Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

byggeloven. (Energikrav til bygningsdele, bygherreansvar m.v.)

1. Baggrund og indhold

Hovedformålet med lovforslaget er at nedbringe energiforbruget i dendanske bygningsmasse. Med lovforslaget gives hjemmel til at stille kravom, at bygningsejere, når de alligevel bygger om, renoverer eller skifterbygningsdele ud, vælger de mest energieffektive, rentable løsninger.Energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse vil således mindskes itakt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne.Lovforslaget sætter desuden øget fokus på, hvem der er ansvarlig for, atet byggeri udføres i overensstemmelse med reglerne i bygningsreglemen-tet. Formålet er at sikre, at kravene i bygningsreglementet overholdes ogfår den ønskede effekt, herunder også energikravene.Herudover implementerer lovforslaget habitatdirektivet, som foreskriver,at kommunerne forud for alle planer og projekter, skal foretage en vurde-ring af, om planen eller projektet påvirker et habitatområde.Forslag til lov om ændring af byggeloven blev den 9. oktober 2009 sendti høring hos en række erhvervsorganisationer og offentlige myndighedermed høringsfrist den 29. oktober 2009.78 organisationer og myndigheder er blevet hørt. I vedlagte høringsliste ibilag 1 er det anført hvilke organisationer og myndigheder, der har haftforslaget til udtalelse. Der er modtaget i alt 36 høringssvar.

2. Sammenfatning

Generelt er der tilslutning til indførelsen af hjemlen til at stille kompo-nentkrav. De fleste høringsparter, herunder Dansk Industri og Kommu-nernes Landsforening, bakker således op om muligheden for at stillekomponentkrav, idet det vil have en positiv effekt på bygningers energi-forbrug.Herudover har nogle høringsparter givet udtryk for, at lovbestemmelsenog bemærkningerne hertil vedrørende bygherreansvaret efter deres me-ning ikke er tilstrækkelig klar.Udover de konkrete bemærkninger, der gennemgås nedenfor, har hø-ringssvarene givet anledning til få redaktionelle ændringer og præciserin-ger i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændringer påvirker ikke sub-stansen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i høringsnotatet.De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner gennemgås og kom-menteres med udgangspunkt i følgende opdeling:3.1. Kontrol af lovkravet til komponenter, herunder lovliggørelse3.2. Omkostninger for bygherrer ved komponentkravene3.3. Komponentkrav i forbindelse med forsikringssager3.4. Arkitektoniske forhold og indeklima3.5. Bygninger undtaget komponentkrav3.6. Information om komponentkrav3.7. Entydig terminologi3.8. Forholdet til anden lovgivning3.9. Bygherreansvar3.10. Habitatdirektivet

3.1. Kontrol af lovkravet til komponenter, herunder lovliggørelse

Kommunernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byg-ningsinspektørforening, Akademisk Arkitektforening, Konstruktørfor-eningen, Håndværksrådet, Danske Regioner og Foreningen af Rådgiven-de Ingeniører mener, at indførelse af komponentkrav generelt er positivt,idet det vil have en positiv effekt på bygningers energiforbrug.Kommunernes Landsforening og Dansk Bygningsinspektørforening anfø-rer, at kommunerne med lovforslaget bliver pålagt administrative byrder,idet de vil modtage flere byggesager som følge af indførelsen af kompo-nentkrav. Dette forklares med, at energimæssige forandringer, der ikketidligere krævede byggetilladelse, nu forudsætter, at der indsendes et pro-jekt til kommunernes byggesagsafdelinger. Herudover anfører Kommu-nernes Landsforening, at kommunerne vil få øgede udgifter til tilsyn i

sager, hvor folk glemmer at anmelde udskiftninger, og hvor kommunenefterfølgende skal vurdere lovligheden.Akademiske Arkitekter, Konstruktørforeningen og Dansk Bygningsin-spektørforening Kreds Sydjylland ønsker, at der bliver indført kontrolfor-anstaltninger, så det kan kontrolleres, at komponentkravene m.v. over-holdes.Akademiske Arkitekter anfører, at kommunen ikke vil være i stand til atkonstatere ulovligheder, idet kommunerne ikke skal føre teknisk kontrolmed de tekniske krav i bygningsreglementet.

Kommentar

Indførelsen af komponentkrav medfører ikke ændringer af de nugældenderegler om, hvornår der stilles krav om byggetilladelse, anmeldelse m.v.Det er derfor fortsat således, at der stilles krav om byggetilladelse vedopførelse af nyt byggeri samt ved væsentlige ombygninger og ændringeraf bebyggelsen. Lovforslaget ændrer heller ikke de nugældende reglerom, at der ikke stilles krav om byggetilladelse, når der foretages mindreombygninger eller renoveringer såsom fx udskiftning af et vindue.Indførelsen af komponentkrav vil derfor ikke i sig selv påvirke antallet afbyggesager, der skal behandles af kommunerne.I dag er det op til kommunerne selv at afgøre, hvor mange sager de vilføre tilsyn med. Lovforslaget stiller ikke krav om, at kommunerne skalføre et særskilt tilsyn som følge af indførelsen af komponentkrav. Vælgeren kommune at føre et øget antal tilsyn på de bygninger, som er under-lagt kontrol af de tekniske forhold som følge af indførelsen af komponent-krav, kan de øgede udgifter medregnes til omkostningerne ved bygge-sagsbehandlingen.Det fremgår af byggelovens § 17, at det er den til enhver tid værendebygningsejer, der er ansvarlig for, at bygningsreglementet er overholdt.Selv om et krav om udskiftning af et komponent ikke kræver byggetilla-delse eller anmeldelse, skal den enkelte bygningsejer stadigvæk overhol-de kravet.For så vidt angår ønsket om mere kontrol af bygningsreglementets krav,blev det med lov om afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen frajuni 2008 (lov nr. 514 af 17. juni 2008 om ændring af byggeloven) beslut-tet, at kommunerne ved mindre og ukomplicerede byggerier, ikke længereskal foretage kontrol af de tekniske forhold. Baggrunden for ændringenvar et ønske om en mere enkel og effektiv byggesagsbehandling. Samtidigblev det understreget, at det er bygherrens ansvar, at bygningsreglemen-tets bestemmelser er overholdt.Med det nuværende lovforslag lægges der ikke op til en ændring af reg-lerne om kommunernes byggesagsbehandling.

3.2. Omkostninger for bygherrer ved komponentkravene

Bygherreforeningen anfører, at forslaget kan have helt uoverskueligekonsekvenser for bygherrernes økonomi og finder det forkert at angive, atlovændringen ikke vil have økonomiske og/eller administrative konse-kvenser for erhvervslivet. Det anføres videre, at det står helt åbent efter,hvilke kriterier der vil blive fastsat komponentkrav, og at der samtidigåbnes for krav om ikke-rentable komponentkrav i særlige tilfælde. Dettekan, anføres det, sætte konkurrencen ud af spil, særligt i situationer, hvorman går fra funktionskrav til snævert typevalg præget af nogle få domine-rede komponentproducenter. Bygherreforeningen understreger derfor, atkomponentkravene skal være rentable, og at lovgivningen bør afspejlerenteudgiften forbundet med at gennemføre investeringer.Boligselskabernes Landsforening mener ikke, at der er behov for at sup-plere det overordnede rentabilitetskrav med et komponentkrav. Enten vilkomponentkrav ligge inden for rentabilitetskravet og dermed være unød-vendige, eller også vil kravene ifølge Boligselskabernes Landsforeningvære en skærpelse i forhold til rentabilitetskravet. De skærpede kompo-nentkrav bør derfor i følge Boligselskabernes Landsforening opgives.Såfremt de skærpede komponentkrav alligevel fastholdes, er det afgøren-de for Boligselskabernes Landsforening, at disse lever op til det overord-nede rentabilitetskrav. Boligselskabernes Landsforening finder, at skær-pede komponentkrav kan føre til en fordyrelse af renoveringer og vedli-geholdelsesarbejder, hvor merudgifterne ikke modsvares af besparelserpå energiudgifterne. Boligselskabernes Landsforening finder også, at deskærpede komponentkrav kan medføre fordyrelser af vedligeholdelse afældre bygninger, hvor der ikke kan anvendes gængse komponenter.Byggeskadefonden og Landsbyggefonden anfører, at der for mange pro-dukters vedkommende ikke er fastsat levetid. Derfor forudsætter en be-regning af rentabiliteten, at der sker en fastsættelse af renteniveau ogenergipriser i bygningsdelens levetid.Danske Regioner anfører, at lovforslaget ikke er økonomisk neutralt forregionerne. Uanset at komponentkravene vil være rentable, kan regioner-ne ikke lånefinansiere øgede investeringsudgifter udover dem, som erknyttet til energimærkningsordningen. Medmindre der gives yderligerelåneadgang, eller bloktilskuddet øges, må regionerne derfor nedprioritereandre investeringsprojekter for at kunne finansiere øgede energikrav.Danske Regioner anfører desuden, at regionerne har en fast ramme for dekommende byggeprojekter under kvalitetsreformen, og der er derfor ikkeplads til at finansiere øgede energikrav i disse projekter, medmindrerammerne udvides.

Kommentar

Lovforslaget har ikke i sig selv administrative eller økonomiske konse-kvenser for erhvervslivet, men er alene en hjemmel til at fastsætte kom-

ponentkrav i bygningsreglementet - uanset omfanget af det arbejde, dergennemføres.Det fremgår endvidere af lovforslaget, at de komponentkrav, der vil bliveopstillet i bygningsreglementet på baggrund af den nye hjemmel, vil væreprivatøkonomisk rentable. Dette vil blive præciseret yderligere i lovfors-lagets bemærkninger.Kravene vil blive fastsat på samme måde som de komponentkrav, derallerede i dag findes i bygningsreglementet, dvs. i overensstemmelse medkravet om rentabilitet. Der er således ikke modstrid mellem de nuværenderentabilitetskrav i bygningsreglementet og anvendelse af den foreslåedehjemmel til at fastsætte komponentkrav i bygningsreglementet, der ogsågælder ved mindre renoveringer og vedligeholdelsesarbejder. De nyekrav vil blive fastsat på samme måde som tidligere komponentkrav, dvs. ioverensstemmelse med kravet om privatøkonomisk rentabilitet. De enkel-te komponentkrav fastsættes således på baggrund af oplysninger om pris,energibesparelse og tilbagebetalingstider inden for produktets levetid.Kravene fastsættes ligeledes under hensyn til renteudgifterne forbundetmed den initiale meromkostning.Dermed sikres det, at kravene er rentable. Det betyder, at merudgifter tilfx renoveringer og vedligeholdelsesarbejder modsvares af besparelser påenergiudgifterne. Dette gælder uanset, om der er tale om private forbru-gere, bygherrer eller erhvervsliv.Produktets levetid indgår altid i fastsættelsen af rentable komponentkrav.Af vejledningen til bygningsreglementets kapitel 7.4.1., stk. 3, fremgårlevetiderne for de væsentligste byggekomponenter. Disse vil blive udbyg-get i vejledningen til det kommende bygningsreglement.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der kanskelnes mellem to typer af komponentkrav. Den ene type vedrører kom-ponenter som vinduer, kedler, varmepumper m.m., hvor der vil blive stil-let et fast, landsdækkende krav til komponentens energieffektivitet. Detsker på samme måde, som det allerede sker i dag for de nuværende kom-ponentkrav. Komponentkravene vil være privatøkonomisk rentable. Detkan dog ikke udelukkes, at der i helt særlige tilfælde kan være bygninger,hvis specielle konstruktion eller anvendelse medfører, at disse krav ikkevil være rentable. Det kan fx være tilfældet, hvis man ingen energiudgifterhar – og dermed ingen energibesparelse kan få. Dette vurderes alene atgælde i ganske særlige tilfælde, og merudgiften ved disse komponentkravvurderes at være begrænset.Den anden type komponentkrav vedrører alene krav om efterisolering iforbindelse med fx udskiftning af tag. Disse krav findes allerede i dag ibygningsreglementet. Her er den privatøkonomiske rentabilitet afhængigaf den mængde isolering, der allerede findes i bygningen samt den enkel-te bygnings konstruktion. Merudgiften ved efterisolering er typisk større.

Derfor gøres kravet om at foretage efterisolering i forbindelse med min-dre renoveringer, ombygninger og udskiftninger kun gældende, når det idet konkrete tilfælde er rentabelt at gennemføre, dvs. at investeringenmodsvares af den besparelse, der opnås på energiudgifterne.I bygningsreglementet er der allerede i dag fastsat bestemmelser om, atder ved visse større enkeltforanstaltninger skal overholdes energikrav.Således er der bl.a. krav om, at der ved etablering af nyt tag skal foreta-ges efterisolering, hvis dette er rentabelt. Dette gælder således også, hvisder skal skiftes tag som led i renovering af et sygehus.Ligeledes eksisterer der i dag i bygningsreglementet en bestemmelse om,at hvis der foretages større ombygninger, renoveringer m.m. på fx syge-huse, der berører mere end 25 pct. af klimaskærmen (gulve, vægge, tag),skal resten af klimaskærmen og de installationer, der er energikrav til,renoveres, så de opfylder kravene. Dette gælder dog under forudsætningaf, at hver enkelt foranstaltning i sig selv er rentabel. Enfamilieshuse erundtaget herfra.Således er både private og offentlige bygherrer, herunder regionerne,allerede i dag underlagt en række krav til gennemførelse af energimæssi-ge foranstaltninger i forbindelse med større renoveringer. For så vidtangår kvalitetsfondsprojekter, vil der generelt være tale om nybyggeri ogstørre ombygninger og renoveringer, som der således allerede i dag erenergikrav til.Forslaget medfører i forhold til tidligere, at der også vil være krav tilbygningsdelenes energiforbrug i forbindelse med mindre renoveringer.F.eks. vil der ved udskiftning af et par vinduer eller en enkelt kedel skulleanvendes komponenter, der har en højere energieffektivitet. Anskaffelses-prisen på disse komponenter kan være højere end på de komponenter, derhidtil har været brugt. Da ændringen kun gælder mindre renoveringer,anses den samlede merudgift for regionerne for at være relativ lille, ogmerudgiften vil tjenes hjem over tid. Erhvervs- og Byggestyrelsen bemær-ker videre, at energibesparelsesmulighederne fremgår af energimærk-ningsordningen, og at det på grundlag af energimærkningsrapporternekan udledes, hvilke af disse energibesparelser der opfylder rentabilitets-kravet i henhold til bygningsreglementet.Endeligt bemærkes, at regionerne på Finansloven for 2010 har fået 250mio. kr. til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene med et højtindhold af energibesparende elementer. Regionerne har med disse midler– som netop skal fremme energibesparelser – mulighed for at finansierede eventuelle begrænsede rentable merudgifter, der følger af de krav, derfastsættes i bygningsreglementet med hjemmel i lovforslaget.Komponentkravene fastsættes under hensyn til at sikre en fortsat priskon-kurrence. Det sikres således, at flere producenter kan opfylde kravene.

Endvidere vil der være en overgangsperiode, før kravene træder i kraft,hvor producenter kan tilpasse deres produkter de nye krav.Når kravene til komponenter strammes, vil de produkter, der ikke leverop til kravet, forsvinde ud af markedet. De virksomheder, hvis produkterikke længere kan afsættes til det danske marked, skal således udvikle nyeprodukter, der lever op til kravene. Hermed skabes incitament til tekno-logisk udvikling. Tidligere erfaringer viser, at der hurtigt kommer flereprodukter på markedet, der lever op til kravene, og at priserne over tidfalder i takt hermed. Denne udvikling så man ved stramningerne af kra-vene til gaskedler og varmegenindvindingsanlæg i 2006. Her er priserne idag faldet til samme niveau som før kravskærpelserne, selvom produkter-ne har højere energieffektivitet og giver forbrugeren løbende besparelserpå energiregningen.De konkrete komponentkrav fastsættes i det kommende bygningsregle-ment, der sendes i bred høring. Skulle det mod forventning vise sig, atkonkrete rentable komponentkrav medfører betydelige omkostninger forfx vedligeholdelse af ældre bygninger, vil der i forbindelse med hørings-processen være mulighed for at tage højde for dette.

3.3. Komponentkrav i forbindelse med forsikringsskader

Forsikring og Pension ønsker, at det præciseres, i hvilket omfang dekommende regler vil omfatte udbedringer af forsikringsskader, idet lov-forslaget kan medføre betydelige merudgifter i forbindelse med udbed-ringerne. Disse merudgifter vil ifølge Forsikring og Pension blive væltetover på forsikringstagere med højere priser til følge. Hvis reglerne med-fører meget omfattende merudgifter ved erstatning af forsikringsskade,ønsker Forsikring og Pension, at forsikringsselskaberne får mulighed forekstraordinært at regulere/hæve forsikringspræmierne uden at bruge denormale principper for varsling af ændringer af forsikringsvilkår og præ-mier. Forsikring og Pension understreger, at komponentkravene skal værerentable.

Kommentar

Lovforslaget bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til i bygnings-reglementet at fastsætte krav til komponenters energieffektivitet, når derforetages renoverings-, ombygnings- og vedligeholdelsesarbejde, uansetomfanget af det arbejde, der gennemføres. I medfør af lovforslaget vil dersåledes i bygningsreglementet blive stillet krav til energieffektiviteten afen række komponenter. Det fremgår af lovforslaget, at kravene skal væreprivatøkonomisk rentable.Det fremgår endvidere af lovforslaget, at kravene vil gælde ved alle ud-skiftninger, renoveringer og ombygninger, uanset størrelsen af det kon-krete arbejde der udføres. Kravene vil derfor også gælde udskiftninger,renoveringsarbejder m.m., der gennemføres som led i udbedringer afforsikringsskader. Det gælder generelt for bygningsreglementet, at om-

bygninger og større renoveringer, herunder som led i udbedringen afforsikringsskader, skal overholde gældende regler i bygningsreglementet,uanset hvilke krav der gjaldt, da bygningen i sin tid blev opført. Detteprincip gælder således allerede i dag for de nuværende komponentkrav ibygningsreglementet ved større enkeltforanstaltninger, ombygningerm.m., dvs. også som led i udbedring af forsikringsskader.De konkrete komponentkrav fastsættes i det kommende bygningsregle-ment, der sendes i bred høring, herunder til forsikringsbranchen. Såfremtforsikringsselskaberne i denne proces vurderer, at de nye regler giveranledning til at hæve forsikringspræmier, kan de efter de gældende prin-cipper om varsling af ændringer af forsikringsvilkår og præmier gøredette.Der vil være en overgangsperiode på 6 mdr. fra offentliggørelsen af detnye bygningsreglement, og til reglerne træder i kraft. Der vil således væ-re tid til på normal vis at varsle eventuelle ændringer af forsikringsvilkår.

3.4. Arkitektoniske forhold og indeklima

Akademisk Arkitektforening nævner i deres høringssvar, at det forelig-gende forslag ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til arkitektonisk ud-tryk, byggeskik og indeklima. Akademisk Arkitektforening nævner vide-re, at der vil opstå æstetiske problemer ved fx udskiftning af gamle vin-duer med nye energirigtige vinduer. Akademisk Arkitektforening foreslårderfor, at der nedsættes et udvalg, der skal opstille arkitektoniske guide-lines for bl.a. udskiftning af vinduer.Energistyrelsen nævner, at der i lovforslaget bør lægges afgørende vægtpå, at der også – hvor dette er muligt – tages hensyn til andre positiveeffekter end energibesparelsen, fx forbedring af indeklimaet.Slots- og Ejendomsstyrelsen nævner ligeledes, at udskiftning af vinduerikke bør føre til uensartet arkitektonisk udtryk på bygningsfacader oganfører videre, at fremtidige krav til efterisolering ikke må føre til utilsig-tede langtidsvirkninger med opfugtede bygninger og nedbrudte konstruk-tioner.Landsbyggefonden og Byggeskadefonden anfører, at arkitekturen i ældreboligområder vil blive ændret radikalt, idet de skærpede energikrav vilbetyde, at bygningsejere formentlig altid må vælge store termoruder istedet for sprossevinduer. Herudover spørger Byggeskadefonden, omvinduestyper i lokalplaner tilsidesætter de skærpede energikrav i bygge-loven. Landsbyggefonden og Byggeskadefonden anfører, at renoveringerog udskiftninger af klimaskærm med særligt fokus på energiforbedringer,ofte medfører fugtproblemer i tilstødende bygningsdele og i indeklimaet.

Kommentar

Lovforslaget udmønter flere af initiativerne i regeringens strategi forreduktion af energiforbruget i bygninger. Det fremgår af strategien, atindsatsen for at nedbringe energiforbruget i bygningerne skal ske i over-ensstemmelse med ønskerne om at sikre et sundt og behageligt indeklimaog bygninger af høj æstetisk kvalitet. Komponentkravene vil derfor blivefastlagt under hensyntagen til disse formål.De gældende krav i bygningsreglementet om korrekt opbevaring og hånd-tering af byggevarer såvel som korrekt udførelse af fx efterisoleringsar-bejder er fortsat gældende og skal naturligvis fortsat overholdes, nårkomponentkravene skærpes.I forbindelse med udarbejdelsen af Bygningsreglement 2008 blev derindført bestemmelser, jf. kapitel 7.4.3, stk. 6 og 7, der skulle sikre, at vin-duer med fx sprosser forsat kunne anvendes. Disse regler beholdes ogudbygges i det kommende bygningsreglement. Energikravene vil såledesblive udformet, så der tages hensyn til det arkitektoniske udtryk. Derforvil man fortsat kunne have fx dannebrogsvinduer i en renoveret ejendom.Ligeledes er bygningsreglementets krav til vinduers energieffektivitet ikketil hinder for, at der i lokalplaner kan stilles krav om fx brug af danne-brogsvinduer.Det præciseres i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at kravenei bygningsreglementet vil blive fastsat under hensyn til ønskerne om atsikre et sundt og behageligt indeklima og bygninger af høj æstetisk kvali-tet.

3.5. Bygninger undtaget komponentkravene

Akademisk Arkitektforening og Bygherreforeningen anfører, at det børfremgå af bemærkningerne, at bevaringsværdige bygninger er undtagetkravene.Foreningen af Rådgivende Ingeniører anfører, at der bør kunne søgesdispensation for kravene i forhold til den enkelte bygnings formål. Såle-des bør bygninger, der kun opvarmes til 5 grader C, undtages for kompo-nentkravene.

Kommentar

Det fremgår af bygningsreglementets 7.4.1, stk. 2, at bl.a. bevaringsvær-dige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplansvedtægt, beva-rende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget ikommuneplanene som bevaringsværdige, er undtaget energikravene. Det-te vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.Det fremgår af bygningsreglementets generelle bestemmelser om energi-forbrug 7.1, stk. 3 og 4, at bestemmelserne i kapitlet gælder for bygnin-ger, der opvarmes til mindst 5 grader C. Bygninger, der opvarmes tilmindre end 5 grader C, er således undtaget bestemmelserne i kapitel 7,

3.6. Information om komponentkrav

Dansk Bygningsinspektørforening Kreds Sydjylland, Konstruktørfor-eningen, Akademisk Arkitektforening og Kommunernes Landsforeningmener, at der bør laves informationskampagner om de kommende tiltag ibygningsreglementet, så borgere og byggeriets parter i øvrigt bliver in-formeret om de nye komponentkrav.

Kommentar

De nye komponentkrav vil fremgå af bygningsreglementet på Erhvervs-og Byggestyrelsens hjemmeside. Herudover vil eksempelsamlingen tilbygningsreglementet ligeledes blive opdateret med de nye krav.Derudover vil Videncenter for Energibesparelser i byggeriet informerebredt om de nye krav og igangsætte kampagner om bl.a. de nye krav. Denprimære målgruppe for videncenteret er håndværkere, installatører, råd-givere og andre, som er involveret i energiforbedringer af bygninger,herunder direkte rådgivning af bygningsejere.Der er således afsat 10 mio. kr. årligt til og med 2011 til kampagner omenergibesparelser i bygninger. Kampagnerne skal bl.a. understøtte kra-vene i bygningsreglementet.Endelig lægges information om nye komponentkrav på hjemmesiden bo-ligejer.dk.

3.7. Entydig terminologi

Akademisk Arkitektforening nævner, at der i byggelovgivningen bør an-vendes en ensartet terminologi, og at Erhvervs- og Byggestyrelsen i IKT-bekendtgørelsen anvender betegnelsen ”objekter” om komponenter.Dansk Byggeri finder det ønskeligt, at begreberne ”ombygninger og for-andringer” præciseres.

Kommentar

Der bør anvendes en entydig terminologi i byggelovgivningen. I IKT-bekendtgørelsen er betegnelsen objekter valgt til at dække alle former forbygningsdele og processer, der indgår i et byggeri. I bygningsreglementeter komponenter valgt som samlebetegnelse for de konkrete bygningsdele,der stilles krav til i reglementet. Når kravene fastsættes, vil de blive fast-sat for de enkelte bygningsdele, og der kan således ikke opstå tvivl om,hvilken konkret komponent kravet omfatter.

Begreberne ombygninger og forandringer anvendes i dag i bygningsreg-lementet, idet der bl.a. stilles krav om, at klimaskærm og installation skaloverholde en række krav ved større ombygninger og andre væsentligeenergimæssige forandringer. Med den nye hjemmel kan der fremadrettetstilles krav til ombygninger og energimæssige forandringer i klimaskærmog installation, uanset omfanget af disse. Der lægges derfor ikke medlovforslaget op til, at anvendelsen af disse begreber ændres i det kom-mende bygningsreglement. Derimod vil det kommende bygningsreglementpræcisere, hvilke krav der gælder ved forskellige former for ombygningerog forandringer.

3.8. Forholdet til anden lovgivning

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Slots- og Ejendomsstyrelsen samtBygherreforeningen anfører, at lovforslaget bør følges op af en ændring ilejelovgivningen, således at omkostningerne til energiforbedrende tiltagkan overføres på lejeren.Byggeskadefonden anfører, at det antages, at merudgifter til energifor-bedringer i forbindelse med Byggeskadefondens skadeudbedringer ikkeskal dækkes af fonden, men fortsat vil skulle afholdes af bygningsejeren.

Kommentar

Lovforslaget udmønter en række af initiativerne i regeringens strategi forreduktion af energiforbruget i bygninger. Regeringens strategi for reduk-tion af energiforbruget i bygninger omfatter desuden initiativer, der skalfremme energireduktioner i den private og almene lejeboligmasse. Blandtdisse initiativer er en ændring af lejelovgivningen med henblik på at styr-ke udlejers incitament til at foretage totaløkonomisk rentable forbedrin-ger. Dette lovforslag forventes fremsat af indenrigs – og socialministereni januar 2010.Reglerne om, hvad Byggeskadefonden skal dække, ændres ikke med lov-forslaget. Det er derfor fortsat bygningsejeren, der skal dække merudgif-ter til energiforbedringer. Bygningsejeren er desuagtet fortsat forpligtettil at overholde kravene i bygningsreglementet.

Håndværksrådet ønsker, at der sker en præcisering af, hvornår der er taleom en professionel bygherre, og at forskellen mellem fagentreprenører ogtotalentreprenører præciseres.Dansk Byggeri ønsker, at det præciseres, at bygherreleverancer (fx leve-rancer ved bygningsejerens egen opsætning af fliser) ikke er omfattet afden professionelle bygherres ansvar.Bygherreforeningen mener, at lovforslaget åbner for en række juridiskeproblemstillinger, herunder om der kan kræves erstatning for højere ener-giforbrug end det beregnede, og om der i givet fald er en tidsbegrænsningpå dette ansvar.Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening ønsker beg-ge præciseringer i lovbemærkningerne, så der ikke kan opstå tvivl omhenholdsvis bygningsejers og (den professionelle) bygherres ansvar.Dansk Bygningsinspektørforening Kreds Sydjylland anfører, at de ønskeren præcisering af, hvor kommunerne skal henvende sig i forbindelse medlovliggørelsessager.

Kommentar

Lovforslaget ændrer ikke de allerede gældende regler om ansvar for byg-herren. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.Det offentligretlige ansvar (dvs. ansvaret over for kommunen) for over-holdelse af byggeloven og bygningsreglementet påhviler fortsat den en-kelte bygningsejer, som overfor kommunen er ansvarlig for, at reglerneer overholdt. Kommunerne skal således fortsat henvende sig til bygnings-ejeren i lovliggørelsessager. Dette fremgår af byggelovens § 16 C, stk. 3,og er gengivet i lovforslagets almindelige bemærkninger.For det civilretlige ansvar (dvs. (erstatnings-)ansvaret mellem to private)sætter lovforslaget øget fokus på, at en professionel bygherre (entrepre-nøren), som indgår aftale med en bygningsejer om udførelse af et bygger,er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab somfølge af, at byggeriet ikke udføres i overensstemmelse med bygningsreg-lementet. Overholder en bygning ikke kravene i bygningsreglementet, oger der handlet ansvarspådragende, kan der kræves erstatning efter danskrets almindelige regler og praksis herfor.Det bemærkes i den forbindelse, at bygningsreglementet stiller krav tildet beregnede og ikke det faktiske energiforbrug. En vurdering af, om enbygning er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet og eteventuelt erstatningsansvar, vil derfor altid ske på baggrund af det be-regnede energiforbrug.

De almindelige forældelsesregler for et eventuelt ansvar som følge afmanglende overholdelse af bygningsreglementet ændrer lovforslaget ikkeved.Begrebet ”den professionelle bygherre” blev indført i lov nr. 575 af 6.juni 2007 om ændring af byggeloven (byggeskadeforsikring m.v.) og ersåledes ikke nyt. For så vidt angår spørgsmålet fra Dansk Landbrugsråd-givning om landmandens ansvar, er denne ikke professionel bygherre ibyggelovens forstand, idet landmanden ikke har som profession at udførebyggeri.For så vidt angår spørgsmålet om en afgrænsning af den professionellebygherres ansvar i de tilfælde, hvor bygningsejeren fx selv står for opfø-relse af dele af byggeriet, er dette allerede medtaget i lovforslaget. Be-stemmelsen omhandler således kun den professionelle bygherres egetarbejde og leverancer, og hverken ændrer eller udvider dette ansvar.Bestemmelsen vil heller ikke medføre nogen ændringer i fagentreprenø-rens eller totalentreprenørens erstatningsansvar for udførelsen af bygge-ri.Fagentreprenøren skal sørge for, at hans egen fagentreprise er udførtkorrekt og i henhold til kravene i bygningsreglementet, som Håndværks-rådet rigtigt påpeger. Det er i den situation den enkelte bygningsejer, derer ansvarlig for, at det samlede arbejde opfylder kravene i bygningsreg-lementet. Bygningsejeren vil som hidtil kunne videreføre et krav mod fa-gentreprenøren, hvis denne har handlet ansvarspådragende.Hvis bygningsejeren vælger at lade en professionel bygherre udføre ar-bejdet som totalentreprenør, vil det være den professionelle bygherre, derskal sørge for, at det samlede arbejde opfylder kravene i bygningsregle-mentet. Totalentreprenøren vil som hidtil kunne videreføre et krav modden af hans underleverandører, der har handlet ansvarspådragende.Lovforslagets bemærkninger præciseres i lyset heraf.

3.10. Habitatdirektivet

By- og Landskabsstyrelsen bemærker, at styrelsen ikke har overblik over,i hvilket omfang der måtte være situationer, hvor der forud for bygge-sagsbehandlingen ikke skal planlægges eller indhentes tilladelser m.v.efter miljølovgivningen (herunder planloven), og dermed ikke er foreta-get konsekvensvurdering på baggrund af habitatbekendtgørelsen. By- ogLandskabsstyrelsen foreslår derfor, at sætningen ”En sådan konsekvens-vurdering varetages allerede i dag i praksis af kommunerne i byggesags-behandlingen”, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, formule-res anderledes.

Bygherreforeningen og Slagelse Kommune har i deres høringssvar anført,at kommunerne ikke i dag er forpligtet ved lov til at foretage en habitat-vurdering ved udstedelse af byggetilladelser. De mener derfor, at indfø-relse af en sådan pligt vil medføre øgede administrative byrder for kom-munerne og således udløse krav om DUT-kompensation.Akademiske Arkitekter anfører på den anden side, at habitatdirektivetgælder, uanset om direktivet bliver implementeret med lovforslaget.Københavns Kommune finder det problematisk, at bygningsmyndighe-derne pålægges at foretage habitatvurderinger efter byggeloven, da Kø-benhavns Kommune ikke mener, at der generelt er kompetencer i kom-munerne til at foretage en sådan vurdering.

Kommentar

For at et direktiv kan skabe forpligtelser for private, skal direktivet im-plementeres i national lovgivning. Danmark er således forpligtet til atimplementere habitatdirektivet, hvilket sker med lovforslaget.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne allerede i dag ipraksis foretager den nødvendige habitatvurdering, er det korrekt, atkommunerne ikke i dag i byggeloven er forpligtet til at foretage en habi-tatvurdering ved udstedelse af byggetilladelser. Kommunerne har dog imedfør af bygningsreglementet kapitel 1.10 pligt til at påse, at byggear-bejdet ikke er i strid med anden relevant lovgivning, før der gives bygge-tilladelse. Oplistningen i kapitel 1.10 kan ikke opfattes som udtømmende.Bemærkningerne til lovforslaget tilrettes derfor, at det fremgår, at ”Detvurderes, at kommunerne i vid udstrækning i forbindelse med anden lov-givning foretager den nødvendige habitatvurdering”.I forlængelse heraf er det vurderingen, at implementeringen af habitatdi-rektivet ikke medfører øgede omkostninger for kommunerne, der kræverDUT-kompensation.Det bemærkes i den forbindelse, at habitatområderne i Danmark omfatterfx Grenen (Skagen), Råbjerg Mile og en række geografisk afgrænsedeheder, klitplantager, strande, åer, skove, moser og søer, hvor byggesags-behandling hverken for nærværende eller fremadrettet vil være relevant.

Bilag 1

Hørte myndigheder og organisationer

Følgende myndigheder, organisationer m.fl. har været hørt over udkastettil lovforslaget, der desuden har været offentliggjort på Erhvervs- ogByggestyrelsens hjemmeside og høringsportalen:AdvokatrådetAdvokatsamfundetAkademisk ArkitektforeningAndelsboligforeningernes FællesrepræsentationArkitektforbundetArbejderbevægelsens ErhvervsrådBAT-KartelletBIPS – byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejdeBeredskabsstyrelsenBoligselskabernes LandsforeningBrancheforeningen for Bygningssagkyndige og EnergikonsulenterByfornyelse DanmarkBy- og LandskabsstyrelsenByggecentrumByggefagenes Kooperative LandssammenslutningByggeskadefondenByggeskadefonden vedr. BygningsfornyelseByggesocietetetBygherreforeningen i DanmarkByggeriets EvalueringscenterDanmarks LejerforeningerDanmarks Tekniske UniversitetDanmark Tekniske Universitet - bygDansk ByggeriDansk BygningsinspektørforeningDansk EjendomsmæglerforeningDansk IndustriDansk StandardDanske AdvokaterDanske ArkitektvirksomhederDanske RegionerDatatilsynetDanske HandicaporganisationerDen Danske LandinspektørforeningDet Centrale HandicaprådDI ByggematerialerEjendomsforeningen DanmarkEnergitjenestenEnergistyrelsenErhvervs- og SelskabsstyrelsenETA-Danmark A/S godk.org. Byggevarer

FinansministerietFinanstilsynetFonden RealdaniaForbrugerstyrelsenForeningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.IForbrugerrådetForsikring og PensionForsvaretHåndværksrådetIndenrigs- og SocialministerietIngeniørforeningen i DanmarkJydske GrundejerforeningerKommunernes LandsforeningKommunalteknisk ChefforeningKonkurrencestyrelsenKonstruktørforeningenLandsbyggefondenLandbrug og FødevarerLejernes LandsorganisationLejeorganisationen BOSAM – Boligforeningernes sammenslutning i DKMiljøministerietMiljøstyrelsenParcelhusejernes LandsforeningPraktiserende Landinspektørers ForeningRealkreditrådetSikkerhedsstyrelsenSkatteministerietSlots- og EjendomsstyrelsenStatens ByggeforskningsinstitutStatsministerietSBB - Sammenslutningen af bygningssagkyndigeSundhedsstyrelsenTekniq, Installatørernes organisationTeknologisk InstitutTransport- og EnergiministerietTræbranchens OplysningsrådUniversitets- og BygningsstyrelsenVeltek VVS og El-tekniske leverandørers brancheforening

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

byggeloven. (Energikrav til bygningsdele, bygherreansvar m.v.)

1. Baggrund og indhold

2. Sammenfatning

3. Konkrete bemærkninger

3.1. Kontrol af lovkravet til komponenter, herunder lovliggørelse

Kommentar

3.2. Omkostninger for bygherrer ved komponentkravene

Kommentar

3.3. Komponentkrav i forbindelse med forsikringsskader

Kommentar

3.4. Arkitektoniske forhold og indeklima

Kommentar

3.5. Bygninger undtaget komponentkravene

Kommentar

3.6. Information om komponentkrav

Kommentar

3.7. Entydig terminologi

Kommentar

3.8. Forholdet til anden lovgivning

Kommentar

3.9. Bygherreansvar

Kommentar

3.10. Habitatdirektivet

Kommentar

Bilag 1

Hørte myndigheder og organisationer