Uddannelsesudvalget 2009-10
L 7 Bilag 1
Offentligt
741555_0001.png
741555_0002.png
741555_0003.png
741555_0004.png
741555_0005.png
741555_0006.png
741555_0007.png
741555_0008.png
1
Høringsresumévedr.ForslagtilLov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lovom uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og lovom uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)(Lempelser for begyndersprog og naturvidenskabelige fag, færre timer i almen studieforberedelse,skarpere profil i studieområderne, færre prøver og lempelser for valgfag i hf m.v.)
I. GenereltLovudkastet blev den 11. september 2009 sendt i høring hos en række myndigheder og organisatio-ner m.fl. Af disse har 20 afgivet høringssvar. Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, ervedlagt som bilag 1, og høringsliste med angivelse af alle høringsparter er vedlagt som bilag 2.II. Væsentlige bemærkninger til udkastet til lovforslagDer er, som det fremgår ovenfor, indkommet relativt få høringssvar. Generelt er der i de indkomnesvar tilfredshed med udkastet.1. Stx-loven1.1 Reduktion af timetallet i almen studieforberedelse (udkastets § 1, nr. 3/lovens § 10 a)Rektorforeningen finder, at de hidtidige erfaringer er udtryk for en meget positiv udvikling, hvorindhøstede erfaringer er blevet inddraget, og er derfor ikke tilhænger af forslaget, som bør efterprø-ves af flere årgange, inden der gennemføres større ændringer.Baggrund: Rektorforeningen har tidligere fremført synspunktet, blandt andet på drøftelserne i Mon-sterudvalget. Rektorforeningen er på dette punkt uenig med Følgegruppen, Danmarks Evaluerings-institut (EVA) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).Indstilling: Forslaget om reduktion af den uddannelsestid, der skal anvendes til almen studieforbe-redelse, fastholdes.1.2 Nedsættelse af uddannelsestiden til almen studieforberedelse i det toårige studenterkursusforløb (udkastets § 1,nr. 3/lovens § 10 a)GL forudsætter i sit høringssvar, at uddannelsestiden til almen studieforberedelse på studenterkur-sus nedsættes svarende til 200 timer.Baggrund: I den pågældende bestemmelse (udkastets § 1, nr. 3, stx-lovens § 10 a) foreslås det gene-relt for stx-uddannelsen, at uddannelsestiden til almen studieforberedelse skal være 200 timer.
2
Hidtil har der imidlertid været en forskel i uddannelsestiden til almen studieforberedelse mellem påden ene side det tre- og fireårige forløb og på den anden side det toårige studenterkursusforløb, idetder hidtil har skullet anvendes 10 procent af uddannelsestiden.I de tre- og fireårige forløb har uddannelsestiden til almen studieforberedelse udgjort cirka 240 ti-mer, idet den mindste, samlede uddannelsestid her er 2470 timer, som har skullet fratrækkes ud-dannelsestiden til almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, som udgør 60 timer.På studenterkursus har de 10 procent udgjort cirka 174,5 timer, idet den mindste, samlede uddan-nelsestid her er 1745 timer., og idet der ikke skal fratrækkes uddannelsestid til almen sprogforståelseog naturvidenskabeligt grundforløb, som begge er forløb, der indgår i grundforløbet, som ikke eksi-sterer på studenterkursus, men kun i de tre- og fireårige tilrettelæggelser af stx-uddannelsen.De 200 timer svarer til 8,1 procent af den samlede uddannelsestid i det tre- og fireårige forløb, mentil 11,5 procent af uddannelsestiden på studenterkursus. 8,1 procent af uddannelsestiden på studen-terkursus udgør 141 timer.Hensigten med den politiske aftale og lovforslaget har været at reducere uddannelsestiden til almenstudieforberedelse, ikke at forøge den.Indstilling: Det angives i udkastets § 1, nr. 3/stx-lovens § 10 a, at der på studenterkursus skal an-vendes 140 timer til almen studieforberedelse.1.3 Uddannelsestiden til almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb skal ikke længere fraregnes ud-dannelsestiden til almen studieforberedelse (udkastets § 1, nr. 3/lovens § 10 a)Da timetallet til almen studieforberedelse fastsættes direkte i lovteksten, udgår formuleringen i be-stemmelsen om, at den samlede uddannelsestid, hvoraf andelen af tid til almen studieforberedelse idag beregnes, skal fratrækkes uddannelsestid til almen sprogforståelse og naturvidenskabeligtgrundforløb. Der er tale om en teknisk præcisering.1.4 2. fremmedsprog kan være på B-niveau, selv om det er begyndersprog (udkastets § 1, nr. 4/lovens § 12, stk. 1,nr. 3)1.4.1 Alle elever skal kunne vælge et begyndersprog på B-niveau som 2. fremmedsprogRektorforeningen anbefaler, at alle elever og ikke kun elever med matematik på A-niveau i kombi-nation med fysik og kemi, hvoraf ét af fagene skal være på A-niveau og det andet på mindst B-niveau, skal kunne vælge et begyndersprog på B-niveau, idet foreningen mener, at et sådant tiltag vilstyrke sprogfagene og samtidig øge andelen af elever med naturvidenskabelige fag på A-niveau.Baggrund: Udgangspunktet er, at et begyndersprog, der er en elevs 2. fremmedsprog, skal være påA-niveau for at sikre, at 2. fremmedsprog bliver et reelt fungerende sprog for eleven. Rektorfor-eningen har tidligere fremført dette synspunkt, der deles af EVA ud fra betragtninger om, hvorvidtde tidsmæssige ressourcer til obligatoriske fremmedsprog på A-niveau, kunne anvendes bedre. Føl-gegruppen har omvendt foreslået, at kun elever med fysik på B-niveau skulle kunne nøjes med et
3
begyndersprog på B-niveau som 2. fremmedsprog, hvilket forligskredsen har fundet for snævert iforhold til de øvrige naturvidenskabelige fag.Indstilling: Forslaget imødekommes ikke.1.4.2 Et begyndersprog på B-niveau som 2. fremmedsprog og adgangskravene til de humanistiske universitetsuddan-nelserDanske Universiteter anfører, at elever, hvis 2. fremmedsprog er et begyndersprog på B-niveau, ik-ke opfylder adgangskravene til de humanistiske uddannelser ved universiteterne, hvor kravet er et 2.fremmedsprog på A-niveau, hvis det er et begyndersprog, og på B-niveau, hvis det er et fortsætter-sprog. De anfører videre, at disse elever kan få behov for gymnasial supplering efter gymnasiet,hvilket strider mod målsætningen om at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet.Baggrund: Adgangskravet til de humanistiske bacheloruddannelser er et fremmedsprog ud over en-gelsk, men der stilles ikke krav om, at det skal være 2. fremmedsprog. Ansøgerne til de humanisti-ske uddannelser kan altså godt have haft fx et begyndersprog på A-niveau som 3. fremmedsprog ogstadig opfylde adgangskravet.I øvrigt vil de elever, der opfylder udkastets betingelser for at nøjes med B-niveau i et 2. fremmed-sprog, der er et begyndersprog, være elever, der har matematik på A-niveau i kombination med fy-sik og kemi, hvoraf det ene skal være på A-niveau og det andet på mindst B-niveau. Som det anfø-res i bemærkningerne til udkastet til lovforslag, vil sådanne elever typisk være meget matematisk-naturvidenskabeligt orienterede og vil som udgangspunkt ikke søge ind på humanistiske uddannel-ser. De vil derfor ikke have brug for at opfylde kravet om at have haft et begyndersprog på A-niveau, hverken som 2. eller 3. fremmedsprog, og vil derfor heller ikke få behov for gymnasial sup-plering for at opfylde kravet om et begyndersprog på A-niveau.Indstilling: Udkastet ændres ikke på dette punkt.1.5 Elever med tre fremmedsprog skal hverken have matematik på B-niveau eller løfte et naturvidenskabeligt fag tilB-niveau (udkastets § 1, nr. 5/lovens § 12, stk. 4)Danske Universiteter bemærker, at dette kan være med til at skabe en tydeligere opdeling i sprogligeog matematiske elever end tilsigtet med gymnasiereformen.Rådet for Internationalisering af uddannelserne håber, at forslaget kan være med til at styrke søg-ningen til de sproglige studieretninger.Baggrund: Med den politiske aftale tilsigtes netop en justering af reformen.Indstilling: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.1.6 Ligestillingsmæssige konsekvenser af reglerne om naturvidenskab
4
Ligestillingsafdelingen mener, at det bør overvejes, hvilke konsekvenser ændringen i reglerne omobligatoriske fag kan have for henholdsvis piger og drenge, idet der spørges til, om ændringen fxkan betyde, at flere piger vil få mindre kendskab end i dag til naturvidenskabelige fag.Baggrund: Udkastet til lovforslag er et led i de bestræbelser, der med og siden gymnasiereformenhar været på at styrke ikke mindst de naturvidenskabelige fag, og som har ført til stigninger i gym-nasielevers, herunder pigers valg af naturvidenskabelige fag. Der ses ikke at være grund til at antage,at det foreliggende udkast skulle få den modsatte effekt.Indstilling: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.2. Lov om uddannelserne til hhx og htx2.1 Fokus på fysisk aktivitet og personlig sundhed (udkastets § 2, nr. 3/lovens § 8 a)Danmarks Vejlederforening og Efterskoleforeningen udtrykker tilfredshed med, at der sættes fokuspå fysisk aktivitet og personlig sundhed.Handelsskolernes Lærerforening (HL) er tilfredse med skærpelsen af studieområdets profil, menønsker en selvstændig timeramme til it, fordi eleverne stadig har brug for at lære mere it, og at dertages økonomisk hensyn, hvis der skal indføres flere timer til fysiske aktiviteter.Baggrund: Det har hidtil stået i bestemmelsen om studieområdet i grundforløbet for henholdsvishhx og htx, at fysisk aktivitet og personlig sundhed samt it skulle indgå i uddannelserne. For at givestudieområderne en klarere profil er fysisk aktivitet og personlig sundhed samt it flyttet over i en ny,selvstændig bestemmelse, uden at der heri ligger en udvidelse af timetallet for nogen af delene.Indstilling: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.3. Hf-loven3.1 Ændring af mindstekravene til valgfag på hf (udkastets § 3, nr. 2, 4 og 6/lovens § 9, stk. 5, § 22, stk. 1, nr.3, og § 23, stk. 1, nr. 3)Rektorforeningen peger på, at forslaget ikke giver flere fag på A-niveau i hf, og at der fortsat erbrug for indsatser, der vil gøre det lettere for hf’erne at opnå flere fag på A-niveau, da det vil styrkehf’ernes muligheder for optagelse på videregående uddannelser.Baggrund: Det fremgår allerede af de almindelige bemærkninger, at lovforslaget ikke vedrører pro-blemstillingen med, at hf som en toårig uddannelse har færre fag på A-niveau.Indstilling: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.3.2 Skriftligt eksamensprojekt (udkastets § 3, nr. 7/lovens § 23, stk. 1, nr. 5)GL finder det uhensigtsmæssigt at opretholde en eksamensform med et så beskedent volumen somet eksamensprojekt for enkeltfagskursister vil have. I stedet bør det kræves, at mindst to fag indgår iden større skriftlige opgave.
5
Baggrund: Ministeriet har ikke på nuværende tidspunkt overblik over, hvor stort antallet af enkelt-fagskursister, der skal udarbejde og aflægge prøve i eksamensprojektet, fremover vil blive. Det ermuligt, at der som anført af GL kun vil være tale om et beskedent antal kursister. Ministeriet finderimidlertid, at eksamensprojektet er en så vigtig del af en samlet hf-enkeltfagseksamen, at det ikkebør bortfalde. Eksamensprojektet kan umiddelbart heller ikke erstattes af krav om tværfaglighed tilden større skriftlige opgave, da der ikke aflægges mundtlig prøve i den større skriftlige opgave. Hvisantallet af enkeltfagskursister, der skal udarbejde og aflægge prøve i eksamensprojektet, viser sig atvære begrænset, vil ministeriet tage kravet om et eksamensprojekt op til evaluering.Indstilling: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.4. Fælles for stx-loven, loven om uddannelserne til hhx og htx og hf-loven4.1 Reduktion af antallet af prøvebegivenhederDansk Friskoleforening finder det positivt, at prøveperioden og antallet af prøvebegivenheder re-duceres, når formålet er at styrke undervisning og faglig vejledning.HL ser med bekymring på forkortelsen af eksamensperioden, fordi det giver lærerne kortere tid tilat løse deres eksamensopgaver, og fordi det giver skolerne mindre fleksibilitet ved tilrettelæggelsenaf eksamen.Baggrund: Monsterudvalget foreslog, at antallet af prøvebegivenheder blev reduceret, fordi udvalgetvurderede, at eksamensperioden var for lang. Færre prøvebegivenheder giver alt andet lige lærernemindre arbejde i forbindelse med eksamen og mindsker skolernes administrative opgaver ved plan-lægningen af eksamen.Indstilling: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.4.2 Anvendelsen af de besparelser, der vindes ved prøvereduktionen og den kortere eksamensperiodeDanske Universiteter peger på, at besparelsen for at få den ønskede effekt bør sikres kanaliseret tiløget undervisning eller vejledning i gymnasiet.HL finder det vanskeligt at se, hvordan tilsynsmyndigheden, dvs. Undervisningsministeriet, vil sikresig, at de frigivne midler anvendes til øget undervisning, vejledning m.v.Baggrund: Det er udtrykkeligt angivet i den politiske aftale, at de frigivne midler skal anvendes tilblandt andet øget undervisning og øget faglig vejledning. Det er endvidere angivet i lovforslagetsbemærkninger, at midlerne skal anvendes til blandt andet dette. Finansministeriet har ikke haft ind-vendinger herimod, idet de forudsætter, at lovforslaget ikke medfører merudgifter, hvad der ikke ertilfældet. Undervisningsministeriet vil fx kunne påse, at institutionerne anvender midlerne som for-udsat ved at sætte et punkt herom på sin tilsynsplan og indhente oplysninger om, hvordan midlerneer blevet brugt.Indstilling: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
6
Bilag 1 – hvem har svaretHøringspartAkademikernes Centralorganisation (AC)Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)Danmarks LærerforeningDanmarks VejlederforeningDansk ArbejdsgiverforeningDansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)Dansk FriskoleforeningDanske UniversiteterEfterskoleforeningenFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)Gymnasieskolernes RektorforeningHandelsskolernes Lærerforening (HL)Private Gymnasier og StudenterkurserProfessionshøjskolernes Rektorkollegium – University Colleges DenmarkRådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)Rådet for de Gymnasiale UddannelserRådet for Internationalisering af UddannelserneSkole og SamfundVUC LederforeningXXXXXXXXXXXXXXXXXBemærkningerXXXIkke bemærkninger
7
Bilag 2 – alle høringsparter

Høringssvar vedr. udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gym-

nasieloven), lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og lov om

uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)

(Lempelser for begyndersprog og naturvidenskabelige fag, færre timer i almen studieforberedelse, skarpere profil

i studieområderne, færre prøver og lempelser for valgfag i hf m.v.)

Høringspart

Bemærkninger Ikke bemærknin-

Ikke

ger

svaret

Akademikernes Centralorganisation (AC)XAkkrediteringsrådetXCenter for Ligebehandling af HandicappedeXDanmarks Erhvervspædagogiske LæreruddannelseXDanmarks ErhvervsskoleforeningXDanmarks Evalueringsinstitut (EVA)XDanmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF)XDanmarks LærerforeningXDanmarks VejlederforeningXDansk Arbejdsgiverforening (DA)XDansk BlindesamfundXDansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)XDansk ErhvervXDanske ErhvervsskolerXDansk FriskoleforeningXDansk Industri (DI)XDansk MagisterforeningXDanske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)XDanske RegionerXDanske Studerendes FællesrådXDanske Underviserorganisationers Samråd (DUS)XDanske UniversiteterXDe Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)XDet Centrale HandicaprådXDirektoratet for KriminalforsorgenXEfterskoleforeningenXErhvervsskolernes ElevorganisationXForeningen af studenterkursusrektorerXFrie Skolers LærerforeningXFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)XFællesrådet for Foreninger for Uddannelses- & ErhvervsvejledningX
8
(FUE)Færøernes Landsstyre, Undervisnings- og KulturministerietGrønlands Landsstyre, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forsk-ning og KirkeGrønlands Repræsentation i Danmark, Kultur og UddannelseGymnasiernes Bestyrelsesforening (GBF)Gymnasieskolernes InspektorforeningGymnasieskolernes Lærerforening (GL)Gymnasieskolernes RektorforeningHandelsskolernes Lærerforening (HL)HKIndvandrenet – Landsorganisationen for indvandrere og flygtningeIngeniørforeningen i Danmark (IDA)KLKøbenhavns Kommune, Børne- og UngdomsforvaltningenKøbenhavns Kommune, ØkonomiforvaltningenLandsorganisationen af HandelsskoleeleverLandsorganisationen i Danmark (LO)Ledernes HovedorganisationLærerstuderendes Landskreds (LL)Private Gymnasier og StudenterkurserProfessionshøjskolernes Rektorkollegium – University Colleges Den-markPædagogikumforeningenRådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)Rådet for de Gymnasiale UddannelserRådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-ser (REP)Rådet for Etniske MinoriteterRådet for Evaluering af Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet),SkolestyrelsenRådet for Internationalisering af UddannelserneRådet om Kortuddannedes Fortsatte UddannelseSkole og SamfundTEAM DanmarkUddannelsesforbundetVUC BestyrelsesforeningVUC LederforeningXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX