Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af formuegrænsen for den supplerende pensionsydelse og helbredstillæg).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 18.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Ældrechecken er et supplement til den almindelige folkepension for de pensionister, der har mindst til rådighed i hverdagen. Jeg mener, det er vigtigt, at vi hjælper de ældre, der har færrest penge mellem hænderne.

I finansloven har vi vist, at vi prioriterer ældreområdet. Et prisloft på den udbragte mad betyder, at ældre i de dyreste kommuner kan spare 700-800 kr. om måneden på maden, når reglerne træder i kraft efter nytår. Og med den nye formuegrænse kan 10.000-15.000 flere ældre få den fulde ældrecheck, og cirka det samme antal kan få helbredstillæg.

Forbedringen af den supplerende pensionsydelse, også kaldet ældrechecken, bygger videre på det permanente og mærkbare økonomiske løft, som de svagest stillede ældre har fået siden 2003. Samlet har det medført, at rådighedsbeløbet for en typisk enlig pensionist i lejebolig uden supplerende indkomster er forhøjet med knap 10 pct. Det er medregnet den forhøjelse af pensionisttillægget på 2.000 kr. årligt, som blev gennemført med forårspakke 2.0 – en forhøjelse, som også vil komme modtagere af ældrechecken til gode.

Vi er glade for, at vi med dette forslag er med til at forbedre vilkårene for pensionister og førtidspensionister med de laveste indkomster. Venstre støtter derfor naturligvis forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning, det er fra hr. Per Clausen.

Det er jo hr. Erling Bonnesens betragtninger om det klare løft, der er sket for pensionisterne siden 2003, som jeg synes kræver en lille uddybning. For er hr. Erling Bonnesen ikke enig med mig i, at hvis pensionister i dag skulle have det samme beløb udbetalt eller have haft den samme stigning, som man kan se på de timelønninger, der er steget siden 1994, mangler vi sådan set 20.000-30.000 kr. til pensionisterne?

Så det her er et lille plaster på et meget stort sår. Det er det, som er kendsgerningen, og ikke nogen gavmildhed over for pensionisterne.

Så er det ordføreren.

Jeg er meget glad for og tilfreds med, at vi, præcis som jeg har markeret i ordførertalen, har lavet et klart løft, en klar forbedring for vores pensionister. Det har vi sagt hele vejen igennem er et prioriteret område. Så kan man naturligvis kaste sig ud i en masse tekniske beregninger for at prøve at få det til at se anderledes ud.

Fakta er bare, at vi har foretaget en forbedring, som lige præcis er målrettet de pensionister, som har færrest penge mellem hænderne. Så vi kan sige, at det er en klar økonomisk håndsrækning.

Det er hr. Per Clausen for yderligere en kort bemærkning.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at ældrechecken er en forbedring, men jeg tror da nok, at de pensionister, som, hvis de havde fulgt den almindelige lønudvikling, i dag ville have mellem 30.000 og 40.000 kr. mere om året, synes, at det her er lidt småt.

Jeg synes bare, hr. Erling Bonnesen skal erkende, at det er Venstres politik, at der skal være større forskel på det, man får i pension, og det, man får i løn, og den politik har man forfulgt lige siden 1994 – desværre i en lang periode i samarbejde med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

Så er det ordføreren.

Jeg kan høre, at alt er, som det plejer at være, for Enhedslisten. Man er for en sikkerheds skyld stort set imod alt. Fakta er bare, at vi her har givet en klar forbedring til pensionisterne – primært til dem, der har færrest penge mellem hænderne. Det burde man da være glad for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, fru Lise von Seelen.

Vi Socialdemokrater er altid meget optaget af, når vi kan lave nogle ting, som støtter de pensionister, det være sig folkepensionister eller førtidspensionister, som har det økonomisk allerdårligst. Det her lovforslag er en forbedring, men det er en meget, meget lille forbedring. Det er et meget, meget lille plaster på et meget, meget stort sår. Det er, fordi de grupper af borgere, vi taler om her, slet ikke har fået andel i det opsving, som der har været, inden krisen satte ind. De vil heller ikke få andel i den skattelettelse, som træder i kraft for vellønnede den 1. januar.

Det at have 74.100 kr. i banken vil vi ikke betragte som nogen egentlig formue, og derfor synes vi, at det er godt nok, at beløbet nu stiger til den grænse i stedet for de 10.000 kr. lavere. Vi opfatter faktisk, at det er en opsparing, som rigtig mange mennesker synes giver dem en god sikkerhed i hverdagen, og som gør, at uforudsete udgifter også kan overkommes, uden at man får helt voldsomme, store problemer. Derfor finder vi, at det er helt rimeligt, at folkepensionister med en opsparing i en sådan størrelsesorden også kan få andel i ældrechecken. Vi opfatter også, at det er helt rimeligt, at førtidspensionister kan komme i betragtning til et helbredstillæg, hvis man har det beløb på bankbogen.

Der er i dag folkepensionister, som ikke har andre indkomster end folkepensionen og en lille ATP. Det er ikke så stor en gruppe, men den gruppe har det til gengæld rigtig, rigtig svært økonomisk. Det ved vi godt fra undersøgelser. Vi havde senest en undersøgelse i foråret, der viste, at 120.000 pensionister har så dårlig en økonomi, at de faktisk ikke ser sig i stand til at købe nyt fodtøj, når det bliver efterår, og overtøj, når det bliver vinter. Det er altså i vores velfærdssamfund. Vi ved også, at der er rigtig mange i den gruppe, som ikke har råd til at betale kontingentet til deres bridgeklub eller til deres badmintonklub. Derfor kan man sige, at enhver håndsrækning, der bliver givet til den her gruppe, skal man selvfølgelig tage imod.

Der er rigtig mange undersøgelser, der peger på, at det især er kvinder, der rammer ind i den gruppe af lavtlønnede her blandt pensionisterne, så der er sådan set også her et spørgsmål for ligestillingsfolkene at tage fat på. Samtidig ved vi jo godt, at de kvindelige folkepensionister faktisk er dem, der er mest motiveret til at være aktive i deres lokale område, og derfor er det rigtig, rigtig ærgerligt, når de så ikke har råd til at deltage i det sociale liv, der er omkring dem.

Vi ved jo, at det er meget vigtigt for det forebyggende arbejde, at de ældre og også førtidspensionister lever aktive liv. Vi ved faktisk, at det betyder rigtig meget for livskvaliteten, det betyder rigtig meget for sygdomsforebyggelsen, og derfor er det afgørende, at mennesker har en økonomi, der gør, at de kan leve aktive liv.

Derfor synes vi, at man skulle gøre brug af mange af de ting, som vi bl.a. har nævnt i vores finanslovforslag, og som helt konkret går ind og letter med hensyn til støtte til tandbehandling og fornuftige priser på madordninger. Det har vi også et forslag om, der dukker op nu. Det er udmærket. Men der er flere konkrete ting, som vi synes man bør støtte.

Vi vil støtte det her lovforslag, men vi gør det samtidig på den måde, at vi siger, at nu skal vi altså ikke tro, at vi har løst problemerne for de dårligst stillede folkepensionister. Vi skal heller ikke tro, at vi har løst problemerne for de dårligst stillede førtidspensionister.

Så vil jeg godt sige, at vi undrer os noget over, at nu står vi socialordførere her, og vi har en minister siddende i stolen, som ikke tilhører det sociale område. Vi synes faktisk, at det har været kendetegnende for de sidste år, at vores socialpolitik mere og mere er blevet omdefineret til en form for arbejdsmarkedspolitik, og det bekommer os ikke særlig godt. Vores socialpolitik er over en årrække blevet udhulet, og nu står vi her og behandler et lovforslag, som handler om folkepensionister og førtidspensionister, og vi har ikke en socialminister i salen her, som kan være med til behandlingen. Det synes vi ikke så godt om. Vi ved godt, at det har været drøftet, at det her punkt skulle flyttes til socialområdet, og det kan jo også ses på os, der er til stede her i salen, at vi kommer fra Socialudvalget, og derfor er det altså enormt mystisk, at vi ikke har socialministeren iblandt os. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det er jo altid en sand fornøjelse og en stor ære at stå på Folketingets talerstol, og det skal man være glad for at man har fået mulighed for. Nogle gange er fornøjelsen lidt større end andre gange, og det her er altså en af de gange, for selv om vi behandler et lovforslag, som ikke fylder så meget – bare fylder et par sider – er det et lovforslag, som vil betyde noget for mennesker ude i den virkelige verden.

Det vil det, fordi vi udvider målgruppen for de folkepensionister, som kan modtage ældrechecken og få tilskud til forskellig medicinbehandling og tandlægebehandling. Vi har altså på forskellig vis igennem årene fra Dansk Folkepartis side og også fra regeringens side gjort en indsats for de mennesker, som har bidraget til det danske samfund, og det er selvfølgelig ret og rimeligt, at man kan have en forventning om, at nogle af dem, der sidder herinde, også løbende sætter fokus på det her område.

Jeg synes selvfølgelig godt, at man kan sige – som Socialdemokraterne var inde på, og andre vil ganske givet også komme ind på det – at man altid kan gøre mere. Jeg synes, det er rigtig godt, at man har den indgangsvinkel til det. Det er jo også derfor, at Dansk Folkeparti igennem årene siden den første finanslovaftale, vi var med i, så vidt jeg husker i 2002, løbende har forbedret det her område omkring ældrechecken og modtagerne af ældrechecken. Det arbejde fortsætter vi så med her.

Den højere formuegrænse vil betyde, at ca. 13.000 flere folkepensionister vil modtage ydelsen – altså, ca. 13.000 flere vil få gavn af det her lovforslag på det her område, og det er da noget, man kan tage at føle på. Endvidere vil ca. 14.000 flere folkepensionister og førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne fra før den 1. januar 2003, kunne søge om og modtage helbredstillæg, som er et tilskud til bl.a. medicin og tandlægebehandling. Samtidig er der jo også med forårspakke 2.0 gennemført en forhøjelse af pensionstillægget på 2.000 kr. årligt fra 2010, som alle modtagere af ældrechecken også vil få glæde af. Så det er jo noget, der kommer oveni.

Så har der jo igennem årene været forskellig kritik af ældrechecken. Der har været kritik af, at den ikke går til dem, som rent faktisk har allermindst, og der synes jeg at det er relevant at pege på den analyse, som Ældre Sagen har lavet på området, som jo rent faktisk klart viser, at modtagerne af ældrechecken ikke alene har lavere indkomster end andre folkepensionister, de har også langt mindre formuer, og det synes jeg jo sådan set påpeger, at den gør gavn der, hvor den skal gøre gavn. Den betyder lidt ude i virkeligheden, men den betyder noget, og det er utrolig vigtigt.

Der skønnes i 2010 at være ca. 225.000-230.000 modtagere af ældrechecken, og med forhøjelsen af formuegrænsen på 10.000 kr. vil det altså blive forøget med cirka 13.000 modtagere. Jeg skal også sige, at det i Dansk Folkeparti altså er et grundprincip, at vi skal gøre os umage for at give lidt til dem, der igennem tilværelsen har bidraget til det danske samfund på forskellig vis, og det her er så Dansk Folkepartis beskedne bidrag på den front. Og vi kvitterer selvfølgelig for, at regeringen i forbindelse med finanslovaftalen har været lydhør over for Dansk Folkepartis ønsker. Det er vi selvfølgelig glade for, og vi håber, at pengene kommer ud at gøre god gavn.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge hr. Martin Henriksen, om det ikke er rigtigt forstået, at Dansk Folkeparti vil stemme for en finanslov, som slår fast, at pensionisterne siden 1994 har tabt 30.000-40.000 kr. om året i forhold til at skulle have fulgt med den almindelige lønudvikling. Kan hr. Martin Henriksen ikke også bekræfte, at Dansk Folkeparti ved finanslovafstemningerne vil stemme imod det ændringsforslag, Enhedslisten stiller, om et løft til folkepensionisterne og førtidspensionisterne?

Så er det ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at Dansk Folkeparti vil stemme for finansloven. Der er jo mange forskellige grunde til, at man bør stemme for finansloven, og det bør Enhedslisten og alle andre partier i Folketinget også gøre, for Danmark skal jo have et budget. Det går ikke, hvis man ikke har det. Sådan er det også i en husholdning: Hvis ikke man har et budget, kan det godt være, at tingene løber lidt løbsk, og at man så skal ud og have gældsrådgivning efterfølgende. Så det gør vi.

Men jeg vil også bare sige, at vi jo altså stemmer for en finanslov, som indebærer forbedringer på ældreområdet, og som indebærer forbedringer for folkepensionister. Hvis man dengang, man havde magt og indflydelse på venstrefløjen, havde indført de forbedringer, havde det selvfølgelig ikke været nødvendigt så at bruge arbejdskraft på det nu, så kunne vi jo bruge den på at gennemføre mange andre forbedringer. Men vi stemmer jo for en finanslov, hvor der på en lang række områder er lagt elementer og forslag ind, som vil blive gennemført, og som alt andet lige vil lette økonomien for en række af de folkepensionister og førtidspensionister, som rent faktisk har mindst. Det kan være det her konkrete lovforslag, vi står med i dag, men det kan også være det her med, at man lægger et loft over prisen på den mad, som bliver udbragt til folk, som er blevet visiteret til madservice i kommunen. Det er jo alt andet lige, og uanset hvordan man vender og drejer det, en forbedring.

Så er det hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.

Hr. Martin Henriksen svarede jo lidt indirekte på mine spørgsmål og bekræftede, at Dansk Folkeparti stemmer for en finanslov, som fastfryser den kendsgerning, at pensionisterne i forhold til den almindelige lønudvikling i samfundet mangler 30.000-40.000 kr. om året, og han bekræftede, at Dansk Folkeparti også i år, som man har gjort det, lige siden Dansk Folkeparti blev dannet, vil stemme imod de ændringsforslag, Enhedslisten stiller til finansloven, og som ville give et løft til pensionisterne. Og det er jo rart at få det gjort helt klart, inden vi vedtager det her lille plaster på såret.

Så er det ordføreren.

Man kan jo også gøre det helt klart, at Enhedslisten i 1990'erne støttede en socialdemokratisk-radikal regering ved at afskaffe efterlevelsespensionen for de ægtefæller, som var folkepensionister, og som lige havde mistet deres ægtefælle. Man kan jo også gøre klart, at Enhedslisten i 1990'erne bakkede en sådan regering op. Så kan man spørge sig selv, hvad det er for et menneskesyn, der ligger til grund for, at man kan finde på at støtte en regering, der kan gå ind og afskaffe efterlevelsespensioner. Så når en ægtefælle mistede sin ægtefælle, som også er folkepensionist, blev den anden folkepensionists pension fjernet lige med det samme, så man, ud over at man skulle opleve den usikkerhed, der var omkring, at man mistede en, man holdt af, oven i det også skulle have økonomisk usikkerhed. Så kan man jo så ud fra det vurdere, hvem man mener har den bedste ældrepolitik. Jeg kan i øvrigt bare oplyse til hr. Per Clausens orientering, at Dansk Folkeparti sammen med regeringen sådan set har genindført den efterlevelsespension.

Der er en kort bemærkning fra fru Meta Fuglsang.

Ja tak. Det, der fik mig til at komme med en bemærkning eller et spørgsmål til ordføreren, var et spørgsmål om, hvad man kunne have gjort, hvis man havde siddet i regering, eller hvad man kunne have gjort tidligere.

Vi kender jo de historier om de økonomisk svære vilkår for pensionister og for førtidspensionister, og Socialdemokraternes ordfører var i ordførertalen inde på den her tendens til, at ældre har problemer med at købe fodtøj, har problemer med at kunne give gaver til børn og børnebørn på grund af en økonomi, der er meget, meget dårlig. Og jeg hører sådan set også fortællinger, der går ud på, at det bliver værre og værre.

Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om det er ordførerens oplevelse, at de ældre i Danmark er værre eller bedre stillet økonomisk nu, end da den nuværende regering, som ordførerens parti støtter, kom til. Er pensionister og førtidspensionister økonomisk dårligere eller bedre stillet nu, end da den nuværende regering kom til?

Så er det ordføreren.

For de førtidspensionister, som eksempelvis har fået et løft via Dansk Folkepartis indsats i de forskellige finanslove, gælder, at økonomien er blevet forbedret. Det betyder ikke, at det er godt nok, det betyder ikke, at man har meget at gøre godt med, men det betyder, at man har lidt mere, i forhold til hvad man havde under SR-regeringen. Vedrørende de dårligst stillede folkepensionister er det jo relevant at henvise til – som jeg også gjorde i min ordførertale – den analyse, som Ældre Sagen, som, så vidt jeg lige husker, har 500.000 medlemmer, har lavet. Den viser rent faktisk, at ældrechecken, som blev indført af Dansk Folkeparti, faktisk går til dem, der har allermindst.

Så vidt jeg husker, modtog ældrechecken ikke ligefrem stående klapsalver fra venstrefløjen, da vi foreslog den første gang, da man faktisk var lidt kritisk over for at indføre den, fordi man ikke mente den gjorde, hvad den skulle gøre. Men nu har vi jo rent faktisk en stor organisation på området, som repræsenterer rigtig mange mennesker i samfundet, og som siger, at den faktisk går til dem, der har allermindst, så ja, det, vi laver, har da selvfølgelig haft en positiv effekt, ellers ville vi ikke lave det. Så kan man diskutere, om det er nok.

Tak til ordføreren. Så er det fru Meta Fuglsang for yderligere en kort bemærkning.

Mit spørgsmål gik sådan set på, om det samlet set var blevet bedre at være pensionist i den tid, Dansk Folkeparti har støttet den her regering og gjort det til sin mærkesag at komme med de her små lunser forskellige steder. For jeg synes, at udviklingen viser, at pensionen bliver udhulet, og at den almindelige skattepolitik, der bliver ført, ikke er til gavn for dem, der er de lavestlønnede, dvs. heller ikke for de folkepensionister, der har mindst.

Så spørgsmålet er sådan set, om man samlet set synes, at det er blevet bedre, eller om det ordvalg, der er blevet brugt, nemlig et »plaster på såret«, måske i virkeligheden ikke er en mere dækkende betegnelse for det forslag, vi ser her, på baggrund af den politik, der er ført af netop regeringen og Dansk Folkeparti.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, at det, der bliver sagt, er så afslørende og så sigende at høre, når man står her med et lovforslag, som bygger oven på noget, der er blevet bragt ind i finanslovforhandlingerne år efter år af Dansk Folkeparti, og som jo har betydet en forbedring for de folkepensionister, der har mindst. Det kunne være interessant at høre, om fru Meta Fuglsang mener, at det ikke har været en forbedring. Det kunne være interessant at vide, om fru Meta Fuglsang mener det, og om Socialistisk Folkeparti måske vil gå tilbage til den kritiske holdning, som man engang havde til ældrechecken. Det kunne være interessant at vide.

Det synes jeg også er klar tale over for de folkepensionister, som har mindst at gøre godt med, dem, som får gavn af det her, som vi forhåbentlig vedtager med et bredt flertal i Folketinget i dag. Det kunne også være interessant at få at vide. Men jeg vil bare sige, at den højere formuegrænse vil betyde, at ca. 13.000 flere folkepensionister vil modtage ydelsen, og oven i det kommer så også, at når man hæver formuegrænsen for ældrechecken, hæver man også, hvad der skal til for at modtage helbredstillæg, som er tilskud til bl.a. medicin og tandlægebehandling. Det er en forbedring.

Så er der en kort bemærkning fra fru Anne Marie Geisler Andersen.

Finder hr. Martin Henriksen, at et loft på 45 kr. for udbragt mad er den bedste måde at hjælpe de mest økonomisk trængte ældre på?

Så er det ordføreren.

Det er en af måderne, ligesom en af måderne er at kigge på, hvordan man kan forbedre ældrechecken, ligesom en af måderne er, at man i forbindelse med denne skatteomlægning, der er aftalt med regeringen, forhøjer pensionstillægget, som jo også vil komme en lang række folkepensionister og førtidspensionister, som fik førtidspension tildelt før 2003, til gavn.

Så der er mange måder, hvorpå man kan gøre det. Og hvis man kigger på det, som Dansk Folkeparti har fået gennemført over årene i forbindelse med finanslovaftalerne og andre aftaler, hvor vi har haft mulighed for at gå ind og påvirke tingene, så kan man jo godt tage de enkelte tiltag ud og sige om hver især, at det da var et lille tiltag. Men hvis man lige pludselig lægger alle de tiltag sammen, så begynder det faktisk at ligne noget. Det betyder ikke, at det er godt nok, det betyder bare, at vi faktisk har bevæget os i den rigtige retning, og man kan jo være ganske sikker på, at når Dansk Folkeparti har mulighed for igen at tage et spørgsmål op på det her område, så gør vi det også.

Yderligere en kort bemærkning til fru Anne Marie Geisler Andersen, værsgo.

Med et loft skærer man jo alle ældre over en kam. Har man overvejet eventuelt at støtte de ældre, som sidder hårdest i det rent økonomisk, i stedet for at indføre et loft, som rammer alle, uanset om de har mulighed for at betale for maden eller ej?

Så er det ordføreren.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, er målrettet de folkepensionister, som har mindst. Så det er det, vi gør. Og i forbindelse med et andet lovforslag, som vi kommer til at behandle i Folketingssalen om ikke så forfærdelig længe, og som handler om at lægge et loft over den mad, som man bringer ud til bl.a. folkepensionister, men det kan også være førtidspensionister, så er det rigtigt, at det vil komme alle folkepensionister til gavn, som er visiteret til den her ordning. Det har vi det godt med i Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det SF's ordfører, fru Meta Fuglsang.

Så vil jeg da starte med at afsløre – for ikke at holde Dansk Folkeparti hen i spænding – at vi støtter lovforslaget, at vi synes, det er godt, at der kommer en støtte til en økonomisk forbedring. Når det er sagt, vil jeg gerne knytte nogle kommentarer til og bruge min taletid på at prøve at kvalificere den politiske snak, der er omkring de økonomiske forhold for de dårligst stillede pensionister. Det er jo ikke sådan, at vi er imod alt, at vi er imod ting, fordi vi prøver at kvalificere debatten. Vi er for. Vi er for en forbedring for dem, der har den dårligste økonomi – det er også de pensionister, som har den dårligste økonomi og dermed mulighed for de dårligste levevilkår – vi er faktisk for det, og det er det, som er vores bekymring. Det er derfor, vi bruger tid på at tale om det heroppefra og i andre sammenhænge.

Det her er jo ganske rigtigt et lille skridt på vejen: Det forbedrer det for nogle af dem, der er dårligst stillede. Det, der er mine bemærkninger til det her, er først og fremmest, at jeg bestemt ikke synes, det er ambitiøst nok. Indholdsmæssigt er det her er en lille forbedring af de økonomiske vilkår for nogle pensionister, men når vi kigger på, hvordan det er blevet til, ser vi endnu et eksempel på en særordning, en særordning, der er indført som små lunser af forbedringer af noget, som i forvejen var ret skidt.

Jeg synes ikke, det er en acceptabel måde at forbedre forholdene for pensionister på. Jeg synes, at det, der ville være acceptabelt, var at tale generelt om, hvordan ens indkomstforhold skal være, hvordan beskatningen af den indkomst, man skal have, skal være, så vi får en reel forbedring. Jeg har en gang imellem fornemmelsen af – og det er muligt, det er lidt bramfrit sagt heroppefra, men det kan være, at det alligevel får Dansk Folkeparti til at høre, hvad jeg siger – at det er vigtigere for Dansk Folkeparti, at der står »Dansk Folkeparti« på en lille forbedring, end at vi samarbejder om at lave nogle reelle forbedringer for de pensionister, der har de dårligste økonomiske forhold. Det synes jeg er ærgerligt, fordi SF og Dansk Folkeparti på nogle punkter har nogle fælles interesser, nogle fælles synspunkter, om, at det skal være o.k. at være pensionist, og at man, når man har haft et langt arbejdsliv, hvor man har ydet, hvad man kunne for samfundet, så også skal have nogle ordentlige økonomiske levevilkår. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi så ikke bruger den enighed til at lave nogle reelle forbedringer. Så ville der ikke kun stå »Dansk Folkeparti« på det, det indrømmer jeg, men til gengæld kunne vi med det samlede engagement og det samlede ønske om at forbedre pensionisters vilkår lave noget, som batter mere end det her.

Vi kan godt tale om menneskesynet i det her. Jeg synes, det er en fornærmelse, at vi, fordi vi er kritiske over for, om det her er det bedst mulige, man kan gøre for de dårligt stillede pensionister, så skal skydes i skoene, at vores menneskesyn ikke er i orden. Det synes jeg er en fordrejning af debatten, og jeg synes ikke, det er en sympatisk måde at tiltale et andet parti på, når man faktisk har nogle fælles muligheder for at lave noget bedre, hvis man ville.

Så vi støtter det her. Vi synes, at ambitionsniveauet er foruroligende lavt. Vi synes, det er beklageligt, at man ikke vil gå ind for nogle bredere løsninger, som rammer bredere og kan hjælpe flere, og så til gengæld give afkald på, at man har sit eget lille stempel på, hvem der har lavet det.

Jeg vil gerne sige til Dansk Folkeparti: Det er muligt, at I får nogle små forbedringer i forbindelse med de enkelte finanslove. Jeg synes, I skal overveje at kigge på det, I samlet set har været med til at stemme igennem i den tid, regeringen har siddet, og så overveje, om det, I får, er en forbedring, fra I startede med at sidde ved magten, eller bare en forbedring af det, som I i øvrigt er med til at stemme for som forringelser. Jeg tror, at man, hvis man kigger oprigtigt og ærligt på det, får en overraskelse, og jeg vil gerne tilbyde, at vi sammen med jer medvirker til at lave et bedre flertal for nogle bedre løsninger for pensionister, fordi vi har en fælles interesse, et fælles engagement, og er optaget af det her og gerne vil det bedst mulige. Så det synes jeg I skulle benytte jer af, så vi sammen kan lave noget, der er bedre end det her.

Der er et par korte bemærkninger, men inden dem skal jeg lige gøre opmærksom på, at direkte tiltale ikke er tilladt. Man må ikke sige »I« og »jer«, det er også direkte tiltale. Man kan sige »Dansk Folkeparti« eller »ordførerens parti« eller noget andet.

Så er det først hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg studsede over, at fru Meta Fuglsang sagde, at man i SF ikke mener, at man kan tillade sig at kritisere SF's menneskesyn, og at man sådan generelt skulle afholde sig fra, at partier kritiserede andre partiers menneskesyn. Det kunne være en kritik, som fru Meta Fuglsang måske bragte ind i sin folketingsgruppe, så kunne vi jo slippe for at høre, at vi er forfærdelige mennesker i Dansk Folkeparti. Det mener jeg jo nu nok at vi har hørt et par gange fra Socialistisk Folkepartis side. Det er vel udtryk for noget selvransagelse. Det synes jeg er fint. Det skal der også være plads til.

Så vil jeg bare sige til det her med, at fru Meta Fuglsang sagde, at vi jo kunne lave brede aftaler om det her osv., at det jo kærver, at man sidder med ved forhandlingsbordet, og hvis der er noget, der har været kendetegnende for den måde, som Socialistisk Folkeparti har ageret på i oppositionen, er det jo, at man ikke har siddet med ved forhandlingsbordet, når vi sidder og forhandler forbedringer for de ældre. Det kunne man jo have gjort ved forskellige lejligheder i finanslovforhandlingerne, men man kunne også have gjort det, da vi havde en skatteomlægning osv. Så hvorfor sidder I ikke med ved bordet, hvor man har mulighed for at få indflydelse?

Så er det ordføreren.

Jeg er sikker på, at SF kommer til at sidde med ved bordet og får indflydelsen hurtigere, end Dansk Folkeparti måske har lyst til at tænke sig det. Så den dag, hvor vi sidder der, skal nok komme, og jeg håber, at vi, når vi når til den dag, vil være i stand til at lægge navn til nogle bredere forlig end det, som har kendetegnet den nuværende regering. Så jeg tror faktisk, det er nødvendigt at få et skifte, hvor der er en oprigtig interesse i, at man laver bredere finanslovforlig, også på de punkter, hvor man har en fælles interesse. Og det her er noget af det.

Jeg opfattede det lidt som et retorisk spørgsmål, hvorfor vi ikke sad med, for det ved hr. Martin Henriksen udmærket. Men vi ville gerne være med til at lave de her forbedringer, og det kan vi gøre ved almindelig lovgivning i løbet af et folketingsår. Vi behøver ikke vente til finanslovforhandlingerne. Vi kan når som helst gå ind og samarbejde om forbedringer.

Der er en sidste kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Kan fru Meta Fuglsang ikke se, at der sådan er ved at tegne sig et mønster? For hver gang, der har været en forhandling, hvor man har haft mulighed for at forbedre forholdene for de ældre, har Dansk Folkeparti siddet med inde ved forhandlingsbordet og fået regeringen med til forskellige initiativer, og Socialistisk Folkeparti og andre partier på venstrefløjen har ikke villet ind og sidde ved forhandlingsbordet, men har altid fundet en eller anden undskyldning for at man ikke kom ind at sidde ved forhandlingsbordet. Og lige så snart forhandlingerne var afsluttet, er man gået ud og har sagt: Hvis nu vi havde siddet med ved forhandlingsbordet, var det hele blevet meget bedre.

Så når vi igen til en forhandling, en finanslovforhandling, og så siger man: Hvis nu vi havde siddet med inde ved bordet, var det hele blevet meget bedre.

Men spørgsmålet er, at hvis man er så overbevist om, at det bliver meget bedre af, at man sidder med inde ved bordet, hvorfor sidder man så ikke med inde ved bordet?

Så er det ordføreren.

Jeg har altså ikke været inviteret til nogen som helst form for forhandling om forbedringer for pensionister. Og de forhandlinger, der foregår omkring finanslovforhandlingerne, er jo nogle ret smalle forhandlinger, som det er rigtig svært at få lov til at deltage i som et oppositionsparti.

Det, jeg er inde på, er, at den lovgivning, der vedtages her, jo vedtages på mange andre tidspunkter end i forbindelse med finansloven, og vi ville kunne lave mange tiltag, som er forbedringer, også for pensionister, i det daglige lovgivningsarbejde, hvis man vil give afkald på at have de her små lunser, som man kan få lov til at få igennem med sit eget navn på i en finanslovforhandling.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg er glad for den allerførste sætning, der kom fra ordføreren i ordførertalen, for det var jo en klar tilkendegivelse af, at det her faktisk er et godt lovforslag. Det er faktisk en helt o.k. forbedring for rigtig mange pensionister. Så virkede det efterfølgende sådan lidt pudsigt, for det var et lidt halvhjertet forsøg på – sådan lød det i hvert fald – at kritisere det her. Man er simpelt hen nødt til at kritisere det her, for det må ikke tage sig så godt ud.

Så har jeg da lyst til at prøve at spørge Socialistisk Folkepartis ordfører: Gør det slet ikke indtryk, når man også lytter til de rigtig mange pensionister, faktisk over 200.000, som er fantastisk glade for det her? Gør det slet ikke indtryk?

Så er det ordføreren.

Jo, det gør bestemt indtryk. Det kan være, at jeg er blevet så god til at være professionel, når jeg snakker, at jeg kommer til at lyde halvhjertet. Men jeg er bestemt helhjertet i det her, og jeg har jo netop hørt alle de her beretninger om de vilkår, der er for pensionister. Så jeg er helhjertet med i arbejdet for at få forbedret forholdene for pensionisterne. Min anke i forhold til det her er ikke, at det her er et dårligt forslag. Det er jo en forbedring, og jeg vil gerne stemme for en forbedring, men jeg vil gerne have flere forbedringer.

Jeg synes, at forslaget her er for uambitiøst og for halvhjertet, når man kender forholdene derude for pensionister og førtidspensionerede. Der skal meget mere til, for at vilkårene for den gruppe borgere rammer et niveau, som vi synes vi kan være bekendt.

Der er en sidste kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det var jo igen en dejlig bekræftelse af, at det er en god forbedring, som ligger i det her lovforslag. Jeg brugte den vending, at det virkede lidt ubehjælpsomt, og det kom jo helt tydeligt frem igen i den sidste halvdel af svaret fra ordføreren. For vi har også mange gange her under debatter i salen hørt, at vi skal sætte fokus på lige præcis dem, der har mindst. Det er lige præcis det, der bliver gjort her. Så er det da sådan ubehjælpsomt at komme med nogle af de her bortforklaringer. Man prøver ligesom at lave nogle pakker og noget i den stil. Næh, det er lige præcis for at leve op til det, vi har sagt. Vi sætter lige præcis fokus på dem, der har færrest penge mellem hænderne. Det må da være godt, er det ikke det?

Så er det ordføreren.

Jo, det er godt. Det er godt for de 13.000 mennesker, som får en forbedring, og jeg er meget glad for, at der er nogle mennesker, der får en forbedring. Det skal der overhovedet ikke være nogen som helst tvivl om. Det, jeg gjorde, var at prøve at brede snakken ud til en lille smule mere end de 13.000 mennesker, så der måske var lidt flere, der kunne blive hjulpet, og at piske en stemning op herinde, så vi kunne gå sammen om at lave nogle flere forbedringer i fremtiden, når det nu åbenbart er sådan, at vi alle sammen gerne vil det.

Hr. Per Clausen har også bedt om en kort bemærkning.

Jeg vil bare være helt sikker på, at SF aldrig har nægtet at deltage i forhandlinger om, at pensionisters vilkår skulle blive forbedret, og at SF har den samme oplevelse, som vi har haft de gange, hvor vi har rejst det ved det ene møde, vi havde om finanslovforhandlingerne, nemlig at det ikke har ført til, at vi er blevet indkaldt til forhandlinger igen. Så muligheden for ligesom at sidde med ved bordet har ikke været til stede, medmindre man udviste bz-tilbøjeligheder, og det går jeg ikke ud fra at Dansk Folkeparti mener skal være en del af dansk parlamentarisk tradition.

Det andet spørgsmål, jeg så vil stille til fru Meta Fuglsang, er, om det ikke er rigtigt, at vi umiddelbart efter næste valg vil gennemføre en lang række forbedringer for pensionisterne med det nye flertal, der kommer, og at den eneste grund til, at vi ikke gør det inden valget, er, at Dansk Folkeparti og Venstre og Konservative stemmer imod.

Så er det ordføreren.

Jeg kan bekræfte begge dele.

Hr. Per Clausen for yderligere en kort bemærkning? Nej. Tak til ordføreren. Så hurtige kan de korte bemærkninger og svar være indimellem. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som konservativ ordfører.

Det må sikkert gerne blive en vane.

Da den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen, ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti fremdrage følgende:

Det er desværre ikke alle pensionister og førtidspensionister, der har haft mulighed for at spare op til deres alderdom – ikke af ond vilje eller ubetænksomhed, men fordi indkomsten bare ikke har været til det.

Vi Konservative er mere end villige til at hjælpe denne gruppe, for en af de konservative grundsten er netop, at vi skal hjælpe fra bunden. Det vil sige, at vi skal hjælpe de svageste, mens de, som er økonomisk godt stillet, ikke behøver statslig indblanding i deres liv.

Derfor kan vi Konservative selvfølgelig støtte op om beskæftigelsesministerens forslag om at forbedre de økonomiske vilkår for folkepensionister og førtidspensionister med de laveste indkomster. Vi mener, at det er meget positivt, at vi nu målretter vores støtte til de pensionister, som virkelig trænger til en hjælpende hånd. Det er ikke billigt at være pensionist – specielt medicin og tandlægebesøg kan være en omkostelig affære med alderen – og derfor er vi selvfølgelig klar til at give økonomisk støtte til den gruppe, som ikke har midlerne selv. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare være helt sikker på, at det er sådan en konservativ mærkesag, at folkepensionister i dag har 30.000-40.000 kr. mindre, end de ville have haft, hvis de havde fulgt den almindelige lønudvikling siden 1994.

Så er det ordføreren.

Som jeg sagde indledningsvis, er jeg ikke ordfører på det her område, så jeg synes, hr. Per Clausen skal stille det spørgsmål, eventuelt under udvalgsarbejdet, til den konservative ordfører.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører, fru Anne Marie Geisler Andersen.

Med dette forslag ønsker regeringen og Dansk Folkeparti, at formuegrænsen for at kunne modtage ældrecheck og helbredstillæg øges til 74.100 kr. Den højere formuegrænse fører til, at 13.000 flere folkepensionister vil modtage den supplerende pensionsydelse eller ældrechecken, samt at ca. 14.000 flere folke- og førtidspensionister vil modtage helbredstillægget.

I Det Radikale Venstre er vi imod enhver form for fattigdom, også blandt de ældre, men vi mener ikke, det er den rigtige tilgang til pensionssystemet at fortsætte ud ad den sti, der er brolagt med bureaukrati. Da man indførte ældrechecken, gjorde man pensionssystemet endnu mere indviklet og bureaukratisk, end det allerede var. I stedet burde man have arbejdet med de eksisterende ydelser og gjort dem mere målrettet de allermest trængende. Ved at indføre flere forskellige former for ydelser komplicerer man blot pensionssystemet, hvilket hverken er til gavn for de ansatte, der tildeler ydelserne, eller for de ældre, som kan have svært ved at gennemskue, hvilke ydelser de er berettiget til.

Det er muligvis lettere at kommunikere til sine vælgere, at man har vedtaget en ældrecheck, end at man har gjort eksempelvis pensionstillægget mere målrettet de svageste ældre, men hensynet til kommunikationen til vælgerne bør jo ikke stå i vejen for et mere simpelt og gennemskueligt pensionssystem.

I forbindelse med en forenkling af systemet ville det desuden være relevant at gøre op med de aldersbetingede ydelser, som eksempelvis mimrekortet er. Men er jo ikke pr. definition økonomisk trængende, blot fordi man fylder 65 år. De sociale ydelser bør tildeles efter behov og ikke efter alder.

Jeg vil gerne slå fast, at vi i Det Radikale Venstre er stærke tilhængere af målrettede sociale ydelser, men vi ønsker også at skabe et simpelt og overskueligt pensionssystem. Derfor vil vi som ved tidligere behandlinger af ældrechecken undlade at stemme til dette forslag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg vil høre, om Det Radikale Venstre, når de får regeringsmagten – hvad de forhåbentlig ikke gør; guderne forbyde det, afhængigt af hvordan ens indgangsvinkel lige er til det – og f.eks. kommer med i en socialdemokratisk-radikal regering, vil fremsætte det som et krav, at ældrechecken droppes eller rulles tilbage, fordi de jo ikke agter at stemme for den.

Så er det ordføreren.

Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, at det vil være et krav, men jeg kan sige, at vi overvejer at fremsætte et forslag om, at man gør op med de aldersbetingede ydelser, fordi vi mener, at de sociale ydelser skal tildeles efter behov og ikke efter alder.

Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jamen altså, hvad er logikken i det, hvis der kommer det ud af det, at man skaber usikkerhed om de ydelser, som netop er målrettet mod de folkepensionister, som har mindst – altså, ældrechecken går jo til dem, der har mindst at gøre godt med, og nu udvider vi så målgruppen for dem, der kan modtage den.

Så jeg forstår ikke helt logikken hos Det Radikale Venstre, for på den ene side taler man om, at det er vigtigt at målrette sociale ydelser, og på den anden side er man modstander af ældrechecken, som er en social ydelse, der er målrettet mod de folkepensionister, der har mindst. Så jeg vil bare høre: Hvor besværlig vil Det Radikale Venstre være i forhold til en måske kommende socialdemokratisk-radikal regering eller en socialdemokratisk-socialistisk regering, hvor Det Radikale Venstre måske er støtteparti, eller hvad ved jeg, i forhold til at få taget ældrechecken væk, altså simpelt hen fjerne ældrechecken? Det kunne være interessant at få at vide.

Så er det ordføreren.

Nu sidder vi jo desværre ikke i regering endnu, men jeg kan sige, at hvis vi på noget tidspunkt ville overveje at fjerne ældrechecken, var det, fordi vi ville gå ind og f.eks. regulere pensionstillægget og gøre det mere målrettet, således at de ældre, som i dag får glæde af ældrechecken, ville få noget mere ad den anden vej, i stedet for at indføre flere særydelser, for det gør jo ikke systemet mere overskueligt og mere gennemsigtigt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen

Tak. Jeg er da sådan lidt glad for, at den radikale ordfører startede med at være radikalt klar fra starten og sagde, at man hverken vil stemme for eller imod, når det her kommer til afstemning. Det er jo et klart, radikalt svar, men til gengæld skaber det nogen usikkerhed – ikke nu og forhåbentlig kommer det heller ikke til at ske, men lige præcis hvis De Radikale sammen med venstrefløjen på Rød Stue skulle få flertal, er ældrechecken jo helt klart på vej væk, for jeg går ud fra, at De Radikale også på det her felt vil sætte sig igennem, hvis man i givet fald når frem til nogle forhandlinger om det. Er det ikke sådan, det skal forstås?

Så er det ordføreren.

Jeg håber, at jeg fik udtrykt klart, at såfremt man skulle overveje at fjerne ældrechecken, ville vi samtidig øge pensionstillægget netop for at gøre systemet mere enkelt. Vi har ikke i sinde at tage noget fra de svageste ældre, tværtimod, som jeg også sagde, er det god radikal politik at målrette de sociale ydelser mod de mennesker, som har størst behov.

Så er det hr. Erling Bonnesen for yderligere en kort bemærkning.

Tak for det. Lad os lige vende tilbage til selve ældrecheckens indhold, for som det også er fremgået af debatten tidligere i dag, er den jo lige præcis målrettet mod lige præcis de pensionister, som har færrest penge mellem hænderne. Og det er også derfor, at vi fra regeringens side sammen med Dansk Folkeparti siger, at det er lige præcis dér, vi skal have den målrettet mod. Og har vi så ikke ramt lige midt i skiven, når vi også lytter til de over 200.000 pensionister, som siger: Tak, det er vi faktisk glade for, og vi glæder os til nytår, hvor vi får de her penge?

Så er det ordføreren.

Jamen det er jo netop derfor, at vi i Det Radikale Venstre ikke stemmer imod forslaget, for vi er som udgangspunkt ikke imod ydelser, som er rettet mod de svageste og de økonomisk mest trængte. Men også pensionstillægget er jo netop rettet mod de ældre, som har det økonomisk største behov, og derfor så jeg langt hellere, at man gik ind og målrettede de ydelser, man allerede har, i stedet for at blive ved med at indføre særydelser. For vi kunne indføre endnu en ældrecheck til de ældre, som er økonomisk mest trængte blandt de ældre, der får ældrecheck, og det mener jeg ikke er vejen frem. Jeg mener, man må arbejde med de ydelser, vi har, og så koncentrere dem og rette dem mod dem, som har det største behov.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Jeg kan da starte med at berolige Venstre og Dansk Folkeparti, der åbenbart frygter den dag, de ikke dikterer politikkens indhold her i Folketinget mere, med at sige, at der ikke bliver gennemført nogen forringelser af pensionisternes vilkår, når der kommer et nyt flertal. Der bliver gennemført forbedringer. Det kan man være fuldstændig sikker på, for ellers er der ikke noget flertal for det, medmindre naturligvis at Venstre og Dansk Folkeparti sammen med en kommende S-R-SF-regering vil lægge stemmer til forringelser. For så længe Enhedslisten har de afgørende stemmer, bliver der ikke gennemført nogen forringelser, der bliver kun gennemført forbedringer. Så det er sådan set meget enkelt, og hvis man vil være helt sikker på det, skal man bare stemme på Enhedslisten ved et kommende folketingsvalg. I øvrigt hørte jeg det, som den radikale ordfører sagde, sådan, at det var Det Radikale Venstre sådan set enig i, så derfor forstår jeg ikke, hvorfor man nu forsøger at skabe en myte om, at der vil komme et flertal, der vil gennemføre en forringelse.

Det andet er, at det jo er en lille smule patetisk at høre på, at Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som de ældres og de svagestes beskytter, når det eneste svar, man kan få på det spørgsmål om, hvorfor Dansk Folkeparti stemmer for en finanslov, som cementerer, at pensionister i dag har 30.000-40.000 kr. mindre om året, end hvis de havde fulgt den almindelige lønudvikling siden 1994, er noget snak om en eller anden fejl, som SR-regeringen lavede i fortiden, og som et enigt Folketing reparerede på. Det er patetisk.

Kendsgerningen er, at Dansk Folkeparti år efter år stemmer for finanslove, hvor man forringer vilkårene for de gamle og for førtidspensionisterne. Man gør det, fordi man støtter en reguleringsordning, som ikke tager højde for den reelle lønudvikling, der er i samfundet. Man gør det oven i købet ekstra groft, ved at man nu har tilsluttet sig satspuljeforliget, som jo sikrer, at en i forvejen utilstrækkelig regulering bliver endnu dårligere. Så det fulde ansvar for, at vi stadig væk er i den situation, at pensionisterne i det her land har et stort efterslæb i forhold til den almindelige velstandsudvikling i samfundet, bærer Dansk Folkeparti. Jeg nævner ikke Venstre og De Konservative i den her sammenhæng, for det er jo helt indlysende, at Venstre og Konservative varetager de synspunkter, at man selvfølgelig tilgodeser de rigeste først. At Dansk Folkeparti så ydermere formentlig vil sige, at yderligere forbedringer for pensionisterne ikke er mulige, fordi det er der ikke råd til, gør det jo endnu mere grotesk, når Dansk Folkeparti samtidig medvirker til skattelettelser til de rigeste, som koster omkring 30 mia. kr. om året. Der er jo et eller andet fuldstændig grotesk i det her.

Når det er sagt, er Enhedslisten jo et uhyre pragmatisk parti, og når Dansk Folkeparti for at lappe på skaderne, sætte et lille plaster på såret, med finanslovene under stor ståhej får vedtaget nogle forbedringer af ældrechecken, stemmer vi selvfølgelig for. Ingen behøver at være i tvivl om det. Vi tager også små forbedringer med, men vi synes bare, at det, der er baggrunden for, at man gennemfører de her små forbedringer, skylder vi også at fortælle befolkningen.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det, der får mig til at stille et spørgsmål, er, at hr. Per Clausen hentyder til satspuljen, og at det skulle være Dansk Folkeparti, der har ansvaret for at forringe vilkårene for pensionisterne, fordi vi ikke afskaffer satspuljen. Hr. Per Clausen siger, at han ikke vil nævne Venstre og De Konservative i den forbindelse, men så vidt jeg ved, var det ikke Dansk Folkeparti, der indførte satspuljen. Hvis det kom dertil, vil Dansk Folkeparti gerne være med til at fjerne satspuljen.

Men kan hr. Per Clausen få overbevist sine kolleger i Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale om, at satspuljen skal afskaffes? Det kan hr. Per Clausen nok ikke, for hvis hr. Per Clausen kunne overbevise sine kolleger – det er for øvrigt den konstellation, der vil være der efter det næste valg, hvis det skulle gå så galt, at der kommer et regeringsskifte, hvilket jeg ikke tror der gør – om, at satspuljen skal ophæves, kunne hr. Per Clausen jo få det, som hr. Per Clausen gerne vil have det.

Så er det ordføreren.

Jeg kan love hr. Bent Bøgsted, at pensionisternes, de arbejdsløses og kontanthjælpsmodtagernes økonomiske vilkår vil blive forbedret, når vi får et nyt flertal – også ud over det, som Dansk Folkeparti er i stand til at få igennem nu. Det kan jeg love hr. Bent Bøgsted.

Jeg vil bare stille hr. Bent Bøgsted et enkelt og meget banalt spørgsmål: Hvis Enhedslisten i morgen fremsætter et forslag i Folketinget om, at satspuljen skal afskaffes, og at pengene skal udbetales til dem, de tilhører, og som burde have pengene, nemlig de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og pensionisterne, vil Dansk Folkeparti så nu stemme for det forslag i modsætning til, hvad man har villet tidligere?

Så er det hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Det kan vi selvfølgelig godt diskutere her, men hr. Per Clausen ved jo godt, at det ikke hjælper noget, hvis hr. Per Clausen ikke kan få sine kolleger i de andre partier overbevist om, at de også skal stemme for at afskaffe satspuljen. Det hjælper jo ikke, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemmer for. Det har vi gjort før, så hvad det angår, ligger det mig ikke så fjernt.

Kan hr. Per Clausen garantere, at satspuljen bliver afskaffet, hvis der kommer et regeringsskifte?

Så er det ordføreren.

Man skal være forsigtig med at give garantier. Så det eneste, jeg vil love hr. Bent Bøgsted, er, at Enhedslisten stadig væk vil fremsætte forslag om, at satspuljen bliver afskaffet. Vi i Enhedslisten vil stadig væk stemme i overensstemmelse med vores overbevisning. Og der vil blive gennemført forbedringer for pensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne og de arbejdsløse, når vi får et nyt flertal og en ny regering, for det bliver jo simpelt hen nødvendigt efter den periode, vi har haft nu.

Så skal jeg bare i al stilfærdighed konstatere, at Dansk Folkeparti stemmer imod forslag, som ville give pensionisterne 8.000 kr. ekstra om året. Det ville nemlig være konsekvensen, hvis man udbetalte det, som man skylder fra satspuljen. Men det vil Dansk Folkeparti stemme imod. Til gengæld kan vi love Dansk Folkeparti, at vi stemmer for de smuler, som Dansk Folkeparti har skaffet til pensionisterne ved forhandlingsbordet med V og K.

Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Hr. Per Clausen begynder jo at blive lidt inkonsekvent i sin argumentation, for hr. Per Clausen har brugt den tid, han har haft til rådighed her i dag, på at forklare, at satspuljen er af det virkelig onde, og hvis man får afskaffet satspuljen, kommer så de her forbedringer, som vil ske efter et regeringsskifte, med Enhedslistens stemmer. Men samtidig kan hr. Per Clausen ikke garantere det eller på nogen måde komme ind på, hvordan hr. Per Clausen så med Socialdemokratiets og SF's stemmer vil sikre, at satspuljen vil blive afskaffet – og det er jo det, der skal indebære de store forbedringer. Så hvordan hænger det sammen?

Så er det ordføreren.

I stedet for at afgive en række løfter, som jeg ikke har nogen garanti for jeg kan holde, afgiver jeg det løfte, som jeg ved jeg kan holde, for det er vi enige med de øvrige oppositionspartier om, nemlig at der skal ske forbedringer for arbejdsløse, pensionister og kontanthjælpsmodtagere efter et valg. Der skal gennemføres de forbedringer, som vi ikke kan gennemføre i dag, fordi Dansk Folkeparti stemmer imod dem. Det er det, jeg lover – klare forbedringer. Om det så indbefatter, at man rent teknisk ophæver satspuljen eller ej, må vi jo se på. Men jeg kan love Dansk Folkeparti, at når Dansk Folkeparti efter et kommende valg, fordi de er kommet i opposition, kommer løbende med et forslag om, at vi skal afskaffe satspuljen, så skal vi nok stemme for.

Så er det hr. Martin Henriksen for en sidste kort bemærkning.

Ja tak. Det fortsætter jo med at være sådan lidt inkonsekvent, for hr. Per Clausen fraviger jo sådan set ikke den linje, som hr. Per Clausen har haft hele tiden, nemlig at den største hindring for at skaffe forbedringer til bl.a. folkepensionister er, at man har en satspulje, men på den anden side kan man ikke sige noget om, at satspuljen vil blive afskaffet, såfremt flertallet skifter. Derfor er det jo inkonsekvent.

Men jeg vil bare høre om ældrechecken, for nu har vi jo forstået på Det Radikale Venstres ordfører, at man er sådan lidt loren, man vil egentlig helst have den afskaffet. Det er jo klar tale, så jeg vil høre om, hvorvidt Enhedslisten også mener, at man ikke længere bør have en ældrecheck, såfremt flertallet skifter efter næste folketingsvalg. Måtte guderne forbyde det.

Så er det ordføreren.

Nu skal jeg ikke blande mig i Dansk Folkepartis forhold til guderne, det er jo som bekendt en vigtig sag for Dansk Folkeparti, men jeg vil bare sige, at det, jeg kan love Dansk Folkeparti, er, at der ikke er nogen af dem, der i dag modtager ældrechecken, der, når vi får et nyt flertal, vil få en dårligere økonomi, end de har i dag. De vil få en bedre økonomi. Om det så sker, ved at vi afskaffer satspuljen, eller ved at vi bliver nødt til at skaffe pengene ved siden af det til denne forbedring, må tiden vise. Vi interesserer os for indholdet og resultaterne for mennesker, ikke for symbolpolitik.

Tak til ordføreren. Var der en kort bemærkning?

Godt, der er endnu en kort bemærkning. Fru Meta Fuglsang.

Tak. Jamen med de spørgsmål, der blev stillet her af Dansk Folkeparti, kan man jo godt komme lidt i tvivl om, hvad Enhedslisten mener er hindringen for at få bedre økonomi for pensionister og andre økonomisk dårligt stillede. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, hvad der efter ordførerens opfattelse skulle til, hvis man skulle pege på en enkelt ting, for at pensionister og andre dårligt stillede fik det godt her i Danmark.

Så er det ordføreren.

Altså, for det første synes vi – og det er jo kernen i den her diskussion – at vi burde have en regulering af pensioner og andre overførselsindkomster som dagpenge og kontanthjælp, som svarede til de stigninger, der var i de almindelige lønindkomster. Det er jo vores grundlæggende synspunkt. Ellers kan man jo sige, at det, der er brug for, er en pensionsreform, hvor man hæver tillægsbeløbet, så alle sikres en pension, der er til at leve for.

Vi mener ikke, at man kan byde folk at leve for mindre end det, der i dag er dagpengemaksimum, man har nok en forståelse for, at det kan være lidt svært at få flertal for det, også efter et valg, men det er vores mål. Men det handler altså om at sørge for, at de mennesker, som i dag har meget lidt at leve for, får hævet deres pension, og det er det, der efter vores opfattelse skal til.

Der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger. Så er det beskæftigelsesministeren.

Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2010. Formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for de svagest stillede folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning.

Med lovforslaget vil ca. 13.000 flere folkepensionister blive berettiget til supplerende pensionsydelse, og ca. 14.000 flere folkepensionister og førtidspensionister vil modtage helbredstillæg. Jeg er tilfreds med, at vi med det her lovforslag forbedrer de økonomiske vilkår for pensionisterne. Samtidig er der som bekendt med forårspakke 2.0 gennemført en forhøjelse af pensionstillægget på 2.000 kr. årligt fra 2010, som alle modtagere af den supplerende pensionsydelse også får glæde af.

Jeg vil gerne takke for indlæggene, og det er selvfølgelig også sådan, at hvis der er spørgsmål af teknisk karakter eller andre spørgsmål, er jeg selvfølgelig beredvillig til at svare på dem, også i udvalgsarbejdet.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg skal bare være helt sikker på, at beskæftigelsesministeren er tilfreds med, at pensionister i dag har et efterslæb på 30.000-40.000 kr. om året i forhold til den almindelige lønudvikling i samfundet.

Så er det beskæftigelsesministeren.

Nu har hr. Per Clausen jo stillet det samme spørgsmål til hele Folketinget, men jeg kan bare sige, at jeg i det store og hele synes, at den her forhøjelse er en meget stor gevinst for folkepensionisterne. Den er jo direkte målrettet de folkepensionister, der har størst behov for netop at få et ekstra beløb, og det er jo det, der er hele sigtet med det her lovforslag.

Så er det hr. Per Clausen for yderligere en kort bemærkning.

Jamen beskæftigelsesministeren har da ret i, at jeg har stillet spørgsmålet til adskillige, og jeg venter jo sådan set stadig væk på det fornuftige svar, men jeg kan så konstatere på baggrund af det, beskæftigelsesministeren siger, at hun i lighed med Dansk Folkeparti og Venstre og Konservative synes, det er en rigtig god udvikling i samfundet, at der siden 1994 er sket det, at pensionisterne har 30.000-40.000 kr. mindre, end hvis de havde fulgt den almindelige lønudvikling.

Så er det ministeren.

Nu har jeg det ærlig talt sådan, at Enhedslisten og tal ikke altid er to ting, der harmonerer helt godt. Jeg kan bare sige, at der ingen som helst tvivl er om, at det her er en forbedring for en række pensionister, og at det jo er syvende gang, vi nu forhøjer ældrechecken, og det håber jeg egentlig også at Enhedslisten er godt tilfreds med.

Så går vi videre til anden omgang. Det er hr. Per Clausen.

Det er bare for, at der ikke skal sprede sig en myte om, at de 30.000-40.000 kr. er sådan et beløb, som Enhedslisten har fundet på. Vi har samme opfattelse som beskæftigelsesministeren af, at vi kan begå fejl og regne forkert. Når vi derfor er nået frem til et eller andet resultat, så spørger vi altid ministrene, om vores tal er rigtige. Og i det her tilfælde har vi fået det bekræftet. Så tallene er ministerens egne.

Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning til hr. Per Clausen.

Vi kan godt tage en længere diskussion om satspuljen og hele oprettelsen af den. Den har vi også taget ved andre lejligheder, og Dansk Folkepartis holdning er sådan set klar: Hvis der i Folketinget var stemning for, at man afskaffede satspuljen, gjorde vi det gerne. Det er der ikke, punktum. Sådan er det bare.

Når nu det er sådan, at satspuljen blev opfundet under den tidligere socialdemokratisk-radikale regering, så vil jeg gerne høre hr. Per Clausen, hvordan det så kan være, at man ikke fra Enhedslistens side arbejdede på f.eks. at indføre en kompensation til de folkepensionister, som havde mindst. Det er sådan set rigtig nok, for at sige det med Enhedslistens egne ord, at hvis man ikke havde haft satspuljen, ville folkepensionen og pensionen for førtidspensionisterne være steget mere, end hvad den ellers har gjort. Det er jo korrekt. Men sagen er bare, at det blev indført under den socialdemokratisk-radikale regering. Så hvorfor indførte man ikke dengang en ældrecheck, som var målrettet til de folkepensionister, der havde mindst, hvis det nu er noget, der ligger Enhedslisten så meget på sinde?

Så er det ordføreren.

Den ordning, der i dag eksisterer på satspuljeområdet, blev indført, da Enhedslisten endnu ikke var kommet i Folketinget, og det er måske bare en illustration af, hvor vigtigt det er, at Enhedslisten er i Folketinget. Jeg vil bare sige, at vi gentagne gange har stillet forslag om at afskaffe satspuljen, at vi gentagne gange har stillet forslag om, at man skulle hæve pensionerne, men hr. Martin Henriksen har ret i, at der har været et flertal imod, også under tidligere flertal. Det er bare mit klare indtryk, at der er lidt større forståelse hos S, SF og Det Radikale Venstre for, at man efter et kommende valg nok bliver nødt til at lytte lidt grundigt til, hvad vi siger.

Så noterer jeg mig bare, at Dansk Folkeparti vil stemme for forslag, hvis der er flertal for dem i Folketinget. Det er jo en spændende politisk holdning at have, at man stemmer for forbedringer, hvis der er flertal for dem, og hvis der er et flertal imod dem, stemmer man imod. Sådan kan man jo også udøve politisk indflydelse.

Så er det hr. Martin Henriksen for yderligere en kort bemærkning.

Der er mange spændende holdninger i Folketinget, også sådan mere farverige holdninger. Jeg vil nu vove den påstand, at Enhedslisten fører markant på det område, men fred være med det. Vi kan altid tage en konkurrence om det på et andet tidspunkt.

Jeg vil bare høre: Når nu hr. Per Clausen siger, at han mener, at der er større forståelse hos Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti for, at man, når der er en satspulje, i højere grad skal kompensere de folkepensionister, der har mindst, hvordan kan det så være, at Socialistisk Folkeparti og den socialdemokratisk-radikale regering i 1990'erne ikke indførte eksempelvis en ældrecheck, som var målrettet til de folkepensionister, der havde mindst, når nu de partier har så stor forståelse for, at det er det, man skal gøre. Hvorfor gjorde man det så ikke? Er det en forståelse, der efter hr. Per Clausens opfattelse først er opstået hos de partier, efter at de ikke længere havde regeringsmagten?

Så er det ordføreren.

Det ligger helt uden for mit kompetenceområde at beskrive, hvorfor SR-regeringen begik en lang række fejltagelser, da den havde magten, hvorfor den ikke hver eneste gang lavede aftaler med Enhedslisten i stedet for at lave dem med V og K. Det ligger helt uden for mit kompetenceområde at forklare hvorfor. Jeg begriber det ikke, men jeg er ret overbevist om, at det vil blive anderledes fremover.

Mit eneste klare budskab er sådan set, at hvis man ønsker, at der skal være forbedringer for de ældre, for de arbejdsløse og for kontanthjælpsmodtagerne, skal man sikre, at vi får en ny regering, og så skal man sikre, at Enhedslisten får en afgørende indflydelse på den. Så vil der komme forbedringer, som helt klart vil udstille Dansk Folkepartis små lappeløsninger som det, de er, nemlig små lappeløsninger.

Så er der en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om han ikke kan bekræfte, at ingen af de partier, som efter ordførerens opfattelse skulle have sådan en større forståelse for at afskaffe satspuljen, har afsat så meget som en krone i deres finanslovforslag til at finansiere de initiativer, som finansieres via satspuljen, og at det vel at mærke er en forudsætning for overhovedet at kunne drøfte en afskaffelse af satspuljen, at man så også tilvejebringer de midler til de initiativer, der i dag er finansieret via satspuljen. Er det ikke korrekt, at der ikke er afsat så meget som en krone fra de partiers side, som ordføreren her i salen står og siger har en større forståelse for det?

Så er det ordføreren.

Altså, nu har Enhedslisten afsat de fornødne midler, så det er ikke noget problem for os, og jeg kan bare forsikre fru Sophie Løhde om, at ligesom hun og hendes parti og Det Konservative Folkeparti måske undertiden tvinges til at lytte lidt mere til Dansk Folkeparti, end de har lyst til, så vil Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre efter et valg også være tvunget til at lytte lidt mere til os, end de måske har lyst til.

Så er der en sidste kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Den sidste bemærkning fra ordføreren er jo spændende, for den åbner unægtelig op for nogle interessante muligheder i dansk politik, herunder for spændende beslutninger. Men jeg synes ikke, at ordføreren svarede på mit spørgsmål, og derfor vil jeg bare bede ordføreren om igen at bekræfte, om det ikke er korrekt, at de partier, som ordføreren her i Folketinget siger har en større forståelse for at ville afskaffe satspuljen, ikke har afsat så meget som en krone til at finansiere de initiativer, som i dag er finansieret over satspuljen.

Så er det ordføreren.

Det er rigtig nok dumt, at både Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre ikke foreslår forbedringer af dagpengene, at de ikke foreslår forbedringer af pensionerne – det er rigtig dumt. Men jeg kan forsikre fru Sophie Løhde om, at når vi kommer til at forhandle finanslov efter et nyt valg, hvor Enhedslistens stemmer bliver afgørende, så finder vi pengene til det. Det bliver en nødvendig forudsætning for, at en ny regering kan regere.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)