Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 7:

Forslag til lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven). (Lempelser for begyndersprog og naturvidenskabelige fag, færre timer i almen studieforberedelse, skarpere profil i studieområderne, færre prøver og lempelser for valgfag i hf m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fru Sophie Løhde som Venstres ordfører.

Lovforslaget, vi nu behandler, indeholder som bekendt en række ændringer af de gymnasiale uddannelseslove på baggrund af det forlig, som samtlige partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance i april 2009 indgik aftale om vedrørende justeringer af gymnasiereformen fra 2005.

Begrebet reform bliver jo ofte anvendt i mange forskellige sammenhænge, men bliver ikke desto mindre i almindelig sprogbrug ofte tillagt betydning som tiltag for ændringer til det bedre. Og hvis den tydning af begrebet er korrekt, må man jo sige, at en reform – og reformen i sig selv – vil medføre betydelige fremskridt for ændringer til det bedre. Det er i hvert fald, hvad vi i Venstre mener at vi med endnu en justering af gymnasiereformen fra 2005 har opnået med det seneste forlig, hvor vi endnu en gang fik rettet op på en række uheldige konsekvenser af reformen.

Da vi i starten af det nye år modtog en lang række af rapporter om omfattende evaluering af gymnasiereformen efter dens vedtagelse i 2005, og herunder også en lang række spændende anbefalinger, som vi i Venstre var særdeles positive over for, gav det os et godt grundlag for politisk at kunne justere gymnasiereformen i en bedre retning. For det første fik vi mulighed for at se reformens virkninger i et helhedsperspektiv, og for det andet fordi vi gennem en række gode og konstruktive anbefalinger fik kvalificeret grundlaget for at justere gymnasiereformen væsentligt.

I Venstre er vi derfor meget tilfredse med, at vi i dag førstebehandler det lovforslag, som udmønter en række af de ændringer af de gymnasiale uddannelser, som vi i forligskredsen er blevet enige om, og som set med Venstres øjne retter op på netop en række af de problemer i reformen, som også lærere, elever og skoleledere har givet udtryk for, og som vi dermed også demonstrerer at vi rent faktisk har lyttet til.

Om end vi i Venstre ikke kom igennem med alle vores ønsker til ændringer, glæder vi os især over, at andelen af almen studieforberedelse i stx reduceres til 200 timer og muligheden for at skrive i ét fag i studieretningsprojektet. Vi glæder os også over, at både sprog og naturvidenskab med lovforslaget her bliver styrket og gøres mere attraktivt, bl.a. gennem en øget anvendelsesorientering, således at elevernes motivation for at vælge de pågældende fag forhåbentlig bliver styrket fremadrettet.

I den forbindelse skal jeg da også nævne, at vi synes, at det er yderst positivt, at der fremover bliver givet karakterer i naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse, om end vi i Venstre gerne havde set, at karakteren også var blevet medtællende på eksamensbeviset i stedet for som i aftalen alene at blive anført på eksamensbeviset uden den reelle værdi. Men det ønske må vi have til gode at få indfriet, måske.

Lovforslaget indebærer jo desuden, at antallet af prøvebegivenheder bliver reduceret fra 11 til 9, hvilket i sig selv jo frigiver nogle ressourcer til bl.a. øget undervisning og styrket faglig vejledning, hvilket forhåbentlig kan bidrag til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne.

Alt i alt ligger der jo omfattende rapporter og evalueringer til grund for rækken af de ændringer, som vi i dag førstebehandler i Folketinget, og som vi i Venstre gerne vil takke forligskredsen for konstruktivt at kunne opnå enighed omkring. Jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre kan støtte det fremsatte lovforslag og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Fru Christine Antorini som ordfører.

Hos Socialdemokraterne kan vi støtte de ændringer, som ligger her. Vi ser det som nogle små, men vigtige justeringer af en gymnasiereform, som vi i øvrigt må konstatere har været en stor succes. Det vil jeg gerne starte med at slå fast, for der har jo ikke været tvivl om, at der blandt forligskredsens partier også har været meget forskellige holdninger – også hos ministeren – til den gymnasiereform, der blev vedtaget tilbage i 2005.

Men det, som de forskellige evalueringer viser, herunder også den følgegruppe, som har været nedsat til at følge, hvad der sker, er, at de hovedformål, der var med gymnasiereformen, faktisk er blevet indfriet. Naturfagene er blevet styrket, der er kommet en større faglig dybde med studieretningerne, og der er kommet bedre muligheder for at sætte fagene i spil i forhold til hinanden med nogle af de nye spændende fag, der er kommet, såsom almen sprogforståelse og almen studieforberedelse. Alt i alt må man konstatere, at det, man ville med gymnasiet, nemlig i højere grad at have den faglige fordybelse, bedre studieforberedelse til videregående uddannelser og en styrkelse af naturfagene, rent faktisk er sket.

Men det er også klart, at når man laver en stor reform som den her gymnasiereform, vil der være elementer, der skal justeres på, i takt med at man får afprøvet forløbene. Og de ændringer, som vi skal vedtage her i løbet af den næste tid, er netop nogle justeringer, som afspejler, at forligskredsen har lyttet til de forskellige forslag, der har været til forbedringer og opstramninger, og herunder – vil jeg gerne understrege – været parate til at lytte til hinanden. Det er jo rigtigt, at der er nogle i forligskredsen, der har ønsket, at det nye fag, der hedder almen studieforberedelse, helt skulle afskaffes; vi var andre, der syntes, at det var et rigtig spændende forsøg på at tænke nyt i forhold til uddannelsen. Vi synes, at den kritik, der har været af den almene studieforberedelse, af, at det på nogle punkter var blevet for teoretisk, har været rigtig. Og det, der var det allerstørste problem, var, at der i begyndelsen ikke var vejledning til eleverne, når de skulle arbejde med de her områder. Men ved at skære faget til, ved at præcisere vejledningerne, ved at få det til at svare til det, der hedder et B-niveau-fag, har vi landet det rigtig fornuftigt.

Det viser jo, at når man har en forligskreds, hvor man faktisk gider at lytte til hinanden og respektere, at der er en forligskreds, der skal lande en løsning, og hvor vi som en del af de store reformer, vi sætter i søen, lytter til den omverden, der er, så kan man faktisk lande noget, der er rigtig fornuftigt. Det synes jeg er værd at minde om i den tid, der er nu, hvor der er tvivl om, hvordan man bruger forligskredse, for her er det faktisk lykkedes. Det betyder jo også, at de kritiske røster, der var op til ændringerne og de justeringer, som vi nu skal vedtage, fuldstændig er forstummet, fordi vi har ramt meget præcist i forhold til nogle balancer, sådan at gymnasiereformen med studieretningerne er kommet for at blive. Det er den, vi vil se de næste år, til stor glæde for de elever, der skal bruge den til at komme i gang med enten en professionsuddannelse eller en universitetsuddannelse efter deres gymnasieforløb.

Vi støtter selvfølgelig i respekt for forliget de forslag, der ligger her, og glæder os til at se reformen fuldt foldet ud til glæde for mange elever fremover.

Fru Marlene Harpsøe som ordfører.

Dansk Folkeparti har været med hele vejen fra gymnasiereformens indledende forhandlinger til dens ikrafttrædelse i 2005, men med tiden har vi kunnet se, at reformen har haft behov for servicetjek og justeringer, således at vi sikrer en stærk reform til gavn for både eleverne, lærerne og skolelederne. Således bygger dette lovforslag på det forlig, som Dansk Folkeparti har indgået med et bredt flertal i Folketinget – et forlig, vi indgik i april i år.

Dansk Folkeparti har lagt vægt på en styrkelse af kernefagligheden, en reduktion af de tværfaglige forløb samt en styrkelse af historiefaget, bl.a. på hf. Det er i den grad tilfredsstillende, at historieopgaven på hf nu genindføres efter krav fra Dansk Folkeparti. Historieopgaven på hf genindføres med henblik på at højne fagets status og give de studerende øvelse i skriftlige opgaver. Det har endvidere haft betydning for Dansk Folkeparti, at forslagene baserer sig på evalueringer foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut samt på forslag fra gymnasiereformens følgegruppe og på drøftelser både i Monsterudvalget og med repræsentanter for ledelse og lærere på hx og htx.

Lovforslaget medfører bl.a., at antallet af prøver sættes ned, og at timetallet til almen studieforberedelse, det vil sige det, der kaldes AT, reduceres med henholdsvis 40 og 35 timer for stx og hf. De resterende timer vil så i stedet blive brugt på de enkelte fag, hvilket vi i Dansk Folkeparti bakker op om. Det er utrolig vigtigt, at man er inde i det faglige stof i de enkelte fag for at kunne bruge dette hensigtsmæssigt i den almene studieforberedelse, som jo er tværfaglig.

I Dansk Folkeparti så vi gerne, at der blev sat mere fokus på gymnasiereformens mangler i forhold til faglige færdigheder. Et flertal af gymnasielærerne mener, at elevernes faglige færdigheder er blevet ringere under gymnasiereformen. I Dansk Folkeparti bekymrer vi os om netop dette, og vi så helst, at der blev indført flere initiativer, som kan styrke elevernes faglige færdigheder.

Men vi i Dansk Folkeparti kan selvfølgelig støtte forslaget. Vi har indgået et forlig, og det holder vi os selvfølgelig fuldt ud til, og derfor vil vi medvirke positivt til arbejdet i udvalget, men vi vil også fortsat i forligskredsen have fokus på, hvordan vi kan styrke elevernes faglige færdigheder.

Tak til ordføreren. Fru Nanna Westerby som ordfører.

Gymnasiereformen har jo været omdiskuteret, må man sige; der er nogle, der har hævdet, at den var en omgang skrivebordsarbejde, og der er andre, der har kaldt den for nyskabende og tiltrængt. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at SF fuldt ud støtter ideerne bag reformen: mere samspil mellem fagene, mere virkelighedsnært projektarbejde, styrket faglighed og en bredere almendannelse.

Elever og lærere har i mange år op til reformen efterlyst, at de meget skarpe grænser mellem fagene skulle brydes ned, og da jeg gik i gymnasiet kort inden reformens vedtagelse, havde man som sproglig student ikke antydningen af naturvidenskab. Så vi synes, det var rigtig godt, at man fik den her gymnasiereform. Med samarbejde mellem fagene kan der nu i højere grad laves projekter og opgaver om helt konkrete problemstillinger, og det var også et af målene for os med gymnasiereformen, nemlig at virkeligheden skulle ind i undervisningen.

Nu har det første kuld studenter så været igennem reformen, og i den anledning har vi så haft brug for at foretage nogle justeringer – justeringer, som SF som en del af forligskredsen er rigtig glade for. Vi har selvfølgelig fulgt de rigtig mange evalueringer og rapporter, der er lavet, vi har selvfølgelig fulgt arbejdet i Monsterudvalget og i følgegruppen, rapporterne fra Danmarks Evalueringsinstitut, og de har været vigtige for vores arbejde med justeringerne. Men for SF var det også vigtigt, at vi nu lyttede til dem, der står med fingrene i bollelejen til daglig: lærere, elever og rektorer. Vi havde ikke nogen hellige køer i den her forhandlingsproces og vil for alt i verden undgå en ideologisk skyttegravskrig med gymnasierne som gidsel. For os har det været vigtigt at have en pragmatisk tilgang og lytte til, hvad lærere, elever og rektorer siger.

En af de allervigtigste ting, som SF har arbejdet for i den her justeringsrunde, var at tage fat på ændringer af almen studieforberedelse. For det første bliver fagets timer med det her forslag nu reduceret, og for det andet bliver det nu gjort helt, helt klart, at almen studieforberedelse er en timeramme for samarbejde mellem fag om virkelighedsnære problemstillinger. Det skal ikke være et nyt selvstændigt fag om eksakte temaer. Det nytter ikke noget, at lærere og elever kritiserer gymnasiereformen for at medføre mere løsrevet og abstrakt teori, mere metode og mindre praksisnær undervisning. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi udnytter de muligheder, der ligger i almen studieforberedelse, som er et rigtig godt fag, og som netop understøtter intentionerne med reformen og sørger for, at der bliver mere konkret praksisnært projektarbejde og samarbejde mellem fag.

En anden ting, som vi i SF nu er særlig glade for man ændrer, er studieretningsprojektet – det store skriftlige projekt i 3. g. Det bliver nu sikret, at eleverne kan være sikre på vejledning i skriveperioden, så man ikke bare er overladt til sig selv, for så bliver det nemlig en forældreopgave og ikke en elevopgave, og så bliver der stor forskel på, hvor godt man klarer sig, i forhold til hvad uddannelse ens forældre har.

Så bliver det også ændret til, at man nu får mulighed for at lægge skriveperioden forskelligt fra skole til skole. Det kan godt være, at man på nogle skoler har en elevgruppe, der bedre end andre steder kan arbejde selvstændigt i 2 uger, og som måske har noget hjælp at hente derhjemme, mens det måske andre steder er sværere at sidde og skulle arbejde for sig selv i 2 uger, og så er det vigtigt, at man kan tilrettelægge den skriveperiode anderledes.

Men ud over det, jeg har nævnt, er der rigtig mange gode ting; der er mere fleksibilitet for elever, der vælger at fokusere meget på sprog eller naturvidenskab, og det er blevet tydeliggjort, at man skal have et reelt valg af studieretninger ved afslutningen af grundforløbet. Så vi synes, det er nogle rigtig gode ændringer, og jeg er rigtig glad for, at de stemmer så godt overens med de ønsker, der har været fra både lærere og elever, så vi kan selvfølgelig fuldt ud støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som ordfører.

I Det Konservative Folkeparti er vi rimelig sikre på, at de her justeringer, vi laver i dag, vil betyde en forbedring af gymnasiereformen. Vi er også rimelig sikre på, at vi kunne have fået en endnu bedre forbedring af gymnasiereformen. Sådan er forlig jo altid. Det skal jeg komme tilbage til til sidst.

Men først vil jeg have fokus på det, der bliver ændret, og som jeg tror er vigtigt vi får ændret. Der er jo flere ordførere, der har været inde på mange af tingene, og noget af det, som vi i hvert fald har lagt særlig vægt på fra konservativ side, er, at vi igen får sikret fokus på kernefagligheden. Det betyder ikke, at man ikke skal samarbejde på tværs. Det betyder ikke, at man ikke kan få en masse godt og rigtig mange steder har fået en masse godt ud af bl.a. almen studieforberedelse. Men desværre har der også nogle steder været tale om – som jeg nogle gange plejer at sige – mere tvær end faglig. Det, der jo er vigtigt, er, at det ikke bare bliver på tværs, men at det bliver kernefaglighed på tværs af fag, at det bliver evnen til at bruge en intensiv viden, en dyb faglighed i samarbejde med anden faglighed og altså ikke bare noget med, at vi alle sammen laller lidt på overfladen af at kunne noget.

Reduktionen af timeantallet i AT med fokus på derefter at give timerne tilbage til nogle af fagene tror vi er en rigtig god idé i den sammenhæng. Det vil gøre det nemmere at skabe konstruktive forløb også i de resterende AT-timer, fordi der simpelt hen er bedre plads til kernefagligheden. Det vil også gøre det nemmere, at man kan skrive i ét fag i studieretningsprojektet, at man altså ikke er tvunget til at finde en eller anden søgt faglighed mellem fagene, men at man kan skrive i en kernefaglighed, der ligger inden for et fag eller en kernefaglighed, der tilfældigvis er placeret mellem to fag. Så det bliver altså ikke i samme grad det at være på tværs, der er i fokus, men det at arbejde med kernefaglighed, også når den kernefaglighed er på tværs.

Så har det været vigtigt for os også at sikre en ordentlig vejledningsindsats, netop sådan at alle elever kan være med. Vi kunne måske godt have ønsket os at gå lidt længere i forhold til det her med studieretningerne, hvor det jo desværre lidt har været sådan, at mange elever har følt, at de reelt i 9. klasse blev stillet over for spørgsmålet: Hvad vil du læse på universitetet? simpelt hen fordi man allerede så tidligt skal tage stilling til studieretning, og den er afgørende for, hvad det er, man kan komme ind på senere. Der ville vi godt have hjulpet de unge lidt mere ved måske at begrænse antallet af studieretninger, så man havde en vis sikkerhed for, at man i hvert fald havde nogle af de basale fag, der skulle til for at komme ind på noget, der var i den retning, man ønskede sig, uden at man nødvendigvis skulle vide præcis, hvad det var.

Men meget er gjort, og bl.a. har vi jo løsnet nogle af barriererne for dem, der meget gerne vil fokusere på sprog eller naturvidenskab, så man ikke har alt for mange fag på C-niveau, altså det lave niveau, men at man, hvis man vælger at højne f.eks. sine sproglige kompetencer eller naturvidenskabelige kompetencer, så har mulighed for at løsne båndene lidt på det modsatte. Jeg synes, at det er godt, og jeg tror, at det vil styrke både naturfagene og også de sprogfag, som mange steder i vores samfund kan være noget trængt af, at vi alle sammen har fået den idé, at man kan klare sig, hvis bare man kan dansk og engelsk. Det er altså vigtigt, at der også er nogle i fremtiden, der lærer andre fremmedsprog. Det tror jeg at vi kommer til at hjælpe til med, og vi kunne måske godt have gået lidt længere i den retning.

En sidste lille ting, som vi stod noget alene med, var modstanden mod det her ønske om at reducere antallet af eksamensbegivenheder. Det var der ret bred opbakning til, og det må man jo så se i øjnene i en forligssituation. Til gengæld har vi så været glade for at kunne sætte ret præcis adresse på, hvad de midler skulle bruges til, nemlig øget undervisning og faglig vejledning osv. og særlig altså, at man mere præcist og fremadrettet giver tilbagemeldinger til eleverne om de faglige standpunkter, det er jo trods alt også det, eksamen handler om, samt – og det synes jeg er vigtigt – tilbud til særlig talentfulde elever. For vi har altså behov for, at man også i det almene gymnasium kan understøtte dem, der har behov for det – det er jo bl.a. det, vejledningsindsatsen handler om – og også motivere de stræbsomme, de dygtige, de særlig begavede, dem, der kan gøre en helt særlig indsats, hvor mange af os andre måske ikke lige nødvendigvis kunne være med.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved som ordfører.

Da vi for snart en del år siden sad omkring bordet i Undervisningsministeriet for at blive enige om en gymnasiereform, var der to forhold, som spillede en ret stor rolle i opfattelsen blandt partierne og ministeren. Det var for det første opfattelsen af, at almen dannelse fra da af og fremefter også måtte omfatte indsigt i og forståelse af naturvidenskabelige forhold. Derfor blev reformen præget af, at alle studerende skulle have både sprog og naturvidenskabelige fag.

Det andet, der var meget afgørende, var en opfattelse af, at vidensamfundet, som jo har været i gang igennem mange år efterhånden og tager til i styrke med at ændre samfund og vilkår for arbejdspladserne, virksomhederne, krævede en anden måde at arbejde på end det, det traditionelle 100-årige gymnasium i øvrigt stod for. Heri ligger ingen kritik af det gymnasium, der var før reformen. Det er en konstatering af, at der politisk var en opfattelse af, at der krævedes forandringer i gymnasiet, fordi de kommende studenter forventedes at gå ud og præge det vidensamfund, som tog til dag for dag.

Der er ingen tvivl om, at der er foregået et kæmpe arbejde på alle gymnasier for at få det her store projekt til at fungere hensigtsmæssigt for de unge mennesker. Det er gjort rigtig godt, og de steder, hvor det har hinket lidt, har man taget fat i det og løftet det. Så en ros til gymnasierne hen over land.

Vi har så også fulgt gennemførelsen af gymnasiereformen, og »vi« er så ordførerne, der sidder omkring bordet nu sammen med en anden minister end den minister, der gennemførte reformen. Det har været lidt interessant for mig at følge den debat, for i perioder har jeg jo været den eneste, der sad med begge gange. Derfor vil jeg gerne sige til de ordførere fra Venstre og De Konservative, der har været oppe og har ønsket sig endnu mere, jeg havde nær sagt radikale ændringer, at jeg er meget taknemlig over, at det er lykkedes at finde et kompromis, der ikke helt ændrede gymnasiereformen i forhold til det, der var hensigten.

Vi har fra Det Radikale Venstres side givet os, og det indrømmer jeg her fra Folketingets talerstol, meget med hensyn til indskrænkningen af timetallet til almen studieforberedelse, som vi opfatter som et af de virkelig grundlæggende nybrud i gymnasiet, fordi vi er i en samfundsudvikling, hvor det er helt afgørende, at de studerende lærer at arbejde tværdisciplinært. Singapore er ved at skabe deres fjerde nationale universitet, og det bliver et tværdisciplinært universitet. Vi har set det i Stanford og Berkeley, de to universiteter i Californien, som Udvalget for Videnskab og Teknologi besøgte i juni måned. Derfor er det helt afgørende set med De Radikales øjne, at den disciplin også findes i gymnasiet.

Men vi har givet os i forhold til at ændre på timetallet, så det nu kun er på 200 timer, og vi håber så, at den håndsrækning også forstås på gymnasierne, hvor der har været en del lærere, som har været tvivlende over for ideen med almen studieforberedelse, altså at vi har slået halv skade, om jeg så må sige, og at man så tager fat med fornyet styrke på at udmønte det fag.

Vi er også tilfredse med, at vi har opnået kompromiser på styrkelsen af fremmedsprog og styrkelsen af naturvidenskab, så vi slækkede på kravene i forhold til det, der ellers var hensigten, nemlig at styrke naturvidenskab hos de studerende, der har mange sprog, og at vi også havde stærke sprogkrav til dem, der er på de naturvidenskabelig-matematiske studieretninger. Men der har vi lempet på kravene, og så håber vi, at det får den rette virkning.

Endelig er vi også tilfredse med, at vi har reduceret prøvebegivenhederne, som det hedder, og konverteret de sparede timer til mere faglig undervisning og mere vejledning. Især vejledning tror vi i Det Radikale Venstre er centralt i den her sammenhæng.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at vi roser gymnasierne for den kæmpe indsats, de har gjort. Vi er glade for, at det er lykkedes at opnå kompromiser, og at undervisningsministeren gelejdede os igennem, så vi kunne havne på noget, vi alle sammen kunne være enige om. Så dermed håber jeg, vi har fået et godt grundlag for det videre arbejde i gymnasierne.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører.

Da vores ordfører på området, fru Johanne Schmidt-Nielsen, desværre ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne fremføre følgende:

Forslaget fra forligspartierne indeholder nogle fornuftige mindre justeringer af gymnasiereformen. Problemet er, at det ikke for alvor tackler de meget store problemer, som ungdomsuddannelserne oplever. For der er store problemer på landets ungdomsuddannelser. Mange års nedskæringer har betydet en stærk stigning i klassekvotienterne og massive problemer med undervisningslokaler og det fysiske miljø. Resultatet kan bl.a. ses ved, at frafaldet på gymnasierne har været stigende siden 2004, og at landets gymnasier ifølge Arbejdstilsynet nu er nr. 4 på listen over usunde arbejdspladser.

Kombinationen af selveje og taxametertilskud betyder, at den enkelte institution er kastet ud i en konkurrence med andre institutioner om at tiltrække de rigtige elever i et tilstrækkeligt antal, så tingene kan løbe rundt. Regeringen taler meget om selvstyre, men i realiteten er der snarere tale om, at institutionerne har fået en bunden opgave, der handler om, at de skal agere som uddannelsesvirksomheder, som skal tiltrække de mest attraktive kunder. Den udvikling går forståeligt nok ud over de skoler, som ikke formår at tiltrække ressourcestærke elever, fordi de f.eks. ligger i belastede boligområder, og det giver en større og større polarisering mellem uddannelsesinstitutionerne.

Samtidig bliver der lagt pres på eleverne, for at de tidligere og tidligere skal vælge en klar retning for deres studium. Og det bliver sværere at vælge om, hvis man finder ud af, at man alligevel ikke vidste, hvad man ville bruge resten af sit liv på, da man valgte studieretning og fagkombination som 15- eller 16-årig. Oven i denne situation har man så valgt at gennemføre en omfattende reform uden at sikre finansieringen, og det betyder, at mange af de fine intentioner er gået op i kaos, fordi lærerne har for travlt med de mange nye pålagte opgaver. Det var disse problemer, man burde se på, hvis man for alvor ville forbedre de gymnasiale uddannelser: at give tilstrækkelige ressourcer til skolerne og give lærerne nogle stabile rammer, så de kan leve op til de krav, vi som politikere stiller til dem.

Der er imidlertid også mange udmærkede takter i forslaget, som vi i Enhedslisten kan støtte intentionen i. Det er først og fremmest positivt, at man reducerer antallet af eksamener på uddannelserne, for Enhedslisten har altid ment, at man bruger alt for meget tid og energi på test og eksamener. Og vi støtter ethvert forslag om at flytte ressourcer fra eksamen til undervisning og vejledning, hvis det kan gøres, uden at det går ud over kvalitet og retssikkerhed. Så må vi håbe, at de sparede midler på dette område faktisk får lov til at blive ude på gymnasierne og handelsskolerne, så forslaget reelt betyder bedre mulighed for at give en tidssvarende undervisning. Og det kan jeg love at Enhedslisten vil holde øje med.

Hvad angår den almene studieforberedelse, må vi nok sige, at den endnu ikke har levet op til intentionerne om at give en generel indføring i det at studere og lære. Ideelt set burde det være et fag, der kunne afmystificere det at studere, især for elever fra uddannelsesfremmede hjem, som ikke er vokset op med en fyldt bogreol eller et akademisk sprogbrug. Men i praksis har resultatet ofte været omvendt, og abstraktionsniveauet har været så højt, at det har sorteret mange fra. Derfor er vi bestemt ikke afvisende over for, at det kan være en mulighed at reducere timetallet.

Alt i alt er Enhedslisten altså positive over for hovedelementerne i forslaget, selv om vi mener, at det lader de store problemer på ungdomsuddannelserne være uløste.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører.

Med lovforslaget justeres en række elementer i gymnasiereformen, som trådte i kraft den 2. august 2005. Ændringerne foretages for en stor dels vedkommende på baggrund af de erfaringer, en række evalueringer har synliggjort.

De foreslåede ændringer om større fleksibilitet og større frihed til skolernes tilrettelæggelse af fagudbuddet falder i naturlig forlængelse af selvstyreformen, hvor en række tværgående hensyn skal kunne opvejes over for hinanden, og hvor centrale bindinger absolut ikke er hjælpsomt.

Vi skal selvfølgelig væk fra en ordning, hvor vi tvinger de unge til valg, de ikke er parate til at tage, og hvor skolerne ikke er i stand til at udnytte særlige lokale behov og forudsætninger som følge af lærerkorpsets sammensætning, fysiske rammer osv.

Vi støtter forligspartierne i forbindelse med både store og små justeringer af gymnasieloven, primært fordi de er udtryk for større frihed for den enkelte skole. For vores skyld kunne vi sagtens leve med et større indhug i den centrale styring. Tak.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Jeg vil gerne sige tak til samtlige ordførere for en meget konstruktiv tilgang til det, vi har drøftet, og især selvfølgelig tak til alle, undtagen Enhedslisten, for de meget konstruktive drøftelser, vi har haft i ministeriet gennem mange, mange møder.

Det er jo ikke første gang, vi justerer gymnasiereformen, og det er nok heller ikke sidste gang. Nogle af os ville gerne være gået lidt videre, som enkelte af ordførerne har sagt, men jeg vil godt understrege: Det foreliggende er en rigtig stor forbedring set fra regeringens synspunkt. Vi er glade for det, og vi er også glade for, at vi med disse justeringer imødekommer ønsker fra såvel lærere, elever som rektorer.

Jeg mener, at de justeringer, vi nu vedtager inden så længe, vil styrke fagligheden på en række måder. Det styrker fagligheden, at vi nu bruger mindre tid på læseferier og mere tid på undervisning. Det styrker også fagligheden – i hvert fald set fra mange læreres synsvinkel – at fagene nu kun skal afgive 200 timer i stedet for 240 timer til almen studieforberedelse. Det styrker fagligheden, at hvis man vælger en tung naturfaglig retning, kan man klare sig med lidt mindre sprog; og omvendt, hvis man vælger en tung sproglig retning, kan man klare sig med lidt mindre naturfag. Midt i det hele har vi også en lille hf-reform, som efter min mening også vil styrke fagligheden, og det samme gælder den klarere profil på hhx og htx.

Jeg synes, vi har lyttet så godt, vi kunne, både til hinanden og til lærernes, elevernes og rektorernes ønsker, og derfor har jeg en forventning om, at den gymnasiereform, der står, efter at det, vi behandler i dag, er blevet vedtaget, både kan holde en rum tid og skabe den tillid, som skal til, for at man tager hver enkelt element alvorligt og får ført det hele ud i livet på en måde, så man ikke skal have uendelig usikkerhed og mødevirksomhed, og så vi ikke får et administrativt monster, fordi der er for mange uafklarede spørgsmål. Jeg vil godt se det, vi drøfter i dag, i sammenhæng med den afbureaukratisering, som vi heldigvis også har fået bred enighed om, og som jo også har til formål at styrke fagligheden på den måde, at lærerne skal bruge mindre tid på administration og møder og derved får flere kræfter til undervisning.

Så alt i alt er regeringen meget tilfreds, og jeg vil godt takke ordførerne for de konstruktive drøftelser, vi har haft, og for, at de blev så resultatrige. Selv om vi er nogle, der godt på visse punkter kunne være gået lidt videre, så er vi alligevel glade for det, der ligger her.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.