Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om overførsel af en del af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til statskassen.

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 18.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, fru Sophie Løhde.

Lovforslaget, vi her behandler, skal ses i relation til ønsket om en styrkelse af indsatsen for flere praktikpladser, som i det konkrete lovforslag bl.a. foreslås finansieret via opsparede midler i Arbejdsmarkedets Feriefond.

Baggrunden for lovforslaget bygger på den aftale, som regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik i starten af november måned om en udmøntning af globaliseringspuljen, hvor aftaleparterne i lyset af konjunkturerne og det faldende antal praktikpladser var indstillet på ekstraordinært at afsætte i alt 1,35 mia. kr. i perioden 2010-12 på praktikpladsområdet for at skaffe op til 5.000 flere nye praktikpladser i 2010. Af det samlede beløb til flere praktikpladser foreslås altså i det konkrete lovforslag 450 mio. kr. overført fra Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen.

Arbejdsmarkedets Feriefond har siden 2006 haft en ekstraordinær tilvækst i sin formue som konsekvens af, at en række feriecentre indfriede deres gæld på markedsvilkår, hvilket mere end fordoblede feriefondens egenkapital. Det er altså en del af denne ekstraordinære tilvækst i formuen, der som et engangsbeløb foreslås brugt til flere praktikpladser for unge mennesker i Danmark.

Beløbet, som skal overføres, skal som tidligere nævnt ses i lyset af konjunkturerne og det faldende antal praktikpladser, hvorfor beløbet jo skal bruges som en del af finansieringen til oprettelsen af flere praktikpladser til unge, således at de unge som fremtidens arbejdskraft og lønmodtagere kan få mulighed for at tage og færdiggøre en uddannelse.

I forhold til den foreslåede reduktion i fondens formue til brug for medfinansiering af flere praktikpladser vil fonden fortsat have tilstrækkeligt med midler til at opfylde sit formål, og vi er i Venstre glade for, at det er lykkedes at samle en så bred opbakning her i Folketinget til en aftale om at hjælpe de unge, hvoraf Arbejdsmarkedets Feriefond ifølge forslaget og aftalen mellem partierne bag globaliseringspuljen vil skulle bidrage med i alt 450 mio. kr.

Jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre støtter det fremsatte lovforslag og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Den næste er den socialdemokratiske ordfører, fru Lone Møller.

Da vores ordfører på området, fru Julie Rademacher, er forhindret i at være til stede i dag, skal jeg på hendes vegne meddele følgende:

Vi står midt i en finanskrise, hvor vi risikerer at tabe en meget stor del af den unge generation på gulvet på grund af den høje arbejdsløshed. Alt for mange er allerede blevet arbejdsløse, og alt for mange har fået nej til en praktikplads. Mange unge kan ikke afslutte deres uddannelse, hvis ikke de sikres en praktikplads. Vi risikerer derfor, at alle dem, der netop nu står for at skulle ud på arbejdsmarkedet, slet ikke kan komme i beskæftigelse og heller ikke få afsluttet deres uddannelse. Derfor er vi nødt til at handle nu fra politisk hold.

I forbindelse med globaliseringsaftalen med regeringen har vi været med til at overføre penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen, og de penge skal finansiere flere praktikpladser til unge.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokraterne gerne havde set andre finansieringsmuligheder. Regeringen giver skattelettelser til de rige og deler milliarder ud til banker, og det er ikke vores kop te, at Arbejdsmarkedets Feriefonds penge skal tages til praktikpladser. Vi havde som sagt gerne fundet pengene et andet sted, men det var desværre ikke muligt at skabe et flertal for det. Så derfor støtter vi forslaget, selv om vi er skeptiske.

Vi står i en ekstraordinær situation, hvor vi er nødt til at tænke løsninger her og nu for at få sat gang i Danmark. Det er utrolig vigtigt for Socialdemokraterne at sikre så mange unge som muligt praktikpladser, og vi bliver nødt til at yde noget ekstra som samfund nu for at få praktikpladser i den situation, vi står i lige i øjeblikket.

Derfor står Socialdemokratiet ved forliget. Vi støtter forslaget om en overførsel til statskassen på 450 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond for at sikre, at så mange som muligt får en praktikplads. Socialdemokratiet har bemærket, at fonden skal høres i forbindelse med, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om overførslen, og vi ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Den næste er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Som det tidligere er sagt, er der en ekstraordinær situation, hvor vi skal skaffe praktikpladser. Det er så sket igennem forhandlinger i globaliseringskredsen. Der blev det så aftalt, at vi skulle finde nogle midler til at finansiere de her praktikpladser, og derfor blev der taget 450 mio. kr. fra Feriefonden. De går så direkte til at finansiere praktikpladserne.

Dansk Folkeparti synes, at det er en fornuftig ordning at bruge pengene til at skaffe praktikpladser til de unge. Hvis ikke vi skaffer de her praktikpladser, står de i en situation, hvor de har problemer med at kunne færdiggøre deres uddannelse.

At i alt synes vi, at det er rigtig fornuftigt at bruge pengene til praktikpladser, og Dansk Folkeparti kan derfor stemme ja til forslaget.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge, om hr. Bent Bøgsted ikke kan bekræfte, at dem, der nu kommer til at finansiere det udmærkede formål med at skabe flere praktikpladser, ikke bliver arbejdsgiverne, hvad der vel var ret naturligt. Nej, det bliver økonomisk dårligt stillede familier med børn, for det er jo dem, som Feriefonden bruger sine penge på, og som man får mindre mulighed for at bruge penge på fremover, fordi Dansk Folkeparti hellere vil tage pengene fra økonomisk dårligt stillede familier end fra arbejdsgiverne, når der skal skabes praktikpladser.

Så er det ordføreren.

Allerførst vil jeg sige, at det dog egentlig er mærkværdigt, at hr. Per Clausen ikke vil benytte lejligheden til at stille det samme spørgsmål til Venstres og Socialdemokratiets ordførere, der også siger ja til at tage pengene fra Feriefonden.

De her penge går til noget fornuftigt, de skaffer praktikpladser til de unge, der også er fra dårligt stillede familier, i stedet for at de dårligt stillede familier har unge, der går hjemme og ikke kan få en praktikplads. Vi giver her mulighed for, at de nemmere kan få en praktikplads og få hjælp til at komme videre med en uddannelse. Det synes Dansk Folkeparti er meget fornuftigt.

Hr. Per Clausen.

Hr. Bent Bøgsted bør da være glad for, at jeg stiller spørgsmålet til Dansk Folkeparti. Det er udtryk for, at jeg har større forventninger til Dansk Folkeparti på det sociale område, end jeg har til fru Sophie Løhde fra Venstre. Det overrasker da ikke mig, at hun hellere vil have fattige familier til at betale for praktikpladser end arbejdsgiverne.

Socialdemokraterne var i den her sag repræsenteret ved en ikkeordfører, og det respekterer jeg så, selv om jeg somme tider kludrer i det.

Men hr. Bent Bøgsted kan jo ikke komme uden om, at Dansk Folkeparti her har været med til at lave en aftale, som betyder, at flere praktikpladser skal betales af de fattige familier i stedet for at blive betalt af arbejdsgiverne, og hvad er forklaringen på det? Altså, jeg kan simpelt hen ikke forstå det. Det må da være helt oplagt, at det erhvervsliv, som skal nyde godt af den uddannede arbejdskraft, også er med til at finansiere den, i stedet for at man tager pengene i en kasse, hvor man ved at pengene ellers ville gå til at skabe gode feriebetingelser for fattige mennesker i det her land.

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at jeg allerhelst så, at alle feriepengene kom ud til lønmodtagerne, uden at der var nogen, der røg i Feriefonden, det skal ikke være nogen hemmelighed. Men det er den ordning, som man har valgt at der skal være. Og de her midler går til at skaffe praktikpladser også til dårligt stillede unge, der ellers ville gå hjemme, fordi de ikke kan få en praktikplads, og måske ville havne ude blandt Enhedslistens støtter, der laver ballade i gaderne. I stedet for får de mulighed for at få en praktikplads her, og det er en god ting.

Så er det hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning, værsgo. Vil den ikke sige noget? (Mikrofonen svigter).

[Lydudfald] … jo betaler til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Har Dansk Folkeparti overvejet, om det var en finansieringsvej, i stedet for at man her tager fra almindelige lønmodtageres feriepenge?

Ordføreren.

Jeg tror, at der er blevet overvejet mange finansieringsmuligheder. Nu har jeg ikke på den måde skullet gå ind i de forskellige ordninger for at finde midlerne; det er det, regeringen har gjort, og derfor synes jeg, det var praktisk, hvis det spørgsmål havde været stillet til ministeren. Det kan være, at ministeren kan forklare, hvor mange overvejelser der har været om, hvor man kunne finde pengene.

Vi har fået serveret nogle muligheder for, hvor pengene kunne findes, og i forbindelse med Feriefonden ligger det jo helt på linje med, da man startede med at tage penge fra Feriefonden, hvor jeg kan huske at Socialdemokratiet tog penge, der direkte var øremærket til at gavne arbejdsmarkedet. Det er de også her, i stedet for at de havner et eller andet sted ude i periferien. Det kan godt være, at man kan sige, at de kunne gå til at forbedre mulighederne for dem, der skal på ferie, men der er stadig væk penge tilbage i Feriefonden til at løfte opgaven. Her går de til noget fornuftigt, der kan skaffe unge ud i arbejde.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg synes, det er en lidt avanceret måde, hr. Bent Bøgsted argumenterer på. Det er, som om hvis man ikke tager de her penge fra Feriefonden, jamen så kommer der ikke praktikpladser. Var det ikke muligt, at Dansk Folkeparti kunne udvikle en politisk måde at tænke på, hvor man kunne gøre begge dele, sådan at man ikke behøver at tage fra de familier, især børnefamilier, som i dag nyder godt af Feriefondens midler, samtidig med at man lod arbejdsgiverne indbyrdes være med til at finansiere deres eget erhvervslivs overlevelse?

Man behøver vel ikke at sige, at hvis man ikke tager de her penge fra Feriefonden, kommer der ikke praktikpladser. Man kunne da sagtens gøre begge dele. Og hvorfor er det lige, at det især er lønmodtagernes familier, der skal betale for, at unge kan komme i lære? Hvor er det lige, at sammenhængen er i de to ting?

Ordføreren.

Jamen det sjove er jo, at de lønmodtagerfamilier, som hr. Karsten Hønge henviser til, typisk er nogle, der måske aldrig nogen sinde ville få gavn af Feriefonden. Dem, der får gavn af Feriefonden, er kun dem, der tager på ferie på nogle af de ferieopholdssteder, som Feriefonden har. Alle andre lønmodtagere, der ikke lige benytter sig af de tilbud, som Feriefonden giver, får jo ikke gavn af de her penge, selv om de har været med til at finansiere dem.

Jeg er sikker på, at mange forældre, der måske har feriepenge til gode, men ikke får nogen, hellere end gerne vil være med til at sikre, at deres børn får en praktikplads, og jeg synes, det er et godt formål, pengene går til.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste er hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Folketinget har jo tidligere i dag diskuteret, hvad man skal stille op med uromagere. Et af initiativerne er endda blev kaldt lømmelpakken. Jeg synes faktisk, at Folketingets flertal fortjener at blive ramt af den her lømmelpakke, for det er simpelt hen et udtryk for vanekriminalitet at blive ved med at stjæle lønmodtagernes penge fra Feriefonden. Sidste år blev det besluttet, at det årlige tyveri af renteindtægterne fra FerieKonto skulle sættes op til 200 mio. kr. pr. år. Det er penge, der blot suser ned i statskassen, og lønmodtagerne er på den her måde med til at finansiere skattelettelser til de højstlønnede. Var pengene i stedet for som tidligere gået til Feriefonden, ville de dog have været brugt til gode formål, især forbedrede feriemuligheder for børnefamilier.

Nu har vi så et forslag om, at staten i ét hug napper 450 mio. kr. fra Feriefonden. Det er simpelt hen tyveri ved højlys dag, men sådan opererer moderne landevejsrøvere åbenbart.

I stedet for de her løbende røverier fra Feriefonden burde der udarbejdes en langsigtet plan for fondens arbejde, hvor investeringer i feriemuligheder for lønmodtagere er det bærende. Formanden for fonden skriver faktisk i høringssvaret, at fondens økonomi i løbet af få år vil være så ringe, at det bliver svært at opfylde formålet, hvis staten fortsætter med at lænse den for penge. Formålet, som pengene jo nu bliver foreslået brugt til, altså flere praktikpladser, er jo glimrende, men værktøjet er forkert. Men det er da på høje tid, at der bliver gjort noget for de tusindvis af unge, som ikke kan finde en praktikplads. De unge, samfundet og erhvervslivet har brug for handling, for alle parter vil jo have godt af, at der uddannes flere faglærte, og det er jo helt urimeligt, at ungdommens muligheder for uddannelse skal være underlagt tilfældige udsving i de økonomiske konjunkturer.

SF har fremlagt en række forslag, der vil give ungdommen en reel uddannelsesgaranti, bl.a. at skolepraktik skal være et langsigtet, stabilt og integreret element i erhvervsuddannelserne. Vi foreslår også, at alle virksomheder, der ønsker at arbejde sammen med det offentlige, skal have mindst 20 pct. af medarbejderskaren under uddannelse. Vi synes faktisk også, det er en god idé med mere støtte til virksomheder, der tager deres uddannelsesansvar alvorligt.

Erhvervsuddannelserne har brug for robuste og langsigtede løsninger og ikke den her hoppen fra tue til tue i et febrilsk forsøg på at håndtere den aktuelle krise. I stedet for at suge penge fra Feriefonden, som jo har andre glimrende formål til glæde for lønmodtagerne, foreslår SF, at erhvervslivet selv skal påtage sig et større ansvar for sin egen overlevelse. Det vil derfor være rimeligt, at indbetalingerne til Arbejdsgivernes Elevrefusion sættes op, og at pengene, som så kommer ind der, til gengæld kommer tilbage til arbejdsgiverne i form af bonus og støtte.

Der er i dag ca. 20.000 godkendte virksomheder, som alligevel vælger ikke at have en elev. Der er masser af specialiserede firmaer, som ikke mener at kunne uddanne elever, men som jo meget gerne vil bruge den faglærte arbejdskraft. Alle de her virksomheder vil sammen med de firmaer, som faktisk har elever, kunne bidrage gennem en forhøjet indbetaling til AER. Det er da ægte solidaritet. Så husker jeg faktisk også en tidligere statsminister, der i en bog argumenterede for, at mennesker, som sådan bliver afhængig af passiv støtte og passive tilskud og overførselsindkomster, risikerer at udvikle sådan en kedelig slavementalitet, og det synes jeg da ikke vi skal tage et medansvar for. I den her situation siger SF noget for noget, virksomhederne skal bidrage, og så kan de bagefter få støtte og bonus.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Helge Adam Møller som ordfører for De Konservative.

Da mit partis ordfører, hr. Knud Kristensen, er forhindret i at være til stede, skal jeg om et øjeblik læse hans tale op. Jeg må hellere for dem, der ikke ved det, gøre opmærksom på, for det bærer talen præg af, at hr. Knud Kristensen har arbejdet i byggebranchen i rigtig mange år, og så kommer talen:

Selv om mange unge nok vil blive lidt kede af at blive sammenlignet med betonfundamenter, er der faktisk en vis sammenhæng. De danske unge er nemlig det fundament, som Danmark skal bygges på i fremtiden, og det er jo sådan med fundamenter, at det er vigtigt, at man får dem gjort stærke og robuste, for ellers tipper hele byggekonstruktionen.

Som Konservative er vi derfor meget tilfredse med, at beskæftigelsesministeren i dag fremlægger dette lovforslag om at overføre en del af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til statskassen, så vi kan forstærke indsatsen for at få flere praktikpladser til Danmarks unge. Det er vigtigt, at vi får udnyttet, at flere unge søger en uddannelse her under den økonomiske krise. Vi skal udnytte, at vi har så mange motiverede unge mennesker, som har lyst til at lære, og dem må vi under ingen omstændigheder tabe på gulvet, fordi der ikke er praktikpladser nok. Vi skal derfor styrke fundamentet for Danmark, og vi skal have styrket de unge, så de kan gå et liv i møde, som ikke indeholder ledighed, men tværtimod indeholder et spændende og interessant job.

Det skal vi for det første gøre, fordi vi ikke har råd til andet. Med færre danskere til at forsørge en øget andel af ældre vil vi i de kommende år have hårdt brug for, at de unge er veluddannede og parate til det danske arbejdsmarked. For det andet skal vi gøre det, fordi vi jo nok alle kan blive enige om, at det i fremtiden ikke bliver lettere at klare sig på det danske arbejdsmarked uden en uddannelse. Alle statistikker viser, at unge klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, hvis de har en uddannelse, end hvis de ikke har nogen.

Derfor kan vi ikke være bekendt at se til, at ganske mange unge må stoppe deres uddannelse, fordi der ikke findes en praktikplads, og derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti helhjertet lovforslaget, så Danmarks fremtidige fundament kan bygges og blive endnu mere solidt end i dag.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Anne Marie Geisler Andersen som ordfører for De Radikale.

Da også vores ordfører er forhindret i at være til stede, vil jeg redegøre for Det Radikale Venstres holdning til dette lovforslag:

Lovforslaget udspringer af den nye aftale om udmøntning af globaliseringsaftalen, som vi som bekendt er en del af, og vi kan derfor støtte forslaget. Alt for mange unge savner en praktikplads, hvilket forhindrer dem i at færdiggøre den erhvervsuddannelse, som de har påbegyndt. For både S og R var det en afgørende prioritering i globaliseringsforhandlingerne, at der blev gjort en ekstraordinær indsats for at sikre praktikpladser, og at finansieringen heraf ikke skete med de midler, vi i forvejen havde afsat til at opfylde globaliseringspuljens formål.

Vi er derfor tilfredse med, at denne helt nødvendige indsats for at sikre flere unge en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse, bl.a. finansieres som foreslået her. Det havde naturligvis været bedre, om arbejdsgiverne havde leveret det nødvendige antal pladser, men set i lyset af den økonomiske krise og deraf følgende mindre aktivitet, ikke mindst i de sektorer, hvor der mangler praktikpladser, må der tages ekstraordinære midler i brug.

Vi støtter som sagt forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg synes, der er nogle ting, som er lidt besynderlige, her i Folketinget, for når man har nogle rigtig gode forslag, altså hvis der f.eks. skal gøres noget for mennesker, som er psykisk syge, så tager man penge fra satspuljen, sådan at kontanthjælpsmodtagere og pensionister og arbejdsløse skal betale for det. Os, der har en god indtægt, må ikke have lov til at betale til sådanne gode formål.

Når man så kommer med et tilsvarende rigtig, rigtig godt formål, nemlig spørgsmålet om at få etableret nogle flere praktikpladser, der jo af mange grunde er indlysende rigtigt, kan man ikke finde andre steder at tage pengene fra end fra Feriefonden, og så tænker man: Det er der nok ikke nogen der tænker over, for folk tænker, at det bare er sådan en fond, og der ligger pengene jo nok bare og skvulper rundt. Men realiteten er jo, at man tager pengene fra økonomisk dårligt stillede familiers ferier. Det må alligevel, synes jeg, give anledning til lidt eftertænksomhed, når det eneste sted man kan finde pengene til et forslag, som har afgørende betydning for unge menneskers fremtid, som har afgørende betydning for erhvervslivets mulighed for at få arbejdskraft i fremtiden, er Feriefonden; man går ind og tager pengene i Feriefonden, som bl.a. er til økonomisk dårligt stillede familier, så de har mulighed for at holde ferie.

Det synes jeg er besynderligt, når man nu tænker på, at der jo også er et flertal i Folketinget, som godt kan finde penge til skattelettelser, ikke mindst til de rigeste, i en situation, hvor der er et kæmpestort underskud på statens finanser. Der er altså et eller andet, som jeg må indrømme jeg ikke forstår.

Pointen er, at Enhedslisten selvfølgelig med stor fornøjelse stemmer for den del af den her sag, der handler om at skaffe praktikpladser, men jeg må indrømme, at her er man altså blevet en anelse for smålig i finansieringen. For det første kan man jo stille spørgsmålet, om det overhovedet er lønmodtagernes feriepenge, der skal gå til at finansiere uddannelse i erhvervslivet. Et eller andet sted var det vel rimeligt, hvis det var erhvervslivet selv, der betalte. Og man har jo allerede et system, hvor alle erhvervsvirksomheder indbetaler penge, og så får man en kompensation, hvis man har lærlinge, det vil sige, at man er med til at betale, og hvis man kun vil nyde og ikke yde, kommer man i hvert fald til at betale, så man betaler til de virksomheder, der påtager sig det ansvar. Den ordning kunne man vel have skærpet.

Hvis det er sådan, at det så ikke kan lade sig gøre på grund af krisen og alle mulige andre ting, der kan bekymre, ville Enhedslisten sådan set godt være med til at overveje, om der i en situation som den nuværende skulle findes statslig finansiering af ekstra praktikpladser. Men vi synes ærlig talt, at det ville være mest rimeligt, at man så tog pengene fra de mennesker, som har de bedste økonomiske forudsætninger for at betale, altså at man tog pengene over skattesystemet, som jo ikke er sådan helt perfekt og helt retfærdigt, men som dog alligevel har et udgangspunkt i, at dem, der tjener mest, skal betale mest i skat, i stedet for at tage pengene fra dem, som har mindst.

Hr. Bent Bøgsted undrede sig over, at jeg ikke havde stillet spørgsmål til Venstre og Socialdemokraterne. Og som jeg allerede dengang sagde: Det undrer mig ikke, at Venstre og De Konservative hellere ser praktikpladser finansieret af de fattigste i vores land end af erhvervslivet. Det undrer mig ikke. Hr. Bent Bøgsted har ret i, at det heller ikke burde undre mig, at Dansk Folkeparti har den holdning, men jeg tillader mig dog alligevel at tænke, at det kunne være, der var et godt argument for det. Og Socialdemokraternes argumenter for det fremgår jo af den tale, som den vikarierende ordfører læste op. Jeg vil bare sige, at den ikke overbeviste mig.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke Folketinget for de kommentarer, som lovforslaget om overførsel af en del af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til statskassen har givet anledning til.

Som led i aftalen af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringspuljen imellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre iværksættes en forstærket indsats for flere praktikpladser, som bl.a. finansieres via opsparede midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond. I den forbindelse foreslås det, at Arbejdsmarkedets Feriefond overfører 450 mio. kr. til statskassen. Navnlig lægger jeg vægt på, at Arbejdsmarkedets Feriefond efter overførslen vil have tilstrækkeligt med midler tilbage til at opfylde sit hovedformål, som er ferieophold for lønmodtagere, herunder særlig ferieophold for mindrebemidlede og udsatte familier med børn.

Jeg er glad for den brede tilslutning, der trods alt har været her i Folketinget, og skulle der være yderligere spørgsmål, så svarer jeg naturligvis gerne på dem, også under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.