Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 8:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler. (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører.

Dette lovforslag berører altså fire forskellige områder, og det er sådan, at jeg lige vil berøre et par stykker af dem.

Tilskuddet til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse er jo den part, der omhandler ændringerne i taxametertilskuddet for tredjelandes statsborgere. Med forslaget vil vi sikre, at tredjelandes statsborgere også tilbydes en gratis erhvervsuddannelse, men det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne er med til at uddanne til nutidens og fremtidens arbejdsmarked, også i andre lande.

Det gør ikke noget, de kommer til Danmark, men nogle unge har ikke forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, og for disse unge er et egu-forløb et meget velegnet tilbud. Det er nemlig tilpasset den enkelte elev på bedste vis.

Vi har nogle tal, der viser, at vi i 2008 på landsplan havde 952 elever, som var påbegyndt en egu; det var en stigning i forhold til 2007, men det er fortsat under den målsætning, som er et ønske. Vi ønsker, at antallet af egu-forløb kommer op på 1.200 forløb om året og allerhelst op på 3.000 forløb om året. Det er høje mål, men der er garanteret også mulighed for at nå dem, når vi nu kommer i gang med omlægningen af finansieringsmodellen for egu. Omlægningen kommer til at give kommunerne et større incitament til at igangsætte disse egu-uddannelser, og det vil bidrage til at højne det faglige niveau på erhvervsuddannelsernes skoledel.

Det er vigtigt, at vi får et højere fagligt niveau, og desuden kommer vi også til at … nej, det er noget sludder. Vi stopper bare her.

Venstre støtter forslaget.

Det skal jeg ikke kommentere. ( Ordføreren (Anne-Mette Winther Christiansen (V)): Nej, det er godt). Men tak til ordføreren. Hr. Carsten Hansen som ordfører.

Jeg vil trøste Venstres ordfører med, at det ikke er første gang, vi har hørt sludder fra den kant, så pyt med det. Nej, det vil vi ikke kommentere.

Det her er jo en sammenblanding af en række forskellige lovforslag. Det er sådan en sammenkogt ret, som er god her om vinteren, når det brænder på uden for, men når det er sagt, så lad os gå over til selve lovforslaget. Der vil jeg godt have lov til at sige, at vi selvfølgelig er glade for, at der efter to års tovtrækkeri i adskillige dagbladsartikler og i samråd, hvor vi har haft ministeren inde for at høre om landbrugsskolernes ve og vel og især deres overforbrug, kommer en tydeliggørelse af lovgrundlaget. Vi kan jo sige, at der nok her er foregået en række utilsigtede ting, for at landbrugsskolerne kunne overleve. Vi snakker her om et overforbrug på 50 mio. kr., som undervisningsministeren jo har været ude at påtage sig skylden for.

Det bliver der rettet op på nu, men man kan godt sige, at det har været en ganske alvorlig sag. Det er penge, som kunne være brugt til at sikre, at flere havde fået en erhvervsuddannelse, det er penge, som kunne have været brugt på en lang række andre ting. Det, der er hovedessensen i det, er, at ganske mange af de her udenlandske studerende jo aldrig nogen sinde fik en hel uddannelse. De er slæbt igennem systemet på grund af en taxametermodel, hvor landbrugsskolerne jo er dem, der først og fremmest har skullet gå forrest. Men vi bakker selvfølgelig op om, at vi nu får genoprettet forholdene, og vi er sikre på, at det ikke kan ske mere.

Den model, der er foreslået, er, sådan som jeg kan bedømme det og vi kan bedømme det, gangbar. Det er også den, vi kender fra de videregående uddannelsesinstitutioner, så fred nu være med det, men jeg synes da, det skal nævnes her, at det er ufatteligt, at sådan noget har kunnet foregå igennem en længere årrække, uden at undervisningsministeren har grebet ind.

Når vi så går til den øvrige del af lovforslaget, må vi sige, at med hensyn til Tvistighedsnævnet er vi enige i det, der er nævnt, og vi er også enige i lovforslaget. Dog vil jeg her også bede ministeren om at bekræfte og sikre, at der faktisk er kapacitet nok. Det er fra en række organisationers side nævnt, at man, når man overfører en række kompetencer og nye opgaver til Tvistighedsnævnet, vil være helt sikker på, at der selvfølgelig er den fornødne kompetence, så der ikke opstår ventetid på de sager, der er tvist om. Det vil jeg bede ministeren om at svare på.

Så er der tilskudsmodellen for egu. Det var jo den model, vi skruede sammen før sommerferien, og jeg kan se allerede nu på de tal, vi har fået oplyst, at det ser ud, som om den virker. Der kommer flere af de unge svage i gang. Jeg ved godt, der var lidt kritik fra arbejdsgiverne, fordi de skulle være med til at betale her, men kommunerne er glade for den, de unge mennesker er glade for den, og vi er også glade for den. Så den er der opbakning til. Det er så spændende, om vi har et forlig på området endnu, men så længe vi har det, så skal vi i hvert fald bakke op om det. Jeg synes, det er en god model, uanset om vi er inde eller ej.

Til sidst er der muligheden for at optage produktionsskoleelever fra de danske skoler i Sydslesvig. Det var et lille, godt og positivt forsøg, som nu bliver permanentgjort; det er vi enige i. Så alt i alt er der med de faldne bemærkninger opbakning til forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som ordfører.

Da fru Marlene Harpsøe ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse hendes tale op.

Dansk Folkeparti mener som udgangspunkt, at der skal opkræves deltagerbetaling til uddannelser i Danmark, men vi mener også, at uddannelsessystemet først og fremmest skal tilgodese danske statsborgere. Derfor finder vi det rimeligt, at der, som lovforslaget lægger op til, vil blive opkrævet deltagerbetaling for studerende fra tredjelande på erhvervsuddannelserne i Danmark.

Det skal ikke bare være gratis at tage en uddannelse i Danmark, når man er statsborger i et tredjeland. Tilsynssager med seks landbrugsskoler har påvist, at tredjelandes borgere har kunnet tage en erhvervsuddannelse i Danmark gratis. Dette forhold bliver med dette lovforslag ændret, hvilket vi i Dansk Folkeparti bakker op om. Man vil heller ikke med dette lovforslag kunne få statstilskud til sine uddannelsesinstitutioner for borgere fra tredjelande, der tager en erhvervsuddannelse i Danmark. Det må være den danske stats opgave først og fremmest at finansiere uddannelser til danskere og ikke til personer fra tredjelande.

Når det er sagt, giver lovforslaget stadig mulighed for, at man efter EU-retten og EØS-aftalen kan give gratis erhvervsuddannelse til personer, som efter EU-retten har krav på såkaldt ligestilling med danske statsborgere. I Dansk Folkeparti finder vi det kritisabelt, at Danmark ifølge EU skal give personer fra EU-lande adgang til gratis uddannelse i Danmark, men det er lige så kritisabelt, at et stort flertal i Folketinget lægger sig på maven for EU. Dansk Folkeparti mener, at der også for statsborgere fra andre EU-lande bør opkræves deltagerbetaling til uddannelser i Danmark. Det er rimeligt, at vi i Danmark først og fremmest prioriterer at uddanne danske borgere frem for borgere fra andre lande.

Med dette lovforslag ændres finansieringsmodellen for egu. Dette er en del af den aftale om praktikpladser, vi i Dansk Folkeparti indgik med regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i maj i år. Med ændringen af finansieringsmodellen skabes der større incitament for kommunerne til at sætte unge i gang med et egu-forløb.

Det er vigtigt, at vi får alle unge i gang med en uddannelse, og det er vigtigt, at kommunerne sørger for, at de relevante tilbud til de unge er til rådighed. Det er ikke kun betydningsfuldt for den unge selv, men også af hensyn til vores velfærdssamfund, og det er betydningsfuldt, at alle får en uddannelse. Dansk Folkeparti har endvidere bidt mærke i, at flere organisationer roser denne omlægning i høringssvarene.

Sydslesvig har en særlig historisk tilknytning til Danmark, og således bor der i dag også mange med tætknyttede bånd til Danmark syd for grænsen. I Sydslesvig har der været etableret en forsøgsordning, der gav elever fra danske skoler i Sydslesvig mulighed for at blive optaget på en produktionsskole i Danmark. Særlig skoler i Syddanmark har ønsket at optage elever fra danske skoler syd for grænsen. Forsøgsordningen har været en succes, og derfor bliver ordningen nu permanentgjort, hvilket vi i Dansk Folkeparti hilser velkommen på vegne af de dansksindede i Sydslesvig.

I Dansk Folkeparti støtter vi lovforslaget, og vi indgår positivt i udvalgsarbejdet, men vi sætter også spørgsmålstegn ved, hvorfor EU fortsat skal have så stor indflydelse på det danske uddannelsessystem. Uddannelse skal først og fremmest komme danskere til gode.

Tak til ordføreren. Fru Nanna Westerby som ordfører.

Det er jo sådan lidt et sammenrend af forskellige sager i det her lovforslag, og jeg vil primært kommentere to af dem.

Det første, jeg vil kommentere, er sagen om de udenlandske studerende på landbrugsskolerne. Der har jo været en hel del skandalesager om udenlandske studerende på landbrugsskoler, som er blevet brugt som dække for at få noget tilskud, man måske egentlig ikke skulle have haft. Vi må i hvert fald konstatere, at vi i Uddannelsesudvalget har haft det oppe på en lang række af samråd med alle mulige forskellige eksempler, og det er da på tide, at der sker noget nu, for det er jo både tragisk for de udenlandske studerende, som kommer til Danmark og faktisk i nogle tilfælde ikke har fået en reel uddannelse, og så er det da også helt forkert, at der på den måde er blevet spekuleret i misbrug af tilskud af danske skattekroner. Så det synes vi er rigtig fornuftigt.

Det andet, jeg lige vil kommentere, er omlægningen af finansieringen af erhvervsgrunduddannelsen, egu. I SF er vi rigtig glade for, at det sker nu. Kommunerne kommer nu til at have større incitament til at tage egu-elever og oprette de her pladser, og det har man – og også vi i SF – jo i rigtig lang tid anbefalet at der skulle til. I SF så vi meget gerne, at der kom mange flere på egu, og vi så faktisk også gerne, at man generelt gør mere brug af tilbud til unge, som ikke er parate til at tage en erhvervsuddannelse. Der er nogle unge, som simpelt hen forlader folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer til at tage en ungdomsuddannelse, og det er jo tragisk. Men det er vigtigt, at der er tilbud til de unge, så derfor er vi rigtig glade for, at man laver den her omlægning af egu-finansieringen, og ser meget frem til at se effekterne af det. Så vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Også fra konservativ side kan vi støtte forslaget. Vi mener, det er en række saglige kriterier, der danner grundlag for, hvem uddannelserne kan få taxameterdækning for at optage. De kommer til at svare til de regler, der gælder for de videregående uddannelser. Vi synes også, det er helt rigtigt, at man derudover selvfølgelig kan optage andre elever, der ikke falder ind under kriterierne med brugerbetaling som følge. Så vi synes, det er en fin og klar afgrænsning, der er lavet her, sådan at mennesker, der har reelt ophold i landet og befinder sig inden for de almindelige EU/EØS-regler, også kan få uddannelse i Danmark. Vi vil jo sådan set gerne have internationale uddannelsesmiljøer, vi vil gerne sende danskere til udlandet og derfor naturligvis også gerne modtage udenlandske studerende her i landet.

Vi er også meget tilfredse med omlægningen af finansieringen i forhold til erhvervsgrunduddannelserne. Det er utrolig vigtigt, at vi i vores uddannelsessystem har uddannelser, der er målrettet alle grupper af unge, er målrettet den unges særlige kompetencer og behov, sådan at flest mulige kan få en uddannelse og komme på den rette hylde derefter. Det tror vi på at den her finansieringsomlægning kan være med til.

Vi mener også, det er helt rigtigt at fasttømre den forsøgsordning, der har været i forbindelse med skolerne i Sydslesvig, da det jo er meget naturligt for mange af de her unge mennesker at fortsætte på en dansk uddannelse, fordi de jo faktisk hele vejen gennem deres uddannelsesforløb, uagtet at de bor og uddanner sig i Tyskland, går på danske skoler, og derfor er det rigtig fornuftigt at give dem muligheden for at kunne fortsætte i det regi lidt længere nordpå i det område.

Så alt i alt kan vi også støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marianne Jelved.

Ja tak. Det skal blive ganske kort. Det Radikale Venstre støtter forslaget helt ubetinget og synes, at det er meget logisk og ordensmæssigt godt, at ordningen for studerende, der kommer fra udlandet, nu bliver den samme, uanset hvilken uddannelse de vil deltage i. Så det støtter vi.

Vi støtter også, at formanden for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder bliver landsdommere, og at den særregel, der allerede er på nuværende tidspunkt i erhvervsuddannelsen for nogle uddannelser, afskaffes, således at alle uddannelser er omfattet af den samme klagemulighed, nemlig Tvistighedsnævnet.

Vi er også enige i, at den ændring, der er sket via finansieringsomlægningen, lovgives der om. Det er meget logisk. Og vi er enige i, at den forsøgsordning, der gælder for målgruppevurdering af elever på danske skoler i Sydslesvig, gøres permanent. Så der er ikke noget at komme efter efter vores opfattelse. Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører.

Fru Marianne Jelved sagde, at der skulle være ens vilkår for alle udenlandske studerende uanset uddannelse. Det princip er jeg sådan set tilhænger af, men det problem, vi har i dag, løses ikke, ved at man indfører brugerbetaling på endnu en uddannelse. Det gøres, ved at man fjerner brugerbetaling der, hvor den for nylig blev indført. For os er gratisprincippet meget afgørende, og vi mener ikke, at det skal være forbeholdt nogle. De, der har fået adgang til en uddannelse i Danmark, skal alle sammen være omfattet af gratisprincippet, og de steder, hvor det begynder at skride, synes vi det er vigtigt at holde fast og gå imod, for ellers vil vi lige pludselig se, at det smukke princip i det danske uddannelsessystem, som jeg ved at fru Marianne Jelved er enig i, om, at der er gratis adgang til uddannelserne, bliver mere undermineret.

Derfor er vi imod at indføre brugerbetaling for studerende; om det er på de videregående uddannelser, eller det er på erhvervs- og landbrugsskolerne, skal der ikke være brugerbetaling efter vores opfattelse.

Det er jo så korrekt, og det er det, forslaget her tager udgangspunkt i, at der har været nogle problemer, hvor nogle landbrugsskoler har misbrugt muligheden for at få udenlandske studerende ind for at kunne få lidt penge i kassen. Det prøver man så at regulere på den her måde. Der er vores opfattelse, at i stedet for at indføre brugerbetaling skulle man øge kontrollen med de uddannelser, som har udenlandske studerende. Det gælder selvfølgelig alle uddannelser, men i særdeleshed de uddannelser her, hvor vi har set nogle oplagte problemer med misbrug af udenlandske landbrugselever, som ikke har fået en ordentlig uddannelse, men til gengæld har fået lov til at arbejde under usle vilkår. Så den del af loven siger vi nej til.

Der er andre elementer i forslaget, vi kan støtte. Ideen om at give tilskud til, at erhvervsgrunduddannelserne bliver aktivitetsafhængige med egu-ordningen, spiller en væsentlig rolle for at få samlet op på nogle af de alt for mange unge, der ikke har fået en uddannelse, og som ikke får en uddannelse i dag. Problemet er nu stadig væk uanset det her, at kapaciteten er alt for lav, især fordi kommunerne mangler penge til at oprette flere uddannelser. Vi er altså positive over for det, der gøres for at hæve aktiviteten på egu-området, men samlet set er vi altså negative over for forslaget.

Tak til hr. Frank Aaen. Hr. Villum Christensen som ordfører.

Vi synes, det er et positivt forslag, fordi vi ved denne aktivitetsafhængige finansieringsomlægning får en sammenhæng mellem ansvar og økonomi på samme måde, som vi kender fra store dele af det statslige uddannelsessystem. Det er også vigtigt for uddannelsens målgruppe, at kommunerne får den rette incitamentsstruktur at arbejde inden for, således at man ikke bliver straffet for at være ambitiøs.

Om man skulle tage det næste skridt og lade uddannelsen indgå som en ordinær statslig uddannelse knyttet til en institution, eksempelvis produktionsskolerne, synes vi kunne være en rigtig spændende tanke. Koordinationsbehovet i forhold til den kommunale sektor og de kommunale ydelser skal selvfølgelig altid tages i ed, inden man overvejer en statsliggørelse, men vi ser jo produktionsskolerne optræde i en velfungerende struktur, og her er der jo altså også mange tværgående hensyn at tage. Men det kan jo komme senere.

Som lovforslaget ser ud, synes vi, det trækker i den rigtige retning, og vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den meget brede tilslutning til forslaget.

Vi får nu rene linjer, når det gælder udlændinges adgang til at studere i Danmark. Nogle af os frygtede, da vi indførte betaling ved videregående uddannelser for studerende fra tredjelande, at så ville antallet af unge, der ville komme til Danmark for at studere, falde drastisk. Der blev kun et midlertidigt fald; det er, som om det har fundet et leje, og der er i dag dobbelt så mange udlændinge, der kommer og læser i Danmark, som der er danskere, der læser i udlandet, også selv om vi har indført betaling for ikke-EU- og -EØS-borgere.

Ordningen bliver nu fuldstændig som i de videregående uddannelser – det er til at forstå, det er til at administrere, og så er der klarhed på det punkt, også når det gælder landbrugsuddannelserne. I øvrigt er landbrugsuddannelserne ligesom social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse blevet en del af erhvervsuddannelserne, og derfor kommer de ind under det samme system, som er dækket af Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder. Formanden skal nu være landsdommer, og samtidig får vi ændret en tekstanmærkning vedrørende elever fra Sydslesvig, der har været på produktionsskole. Det får vi ændret, så det bliver permanent; nu kommer det ind i den egentlige lov.

Endelig, som noget helt andet, får vi skabt en tilskyndelse til kommunerne for at få oprettet langt flere erhvervsgrunduddannelsespladser. Jeg håber virkelig, det bliver bemærket, og at det fører til handling, for hidtil har det jo kun været omkring halvdelen af kommunerne, der overhovedet har haft erhvervsgrunduddannelse; nu skulle det gerne være alle kommuner, der får det. Det er et vigtigt led i viften af tilbud, hvis 95 pct. skal have en uddannelse.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.