Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov om forbrugerkla-ger (Dækning af udgifter i forbindelse med sagsanlæg ved domstole-ne)1. Indledning og lovforslagets indholdUdkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugerklager blev den17. juli 2009 sendt i høring hos en række organisationer og myndighedermed høringsfrist den 18. august 2009.Det lovforslag, som blev sendt i høring, indeholder følgende hovedele-menter:1. Der indføres hjemmel til, at Forbrugerstyrelsen efter ansøgningkan dække en forbrugers rimelige udgifter i forbindelse med enretssag på grundlag af en afgørelse truffet af Forbrugerklagenæv-net eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn. Forbrugersty-relsen skal vurdere og fastsætte, hvad der er rimelige udgifter.2. Dækning af udgifter kan opnås uafhængigt af forbrugerens ind-komstforhold og vil derfor også kunne omfatte udgifter i forbin-delse med behandlingen af sagen, som må antages at være uvæ-sentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag.3. Der indføres hjemmel til at afvise at dække udgifter, hvis forbru-gerens krav ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne ved atindbringe sagen for domstolene, eller hvis det må anses for åben-bart, at forbrugeren ikke vil få medhold i sagen ved domstolene.4. Tidsfrist for at ansøge om støtte efter den foreslåede ordning.5. Lovforslaget indeholder bestemmelser om forholdet til retspleje-lovens regler om fri proces og retshjælpsforsikringsdækning.Forbrugerstyrelsen vil i højere grad end i dag vejlede forbrugeren omdennes muligheder for at få gennemført et krav, som er fastslået i en kla-genævnsafgørelse, hvor forbrugeren har fået helt eller delvist medhold.De modtagne høringssvar rejser en række problemstillinger bl.a. vedrø-rende lovforslagets kriterier for at opnå bistand efter ordningen, forslagetsforhold til retsplejeloven, herunder om forbrugeren stilles ringere end ef-ter reglerne om fri proces, og Forbrugerstyrelsens rolle i forhold til ord-ningen.

I lyset af høringssvarene er lovforslaget omarbejdet, så forslaget tagerhøjde for langt de fleste af de nedenfor anførte synspunkter.Hovedpunkterne i det tilrettede lovforslag er følgende:1. Forbrugerstyrelsen kan dække en forbrugers udgifter i forbindelsemed en retssag på baggrund af en afgørelse eller et forlig, hvorforbrugeren har fået helt eller delvist medhold i det omfang enforbruger ikke har en retshjælpsforsikring, der dækker sagens om-kostninger.2. Forbrugerstyrelsen giver et tilsagn om dækning, men det er retten,der overtager den videre behandling af sagen og træffer afgørelseom sagens omkostninger og omkostningsdækning.3. Ordningen træder i stedet for muligheden for fri proces.4. Forbrugerstyrelsen kan derudover dække eventuelle udgifter, somen forbruger har haft i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af enafgørelse ved fogedretten.Den foreslåede ordning er fortsat subsidiær i forhold til en eventuel dæk-ning efter en retshjælpsforsikring, hvilket indebærer, at dækningen efteren retshjælpsforsikring skal udtømmes først, hvis forbrugeren har en rets-hjælpsforsikring.Hvis en forbruger ikke har en retshjælpsforsikring, der dækker sagsom-kostningerne, kan Forbrugerstyrelsen efter lovforslaget give tilsagn om atdække udgifter til en retssag. Når Forbrugerstyrelsen har givet tilsagn omat ville dække omkostninger, vil retten – på samme måde som i tilfælde,hvor Civilstyrelsen har meddelt fri proces – overtage den videre behand-ling af sagen og herunder træffe afgørelse om sagens omkostninger i for-hold til alle parter, dvs. også om salær til forbrugerens advokat. Flere afretsplejelovens regler om fri proces vil finde anvendelse ved behandlin-gen af disse sager, hvilket bl.a. indebærer, at en forbruger stilles lige sågodt, som hvis der var meddelt fri proces, uden dog at skulle opfylde deøkonomiske betingelser herfor. En forbruger vil fx få beskikket en advo-kat, og det vil være retten, der fastsætter advokatens honorar. Det fore-slås, at ordningen træder i stedet for muligheden for fri proces, så der kunbliver ét sted at søge om bistand.Har en forbruger en retshjælpsforsikring, kan Forbrugerstyrelsen give til-sagn om at dække udgifter, der overstiger forsikringens maksimum. Detvil også her være retten, der træffer den endelige afgørelse om omkost-ningsdækning. Derudover kan Forbrugerstyrelsen direkte godtgøre eneventuel selvrisiko ved en retshjælpsforsikring.Det er en forudsætning for at modtage Forbrugerstyrelsens tilsagn omdækning af udgifter, at forbrugeren har fået helt eller delvist medhold iklagesagen, at afgørelsen eller forliget ikke er efterlevet af den erhvervs-drivende, og at det ikke er åbenbart, at forbrugeren ikke vil få medhold isagen ved domstolene.

Endelig forslås det, at Forbrugerstyrelsen kan godtgøre eventuelle udgif-ter, som en forbruger har haft i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen af enafgørelse eller et forlig, hvis det viser sig, at den erhvervsdrivende er udeaf stand til at betale de pålagte sagsomkostninger, eller hvis fogedrettenfinder det betænkeligt at fremme sagen.2. Høringssvarene og kommentarerI vedlagte høringsliste, jf. bilag 1, er det anført hvilke organisationer m.v.,der har haft lovforslaget i høring. Derudover har præsidenterne for hen-holdsvis Højesteret samt Østre og Vestre Landsret haft lovforslaget i hø-ring.Der er modtaget høringssvar fra 36 af de 113 hørte organisationer ogmyndigheder.Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for Forsikring, CoopDanmark A/S, Dansk Byggeri, Dansk BilForhandler Union, Dansk Fjern-varme, Dansk Detail, Dansk Kørelærer-Union, De Danske Bilimportører,Den Danske Dyrlægeforening, FDB, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbru-gerombudsmanden, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Telekommu-nikationsindustrien, Bus & og Tog og HNG I/S har ingen bemærkningertil forslaget.Synspunkterne i de høringssvar, som er modtaget i lyset af den høring,som blev iværksat i juli måned 2009, falder indenfor følgende overskrif-ter, og kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt idisse overskrifter:3. Generelle bemærkninger4. Kriterier for at opnå bistand efter ordningen4.1 Kravets størrelse skal stå i rimeligt forhold til omkostninger vedat indbringe sagen4.2 Udgifter dækkes ikke, hvis det er åbenbart, at forbrugeren ikkevil få medhold ved domstolene5. Lovforslagets forhold til retsplejelovens regler om fri proces ogdækningsomfang.3. Generelle bemærkningerForbrugerrådet og Dansk Erhverv finder, at lovforslaget lægger op til enunødigt kompliceret og ressourcekrævende løsning, der ikke tager håndom forbrugerens risiko. Der peges på, at der kan findes en langt enklereløsning ved at anvende de eksisterende rammer for fri proces og rets-hjælpsforsikring, og at det forekommer uhensigtsmæssigt at lave et paral-lelt system, der vil kræve flere ressourcer.

Advokatrådet og Danske Advokater finder endvidere, at der bør foretagesen samlet vurdering af behovet for retshjælp. En Retshjælpskommissionkan analysere og vurdere de eksisterende retshjælpsordningers form ogindhold med udgangspunkt i, at borgerne i et moderne retssamfund skalsikres reel adgang til bistand samt uafhængig og kvalificeret rådgivning.Dette vil langt bedre end isolerede forslag kunne sikre, at retshjælp ydesud fra saglige hensyn til den enkeltes økonomiske formåen og sagernesbetydning, frem for som foreslået at styrke retshjælp til forbrugere på om-råder, som i forvejen giver en adgang til en klagesagsbehandling.Dansk Industri anfører, at det kan diskuteres, om forbrugerklager bør ha-ve en særstatus i forhold til omkostningsdækning sammenlignet med an-dre sagstyper, hvor borgeren vil være henvist til at søge (og eventuelt fåafslag på) fri proces i sager, hvor der meget vel kan tænkes at være langtmere på spil for den enkelte både menneskeligt og økonomisk end i enforbrugerklagesag.Dansk Erhverv peger på, at domstolene sjældent tilkender sagsomkost-ninger til den vindende part, der dækker dennes advokatomkostninger.Det betyder, at egne omkostninger, efter fradrag af tilkendte omkostnin-ger, stadig er større end det, sagen drejede sig om. Når forbrugeren nukan forfølge sit krav uden negative økonomiske konsekvenser, flyttes enurimelig byrde over på den erhvervsdrivende, som ved sagsanlæg om småbeløb må forudse et økonomisk tab, uanset om sagen vindes. Det stridermod princippet om lighed for loven, og den erhvervsdrivende bør havesamme økonomisk støtte som forbrugeren og have dækket de udgifter,der ikke er dækket af egne forsikringer.Danmarks Automobilhandler Forening finder, at lovforslaget medfører enurimelig skævvridning af parternes forhold og bryder med princippet omlighed for loven, idet en forbruger uafhængigt af indkomstforhold vilkunne få dækket udgifter, som må antages at være uvæsentlige i forholdtil ansøgerens indtægtsgrundlag. Den erhvervsdrivende skal således selvafholde alle omkostninger, mens forbrugeren ikke skal betale noget. Lov-forslaget vil medføre en stigning i antallet af mere eller mindre relevantesagsanlæg.Advokatrådet, Dansk Industri og Bilbranchen finder det principielt be-tænkeligt, at staten stiller økonomiske ressourcer til rådighed for den enepart i en retssag, medmindre parten ikke selv har økonomisk mulighed forat varetage sine interesser. Når princippet om lighed for loven forrykkes,bør det overvejes, om den erhvervsdrivende, hvis denne efterfølgende fri-findes, bør have krav på fuld omkostningsdækning, herunder for klage-nævnsbehandlingen, svarende til de hidtidige regler om omkostnings-dækning i skattesager. Det findes særligt betænkeligt, at lovforslagets an-vendelsesområde ikke er begrænset til de sager, hvor den erhvervsdriven-de blot ignorerer en nævnskendelse, men også omfatter det tilfælde, hvoren erhvervsdrivende meddeler, at han som følge af uenighed med nævnet

aktivt søger at få sit standpunkt i sagen gennemført ved en domstol. Isidstnævnte tilfælde er der tale om en tvist mellem to borgere, som statenikke bør tage parti i, medmindre det sker for at sikre, at en part har reeløkonomisk mulighed for at varetage sine interesser, hvilket i dag er regu-leret i reglerne om retshjælp.Advokatrådet, Dansk Industri og Bilbranchen finder endvidere, at lov-forslaget strider mod det udgangspunkt, som retsplejen er baseret på, om,at der i et vist omfang bør påhvile parter en vis standpunktsrisiko. Detteudgangspunkt fjernes i alle forbrugersager, hvor der foreligger en nævns-afgørelse. Selv i de tilfælde, hvor det under en retssag viser sig, at helegrundlaget for nævnsafgørelsen er forkert, fx fordi forbrugeren har givetnævnet urigtige eller vildledende oplysninger under sagsbehandlingen fornævnet, vil forbrugeren efter forslaget kunne opnå økonomisk støtte. Derer således ikke regler i lovforslaget om, at forbrugeren kan pålægges atbetale omkostningerne ved sagen, hvis retten frikender den erhvervsdri-vende.Domstolsstyrelsen mener, at lovforslaget sammenholdt med lovændrin-gen om tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser m.v. vil medføre enstigning i antallet af fogedsager, en mindre stigning i antallet af småsagerog civile sager ved domstolene, og at det må forventes, at forbrugere i hø-jere grad vil have behov for vejledning fra fogedretten.Advokatrådet og Danske Advokater finder det problematisk, at Forbru-gerstyrelsen varetager den sekretariatsmæssige betjening af Forbruger-klagenævnet. Det er endvidere problematisk, at styrelsen er aktiv i be-skyttelsen af forbrugerens rettigheder samtidig med, at styrelsen med for-slaget vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der konkret skal ydes til-skud til at gennemføre en retssag, herunder om en sag er principiel, ogom det må anses for åbenbart, at en sag ikke kan vindes. Beføjelserne tilat træffe disse afgørelser bør ikke ligge i Forbrugerstyrelsen.Advokatrådet opfordrer til, at kompetencen til at træffe afgørelser efterlovforslaget henlægges til fx Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet,der træffer afgørelse efter reglerne om fri proces, og som allerede besid-der den nødvendige faglige ekspertise til at behandle sådanne sager.Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret anfører, at ordningen fravigerdet sædvanligt gældende 2. instansprincip og henviser til, at også rettensafgørelse om, hvilke afgørelser der dækkes af den fri proces, kan kæresefter retsplejelovens regler herom.Forbrugerrådet finder, at forbrugeren pålægges en urimelig byrde, nårforbrugeren selv skal finde en advokat. Hvis klagenævnsafgørelser skalbehandles ved ”småsagsprocessen”, er det af afgørende betydning, atdenne ordning fungerer tilstrækkeligt godt. Både i forhold til at yde for-

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag L 175 af 26. marts2009 om ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven (Tvangs-fuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser m.v.), som blev vedtaget i form aflov nr. 517 af 12. juni 2009. I forarbejderne til loven er det anført, at dersom supplement til reglerne om tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgørel-ser vil blive etableret en ordning, der indebærer, at Forbrugerstyrelsensikrer, at en eventuel retssag mod en erhvervsdrivende kan føres for for-brugeren, således at det blandt andet undgås, at en forbruger af økono-miske årsager afholder sig fra at føre sagen.Lovforslagets hovedformål er at etablere en særlig ordning på områdetfor klagenævnssager med henblik på at sikre efterlevelsen af de nævnsaf-gørelser, hvor forbrugeren efter en grundig og omfattende nævnsproce-dure har fået helt eller delvist medhold i sagen. Dette sker ved at sikre, atder ikke er forbrugere, der af økonomiske grunde afholder sig fra at føreen retssag, fordi de er bange for at blive påført udgifter, hvis de taberretssagen. Det er således et bevidst valg om at yde støtte til den forbru-ger, der har fået medhold i en klagenævnsafgørelse, som ikke efterlevesaf den erhvervsdrivende. Dette udgangspunkt fastholdes. Det må forven-tes, at størstedelen af de erhvervsdrivende – som i dag – også fremovervil efterleve en afgørelse truffet af Forbrugerklagenævnet eller et god-kendt, privat klage- eller ankenævn. Lovforslaget vil derfor først ogfremmest bidrage til at højne efterlevelsen i forhold til den gruppe er-hvervsdrivende, som hidtil ikke har efterlevet afgørelser.Det har været hensigten at skabe en ordning, der i så høj grad som muligtsvarer til reglerne om fri proces. Efter retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3,gives der i dag fri proces, hvis sagen er indbragt af ansøgeren til opfyl-delse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet, eller hvis sa-gen er indbragt af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller etforlig indgået for nævnet. Forbrugeren friholdes således fra at skulle af-holde udgifter, selv om sagen er anlagt af den erhvervsdrivende, og selvom forbrugeren taber sagen.I relation til spørgsmålet om også at dække den erhvervsdrivendes sags-omkostninger kan det bemærkes, at der normalt ikke gives fri proces tilerhvervsdrivende, og der ses ikke at være anledning til, at lovforslaget pådette punkt skal fravige udgangspunktet for fri proces. Det bemærkes, at

såfremt en sag indbringes for domstolene, og Forbrugerstyrelsen fårkendskab hertil, sættes omkostningsopkrævningen i forbindelse mednævnsbehandlingen i bero. Har den erhvervsdrivende betalt sagsomkost-ningerne til nævnsbehandlingen, og vinder den erhvervsdrivende sagenved retten, tilbagebetales beløbet.Lovforslaget har alene et forbrugerpolitisk sigte. Det ligger derfor udenfor lovforslagets rammer at tage stilling til, om der i øvrigt er behov fornedsættelse af en retshjælpskommission, der skal vurdere de eksisterenderetshjælpsordninger med udgangspunkt i, at borgerne skal sikres reel ad-gang til bistand, som anført i nogle af høringssvarene.Det ligger endvidere uden for lovforslagets rammer at tage stilling tilspørgsmålet om hvorvidt sagsomkostninger, som tilkendes den vindendepart af domstolene, svarer til de reelle advokatomkostninger.I lyset af høringssvarene ændres lovforslaget, således at ordningen træ-der i stedet for retsplejelovens regler om fri proces, men ordningen skalfortsat være subsidiær i forhold til en evt. dækning efter en retshjælpsfor-sikring (forslagets § 4 e, stk. 1 sammenholdt med § 4 f), jf. herved ovenforunder afsnit 1.I de tilfælde, hvor en forbruger ikke har en retshjælpsforsikring og der-med kan få støtte efter lovforslaget, vil visse af retsplejelovens regler omfri proces under behandlingen ved domstolene finde anvendelse. Dermedsikres det, at forbrugeren opnår den samme retsstilling, som hvis der varmeddelt fri proces. Samtidig sikres en enkel løsning, der giver forbruge-ren den samme beskyttelse, som hvis der var meddelt fri proces. Der re-degøres nærmere for ændringerne af lovforslaget nedenfor under kom-mentaren til punkt 5.Lovforslagets ordning vil blive administreret af Forbrugerstyrelsen, derblot skal påse, om kriterierne for dækning af omkostninger er opfyldt, jf.nærmere under kommentaren til punkterne 4.1, 4.2 og 5. Der ses ikke atvære habilitetsproblemer forbundet med, at Forbrugerstyrelsen skal va-retage denne funktion og dermed heller ikke nogen begrundelse for, atdenne funktion henlægges til fx Civilstyrelsen.Efter den gældende retstilstand kan et afslag fra Forbrugerstyrelsen omat udtage stævning for en forbruger ikke indbringes for anden admini-strativ myndighed. Da der er tale om en klageretlig vurdering, som For-brugerstyrelsen besidder den nødvendige kompetence til endeligt at fore-tage, er der ikke fundet anledning til at indføre en særlig klageadgang ide tilfælde, hvor der ikke kan gives tilsagn om dækning af omkostningerefter lovforslaget.4. Kriterier for at opnå bistand efter ordningen

4.1 Kravets størrelse skal stå i rimeligt forhold til omkostningerneved at indbringe sagen, medmindre sagen er af principiel eller vide-regående betydningDansk Erhverv, Forbrugerrådet og Teleankenævnet peger på, at klage-nævnsafgørelser ofte vedrører mindre økonomiske mellemværender, ogat sådanne afgørelser ud fra en snæver betragtning ofte ikke kan bæreomkostningerne ved en efterfølgende retssag. Dansk Erhverv anfører, atdet netop er lovforslagets formål at dække forbrugerens omkostninger isager, der efter en traditionel vurdering ikke er rimelige. Behovet for atkunne afvise urimeligt små krav anerkendes dog, men denne grænse børfastlægges politisk.Teleankenævnet peger på, at tilliden til et klagenævns virksomhed risike-rer at blive udhulet, hvis ordningen tænkes administreret på en måde,hvorefter afgørelser vedrørende krav under en vis beløbsgrænse ikke vilopfylde kriterierne for, at en forbruger vil kunne få dækket udgifter til enefterfølgende retssag. Det vil således være en uheldig konsekvens, hvishele brancher reelt undtages fra den tiltænkte effektivisering af klagesy-stemet. Det foreslås, at det af bemærkningerne mere tydeligt kommer tilat fremgå, at vurderingen af om forbrugerens krav står i rimeligt forholdtil omkostningerne ved en retssag, ikke alene skal foretages ud fra strikteøkonomiske overvejelser, eller at spørgsmålet forinden drøftes med detberørte ankenævn.Forbrugerrådet står uforstående overfor bestemmelsen, idet det forudsæt-tes, at alle nævnsafgørelser er omfattet af de nye regler om tvangsfuld-byrdelse af klagenævnsafgørelser m.v. En mere automatiseret indbringel-se af alle nævnsafgørelser vil begrænse Forbrugerstyrelsens administrati-ve ressourcer. Det bør udtrykkeligt nævnes i bemærkningerne, at alle sa-ger – også de sager, der vedrører krav som fx. mangler ved mobiltelefo-ner eller støvler – er omfattet af den foreslåede nye ordning.Realkreditforeningen støtter den foreslåede bestemmelse.

Kommentar

Som det fremgår af bemærkningerne til det lovforslag, som blev sendt ihøring i juli 2009, vil der kunne være ganske særlige tilfælde, hvor kravetomhandler et så lille beløb, at det står i et sådant misforhold til omkost-ningerne ved at indbringe sagen for domstolene, at det ikke vil være rime-ligt at anvende ressourcer på at anlægge en retssag. Den foreslåede be-stemmelse er tiltænkt anvendt undtagelsesvist og har til formål at givemulighed for at afvise en sådan sag, medmindre sagen er af videregåendeeller principiel betydning.Det bemærkes, at der allerede i dag er en tilsvarende bestemmelse i lovom forbrugerklager, der giver mulighed for, at Forbrugerstyrelsen kanundlade at udtage en stævning i en sag. Denne bestemmelse anvendes ik-

ke i praksis. Det må tilsvarende forventes, at den foreslåede bestemmelseikke vil få den store praktiske betydning.I lyset af høringssvarene ændres lovforslaget, så der ikke skal foretagesen vurdering af, om forbrugerens krav står i rimeligt forhold til omkost-ningerne ved at indbringe sagen for domstolene, eller om sagen har vide-regående eller principiel betydning. Lovforslaget vil efter denne ændringomfatte alle krav, hvor en forbruger har fået helt eller delvist medhold,uanset kravets størrelse.Ved denne justering af lovforslaget sikres det, at lovforslagets ordningogså omfatter meget små krav, som ud fra en snæver betragtning ikke kanbære omkostningerne ved en retssag. Derved imødegås indvendingernefra høringssvarene om, at mange klagenævnsafgørelser ikke vil opfyldelovforslagets kriterium om at skulle stå i rimeligt forhold til omkostnin-gerne ved at indbringe sagen for domstolene.4.2 Der gives ikke støtte, hvis det må anses for åbenbart, at forbruge-ren ikke vil få medhold ved domstoleneDansk Erhverv, Dansk Industri, Bilbranchen og Teleankenævnet finderden foreslåede bestemmelse uheldig, idet den kan give den forståelse, atForbrugerklagenævnet eller de godkendte, private klage- eller ankenævnskulle træffe afgørelser, der åbenbart ikke kan vindes ved domstolene.Dansk Erhverv foreslår, at det præciseres i bemærkningerne, at støtte ikkegives, hvis det på grund af ændret lovgivning, retspraksis eller lignendemå anses for at være åbenbart, at forbrugeren ikke vil kunne få medholdved domstolene.Teleankenævnet finder, at der bør udvises varsomhed med at give afslagpå dækning af udgifter med den begrundelse, at det er åbenbart, at afgø-relsen er forkert, hvis der ikke foreligger nye oplysninger, og at dettepræciseres i bemærkningerne.Dansk Industri og Bilbranchen finder, at tvangsfuldbyrdelse af en klage-afgørelse ikke bør kunne ske, hvis nævnet ændrer praksis, ligesom for-brugeren ikke vil kunne få støtte efter lovforslaget i den tilsvarende situa-tion.Realkreditforeningen støtter den foreslåede bestemmelse.

Kommentar

Efter lovforslaget skal der foretages en vurdering af forbrugerens mulig-hed for at få medhold under en efterfølgende retssag. Dette kriteriumfastholdes i lovforslaget.Udgangspunktet er, at når en forbruger har fået helt eller delvist med-hold af et klagenævn, og afgørelsen ikke er efterlevet, vil forbrugeren

kunne få dækket udgifter i forbindelse med et sagsanlæg. Der skal ikkeforetages en nærmere vurdering af forbrugerens mulighed for at få med-hold under en efterfølgende retssag. Der vil dog ikke kunne opnås bistandefter ordningen, hvis det må anses for åbenbart, at forbrugeren ikke vilkunne få medhold, fx fordi der efterfølgende er afsagt en dom, der striderimod nævnsafgørelsen. Hensigten med bestemmelsen er således at givehjemmel til at afvise en sag i det tilfælde, hvor det på baggrund af nye op-lysninger i sagen må anses for åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medholdi sagen. Det er ikke hensigten, at Forbrugerstyrelsen i forbindelse med enansøgning på grundlag af en klagenævnsafgørelse skal foretage en vur-dering af, om nævnets afgørelse vil medføre det samme resultat ved dom-stolene. Hvis en sag giver anledning til tvivl, vil sagen blive forelagt detpågældende nævn. Det bemærkes, at der er anvendt stort set den sammeformulering som i retsplejelovens § 327, stk. 2, hvorefter fri proces gives iklagenævnssager, hvis det ikke er åbenbart, at der ikke kan gives med-hold.I tilfælde af at der er tale om en afgørelse fra et privat klagenævn, er dethensigten, at en eventuel afvisning kun ville kunne ske, efter at det re-spektive nævn er hørt.I lyset af høringssvarene er det i lovforslagets bemærkninger til forsla-gets § 4 e, stk. 2, nr. 3, præciseret, at afvisning efter den foreslåede be-stemmelse kun vil ske som følge af nye oplysninger, hvor det fx på bag-grund af en dom må anses for åbenbart, at forbrugeren ikke vil kunne fåmedhold i sagen, og at det respektive nævn i tvivlstilfælde vil blive ind-draget.Ved denne præcisering af bemærkningerne imødegås indvendingerne frahøringssvarene om, at bestemmelsen kan give indtryk af, at Forbruger-klagenævnet eller de godkendte, private klage- eller ankenævn skulletræffe afgørelser, der ikke kan vindes ved domstolene.5. Lovforslagets forhold til retsplejelovens regler om fri proces her-under især lovforslagets dækningsomfang. Lovforslaget dækker ale-ne

rimelige

udgifter herunder udgifter til advokatbistandPræsidenterne for Vestre og Østre Landsret anfører bl.a. at samspilletmellem reglerne om fri proces og den foreslåede ordning i lovforslagetbør tydeliggøres. Der peges på, at der er en del forskelle mellem reglerneom fri proces og lovforslaget og på, at lovforslaget på visse punkter stillerforbrugeren ringere.Advokatrådet og Danske Advokater anfører tilsvarende, at lovforslagetikke indeholder en tilstrækkelig præcis regulering af samspillet med denøvrige regulering om fri proces, retshjælpsforsikring mv., hvilket under-streger behovet for en samlet vurdering.

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret peger på, at der ved en bevil-ling til fri proces tages stilling til, hvilke(n) påstand(e) bevillingen omfat-ter. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvilken omkostningsdækning, dervil blive tale om, hvis en retssag (eventuelt på modpartens foranledning)omfatter krav, som klagesagen ikke har taget stilling til. Det fremgårimidlertid, at der ikke er omkostningsdækning, hvis forbrugeren vil an-lægge sag med et krav, der går udover, hvad forbrugeren har fået med-hold i ved klagenævnet. Sammenholdt med bestemmelsen om, at forbru-geren ikke kan få fri proces, hvis forbrugeren får dækket sine omkostnin-ger efter lovforslaget, vil der kunne opstå uhensigtsmæssige ”huller” iomkostningsdækningen, der vil kunne stille forbrugeren dårligere end vedfri proces.Advokatrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet og Dansk Erhverv fin-der, at det vil være uholdbart, hvis den foreslåede ordning fører til, at derkun ydes delvis dækning af udgifter til advokatbistand i en sag, hvor derkunne være bevilget fri proces efter retsplejelovens regler, og hvor for-brugeren derfor kunne have opnået fuld dækning af udgifter efter reglerneom fri proces. Forbrugeren vil efter lovforslaget selv skulle betale for-skellen mellem tilskudsbeløbet og advokatens faktiske salær og stilles pådenne måde ringere end retsplejelovens regler om fri proces, der ikke in-debærer egenbetaling.Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret peger tilsvarende på, at reg-lerne om fri proces sikrer, at en sådan difference ikke opstår.Forbrugerrådet anfører, at erfaringer fra Advokatnævnet viser, at der eren stor risiko for, at forbrugeren vil ende med at skulle dække en ukendtdifference mellem, hvad advokaten opkræver i salær, og hvad Forbruger-styrelsen finder er et rimeligt salær. Risikoen kan begrænses ved, at For-brugerstyrelsen på forhånd indgår aftaler med relevante advokater, somhar ekspertise inden for ankenævnsområderne. Når man fra lovgivers sidehar besluttet at indføre bindende afgørelser, er det uacceptabelt, at for-brugeren skal løbe en risiko for at lide et økonomisk tab. Uden en endeligafklaring af, hvordan advokatomkostningerne styres, kan Forbrugerrådetikke støtte lovforslaget.Danske Advokater foreslår, at den eksisterende mulighed for fri proces(jf. retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 d) anvendes, med den ændring, atdet i de foreliggende sager om forbrugerklager ikke kræves, at forbruge-ren opfylder de økonomiske betingelser for fri proces efter retsplejelo-vens § 325.Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret anfører, at der efter lovforsla-get ikke kan gives fri proces, hvis en forbruger får dækket sine udgifterefter ordningen. Efter den foreslåede ordlyd er forbrugeren ikke afskåretfra at søge fri proces samtidig med eller i stedet for dækning efter lovfors-laget. Da der er en del forskelle i bl.a. hvilket omkostninger, der dækkes,

kan dette give anledning til ”shopping” mellem de to systemer og medfø-re urimelige resultater i de tilfælde, hvor en forbruger opfylder betingel-serne for at være dækket af begge ordninger.Advokatrådet og Danske Advokater peger ligeledes på, at en afgrænsninger relevant, fordi det fremgår af bemærkningerne, at der i bekendtgørel-sesform vil blive fastsat en tidsfrist for at søge Forbrugerstyrelsen omstøtte. Det fremgår ikke, om fri proces vil blive afskåret, hvis denne fristikke overholdes. Derudover fremgår det ikke direkte af de foreslåede be-stemmelser, at det er en betingelse, at en eventuel retshjælpsforsikring erudnyttet, ligesom det ikke fremgår, hvordan samspillet mellem de fore-slåede regler og reglerne i bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved ad-vokat tænkes praktiseret.Dansk Industri og Bilbranchen peger på, at det ikke fremgår præcist, omforbrugeren skal afvente et forhåndstilsagn inden en retssag anlægges.Hvis der skal fastsættes en frist for at indgive en ansøgning om støtte, fo-reslås det, at fristen fastsættes i forhold til det tidspunkt, hvor fristen forat den erhvervsdrivende kan meddele, at afgørelsen ikke vil blive efterle-vet, udløber.Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret peger på, at fri proces ogsådækker udgifter til tvangsfuldbyrdelse, hvilket lovforslaget ikke gør.Dansk Erhverv finder, at det er en alvorlig mangel, at lovforslaget ikketager højde for de ikke ubetydelige omkostninger forbrugeren risikerer atbruge på forgæves forsøg på at tvangsfuldbyrde dommen og finder, at og-så udgifter til fogedrettens bistand bør dækkes.Advokatrådet og Danske Advokater bemærker, at landsretspræsidenter-nes vejledende takster vedrørende sagsomkostninger i borgerlige sagerikke har til formål at fastsætte takster for honoreringen af advokater, menat taksterne er det vejledende udgangspunkt for, hvor meget den tabendepart skal betale til den vindende part til hjælp til dækning af advokatom-kostninger. Taksterne er baseret på, at også den vindende part bærer enstandpunktsrisiko og dermed ikke får dækket de faktiske omkostninger iforbindelse med sagen. På området med fri proces er det retten, der fast-lægger advokatens salær i sagen, og denne salærfastsættelse kan adskillesig fra det omkostningsbeløb, taberen skal betale til vinderen. Der pegespå, at Forbrugerstyrelsen ikke vil have den fornødne ekspertise til at tagestilling til, hvilke udgifter der er rimelige i forbindelse med en retssag.Der peges derudover på, at retsplejeloven giver en klient, der ikke mener,at det af advokaten fastsatte salær er rimeligt, ret til at indbringe dette forAdvokatnævnet. Klienter, der ikke finder et advokatsalær rimeligt, kanselvsagt undlade at betale dette med den konsekvens, at advokaten omnødvendigt må stævne klienten med krav om betaling – nøjagtig som alleandre erhvervsdrivende, men i så fald vil sagen normalt blive henvist til

Advokatnævnet. Det er uklart, om denne systematik fraviges med lov-forslaget.Forsikring & Pension støtter, at udgifterne til dækning af advokatbistandfastsættes i overensstemmelse med de retningslinjer for sagsomkostningeri borgerlige sager, samt de særlige regler om fastsættelse af omkostningerved småsager, som følges af domstolene, da dette er i overensstemmelsemed salærudregningen i forbindelse med anvendelse af retshjælpsdæk-ningen.Advokatrådet finder, at det er uklart om lovforslaget skal forstås sådan, atForbrugerstyrelsen i sin tilskudspraksis selvstændigt vil vurdere, om ensag, der i øvrigt skønnes at burde føres, ikke kræver advokatbistand, ogfinder, at Forbrugerstyrelsen vil have særdeles dårlige forudsætninger forat anlægge en sådan vurdering. En sådan praksis vil føre til, at ordningenkonkret vil være væsentlig mindre attraktiv end fri proces ordningen forde personer, der opfylder de økonomiske betingelser herfor.Forsikring & Pension finder, at der lægges op til, at der i Forbrugerstyrel-sen sker en vurdering af, om der er behov for at inddrage en advokat i sa-gen. Herefter lægges der op til, at forbrugeren selv har denne kontakt, ogat advokaten har kontakten til forsikringsselskabet i overensstemmelsemed de generelle forsikringsbetingelser for retshjælpsdækning. Forsikring& Pension foreslår, at det tydeliggøres, i hvilket omfang og hvornår For-brugerstyrelsen involveres i sagen, og om advokaten i den forbindelseskal holde sig til Forbrugerstyrelsen og afstå fra at gøre selvstændige kravgældende over for forbrugeren, som det gælder i forbindelse med rets-hjælpsforsikringen.TEKNIQ Installatørernes organisation foreslår, at forbrugeren ikke skalsøge om dækning både hos sin retshjælpsforsikring og hos Forbrugersty-relsen.

Kommentar

Høringssvarene har vist, at der er behov for at tilpasse lovforslaget, sådet sikres, at forbrugeren stilles lige så godt, som hvis der var meddelt friproces efter retsplejelovens regler.Lovforslaget ændres derfor således, at det undgås, at forbrugeren mødesmed et salærkrav fra advokaten, der ikke er dækket af lovforslagets krite-rier om, at udgifter skal være rimelige. Lovforslaget ændres derudover,så der skabes en mere enkel ordning, hvor Forbrugerstyrelsen ikke skaltage stilling til spørgsmålet om rimelige omkostninger. I stedet overladesdet til retten at foretage denne vurdering efter retningslinjer for sagsom-kostninger i borgerlige sager, se herom nedenfor.Lovforslagets udgangspunkt om, at en forbruger kan få dækket udgifter tilen retssag uafhængigt af indtægtsforhold, fastholdes.

Lovforslaget ændres således, at ordningen ikke er et alternativ til fri pro-ces, men nu træder i stedet for fri proces (forslagets § 2). Dette indebæreren ændring af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3, om fri proces i sager,hvor en ansøger har fået helt eller delvis medhold i bl.a. et centralt stats-ligt klagenævn eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn.Lovforslagets udgangspunkt om, at lovforslagets ordning er subsidiær iforhold til en dækning efter en evt. retshjælpsforsikring, fastholdes. Haren forbruger således en retshjælpsforsikring, der dækker omkostningerved en retssag, skal dækning efter retshjælpsforsikringen udtømmes først.Forbrugerstyrelsen kan herefter dække en eventuel selvrisiko (forslagets§ 4 f, stk. 3) eller udgifter, der overstiger forsikringens maksimum (for-slagets § 4 f, stk. 1). De generelle forsikringsbetingelser for retshjælps-forsikring sikrer forbrugeren mod at blive mødt med et salærkrav fra ad-vokaten. I forbindelse med at forsikringsselskabet giver tilsagn om rets-hjælp, forpligter advokaten sig til at afholde sig fra at gøre salærkravgældende hos forsikringstageren (bortset fra selvrisiko og evt. beløb udover forsikrings dækning). Forsikringstageren får således ikke advokat-regningen, hvis størrelse således bliver en sag mellem advokaten og for-sikringsselskabet. Salæret beregnes i overensstemmelse med de retnings-linjer for sagsomkostninger i borgerlige sager, der følges af domstolene.Har en forbruger en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger vedsagen, kan der efter retsplejelovens regler ydes godtgørelse fra statskas-sen af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum.Det er en forudsætning, at sagens karakter eller omstændighederne i øv-rigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet holdes inden forforsikringens maksimum, ligesom det er en forudsætning, at forbrugerenopfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces. En forsikringsmaksimum kan fx tænkes at blive overskredet i det tilfælde, hvor en ansø-ger har fået medhold i første instans, men taber appelsagen og derfor på-lægges at betale fulde sagsomkostninger til modparten.Forbrugerstyrelsen kan på tilsvarende vis efter lovforslaget dække enforbrugers udgifter, der overstiger forsikringens maksimum, uden at deter en betingelse, at forbrugeren skal opfylde økonomiske betingelser her-for (forslagets § 4 f, stk. 1).I lyset af høringssvarene består en væsentlig ændring af lovforslaget i, atder i lovforslaget i vidt omfang henvises til retsplejelovens regler om friproces, der således finder anvendelse ved behandlingen af sager efterlovforslaget (forslagets § 4 e, stk. 3). Forbrugerstyrelsen giver fortsat ef-ter visse kriterier forbrugeren tilsagn om at ville dække omkostninger,men det overlades til retten at træffe den endelige afgørelse om sagensomkostninger i forhold til alle parter, jf. nedenfor (forslagets § 4 e, stk. 3og § 4 f, stk. 2).

Når Forbrugerstyrelsen har givet tilsagn om at ville dække omkostninger,vil retten – på samme måde som i tilfælde, hvor Civilstyrelsen har med-delt fri proces – overtage den videre behandling af sagen og herundertræffe afgørelse om sagens omkostninger i forhold til alle parter, dvs. og-så om salær til forbrugerens advokat. Ændringen medfører derfor, atforbrugeren stilles på samme måde, som hvis der var meddelt fri procesefter reglerne i retsplejeloven, og således at omkostningsdækning efterforbrugerklageloven er subsidiær i forhold til retshjælpsdækning.Det betyder for det første, at forbrugeren ikke skal betale en retsafgift.Dernæst betyder det, at der vil blive beskikket en advokat til at føre sa-gen. Der gælder dog særlige regler for sager, der behandles under små-sagsprocessen, jf. nedenfor. Det vil også indebære, at forbrugeren ikkeskal betale sagsomkostninger til modparten. Derudover vil det medføre,at det er retten, der træffer afgørelse om sagsomkostninger og som fast-sætter advokatsalæret på baggrund af en vurdering af arbejdets omfang,sagens beskaffenhed, det opnåede resultat m.v. Efter retsplejelovens reg-ler må en beskikket advokat ikke modtage salær eller godtgørelse ud overde beløb, der er fastsat af retten. Forbrugeren kan dermed ikke mødesmed et salærkrav fra advokaten.Ved ovennævnte ændringer af lovforslaget imødegås indvendingerne ihøringssvarene bl.a. om, at der er forskelle mellem reglerne om fri pro-ces og lovforslaget, og om at lovforslaget på visse punkter stiller forbru-geren ringere end reglerne om fri proces. Betænkelighederne mod atForbrugerstyrelsen skal vurdere, hvilke omkostninger, der kan anses forrimelige - ikke mindst i forhold til et eventuelt advokatsalær - imødegåsligeledes, idet denne vurdering overlades til retten.De foreslåede regler om omkostningsdækning omfatter også sager, derbehandles efter retsplejelovens regler om behandling af sager om mindrekrav (småsagsprocessen). I tilfælde af, at der er tale om en sag, der be-handles efter småsagsprocessen, er det udgangspunktet, at forbrugerenikke har brug for en advokat før evt. til hovedforhandlingen, idet rettenhjælper parterne med at forberede sagen. En part, der har fri proces i ensag omfattet af reglerne om småsager, vil derfor ikke få beskikket en ad-vokat forud for hovedforhandlingen. Efter lovforslaget skal Forbruger-styrelsen ikke vurdere, om der er behov for en advokat i en konkret sag,men vejlede om, at forbrugeren i overensstemmelse med reglerne i små-sagsprocessen ikke kan forventes at få støtte til advokatbistand forud foren hovedforhandling.Såfremt en forbruger i dag efter retsplejelovens § 327, jf. § 325. får friproces, omfatter dette også udgifter til en eventuel tvangsfuldbyrdelse afdommen. Lovforslaget skal stille forbrugeren lige så godt som efter reg-lerne om fri proces. Dette sikres ved bestemmelsen om, at retsplejelovensregler om fri proces finder tilsvarende anvendelse ved behandlingen af desager, hvor der ikke foreligger en retshjælpsforsikring (forslagets § 4 e,

stk. 3). Udgifter til tvangsfuldbyrdelse af en dom vil således være omfattetaf ordningen. I tilfælde af at forbrugeren har en retshjælpsforsikring, viludgifter til tvangsfuldbyrdelse af en dom som udgangspunkt ligeledes væ-re omfattet af retshjælpsforsikringen.I lyset af høringssvarene ændres lovforslaget, så der også bliver mulig-hed for at dække en forbrugers eventuelle udgifter i forbindelse medtvangsfuldbyrdelse af en afgørelse eller et forlig (forslagets § 4 g), her-under et forlig efter § 4 d, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 517 af 12.juni 2009. Udgifter til tvangsfuldbyrdelse bliver normalt pålagt den er-hvervsdrivende, der ikke opfylder en dom. Ændringen vil give mulighedfor at godtgøre udgifter i det tilfælde, hvor den erhvervsdrivende viser sigat være ude af stand til at betale de pålagte omkostninger, eller hvor fo-gedretten på baggrund af den bevisførelse, der kan ske ved fogedretten,finder det betænkeligt at fremme sagen, og hvor der derfor pålægges for-brugeren omkostninger i forbindelse med indbringelse af sagen for fo-gedretten. De udgifter, der vil blive dækket, kan fx være en eventuel afgifttil fogedretten eller udlæg til udkørende fogedforretning.Ændringen imødegår indvendingerne om, at lovforslaget ikke tager højdefor de udgifter, som en forbruger kan blive påført i forbindelse medtvangsfuldbyrdelsen af en afgørelse eller et forlig.6. Supplerende høring af enkelte organisationerPå baggrund af de afgivne høringssvar fra Forbrugerrådet, Dansk Er-hverv, Advokatsamfundet og Danske Advokater har Forbrugerstyrelsen iseptember 2009 afholdt møder med disse organisationer med henblik påat sikre den mest hensigtsmæssige løsning på de rejste problemstillinger.Lovforslaget er efterfølgende justeret i samarbejde med Justitsministeriet.Da lovforslagets indhold er ændret væsentligt i forhold til det lovforslag,som blev sendt i høring i juli måned 2009, er der foretaget en uformel hø-ring af de ovennævnte organisationer, og organisationerne har i den an-ledning afgivet (supplerende) høringssvar.Forbrugerrådet har i den forbindelse oplyst, at rådet kan støtte lovforsla-get.Dansk Erhverv kan støtte de fleste elementer i det reviderede lovforslag,men har imidlertid fortsat ét kritikpunkt bestående i, at en erhvervsdri-vende, der vinder en sag ved domstolene, ikke altid vil få tilkendt de ful-de sagsomkostninger af retten. Den erhvervsdrivende, der vinder en sagved domstolene, kan efter lovforslaget i modsætning til forbrugeren ikkefå dækket alle sine udgifter og den erhvervsdrivende risikerer derfor attabe penge. Dansk Erhverv finder, at lovforslaget også skal sikre fuldomkostningsdækning for erhvervsdrivende i de tilfælde, hvor den er-hvervsdrivende vinder sagen fuldt ud ved domstolene.

Advokatsamfundet og Danske Advokater kan støtte de foreslåede æn-dringer, men har fortsat mere generelle forbehold, der bl.a. består i, at derefter organisationernes opfattelse bør foretages en samlet analyse af deeksisterende retshjælpsordninger med henblik på en vurdering af behovetfor retshjælp for alle grupper frem for at fokusere på forbrugerklageom-rådet. Advokatsamfundet har derudover afgivet bemærkninger af mereteknisk karakter, der vil blive drøftet med Justitsministeriet.

Kommentar

Det justerede lovforslag har alene et forbrugerpolitisk sigte. Det liggerderfor uden for lovforslagets rammer at tage stilling til, om der i øvrigt erbehov for nedsættelse af en retshjælpskommission, der skal vurdere deeksisterende retshjælpsordninger med udgangspunkt i, at borgerne skalsikres reel adgang til bistand, som anført i nogle af høringssvarene.Lovforslagets hovedformål er at sikre en højere grad af efterlevelse afklagenævnsafgørelser. Der lægges derfor ikke op til en løsning af det for-hold, der er peget på af Dansk Erhverv om, at en erhvervsdrivende, dervinder en sag ved domstolene, risikerer at tabe penge. Det bemærkesderudover, at der normalt ikke gives fri proces til erhvervsdrivende, hvor-for der ikke ses at være grundlag for på forbrugerklageområdet at laveen særlig ordning for erhvervsdrivende.7. OpsummeringDen foreslåede ordning vil fortsat være subsidiær i forhold til en eventueldækning efter en retshjælpsforsikring, hvilket indebærer, at dækningenefter en retshjælpsforsikring skal udtømmes først, hvis forbrugeren har enretshjælpsforsikring. En forbruger vil også fortsat kunne opnå dækningefter ordningen uafhængigt af indtægtsforhold.De foreslåede ændringer sikrer en enkel ordning, hvor det bl.a. undgås, atforbrugeren mødes med et salærkrav fra advokaten, der ikke er dækketefter ordningen. Ændringerne består bl.a. i, at der i lovforslaget henvisestil visse af retsplejelovens regler om fri proces, der således finder anven-delse ved behandlingen af sager efter lovforslaget, hvor der ikke forelig-ger en retshjælpsforsikring. Dermed sikres det, at forbrugeren stilles ligeså godt, som hvis forbrugeren havde kunnet få fri proces. Derudover in-debærer de foreslåede ændringer, at Forbrugerstyrelsen giver tilsagn omat ville dække omkostninger, men at det overlades til retten at træffe denendelige afgørelse om sagens omkostninger i forhold til alle parter.De foreslåede ændringer indebærer, at ordningen ikke er et alternativ tilfri proces, men nu træder i stedet for fri proces.Har en forbruger en retshjælpsforsikring, kan Forbrugerstyrelsen give til-sagn om at dække udgifter, der overstiger forsikringens maksimum. Detvil også her være retten, der træffer den endelige afgørelse om omkost-

ningsdækning. Derudover kan Forbrugerstyrelsen direkte godtgøre eneventuel selvrisiko ved en retshjælpsforsikring.Endelig forslås det, at Forbrugerstyrelsen kan godtgøre eventuelle udgif-ter, som en forbruger har haft i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen af enafgørelse eller et forlig, hvis det viser sig, at den erhvervsdrivende er udeaf stand til at betale de pålagte sagsomkostninger, eller hvis fogedrettenfinder det betænkeligt at fremme sagen.Ved ændringerne af lovforslaget imødegås indvendingerne i høringssva-rene bl.a. om, at der er forskelle mellem reglerne om fri proces og lov-forslaget, og om at lovforslaget på visse punkter stiller forbrugeren ringe-re end reglerne om fri proces. Betænkelighederne mod at Forbrugersty-relsen skal vurdere hvilke omkostninger, der kan anses for rimelige - ikkemindst i forhold til et eventuelt advokatsalær - imødegås ligeledes, idetdenne vurdering overlades til retten.Derudover medfører ændringerne, at indvendingerne om, at lovforslagetikke tager højde for de udgifter, som en forbruger kan blive påført i for-bindelse med tvangsfuldbyrdelsen af en afgørelse eller et forlig, imøde-gås.Samlet set imødegås med de ændringer, der er foretaget i lyset af hørin-gerne, langt hovedparten af de rejste problemstillinger i høringssvarene.Problemstillingen om, at erhvervsdrivende, der vinder en sag ved domsto-lene, ikke altid vil få tilkendt de fulde sagsomkostninger af retten, og der-for risikerer at tabe penge, selvom sagen vindes, imødegås dog ikke.