Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 25.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der får ordet, er hr. Flemming Møller fra Venstre.

Dette forslag til ændring af ligningsloven er et led i aftalen om »Grøn vækst«. Det skal tjene til at fremme produktionen og anvendelsen af grøn energi.

Forslaget gør det muligt at trække udgifterne til etablering af flerårige energiafgrøder fra i skat. For landbruget betyder det, at udgifterne til etablering af energiafgrøder kan trækkes fra som andre driftsudgifter samme år, udgifterne er afholdt – på samme måde som ved en almindelig kornmark.

Men det gælder ikke kun for landbruget. Hvis betingelserne er opfyldt, kan enhver virksomhed eller borger benytte denne fradragsret. For at opnå fradragsretten skal det tilplantede areal være på mindst 0,3 ha, og afgrøderne skal bestå af ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel, præriegræs eller blandinger af disse arter.

Forslaget symboliserer i høj grad filosofien bag aftalen om »Grøn vækst«. Det vil medvirke til at skabe vækst i landbruget og samtidig bidrage til entydige forbedringer for miljøet og energibalancen. Atmosfæren spares for såvel CO 2 som lattergas. Vandmiljøet spares for udvaskning af kvælstof. Pesticidforbruget reduceres, og lagringen af kulstof i jorden forøges. Det er alt sammen klare forbedringer for klima og miljø og dermed en medvirkende faktor i bestræbelserne på at reducere udledningen af drivhusgasser i de ikkekvotebelagte sektorer med 20 pct. i 2020.

Behøver jeg at sige, at Venstre støtter forslaget?

Tak til hr. Flemming Møller. Der er ikke bedt om korte bemærkninger. Så er næste ordfører hr. Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet.

Det lovforslag, som vi har til behandling nu, har som sin intention at bruge skat til gavn for miljøet, fordi man får et fradrag og dermed sparer i skat, hvis man planter flerårige energiafgrøder. Problemet er imidlertid, at de miljømæssige effekter af forslaget er tvivlsomme. Måske vil miljøpåvirkningen oven i købet være negativ. Sker plantningen af flerårige energiafgrøder f.eks. på marginaljorde, f.eks. langs åer eller tæt på søer, områder, som er uden alternativ landbrugsmæssig anvendelse, så vil det være til skade for miljøet. Tilsvarende negativ effekt, altså direkte tilbageskridt for miljøet, vil opstå, hvis energiafgrøderne plantes på arealer, der ellers ville være braklagt, eller hvor der ville blive dyrket græs.

I den forbindelse skal det bemærkes, at regeringen og Dansk Folkeparti har givet et i forvejen trængt miljø et ekstra skub i den gale retning ved at tillade, at energiafgrøder kan plantes inden for den beskyttelseslinje, der ellers gælder for vandløb og for søer. Efter lovforslagets bemærkninger vil de flerårige energiafgrøder oven i købet sandsynligvis overvejende blive plantet netop på marginaljorde, hvor der ellers ikke ville blive dyrket.

Men det kan jo også gå godt. Man kan forestille sig, at det er intensiv landbrugsproduktion, der erstattes af energiafgrøder, og så vil der være positive miljømæssige gevinster. Men mon ikke de fleste landmænd, ligesom lovforslaget her antager, vil begynde med at anvende marginaljordene, brakområderne, græsmarkerne, altså de steder, hvor der er flest penge i det. Det er ikke til at vide. Lovforslaget afholder sig da også meget klogelig fra at opgøre den samlede miljøeffekt. Det er ikke godt nok, for det er præcis miljøet, der gambles med her. Miljøproblemerne i Danmark løser man ikke ved at lukke øjnene og håbe på, at det går, og det er præcis det, det her forslag gør.

Hvis miljøgevinsten i det her forslag er usikker, er skattegevinsten i forslaget til gengæld stensikker for landmanden eller hvem som helst anden, der vil plante flerårige energiafgrøder, ikke nødvendigvis på egen jord, men et hvilket som helst sted i EU, i Grønland eller på Færøerne. Det må, som det også siges i lovforslaget, forventes at fremme pionerånden på det her område. Ja, det skal jeg love for, men det vil først og fremmest være den skattemæssige pionerånd, der vil blive fremmet. Så hvis du har ondt i marginalskatten, plant nogle energiafgrøder, plant dem på marginaljorde eller få nogle til at gøre det for dig. Med den ringe risiko for kontrol, som der er, er der her åbnet et skattehul, som alle er inviteret til at kaste sig over.

Alt i alt står vi med et forslag, der nok har en miljømæssig effekt – vi ved bare ikke, om den er positiv eller negativ – men som åbner et skattehul, og det vil Socialdemokratiet selvfølgelig ikke være med til. Det er lidt sådan, at vi har en regering, en miljøminister og partiet Venstre, der våger over miljøet, på samme måde som musvågerne våger over musene.

Tak til hr. Nick Hækkerup. Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Som en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om »Grøn Vækst« er der lavet et forslag om, at plantning af flerårige energiafgrøder skal gøres skattemæssigt fradragsberettiget. Det er så det forslag, vi behandler her under det, der hedder L 80.

Forslaget har til formål at fremme dyrkning af flerårige energiafgrøder og derved anvende disse produkter til produktion af energi. I og med at det er en aftale, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, er det jo selvfølgelig også en selvfølge, at vi støtter lovforslaget.

Det vigtigste element i aftalen er, at vi kan og vil sikre en beskyttelse af klima og miljø. Planen sikrer også, at Danmark lever op til vores internationale forpligtelser i EU’s klima- og energipakke, hvor man har aftalt at reducere udledningen af drivhusgasser.

Flerårige energiafgrøder er et næsten uudnyttet potentiale, som på sigt vil kunne erstatte fossile brændstoffer som kul, naturgas og olie, og derved bliver der også lavet yderligere produktion af vedvarende energi fra landbruget, og samtidig spares der udledning af kuldioxid. Formålet med aftalen er bl.a. skattemæssigt at ligestille flerårige energiafgrøder med eksempelvis etårige afgrøder. At indføre fradrag for udgifterne til flerårige energiafgrøder vil bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser, af kvælstof og af pesticider, hvilket vil blive til gavn for klima og miljø. Der vil også ske en økonomisk vækst i landbruget, hvilket selvfølgelig afhænger af, hvor stort et areal der dyrkes de her flerårige afgrøder på.

Med lovforslaget kan såvel en erhvervsmæssig virksomhed som en lønmodtager inden for grænsen af EU/EØS, Grønland eller Færøerne investere i plantning af flerårige energiafgrøder og derved fradrage udgifterne, hvis kravet til arealets størrelse på 0,3 ha er opfyldt. Det forventes derfor, at produktionen af flerårige energiafgrøder vil vokse betydeligt fremover.

Under forudsætning af, at der frem til år 2020 vil blive dyrket flerårige energiafgrøder på omkring 10.000 ha, vil provenutabet ved at indføre fradraget for plantning af energiafgrøder være ca. 20 mio. kr. årligt.

I Dansk Folkeparti er vi glade for at være med til at fremme udviklingen af grøn energi og samtidig styrke landbrugets rolle som leverandører af samme. Jeg skal derfor sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til hr. Mikkel Dencker som ordfører. Vil hr. Steen Gade på nu? Man kan også vente og få vejret og lade fru Bente Dahl komme til først. Men man er klar. Så er det hr. Steen Gade som ordfører for SF.

SF vil ikke støtte det her lovforslag. Man kan selvfølgelig argumentere for, at energiafgrøder kan være afgrøder på linje med andre afgrøder, og den del af logikken forstår vi selvfølgelig godt. Men når vi så kommer til den sammenhæng, det her bliver etableret i, en sammenhæng, hvor man åbner op for at dyrke energiafgrøder på bræmmerne, hvilket man så samtidig oven i købet kalder et miljøfremskridt, så forekommer det mig at være en så absurd sammenhæng, at det egentlig er underligt, at man synes, at man kan tillade sig at lanceret sådan noget under overskriften »Grøn Vækst«.

Sagen er, at man dermed er med til at underminere den del af »Grøn Vækst« med hensyn til bræmmerne, som man jo faktisk har prøvet at fremstille som en forbedring, hvad det jo sådan set også var tænkt som. Så den sammenhæng gør, at vi ikke vil medvirke til, at det her forslag bliver gennemført.

Der er også åbnet op for, at enhver virksomhed kan få fradraget. Det kan vel åbne op for endnu større tilplantning, end vi måske lige kan tænke på i dag. Jeg kunne godt have lyst til at spørge ministeren, hvad det betyder. Hvem kan der være tale om? Der bliver man jo også nødt til at se på den nye sammenhæng, nemlig at landbrugsloven ændres og dermed, at det vel kan være alt fra energiselskaber til alle mulige andre, der går ind og vil investere på det her område.

Den tredje indvending, som jeg også godt vil have en kommentar til, er, om man nu også er sikker på, at man ikke skævvrider hele bioafgrødeområdet, for vi har jo også træ osv. Vi har jo fået et høringssvar fra skovdyrkerne om, at det her måske bliver på bekostning af træ. Det vil sige: Har vi den rette balance på det her område?

Det forekommer mig, at forslaget, som det ligger, og især den sammenhæng, det er tænkt igennem på, helt klart er ubalanceret, som jeg har redegjort for. Der findes et høringssvar, hvor der snakkes om, at man jo kunne have skrevet, at det gælder de steder, hvor det erstatter landbrugsjord, at der kunne gives den her fradragsret, og så begyndte det jo da at give lidt mening, kan man sige, så det ikke skal erstatte natur.

Så jeg synes sådan set, at regeringen har fået nogle gode råd i de høringssvar, der er kommet. Men desværre ser det jo ud til, at man i hvert fald indtil nu ikke har tænkt sig at lytte efter dem.

Tak til hr. Steen Gade. Næste ordfører er så hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Vi Konservative deler ikke de bekymringer, der er hos Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Tværtimod synes vi, at det her er et forslag, der giver gevinst, og når det er til gevinst for Danmark og til fordel for landet, så medvirker vi gerne i enhver sammenhæng.

Det her lovforslag handler om, at vi giver skattemæssige fradrag for beplantning af flerårige energiafgrøder. Det synes vi er en god idé, fordi vi kan se, at det giver nogle klima- og energifordele; det giver simpelt hen et mindre udslip af kvælstof, pesticider osv. Samtidig med det sidestiller man som det andet led flerårige energiafgrøder med de normale, almindelige afgrøder. Vi synes også, det er en fin ting, at der kommer balance i den sammenhæng. Så fuld støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til hr. Mike Legarth. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører er forhindret i at være til stede, er det mig, som redegør for den radikale holdning til L 80.

Først vil jeg sige, at vi er imod forslaget. Det er vi af flere grunde, og det er der både skattemæssige og miljømæssige årsager til.

Det er uklart, hvad forslaget skattemæssigt vil få af konsekvenser. Fradragsretten er ikke forbeholdt landbruget; også lønmodtagere med hobbyvirksomhed og andre interessenter, som vil investere her, kan udnytte fradragsmuligheden. Der burde forud for et forslag af denne type ligge et udredningsarbejde, der belyste, hvordan forslaget ville virke i praksis.

Miljømæssigt skyldes vor bekymring især to forhold. For det første vil tilplantningen af jordarealer med flerårige monokulturer gå ud over biodiversiteten, altså mangfoldigheden, for både planter og dyr. For det andet må man frygte, at de flerårige afgrøder ikke mindst vil blive plantet i bræmmerne omkring vandløb m.m. Disse bræmmer er meget værdifulde for naturen.

Der vil blive mange spørgsmål, der kan stilles og som skal besvares under udvalgsarbejdet, for nærmere at få belyst forslagets skattemæssige og miljømæssige virkning. Som sagt: Radikale Venstre er imod.

Tak til fru Bente Dahl. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Andre af oppositionens ordførere har redegjort for de miljømæssige problemer, der er med det her forslag. Vi er helt enige i det, der er blevet fremført. Vi er også enige i de betænkeligheder, der er blevet fremført vedrørende det skattemæssige, for der er jo ikke nogen, der kan vide, om det passer. Det kan man jo se i bemærkningerne, hvor der står: »Hvis det antages, at …«. Hvad nu, hvis det er det tidobbelte? Hvor ved man fra, at det tal lige er det rigtige? Som det er blevet sagt, kan enhver, der har lyst til at spare i skat, jo bruge det, der er blevet fremsat her, bare man ejer et stykke jord, hvor der er de nødvendige betingelser, for at man må dyrke de her flerårige energiafgrøder; jamen så kan man bruge skattehullet.

Det er klart, at Enhedslisten ikke er med på noget, der på den ene side er tvivlsomt miljømæssigt – men som jeg indrømmer også i nogle tilfælde kan være en fordel miljømæssigt, men så skal man jo styre det, man kan ikke bare åbne op – og på den anden side samtidig er et skattehul. De to ting er ikke Enhedslistepolitik, og derfor går vi imod.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det skatteministeren.

En af de ting, som virkelig kan være med til at gøre, at de beslutninger, der forhåbentlig bliver taget på klimatopmødet, der starter på mandag her i København, bliver ført ud i livet, er, at de målsætninger, som verdens lande forhåbentlig bliver enige om i forhold til reduktion af CO 2 -udledning og fremme af vedvarende energi, bliver til virkelighed.

En ting, der kan være med til at gøre, at det rent faktisk kan lade sig gøre, er, hvis landbruget i højere grad begynder at blive energileverandør. Det er, hvis vi bruger de jorder, vi har, til også at producere noget af den energi, vi skal forbruge for at have den levestandard, den samfundsudvikling, som vi kender i dag – ja, selv de mobiltelefoner, der ringer her i salen, skal også have noget strøm at køre på. Der er altså behov for at have noget energi til at sikre, at vi kan fortsætte. En af de dele, der skal være med til at sikre, at vi har den energi, er, hvis vi i højere grad kan få landbruget til at være energileverandør.

Derfor har en lang række institutioner under Københavns Universitet – det er først og fremmest Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, det er Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – lavet en analyse af landbrug og klima, en analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Den er fra december 2008, og den findes på Fødevareministeriets hjemmeside. I den er der gennemgået en lang række punkter, hvor landbruget kan være med til at være energileverandør, hvordan vi så at sige kan give to problemer en fælles løsning, nemlig problemet med nogle af de eksternaliteter, der er ved en intensiv landbrugsproduktion, og nogle af de problemer, vi har, ved at vi har behov for at have en fornyet energi. Det kan gøres på en lang række måder, som landbruget kan være en del af løsningen på.

Ved siden af det er der det forhold, at der på en lang række jorder kunne være mulighed for, at vi kunne producere noget af den energi, som vi gerne vil have til erstatning for det fossile brændstof. Det fremmer vi bl.a. ved at give en skattefordel til dem, der har tænkt sig at plante flereårige energiafgrøder fra den lange liste af planter, som Venstres ordfører så præcist fik gennemgået, og det vil være med til at give os en alternativ energiform.

Hvad er det, der er forhindringen for, at de planter dem i dag? Det er bl.a., at det ikke er økonomisk bæredygtigt, fordi der alene i dag er en fradragsret ved genplantning, men ikke ved nyplantning. Det betyder, at det ikke er økonomisk attraktivt at hjælpe med at løse vores klimaudfordring for landbruget. Det bliver det med lovforslaget her, for ved at gennemføre lovforslaget får vi lavet en forbedring af driftøkonomien. Det betyder, at det er muligt at erstatte noget af den landbrugsproduktion, man har, med en energiafgrøde, eller at det er muligt at bruge nogle af de jorder, der ellers ville ligge uberørt hen til at skabe den energi, som vi har behov for.

Jeg er ikke enig i de mange kritikpunkter, der har været om det miljømæssige. Det er sådan, at når vi har lagt vægt på den form, vi har her, er det bl.a., fordi der er taget en vurdering af den samlede miljømæssige vurdering, herunder også den biodiversitet, som bl.a. den radikale ordfører var så optaget af.

Når SF's ordfører egentlig er bekymret for, om det her vil udkonkurrere træ som en varmekilde, må jeg så ikke bare sige til SF, at hvis nu SF vil opgive deres modstand mod et frit brændselsvalg i vores kraft-varme-sektor, vil nogle flere kraft-varme-værker kunne gå fra at brænde naturgas af til at brænde biomasse af, så vi kunne gå fra en CO 2 -udledende varmeform til en CO 2 -neutral varmeform. Så ville der være så rigelig plads til både træ og flerårige energiafgrøder. Men problemet ligger i en modstand fra SF's side om at frigøre sig fra naturgassen og gå over til et frit brændselsvalg, så hvis hr. Steen Gade og resten af SF's gruppe ville flytte sig på det område, ville der være så rigelig plads til både skovindustrien og også de flerårige energiafgrøder. Det ville være til gavn for vores klimaudvikling med et fald i vores CO 2 -udledning. Derfor håber jeg, at hr. Steen Gades bemærkninger her er tegn på en opblødning og en kursændring i SF's folketingsgruppe, hvilket ville være til gavn for miljøet.

Jeg er glad for, at der har tegnet sig et klart flertal i Folketinget for at bakke lovforslaget op. Eftersom det er en del af en politisk aftale, overrasker det mig heller ikke.

Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det fra hr. Steen Gade.

Tak for det. Nu lød det fra skatteministeren, næsten som om det var SF, der havde fremsat et forslag, man skulle kommentere, og at det ikke var skatteministerens ansvar, at der var balance i forslaget. Men lad det nu ligge.

Skatteministeren bruger Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet som sandhedsvidne på, at det her er fornuftigt. Det, som er fornuftigt i det, ministeren nævner, er jo, at vi får mere dyrkning af energiafgrøder, også de flerårige. Det er vi tilhængere af. Men det er meget interessant, at lige netop høringssvaret fra dem, som skatteministeren henholder sig til, siger, at det i stedet for burde være sådan, at lovgivningen var udformet sådan, at det var de steder, hvor der var korndyrkning, der blev omlagt til energipil. Det er nok, fordi de mennesker har forstand på det, at de foreslår det, men det er jo netop ikke det, skatteministeren foreslår.

Noget andet er, at skatteministeren og regeringen åbner op for, at man tilplanter i bræmmerne. Det er, som om skatteministeren ikke ved, at vi er forpligtet på, at biodiversiteten skal forbedres, at vi skal stoppe nedgangen inden 2010. Det er der knap en måned til. Det har vi ikke nået. Vi har oven i købet fået det gule kort forleden dag. Her skal man jo også føle sig forpligtet, vil jeg sige til ministeren.

Skatteministeren.

Vi føler os forpligtet af alle de aftaler, vi har indgået. Men vi føler os også forpligtet af at finde den rigtige balance og sikre et driftsøkonomisk positivt resultat for dem, der vil investere i flerårige energiafgrøder, og derfor er det, at vi har valgt at sige, at det ikke skal være et alternativ til kornproduktion. For det kan jo godt være, at det isoleret set ville have givet den største CO 2 -mæssige reduktion, hvis man konverterede kornproduktionen til flerårige energiafgrøder. Men hvis alternativet er, at det ikke vil ske, fordi det her forslag økonomisk ikke giver et bedre resultat for landmændene at gå fra korn til energiafgrøder, men at der vil være andre jorder, hvor det vil ske, så vil vi rent faktisk få en balance, hvor der tages hensyn til, at det private erhvervsliv naturligvis skal kigge på deres økonomiske rentabilitet, men hvor vi også kan sikre, at der sker en udvikling i retning af, at der kommer flere energiafgrøder, så vi kan få en større andel af vedvarende energi.

Det er helt rigtigt, at jeg kommenterede SF's ordførers indlæg meget. Det er, fordi jeg egentlig efterlyser en større ansvarlighed i SF's klimapolitik med hensyn til at gå væk fra kravet om, at der skal brændes naturgas af, og overgive sig til muligheden for, at der kommer mere biomasse i vores kraft-varme-sektor. Det er efterhånden kun SF, der står tilbage med den blokade.

Hr. Steen Gade.

Nu forholder jeg mig til lovforslaget. Det kan jeg forstå at skatteministeren synes er interessant ikke at gøre. Men jeg har så fået en klar beskrivelse nu af regeringens prioritering. Det ville være bedre at gøre det, som jeg har argumenteret for, og som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet siger. Det ville være bedre klimamæssigt, det sagde ministeren selv. Det er fair nok, og det er godt, at man er ærlig, når man udtaler sig her. Det, som regeringen så vælger, er at satse på, at man får en CO 2 -reduktion ved at fjerne natur. Det er jo bræmmerne, man skal have lov til at tilplante. Det vil sige, at det er biodiversiteten, der betaler prisen, kan man sige. Og man får mindre CO 2 -reduktion, end hvis man havde valgt at gå væk fra korn.

Skatteministeren.

Allerførst vil jeg sige, at jeg har kommenteret det, hver eneste gang hr. Steen Gade har spurgt til lovforslaget. Jeg synes, det er meget relevant at diskutere lovforslaget. Det er ganske glimrende. Jeg kan konstatere, at hr. Steen Gade ikke vil kommentere og drøfte SF's modstand mod at gå væk fra naturgas og over til biomasse. Jeg synes, det er et problem, at SF holder fast i en CO 2 -udledende energiform, når vi kunne have fået en CO 2 -neutral energiform.

På spørgsmålet om, hvorfor vi vælger den her model, vil jeg svare, at det naturligvis skyldes, at hvis vi skulle have valgt en model, der gjorde det økonomisk rentabelt alene at skifte fra korn til flerårige energiafgrøder, så skulle den økonomiske tilskyndelse fra statens side være endnu større. I forhold til at få en anden virkning CO 2 -mæssigt ville det være bedre at bruge de statslige ressourcer andre steder end ved at give et så meget større tilskud til alene at gå fra korn til flerårige energiafgrøder. Det, vi får her, er en prisbillig erstatning for CO 2 -udledende energiformer ved at lave den her lille fradragsret på flerårige energiafgrøder.

Så får hr. Steen Gade det til at lyde, som om der ikke kommer natur, når man planter flerårige energiafgrøder. Lad mig bare gentage, at det er et spørgsmål om, hvorvidt man skal plante ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel eller præriegræs. Det lyder ikke helt unaturligt.

Så er det hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning.

Det er til ministerens bemærkning om forslagets effekt på biodiversiteten. Jeg forstod ministeren sådan, at det her vil fremme biodiversiteten, og derfor vil jeg tillade mig at læse op fra bemærkningerne i ministerens eget forslag:

»Hvis der er tale om tilplantning med flerårige energiafgrøder på tidligere ekstensivt drevne arealer eller naturarealer, vil virkningen for biodiversiteten samlet set være overvejende negativ, idet sådanne områder generelt indeholder større biodiversitet end arealer med flerårige energiafgrødekulturer eller andre monokulturer.«

Så bemærkningen om, at det skulle fremme biodiversiteten, er ikke korrekt.

Skatteministeren.

Jeg kan se, at hr. Nick Hækkerup nu er nået om til side 7 i bemærkningerne, og at han har læst ned til det afsnit, der slutter lige over punkt 11. Men hvis hr. Nick Hækkerup havde startet med at læse hele afsnittet, ville han have set, at der står:

»Dyrkning af flerårige energiafgrøder på tidligere intensivt dyrkede arealer vil som beskrevet oven for generelt medføre mindre udvaskning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og pesticider til vandmiljøet. Dette vil alt andet lige gavne biodiversiteten …«

Så det, der er afgørende her, er, hvor meget der kommer fra tidligere intensivt dyrkede arealer, og hvor meget der kommer fra tidligere ekstensivt dyrkede. Jeg er af den opfattelse, at vi vil se, at det her lovforslag samlet set vil gavne biodiversiteten, og jeg vil anbefale hr. Nick Hækkerup at læse hele afsnittet og ikke kun selektive dele af afsnittet.

Hr. Nick Hækkerup.

Jeg synes, det ville være relevant – navnlig da ministeren kun har læst starten – lige at læse den del op, som er hovedindholdet i forslaget her. For det, ministeren selv sagde før, da han svarede hr. Steen Gade, var, at der jo ikke er nogen landmænd, der ved deres fulde fornufts brug vil tage intensive arealer ud af landbrugsproduktionen for at plante flerårige energiafgrøder. Det var det, ministeren sagde for et øjeblik siden, og nu refererer han så til et afsnit, hvor der står, at hvis der er nogle landmænd, der gør det, vil det have en positiv effekt. Man kan ikke både indtage det ene synspunkt og det andet synspunkt og så samtidig have sammenhæng – bare logisk sammenhæng – i sin argumentation.

Så når ministeren konstaterer ved fremsættelsen af det her forslag, at der ikke vil være nogen normal landbrugsproduktionsjord, der omlægges til energiafgrøder, siger ministeren samtidig: Derfor er det her forslag entydigt til skade for miljøet, men til glæde for landbrugets og landbrugernes pengepung. Så sig det, som det er, at det er det, det handler om, altså at det her er erhvervsstøtte på miljøets bekostning.

Skatteministeren.

Virkeligheden er heldigvis mere kompleks end det, som hr. Nick Hækkerup kan opfatte. For sandheden er, at jeg i min tale ikke har sagt, at man alene vil gå fra ekstensivt dyrket drift til flerårige afgrøder. Jeg har sagt, at hvis vi skulle løfte fradraget så stort op, at man ville sikre, at det alene ville ske for landbrugsafgrøder, så skulle man have et meget større beløb. Men man kan altså ikke konkludere, at fordi der er sagt noget i den ene retning, går virkeligheden nødvendigvis kun i den anden retning.

Jeg tror, at vi vil se en omlægning på mange områder, om ikke andet fordi en lang række landmænd har behov for at have et afgrødeskift på deres marker, en cyklus, hvor man dyrker forskellige afgrøder på forskellige tidspunkter. Derfor tror jeg, at der vil ske en omlægning, hvor vi vil se både ekstensivt og intensivt dyrkede landbrug omlagt til flerårige energiafgrøder. Og derfor vil det her have en positiv virkning på vores udledning af CO 2 fra dansk side, men også på andre miljømæssige aspekter.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.