Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af byggeloven. (Energikrav til bygningsdele, bygherreansvar m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 25.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet som ordfører, er fru Louise Schack Elholm.

Tak. Dette forslag til ændring af byggeloven er et af de lovforslag, der kommer som opfølgning på regeringens energistrategi. Lovforslagets hovedformål er at stille skærpede krav til byggekomponenter som vinduer og lignende. Dermed sikrer vi, at forbrugerne får energieffektive løsninger, når de skal have nye vinduer eller andet. En meget stor del af energiforbruget i Danmark stammer fra den eksisterende boligmasse, og dette tiltag vil hjælpe boligejerne til at blive mere energieffektive. I dag ser vi, at forbrugerne ofte blot bliver påduttet et tilfældigt og ofte ringe produkt. Med denne lovgivning sikrer vi, at alle produkterne lever op til en minimumsstandard. Dermed sikrer vi flere produkter med god energieffektivitet, og det vil betyde større konkurrence på de energirigtige produkter. Det vil i sidste ende give sig udslag i lavere priser for forbrugerne.

En anden del af lovforslaget går ud på at understrege, at det er den professionelle bygherre eller entreprenøren, som vi normalt kalder det, som står med ansvaret for, at byggeriet kvalitetsmæssigt er i orden. Det er allerede intentionen med lovgivningen i dag, men for at sikre mod misforståelser udspecificeres det yderligere. Lovforslaget implementerer desuden EU’s habitatsdirektiv, så vi sikrer de op mod 250 områder i Danmark, der er dækket af EU’s habitatsdirektiv. Endelig specificerer lovforslaget også dele af EU’s direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til fru Louise Schack Elholm. Så er det hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Det her forslag ligger i forlængelse af energiforliget fra februar 2008, som Socialdemokraterne jo var en del af, og Socialdemokraterne er derfor også positive over for det her forslag og støtter det, for det er nemlig vigtigt, at vi får nedbragt energiforbruget i de danske bygninger.

Udfordringen er nemlig rigtig, rigtig stor, for det er jo velkendt, at forbruget i bygningsmassen udgør 40 pct. af det samlede danske energiforbrug, og vi ved, at af den bygningsmasse, der vil eksistere i 2020, eksisterer 95 pct. af den allerede i dag. Derfor er det væsentligt at sætte ind med alle de energibesparelser, vi kan presse på med, i den eksisterende bygningsmasse. Det er jo netop det, der er formålet med det her forslag.

Det konkrete indhold af forslaget er, at energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse altså skal reduceres, i takt med at den almindelige vedligeholdelse bliver gennemført. Med forslaget sikres ministeren en hjemmel til at stille krav til, at bygningsejere skal anvende de mest energieffektive og rentable løsninger, når de alligevel bygger om, renoverer eller skifter bygningsdele og installationer ud. For at sikre, at kravene i bygningsreglementet bliver overholdt, sker der endvidere en tydeliggørelse heraf.

Med hensyn til den løbende reduktion af energiforbruget skal vi passe på, at vi i vores gode tiltag for at reducere energiforbruget ikke skaber andre problemer, f.eks. med fugt, dårligt indeklima og deraf følgende problemer med skimmelsvamp og andre sundhedsskadelige problemer. Vi har i de seneste år set, at man i stigende grad isolerer bedre, og samtidig opstår der flere og flere problemer med skimmelsvamp i de danske boliger. Så vi skal altså sikre os med vedtagelsen af det her lovforslag, at vi ikke sætter turbo på den her udvikling, så der kommer endnu mere skimmelsvamp i de danske hjem.

Endelig tror jeg også, at vi skal sikre os, at kommunerne har mulighed for at gennemføre en kontrol med, at de så også er de rigtige og energieffektive komponenter, som bliver anvendt i de enkelte hjem. Her er det jo centralt at få afklaret, om kommunerne reelt har midler til at gennemføre den her kontrol.

Med hensyn til kravene til de enkelte bygningsdele sker der jo en udvidelse af kravene, så de i fremtiden også gælder for mindre renoveringer og vedligeholdelsesopgaver, og nu er det så energieffektiviteten, der er i fokus, både ved bygningsdele og installationer. Her synes jeg, at det er uhyre vigtigt, at der lyttes til de høringssvar, som påpeger, at vi skal huske, at forudsætningen for, at loven kommer til at virke, er, at den er til at forstå for menigmand, der f.eks. gennemfører en renovering af sin bolig. Når vi med lovforslaget giver ministeren hjemmel til at konkretisere komponentkravene, er det vigtigt, at den almindelige husejer kan føle sig på sikker grund og navigere rundt i de nye krav, og ministeren bør sikre, at vi ikke gør en boligejer til lovovertræder, fordi det er uklart, hvad der menes med komponentkrav for bygningsdele og installationer.

Der er også en passage i lovforslaget, som jeg gerne vil fremhæve og citere. Det er, at komponentkravene vil blive fastsat under hensyn til at sikre en fortsat priskonkurrence til gavn for forbrugerne. Det vil sige, at kravene i bygningsreglementet vil blive fastsat, så flere producenter vil kunne opfylde kravene. Endvidere vil der være en overgangsperiode, før kravene træder i kraft, hvor producenterne får mulighed for at tilpasse deres produkter til de nye krav.

Det er selvfølgelig forståeligt, at der er en overgangsperiode, men vi skal sikre, at kravene bliver gode nok, så vi kommer til at leve op til den målsætning, der er om at reducere energiforbruget med 25 pct. i 2010, yderligere 25 pct. i 2015 og endelig 25 pct. mere i 2020. I 2020 skal vi simpelt hen have reduceret det samlede energiforbrug i Danmark med 75 pct. i bygningerne i forhold til 2006-niveauet. Så derfor skal vi ikke lægge ud med at være uambitiøse.

Til afslutning vil jeg sige, at ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokraterne støtte forslaget, men vi vil stille en række opklarende spørgsmål under udvalgsarbejdet, så vi er sikre på, at loven bliver god nok til at fremme reduktionen af energiforbruget i den hastighed, som vi er enige om i energiforligskredsen. Tak.

Tak til hr. Thomas Jensen. Næste ordfører er fru Anita Knakkergaard fra Dansk Folkeparti.

Lovforslaget tager bl.a. udgangspunkt i regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, som følger op på den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, hvori det fremgår, at bruttoenergiforbruget skal falde med 4 pct. frem til 2020 i forhold til 2006. Energikravene til nybyggeri strammes derfor væsentligt op.

Formålet med lovforslaget er at nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger i takt med den almindelige renovering og vedligeholdelse af disse bygninger. Som det fremgår af bemærkningerne, vil der blive fastsat nye skærpede energikrav, såkaldte komponentkrav, til bygningsdele og installationer, der skiftes ud i forbindelse med løbende vedligeholdelse og renovering. Endvidere fremgår det, at komponentkravene vil være privatøkonomisk rentable, hvilket vil sige, at renoverings- og vedligeholdelsesarbejder tjenes hjem ved den energibesparelse, forbrugeren opnår over komponentens levetid.

Dansk Folkeparti ønsker svar på et spørgsmål vedrørende et eksempel med komponentkravene. F.eks. er isolering i forbindelse med tegltage totaløkonomisk rentabel, men prisen på fjernvarme er lav. Hvordan tjenes energibesparelsen hjem her? Det præciseres også i lovforslaget, at den professionelle bygherre er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab, som følge af at byggeriet ikke udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet. Dog vil det fortsat være bygningsejeren, der er ansvarlig over for kommunen for overholdelse af reglerne.

Af »Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger« fremgår, at Danmark i dag samlet set har verdens strammeste energikrav til nye bygninger. Den langsigtede vision er, at alle nye bygninger skal være plusenergibygninger. Vi er i Dansk Folkeparti enige i, at vi skal spare på energien, men vi ønsker også sikkerhed for, at det sundhedsmæssige samt beboernes trivsel i lavenergihuse 1 og 2 opfylder kravene til dette, da der intet materiale foreligger ved sagen vedrørende den sundhedsmæssige del. Hvor mange år har man testet beboernes indeklima og sundhedsmæssige tilstand i lavenergihuse og passivhuse i Danmark? Dette er helt nødvendigt baggrundsmateriale for Dansk Folkeparti for at kunne vurdere, om det er forsvarligt at investere milliardbeløb i lavenergihuse.

Det fremgår endvidere, at en række lavenergibygninger og passivhuse er opført med dispensation for netop indeklima, hvilket for os jo ikke er betryggende. Vi har genlæst alle høringssvarene, og i flere svar fremgår frygt for fugt, svamp, skimmelsvamp, det arkitektoniske udseende ved bl.a. udvendig isolering m.v. i vores gamle bygninger. Endvidere kan vi frygte, at huslejen vil stige, da der kun er lejerne til at betale i det almene boligbyggeri ved energibesparelser i eksisterende bygninger. Det samme går jeg også ud fra er gældende i det private byggeri. Hvem skal garantere, at energibesparelser kan betale energirenoveringen?

Dansk Folkeparti ønsker at få de oplysninger, vi mangler, så vi kan træffe beslutning på et korrekt grundlag. Samtidig vil vi sikre os, at vi kun godkender energibesparelser vedrørende 2010, lavenergiklasse 2, og at vi om nogle år med de erfaringer, der foreligger, skal godkende 2015-krav vedrørende lavenergiklasse 1. Så vi er til dels positive over for byggeloven, men afventer svar på vores spørgsmål under udvalgsarbejdet.

Så er der også implementering af direktiver. Der er habitatdirektivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Direktivet er allerede implementeret i dansk ret ved bl.a. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj. Danske myndigheder har efter direktivet pligt til at foretage en vurdering af samtlige planer og projekter i habitatområder. Det kan vi godkende.

Det næste er direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF, der angår anerkendte statikere, er også gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1040 af 28. oktober 2008.

Så vi kan godkende de direktiver, og vi ser frem til besvarelsen af vores spørgsmål under udvalgsarbejdet.

Tak til fru Anita Knakkergaard. Så er det fru Nanna Westerby som ordfører.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at SF helhjertet støtter ethvert skridt i retning af mere energieffektive boliger. I dag udgør energiforbruget i bygninger ca. 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug, og det koster os mere end 50 mia. kr. årligt.

Så uanset hvordan vi vender og drejer situationen, skal vi have nedbragt energiforbruget i vores boliger. Det skal vi bl.a., fordi energi er en sparsom ressource – olien er ikke bare noget, der til evig tid vil flyde. Så hvis vi skal undgå energikriser i fremtiden, skal vi gøre os uafhængige af de traditionelle energikilder.

En anden grund til at nedbringe energiforbruget er hensynet til klimaet. Lige nu er verdens ledere samlet til klimatopmødet her i Danmark, og det er nok ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at årsagen er de klimaforandringer, som vi kan se frem til, hvis ikke vi reducerer vores CO 2 -udslip. Og her handler det jo bl.a. om at reducere energiforbruget i boliger.

Endelig er der også både samfundsøkonomiske og privatøkonomiske gevinster at hente ved at skrue ned for energiforbruget i vores boliger. Privatøkonomisk er der penge at hente på mindre energiregninger, og samfundsøkonomisk er der penge sparet på mindre energiproduktion.

Dette forslag lægger som nævnt op til, at energireduktioner skal ske i forbindelse med renovering, som alligevel skal gennemføres. Og her er det jo sund fornuft og giver god mening, at man, hvis man alligevel går i gang med et større renoveringsprojekt, bruger energibesparende elementer i den proces.

Så er der blevet snakket lidt om indeklima, og selvfølgelig er det vigtigt, at man tager højde for, at bedre isolering af vores boliger ikke betyder mere skimmelsvamp; det synes vi er meget vigtigt i SF. På den anden side kan man jo så sige, at flere tilfælde også har vist, at bedre isolering og bedre brug af energivenlige komponenter ved renoveringsprojekter faktisk også kan give et bedre indeklima, fordi det kan tætne for noget af det træk, der er i mange huse. Men jeg håber da, at ministeriet i de krav, der kommer til at være til de her komponenter, tager højde for indeklimaet.

I SF vil vi så også gerne sikre os, at det her forslag bliver så ambitiøst som muligt og får så stor en effekt som muligt. F.eks. så vi gerne, at de energipriser, rentabiliteten måles ud fra, ikke bare var dagens energipriser, for de er jo lige nu meget lave på grund af den aktuelle krise. Vi så helst, at rentabiliteten også afspejlede de forventede højere energipriser i hele komponentens levetid – både på grund af stigende priser på fossile brændsler, når vi er ude af krisen, og højere CO 2 -kvote-priser, i takt med at vi bliver nødt til at skærpe CO 2 -reduktions-kravene. Det så vi meget gerne indregnet i den måde, man udregner rentabilitetskravene på.

Sidst vil jeg, som flere af høringssvarene også peger på, sige, at det ville være godt, hvis der blev indført kontrolforanstaltninger, så det kan kontrolleres, at komponentkravene overholdes. Man har jo med forslag fra regeringen tidligere skruet voldsomt ned for den kommunale byggesagsbehandling, og derfor kan vi være bekymrede for, om kommunerne reelt kan udføre kontrol med, at de her komponentkrav overholdes.

Men afsluttende skal jeg sige, at SF støtter forslaget.

Tak til fru Nanna Westerby. Så er det hr. Knud Kristensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lovforslag nr. L 78 er et energitiltag rettet mod de bestående bygninger.

Vi har jo allerede gennemført et lovforslag om at reducere energiforbruget i nye bygninger med 75 pct. – 25 pct. i henholdsvis 2010, 2015 og 2020. Derfor er det helt naturligt, at der også skal satses på en rigtig energirenovering af den bestående boligmasse.

Jeg ser det her mere som en vejledning til boligejerne end som et forslag. Det sker jo tit og ofte, når man ændrer på eller laver forskellige ting ved sin ejendom, at man netop går ind og lave energirigtige løsninger, der kan være rentable – og det er næsten, uanset hvad man foretager sig i den enkelte bolig.

Lovforslaget her er et rigtig godt forslag, fordi det stiller krav til, at dem, som udfører det professionelle arbejde, også har ansvaret for, at der bruges de rigtige energiløsninger til at udføre de opgaver, som er på den enkelte ejendom. Det er ikke sådan, at det ansvar bliver ændret med lovforslaget her; der er den samme retstilstand, men det er præciseret. Jeg synes, det er rigtig godt for den almene boligejer, at denne kan have tillid til, at der laves de helt rigtige energiløsninger.

Herudover ved vi, at mange af landets varmeproducenter hjælper til med at lave de rigtige energiløsninger og er behjælpelige med at få de forskellige varmeanlæg indstillet rigtigt, så forbrugeren er i centrum med hensyn til det, der hedder energirigtige løsninger.

Så er der spørgsmålet om skimmelsvamp. Det er jo klart, at hvis man kun pakker sin ejendom ind og glemmer ventilationen, giver det et problem, men en tilpas udluftning med en tilpas isolering medfører ganske enkelt, at man får en langt bedre boligstandard, også i den bestående boligmasse.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Knud Kristensen. Så er det hr. Jørgen Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre synes, at det her er et glimrende forslag, som vi gerne støtter.

Formålet er jo, som det er sagt nogle gange, at mindske energiforbruget i nye og eksisterende bygninger. Dermed er det jo helt i tråd med målene i den energipolitiske aftale fra 2008.

Vi synes kun, det er rimeligt, at der stilles krav til ejeren og bygherren om, at de vælger de mest energirigtige ting, når der skal bygges om eller renoveres. Vi synes også, det er rimeligt, at der stilles krav om at bruge de mest energieffektive materialer og komponenter, når der skal skiftes bygningsdele eller installeres elementer. Det er også godt, at forslaget sætter fokus på, hvem det er, som har ansvaret for, at bygningsreglementet og energikravene følges efter forskrifterne.

Blot er jeg en lille smule usikker på den del af teksten, hvor det angives, at den professionelle bygherre er den erstatningsansvarlige. Jeg er ikke helt klar over, hvordan man definerer den erstatningsansvarlige, den professionelle bygherre. Er den professionelle bygherre typehusfabrikanten eller projektudvikleren? Er det den private lille grundejer, som lejer en bolig ud? Det er ting, som jeg håber vi kan få opklaret under udvalgsarbejdet.

Men vi er meget positive over for forslaget og støtter det.

Tak til hr. Jørgen Poulsen. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Det er klart, at Enhedslisten også støtter et forslag om at nedbringe energiforbruget i boligerne. Med de bemærkninger, der har været fra andre, om, at man så selvfølgelig skal passe på, at man ikke samtidig skaber nogle fugtproblemer, er den del af lovgivningen helt i orden for os, så det vil jeg ikke bruge mere tid på.

Men jeg vil godt bruge lidt tid på det med lejernes økonomi. Det er jo lidt sigende, at når man kigger i de skemaer, som der altid er i et lovforslag, om, hvad konsekvenserne for kommune og stat er, hvad konsekvenserne for erhvervslivet er, og hvad konsekvenserne økonomisk er, så får vi svar – ikke altid de helt rigtige svar, men dog et forsøg på at give svar. Når vi så kommer dertil, hvor det handler om borgerne, står der ikke noget om økonomiske konsekvenser, så står der kun noget om administrative konsekvenser for borgerne. Men hvad med de økonomiske konsekvenser?

Vi ved jo, at Boligselskabernes Landsforening har gjort opmærksom på, at det her kan betyde højere husleje. Vi ved også, at private udlejere traditionelt altid har brugt enhver chance for at skrue lejen i vejret og vælte udgifterne plus merfortjeneste over på huslejerne. Derfor kan vi godt risikere, at lejerne kommer i en dårlig situation på grund af det her lovforslag. Det skal ikke bruges som begrundelse for på nogen måde at svække det energirigtige i det her, overhovedet ikke; det er bare en omsorg for lejerne, så det ikke bliver dem, der kommer til at betale for tingene, enten fordi deres boligselskab ikke har anden mulighed end at sende regningen videre, eller fordi private udlejere får endnu bedre muligheder for at skrue op for lejen og indtjeningen, end de i forvejen har.

Jeg vil sige, at der ikke er nogen tvivl hos mig om de regnestykker, der er lavet, om, at energibesparelser kan finansieres, måske ikke lige på 1, 3 eller 5 år, men i hvert fald på langt sigt kan finansieres via besparelse på energiregningen. Man bør derfor kunne sikre energirenoveringer i hele vores bygningsmasse uden at påføre nogen ekstraudgifter bare ved at sige, at det finansieres via energibesparelsen. Jeg tror, at det i næsten alle praktiske tilfælde vil vise sig at være korrekt, hvis man stiller de ordentlige lånemuligheder til rådighed, i hvert fald for dem, der skal gennemføre renoveringen, og som altså ikke selv med det samme har økonomien til at vente på, at energibesparelsen kommer ind.

Derfor vil vi i udvalgsarbejdet arbejde meget på, hvordan vi kan indføre garantier for, at lejerne ikke kommer til at betale ekstra husleje på grund af den her lov, for det behøver de ikke. Altså, det er jo heller ikke sådan, at jeg har noget imod, at det nogle gange koster flere penge at tage hensyn til miljøet – sådan er det i nogle tilfælde – men samfundsmæssigt er der jo ingen tvivl om, at det er en fordel at få gjort noget ved miljøet.

Jeg vil også sige, at jeg konkret tror, at tingene altid kan hænge sammen, hvis vi får dem skruet ordentligt sammen. Det, der vil optage os i udvalgsarbejdet, er derfor udelukkende, hvordan vi garanterer, at lejerne ikke kommer til at betale en merpris.

Det er det også – det er jeg også nødt til at sige i dag – fordi det jo er lejerne i det her samfund, som er blevet snydt af den her regering gang på gang på gang. De har fået stjålet penge fra Landsbyggefonden, de har måttet se, at de rige boligejere nord for København har scoret kassen i form af nedsat skat og værdistigninger, der godt nok er blevet lidt mindre på det seneste, men stadig væk er betydelige for dem, der købte i rette tid. Så altså, lejerne er blevet snydt, så vandet driver af den her regering. Derfor skal de altså heller ikke betale regningen på det her område. De skal sikres imod huslejestigninger, men vi skal også sørge for, at miljøet får det bedre, og derfor er vi indstillet på at støtte loven. Vi skal bare have de garantier.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører.

Det er uomtvisteligt, at den ældre bygningsmasse vil udgøre et afgørende potentiale, hvis vi bare skal nærme os de ambitiøse CO 2 -mål, som er fremsat uden for den kvotebelagte sektor. Vi kommer derfor ikke udenom, at der skal stilles nogle krav, når der skal renoveres i den ældre bygningsmasse. I parentes bemærket er det jo ikke meget, vi har hørt fra regeringen, når det handler om, hvordan disse mål skal nås, heller ikke i disse meget gyldne klimadage.

Da vi i lovforslaget her balancerer mellem to hensyn – den personlige frihed på den ene side og det samfundsmæssige ønske om at reducere CO 2 -udledningen på den anden – skal det være hævet over enhver tvivl, at ordningen er privatøkonomisk rentabel, især når vi har at gøre med de mindre renoveringer og vedligeholdelsesarbejder. Det står godt nok mange steder i lovforslaget og i tekstens bemærkninger, men det skal ikke bare være ord. Vi synes derfor, at det skal overvejes, hvorvidt man kan indføre en dispensationsmulighed, hvis bygherren kan sandsynliggøre, at der pålægges en reel ekstraudgift, eksempelvis som følge af en særlig indretning i huset – alle huse er jo ikke ens – et særlig billigt opvarmningssystem, en særlig isolering, og hvad ved jeg.

Vi skal ikke have et samfund, hvor standarder presses ned over hovedet på folk, men vi vil gerne have et samfund, hvor vi successivt forbedrer den ældre bygningsmasse til også at bidrage til den nødvendige CO 2 -reduktion, når der er sund fornuft i det for alle parter. Med de faldne bemærkninger mener vi, at lovforslaget medvirker til det.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne takke for den brede tilslutning, der er til lovforslaget. Med forslaget til lov om ændring af byggeloven tager vi nemlig et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at nedbringe energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen i Danmark. 40 pct. af det danske energiforbrug stammer som bekendt fra bygningsdriften, og derfor er det også vigtigt, vi tager initiativer, der kan sænke energiforbruget i bygningsmassen. Lovforslaget skal ses i forlængelse af den energiaftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i februar 2008, om den danske energipolitik i årene 2008-2011. Her er det overordnede mål at nedbringe bruttoenergiforbruget med 4 pct. i forhold til 2006. Af aftalen fremgår det bl.a., at energiforbruget i nye bygninger, og det er så også mit svar til den socialdemokratiske ordfører, skal reduceres med 25 pct. i 2010, 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, altså i alt mindst 75 pct., når vi når 2020.

Men det er ikke nok, at vi stiller krav til nybyggeriet, for under 1 pct. af bygningsmassen udskiftes om året, så hvis energiforbruget skal sænkes, skal vi også renovere de ældre bygninger, så de får et lavere energiforbrug. Navnlig skal vi have fat i den store del af bygningsmassen, der er opført før 1979, hvor der for første gang blev stillet reelle krav til nye bygningers energiforbrug. Det her lovforslag har så til formål at nedbringe energiforbruget i det eksisterende byggeri, og det sker ved, at vi stiller krav til bygningsdelenes energiforbrug. Samtidig synes vi også, det er væsentligt, og det har flere ordførere også været inde på i dag, at vi tydeliggør, hvem der har ansvaret for byggeriets lovlighed. Den mest omkostningseffektive måde at nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger på er ved at lade det ske, når bygningsejeren alligevel bygger om eller renoverer.

Med lovforslaget stilles der nu krav om, at bygningsejeren skal vælge rentable, energirigtige løsninger, når gamle bygningsdele skal udskiftes. Dermed sikres det, at energiforbruget mindskes i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne. Kravene til bygningsdelenes energiforbrug vil blive fastsat i bygningsreglementet i 2010 efter en bred høring, og i den forbindelse vil der blive taget en række hensyn, som jeg tror det vil være meget formålstjenligt blot at repetere her i dag, da mange af ordførerne har været inde på forskellige problemstillinger i den henseende.

For det første vil de nye krav være privatøkonomisk rentable. Det vil sige, at den merudgift, man f.eks. får ved at investere i et energirigtigt vindue, tjenes hjem i form af de sparede energiudgifter. Der kan altså være god forbrugerøkonomi i at stille energikrav til komponenter. For det andet vil det være enkelt og let for bygningsejere at efterleve kravene. Det skyldes, at kravene stilles som et fast, landsdækkende krav til bygningsdelenes energieffektivitet. Når en boligejer skal udskifte et vindue eller en varmepumpe, vil de gængse produkter på markedet automatisk leve op til kravene. Udskiftning af komponenterne betyder i øvrigt ikke, at man samtidig pålægges at gennemføre andre energiforbedringer i bygningerne. For det tredje vil komponentkravene blive fastsat, så flere producenter kan opfylde kravene, og dermed sikres det, at der fortsat er konkurrence på pris og kvalitet til gavn for forbrugeren. Og endelig for det fjerde skal de nye krav medvirke til at sikre et sundt og behageligt indeklima samt bevaring af forskelligartet arkitektur. F.eks. vil fredede bygninger være undtaget fra komponentkravene, og det vil derfor også fortsat være muligt at anvende dannebrogsvinduer.

Når vi i de kommende år stiller en række krav til energiforbruget i bygninger, er det vigtigt, at kravene også overholdes, så de får den ønskede effekt på energiforbruget. Det gælder for både nybyggeri og renoveringer. Bygningsejere har fortsat ansvaret over for de kommunale byggemyndigheder, for at byggeriet er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet. Lovforslaget præciserer til gengæld, at den professionelle bygherre, altså entreprenøren, kan have et erstatningsansvar over for bygningsejeren, hvis byggeriet ikke overholder bygningsreglementets bestemmelser. Det gælder også kravene til energiforbrug, og jeg tror, at bl.a. hr. Jørgen Poulsen spurgte ind til den problemstilling. Hvis en professionel bygherre f.eks. har opført et parcelhus, der er isoleret forkert, kan bygherren, hvis han har handlet ulovligt, efterfølgende gøres ansvarlig for at dække udgifterne til lovliggørelse af parcelhuset.

Så til de spørgsmål, der er blevet stillet, om, hvad det her måtte koste, og som jeg tror at bl.a. hr. Frank Aaen var inde på:

Vi kan selvfølgelig ikke præcis hundrede procent sige, hvordan hvert enkelt krav i bygningsreglementet vil komme til at blive, men jeg vil bare komme med en umiddelbar vurdering af, hvorhenne vi ligger prismæssigt. Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer, at et traditionelt standardvindue med ramme og karm af træ på ca. 1,4 m², der i dag kan købes for ca. 1.700 kr., vil blive ca. 50 kr. dyrere, end det er i dag, og at merprisen tjenes hjem inden for de første 3-4 år. Tilsvarende forventes en oliefyret kedel umiddelbart at blive fordyret med 5.000 kr., og den udgift kan tjenes hjem i løbet af 4-5 år. For de små cirkulationspumper i varmeanlæg vil merudgiften være mellem ca. 500 kr. og 1.000 kr. om året, og de penge vil være tjent hjem i løbet af 1-2 år. Samtidig synes jeg, det er vigtigt at understrege, at priserne på mange komponenter ofte vil falde på længere sigt. Jeg tror også, at hr. Frank Aaen havde den pointe, i og med at det her er noget, der i et vist omfang kan væltes over på andre, f.eks. lejere, at det kunne være interessant at kigge på det samlede regnestykke for at se, hvad det betyder for ens samlede økonomi, hvis man sparer penge på energiudgifter på længere sigt. Det, vi i hvert fald kan se, er, at udviklingen er gået i den retning, at når vi fra Folketingets side har stillet strengere krav, har det faktisk betydet, at virksomhederne har oppet sig og er begyndt at konkurrere med henblik på at kunne efterleve de nye krav, hvorefter priserne er faldet. Og det betyder faktisk, hvis vi ser tilbage på de stramninger af kravene, der skete med hensyn til gaskedler og varmegenindvendingsanlæg tilbage i 2006, at priserne i dag er faldet til samme niveau, som var gældende, før kravene blev skærpet. Så det synes jeg er et ret godt eksempel på, at selv om vi skærper kravene, er det ikke nødvendigvis altid ensbetydende med, at prisen stiger på lang sigt; det betyder måske nærmere, at man får nogle konkurrenter ud af markedet, der ikke efterlever kravene, og at man får nye ind, der er med til at gøre det her rentabelt.

Så jeg vil sige, at der har været mange andre og også tekniske spørgsmål til lovforslaget, herunder til de mere generelle bestemmelser, der er, og til de materielle erstatningsregler, og det tror jeg er noget, som er bedst at tage under udvalgsbehandlingen. Men jeg vil gerne takke for den positive tilgang, der er til forslaget, og jeg ser frem til en god og konstruktiv debat i Boligudvalget.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Det gav ikke anledning til yderligere bemærkninger, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.