift, fradrages medindtil 20 pct. årligt, og hvis udgif-terne ikke har oversteget 25.000kr. pr. ejendom, så kan hele udgif-ten fratrækkes på én gang.Det bør overvejes, i forbindelsemed ændring af LL § 8 K, om ud-giften til nyplantning af juletræerog pyntegrønt i kort omdrift, jf. LL§ 8 k, stk. 1, 1. pkt., kan anses foren flerårig afgrøde på lige fod medforslaget om fradrag for plant-ningsudgiften til flerårige energi-afgrøder, således at den fuldeplantningsudgift til juletræer ogpyntegrønt i kort omdrift kan fra-trækkes i den skattepligtige ind-komst.Der henvises til Cirkulære nr. 72af 17/4 1996 pkt. 14.11 hvorafblandt andet følgende fremgår:”Egentlige juletræsplantager kanikke pålægges fredskovspligt, menbetragtes som en landbrugsafgrø-de.”Man anser således i forvejen jule-træer for en landbrugsafgrøde.
flerårige energiafgrøder. Forsla-get omfatter således f.eks. hellerikke pr. definition alle de træarter,der efter enkeltbetalingsordnin-gen betragtes som støtteberettiget”lavskov”. Forslaget omfatteralene de plantearter, som ernævnt i lovteksten.
VirkningstidspunktetDet fremgår af udkastet til lovfors-lagets § 2, stk. 2, at loven skal ha-ve virkning fra og med den 1. ja-nuar 2010.- Det bør overvejes, at fradragetfor plantningsudgiften gives fra ogmed indkomståret 2009, hvor endel landmænd tog initiativ tilplantning af den energibesparende,flerårige afgrøde: pil.
Det har længe været kendt, at ini-tiativerne i Grøn Vækst som ud-gangspunkt sættes i gang fra2010.
Beføjelser til skatteministerenDet fremgår af lovforslagets § 1,nr. 1 (§ 8 K, stk. 4) hvilke plante-arter (flerårige energiafgrøder), derer omfattet af lovbestemmelsen.- Det bør overvejes at bemyndigeSkatteministeren til at tilføje andre
Der henvises til grundlovens §43, hvorefter ”Ingen skat kan på-lægges, forandres eller ophævesuden ved lov.” Efter Skattemini-steriets opfattelse vil det såledesstride imod grundloven, hvis dergives fradragsret for udvalgteSide 10
plantearter fremover, uden at detteskal forelægges Folketinget.
planteudgifter alene ved at henvi-se til en bekendtgørelse, hvoriskatteministeren kan give fra-dragsret uden om Folketinget.
Risø DTU – Nationalla-boratoriet for Bæredyg-tig Energi
Instituttet har meddelt, at det ikkehar kommentarer til forslaget.
Skatterevisorforeningen
Foreningen har meddelt, at den ik-ke har bemærkninger til forslaget.
Side 11