Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven. (Omkostningsdækning i forbindelse med forbrugersager ved domstolene).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 18.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører for Venstre.

Lovforslaget har til formål at sikre, at en forbruger ikke af økonomiske grunde afholder sig fra at føre en retssag, når en afgørelse truffet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat klage- eller ankenævn ikke efterleves af den erhvervsdrivende.

Langt de fleste erhvervsdrivende – ja, det er den helt overordnede situation – har en høj etisk adfærd i forhold til deres kunder. Men der findes desværre også brodne kar, der f.eks. ikke vil efterleve en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet eller et af de godkendte klage- eller ankenævn, der helt eller delvis er gået den erhvervsdrivende imod.

For at sikre forbrugerne og for at sikre de erhvervsdrivende, der driver deres forretning hæderligt i fair konkurrence, synes Venstre, at dette lovforslag er helt på sin plads. Venstre ønsker nemlig, at forbrugerne har tid til det frie marked, og Venstre ønsker at sikre en fair konkurrence mellem de erhvervsdrivende. Derfor er dette lovforslag et godt lovforslag, som vi gerne vil takke økonomi- og erhvervsministeren og regeringen for. Det er også ganske afbalanceret ved, at forbrugerne først skal have udtømt sine muligheder for at anvende sin egen retshjælpsforsikring, således at reglerne for at opnå fri proces følges.

Venstre har også stor tillid til, at det er Forbrugerstyrelsen, der skal administrere ordningen. Men det er værd at slå fast, at det skal ske på en sådan måde, at bureaukratiet kan holdes nede, ikke kun for forbrugeren, men også for systemet.

Venstre kan således give sin fulde tilslutning til lovforslaget.

Tak til hr. Flemming Damgaard Larsen. Der er ikke bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokratiet.

Det foreliggende lovforslag ligger i naturlig forlængelse af L 175 om forbrugerklager fra sidste samling, som alle partier i Folketinget stemte for. Dengang lovede ministeren en ordning, der indebærer, at Forbrugerstyrelsen sikrer, at en eventuel retssag mod en erhvervsdrivende kan føres for forbrugeren, således at det bl.a. undgås, at en forbruger af økonomiske årsager afholder sig fra at føre sagen. Meget fornuftigt valgte man at gennemarbejde denne del af loven grundigt inden fremsættelsen, og i en tid, hvor vi af og til fra oppositionen skælder ud, når der sjuskes med lovarbejdet, synes jeg ærlig talt, at det fortjener ros.

Det endelige lovforslag ligger nu klar, og i al væsentlighed ligger forslaget i klar forlængelse af de hensigter, Folketinget har haft. Som forbruger er det helt afgørende, at man har et sted at gå hen, når man vil klage over produkter eller tjenesteydelser, og det er lige så vigtigt, at klagesystemet fungerer tilfredsstillende og kan bedømme klagerne objektivt og uden omkostninger for klageren.

Men vi ser også eksempler på, at forbrugeren nok har fået ret, men hvor den erhvervsdrivende ikke vil følge afgørelsen i sin branches klagenævn eller i Forbrugerklagenævnet. Så er forbrugeren henvist til at gå rettens vej, men det har hidtil været en omstændelig og kostbar affære. Når det er de færreste forbrugere, der vil føre sager over køb, ligger det snublende nær at antage, at nogle virksomheder og erhvervsdrivende kan spekulere i, at kunden giver op på forhånd, om jeg så må sige, medmindre forbrugeren har en retshjælpsforsikring.

Med forslaget får Forbrugerstyrelsen ret til at gå til domstolene på forbrugerens vegne. Vi er godt tilfredse med forslaget, fordi forbrugere, der har fået helt eller delvis medhold ved et klagenævn, nu kan få dækket deres udgifter til en retssag af det offentlige, i det konkrete tilfælde Forbrugerstyrelsen.

Ministeren tilføjer så den betingelse, at forbrugeren ikke åbenbart forventes at kunne få medhold i retssagen. Sandsynligheden for, at man vurderer, at en sag ikke kan føres, når et kompetent ankenævn har afgjort spørgsmålet til fordel for forbrugeren, er dog mere teoretisk, så dette giver ikke panderynker hos Socialdemokraterne. Men vi vil naturligvis følge udviklingen og se, om der skulle opstå uklarheder, når der skrives betænkning, og også senere, når loven udmøntes i praksis.

Ordningen skal kun gælde personer, som ikke har en retshjælpsforsikring, som i givet fald kan bruges i første omgang. En retshjælpsforsikring dækker den forsikredes udgifter i forbindelse med retssagerne videre, efterhånden som man bliver involveret i dem. Det er til beløbet over retshjælpsforsikringens maksimumdækning, man kan hente dækning for sine omkostninger, og det lyder umiddelbart ganske fornuftigt. Hen ved ni ud af ti af alle danskere har en retshjælpsforsikring, skønt de færreste overhovedet er klar over det. I mange tilfælde omfatter familieforsikring, boligforsikring eller kaskoforsikring samtidig udgifter til retshjælp og advokat.

Samtidig anfører ministeren, at ordningen vil modvirke tendensen til, at en forbruger ikke vil føre sag af økonomiske årsager. Det forventer vi så vil blive tilfældet, når alle forbrugere nu i princippet enten har deres egen retshjælpsforsikring eller Forbrugerstyrelsens som sikkerhedsnet, således at en forbrugerklagesag ikke også fører til klagerens ruin.

Socialdemokraterne finder også, at ordningen kan give en styrkelse af selve ankenævnsafgørelserne, idet flere komplicerede sager vil kunne få en afgørelse ved en højere instans. Dermed vil der blive skabt en retlig præcedens for ankenævnenes afgørelser.

Vi er glade for, at ministeren vil styrke informationsindsatsen for ordningen, hvad der kun kan give en forbedret forbrugerstilling. For Socialdemokraterne er det afgørende, at ordningen nu også når ud til de borgere, der har behov for at få dækket udgifterne til retssager. Det er afgørende, at ingen står i et vakuum, efter at et ankenævn har afgjort en sag til forbrugerens fordel, men virksomheden ikke har fulgt afgørelsen.

Jeg vil selvfølgelig gerne vide, hvordan ministeren vil sørge for at styrke forbrugernes kendskab til ordningen, og samtidig vil jeg i udvalgsbehandlingen spørge ministeren nærmere om, hvorfor hun skønner, at der kan forekomme op mod 40 sager om året, hvor det offentlige skal træde til med økonomisk bistand. Vi skal selvfølgelig også vide lidt mere om forslagets konsekvenser for Forbrugerstyrelsens økonomi i denne sammenhæng.

Generelt går forslaget dog i den rigtige retning, som Socialdemokraterne gerne vil drive forbrugerpolitikken i, nemlig hen imod bedre vilkår, flere rettigheder og sikker, objektiv sagsbehandling. Vi kan med andre ord støtte forslaget og ser frem til en fornuftig og grundig udvalgsbehandling.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, er en opfølgning på det lovforslag om tvangsfuldbyrdelse, som vi behandlede i sidste folketingssamling. Så vi har faktisk lagt grundstenen til, at forbrugerne kan få omkostningsdækning og hjælp fra Forbrugerstyrelsen i sager, hvor en erhvervsdrivende ikke vil følge en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat klage- eller ankenævn, til trods for at forbrugeren har fået helt eller delvis ret i klagen.

Nu vil forbrugeren med Forbrugerstyrelsen i ryggen kunne indlede en sag ved domstolene og få dækket omkostningerne, også selv om vedkommende ikke har en retshjælpsforsikring eller denne forsikring ikke dækker alle udgifterne, hvis der f.eks. er en selvrisiko eller et maksimum for forsikringsdækningen.

Vi har i forlængelse af lovforslaget om tvangsfuldbyrdelse diskuteret udformningen af dette lovforslag, og jeg synes, at det har fået en meget fornuftig balance; det vil jeg gerne kvittere for over for ministeren. Bl.a. kan jeg se, at lovforslaget nu lægger op til, at forbrugerne skal kunne opnå omkostningsdækning ved fogedretten, hvis den erhvervsdrivende er insolvent, eller hvis fogedretten finder det betænkeligt at fremme sagen. Samtidig er der heller ikke nævnt nogen minimumsgrænse med hensyn til sagens størrelse, hvilket også er fornuftigt.

Til sidst vil jeg nævne – som jeg også gjorde det i sidste samling, da søsterforslaget var til behandling – at jeg håber, at regeringen vil bruge den samme energi, som bruges på forbrugerområdet, på at sikre de små erhvervsdrivende rettigheder og muligheder for klageadgang. F.eks. kan en erhvervsdrivende, der ønsker at klage til Klagenævnet for Udbud i forbindelse med offentlige udbud, i dag ikke være sikker på, at en eventuel erstatning dækker sagsomkostningerne. Generelt set er forbrugerne i forhold til erhvervsdrivende bedre dækket ind, når det gælder opfølgning på afgørelser og økonomisk kompensation til udgifter i forbindelse med retssager ved domstolene. Det nævner en del af høringssvarene også, hvilket jo skaber en uheldig balance.

Vi må ikke glemme, at ikke mindst mindre selvstændige erhvervsdrivende også kan blive uretfærdigt og urimeligt behandlet af f.eks. offentlige myndigheder og andre virksomheder.

Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det fru Nanna Westerby som ordfører for SF, værsgo.

Da SF's ordfører på det her lovforslag ikke kan være her, skal jeg læse højt, hvad SF mener.

SF kan støtte forslaget, da det er en klar forbedring af den enkelte forbrugers rettigheder. Lovforslaget er en opfølgning på en ændring af forbrugerloven, som fandt sted i sidste samling. Her kritiserede vi, at man ikke havde indskrevet noget om hjælp til forbrugeren, hvis en erhvervsdrivende valgte at trække sagen i langdrag. Det medførte, at ministeren lovede at komme med en opfølgning for at hjælpe den enkelte forbruger i forbindelse med at føre en retssag, efter at Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat klage- eller ankenævn har dømt til fordel for forbrugeren, men hvor den erhvervsdrivende ikke følger indstillingen. Og dette lovforslag er så denne opfølgning, så SF kan støtte forslaget.

Tak til fru Nanna Westerby. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis forslaget, og jeg siger selvfølgelig, fordi det jo er fremsat af vores egen økonomi- og erhvervsminister, som – bare til almindelig orientering – tilhører partiet.

Det er et rigtig godt forslag, som jeg synes matcher nogle af de allerbedste, vi har behandlet i Folketinget, for det her stiller forbrugeren meget bedre. Når man af en virksomhed har købt en vare eller et produkt, som ikke lever op til den kvalitet eller det omfang, sådan en vare eller sådan et produkt skulle have haft, har man fået sagen behandlet i Forbrugerklagenævnet og fået medhold dér som forbruger, men så er der nogle enkelte – heldigvis meget få – virksomheder, der ikke har efterkommet den afgørelse, der er truffet om at betale en erstatning. Og så har man været sat lidt tilbage som forbruger og har selv skullet investere i en retslig behandling for at få sit krav tvangsfuldbyrdet, altså tvunget virksomheden til at betale den her erstatning.

Nu går vi så ind via Forbrugerstyrelsen og betaler omkostningen til, at forbrugeren får ret, og på den måde får vi opdraget de virksomheder, som ikke tager ansvar og følger de afgørelser, der er truffet. Jeg skal minde om, at det er meget, meget få virksomheder, som ikke konstruktivt medvirker i det her klagenævn og dets afgørelser og påtager sig det ansvar, der følger med at være en branche, der skal levere nogle ordentlige ydelser til sine forbrugere. Langt, langt størstedelen af virksomhederne agerer ansvarligt og ordentligt, så det er altså meget få virksomheder, vi rammer på den her måde. Men det er hensigtsmæssigt, fordi det skaber retssikkerhed, det skaber retfærdighed, og vi sikrer nu, at folk får en ret i forbindelse med den vare eller ydelse, de har købt. Så der er en massiv støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til hr. Mike Legarth. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

For et par år siden efterhånden var der et af de her programmer i fjernsynet, der ofte har et efterspil. Og der er kommet flere og flere af den slags programmer, hvor vi bagefter sidder med sådan et »det kan da ikke være rigtigt« på læben. Det her program handlede om de snydere, der ikke retter sig efter forbrugerklagesystemets afgørelser, når de falder ud til forbrugernes fordel. For alle forbrugerne var sagen, at de var blevet snydt ved købet; varen var blevet præsenteret, så forbrugerne troede, at de havde købt en bedre vare, end de havde gjort. De havde alle klaget igennem forbrugerklagesystemet og fået ret, og derefter burde sælgeren have ladet handelen gå tilbage, men nej, sælgeren lod, som om der aldrig havde været nogen afgørelse, og overhørte totalt alle henvendelser. Den eneste sanktion på det tidspunkt var at skrive deres navn på Forbrugerklagenævnets hjemmeside til skræk og advarsel, og det virkede altså heller ikke.

Så derfor hilser vi i Radikale Venstre dagens lovforslag velkommen. Det er et supplement til et lovforslag, vi behandlede i sidste samling, L 175, som gav forbrugeren det kort over for sælgeren, at hvis forbrugeren havde fået ret i en klage, ville denne klageafgørelse træde i kraft efter 6 uger, hvis ingen gjorde indsigelse. Og derved er retssikkerheden jo sikret for alle parter – også virksomheden.

Men man kan jo sige, at det ikke er særlig interessant at få ret, hvis en retssag alligevel ikke kan gennemføres, og det sikrer så det lovforslag, vi behandler i dag, nemlig at ingen på grund af økonomiske omstændigheder ikke kan gennemføre en retssag. Naturligvis er det sådan, at hvis forbrugeren selv har en retshjælpsforsikring, skal det offentlige ikke ind og bruge skattekroner på det formål.

Det er vældig fint med en oplysende indsats, og at den styrkes. Jeg vil meget gerne vide, præcis hvordan ministeren har tænkt sig at gøre det.

I Radikale Venstre noterer vi os, at der er flere i høringssvarene, der har den indvending, at lovforslaget lægger op til en unødig kompliceret og ressourcekrævende løsning, og det synspunkt vil jeg meget gerne have belyst i udvalgsbehandlingen.

I Radikale Venstre er vi meget optaget af at sikre forbrugeren og dennes rettigheder, så vi er vældig tilfredse med forslaget, og vi vil stemme for.

Tak til fru Bente Dahl. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er selvfølgelig også positive over for den her mulighed for at hjælpe forbrugere til at få ret. Det giver sig selv. Men vi har også bemærket, at Forbrugerrådet har en lang række kritiske bemærkninger til lovforslagets udformning, herunder at det er unødig kompliceret, herunder at der er nogle byrder, der lægges på forbrugeren – f.eks. spørgsmålet om at vælge den rigtige advokat, hvilket vi måske kunne overlade til Forbrugerrådet eller andre – og at der også er problemer med, om man altid får dækning for de udgifter, man måtte have for at få ret.

Derfor vil vi i udvalgsarbejdet koncentrere os meget om de indvendinger, der er kommet, ikke mindst dem fra Forbrugerrådet, for at sørge for, at lovforslaget ender med at blive så optimalt som muligt. For det er helt selvfølgeligt, at dem, der har fået ret i en klage, også får retten gennemført over for den erhvervsdrivende. Så vi er naturligvis positive over for hensigten. Men vi vil kigge på, om der er noget, der kan forbedres, for at det bliver endnu mere effektivt for forbrugeren.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det hr. Villum Christensen, ordfører for Liberal Alliance.

Jeg synes, det er dybt krænkende for den almindelige retsbevidsthed, at man kan opleve, at erhvervsdrivende ikke vil rette sig efter de afgørelser, som træffes i forskellige domstolslignende klageorganer. Vi kan derfor godt tilslutte os, at man som forbruger får fuld omkostningsdækning i disse sager, når man indbringer afgørelserne for de egentlige domstole. Vi er også enige i, at ordningen træder i stedet for retsplejelovens regler om fri proces, såfremt der ikke er dækning i retshjælpsforsikringen.

Helt grundlæggende kan man sige, at det simpelt hen ingen mening giver at operere med ankeorganer, hvis ikke afgørelserne efterleves. Det er næsten bedre ikke at have en ankemulighed i så tilfælde. Forhåbentlig bliver det ikke særlig dyrt med denne omkostningsdækning, da vi må have en forventning om, at det vil disciplinere de virksomheder, som ikke vil anerkende uskrevne regler eller normer om, at afgørelser i ankeorganer skal efterleves.

Vi støtter naturligvis forslaget.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne indlede med at takke alle ordførerne for den positive behandling af lovforslaget. Formålet med lovforslaget er jo at sikre forbrugerne et velfungerende og et effektivt klagenævnssystem, og som flere har været inde på, er det en opfølgning på et lovforslag, der blev vedtaget i juni i år. Loven fra i sommer gør det muligt under visse betingelser at få fogedretten til at tvangsfuldbyrde en afgørelse, der er truffet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat klage- eller ankenævn, og lovforslaget indebærer, at en erhvervsdrivende, der har tabt en klagesag ved Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat klage- og ankenævn, ikke længere kan forholde sig passivt til afgørelsen. Den erhvervsdrivende skal inden for en frist på 30 dage skriftligt meddele nævnet, hvis vedkommende ikke ønsker at være bundet af nævnets afgørelse, og hvis den erhvervsdrivende forholder sig passivt, vil afgørelsen efter udløbet af fristen kunne tvangsfuldbyrdes i fogedretten.

I forarbejderne til loven er der anført, at der som supplement til reglerne om tvangsfuldbyrdelse vil blive etableret en ordning, der styrker forbrugernes muligheder for bistand i forbindelse med retssagen. Ordningen skal bl.a. indebære, at det undgås, at en forbruger af økonomiske årsager afholder sig fra at føre en retssag, når en klagenævnsafgørelse ikke efterleves af den erhvervsdrivende. Derfor har vi fremsat lovforslaget, som behandles her i dag, der skal være med til at sikre en sådan ordning, og lovforslaget vil først og fremmest bidrage til at højne efterlevelsen i forhold til en gruppe erhvervsdrivende, som hidtil ikke har efterlevet klagenævnsafgørelserne og blot har forholdt sig passivt over for afgørelsen. Det må forventes, at størstedelen af de erhvervsdrivende, som det er det i dag, også fremover vil efterleve en klagenævnsafgørelse.

Lovforslaget giver mulighed for, at Forbrugerstyrelsen efter ansøgning kan dække en forbrugers omkostninger i forbindelse med en retssag, som finder sted på grundlag af en klagenævnsafgørelse eller et forlig indgået for nævnet. En eventuel dækning efter en retshjælpsforsikring er primær i forhold til omkostningsdækning efter lovforslaget, og det svarer til reglerne om fri proces. En retshjælpsforsikring skal derfor udtømmes først.

Den overordnede ramme for lovforslaget er, at der er tre situationer, hvor der gives dækning af omkostningerne. For det første kan der efter ordningen dækkes omkostninger i de tilfælde, hvor forbrugerne har en retshjælpsforsikring, men hvor omkostningerne til retssagen overstiger forsikringens maksimum. I tilfælde heraf kan Forbrugerstyrelsen dække de omkostninger, der overstiger forsikringens maksimum. Forbrugerstyrelsen kan endvidere dække omkostninger til en eventuel selvrisiko ved en retshjælpsforsikring. For det andet er der efter den foreslåede ordning mulighed for omkostningsdækning i de tilfælde, hvor en forbruger ikke har en retshjælpsforsikring. For det tredje kan en forbrugers omkostninger til tvangsfuldbyrdelse af en nævnsafgørelse eller en dom, som fastslår forbrugerens krav efter nævnsafgørelsen, dækkes efter den foreslåede ordning.

Der gælder ikke nogen økonomiske betingelser for at være omfattet af ordningen. En forbruger vil derfor uafhængigt af indtægtsforhold kunne få dækket sine omkostninger efter ordningen.

Jeg gør lidt ud af at sige, præcis hvad det er, der bliver dækket ind her, fordi hr. Benny Engelbrecht også spurgte ind til, hvad det præcis er, ordningen her går ind og dækker, og fru Bente Dahl også var inde på spørgsmålet om, hvorvidt ordningen her var lige lovlig bureaukratisk. Jeg vil sige, at det, der har været det helt bærende element i udfærdigelsen af lovforslaget – og det er også et svar til hr. Frank Aaen – har været, at lovforslaget skulle udarbejdes, så det viste mest muligt hensyn til forbrugeren. Det betyder altså, at vi også i forhold til nogle af de kritiske høringssvar, der har været, har forsøgt at tilpasse lovforslaget, så man får dækket ind i alle de situationer, man nærmest har kunnet tænke på, der måtte kunne opstå, og hvor vi ønsker at forbrugerne skal have en ordentlig dækning. Det afgørende her har været at lave regler, der minder om fri proces på så mange måder som overhovedet muligt, men som altså også dækker ind i forhold til noget af den kritik, der har været i høringsrunden.

Hr. Benny Engelbrecht spurgte så også ind til, hvad det er for beregninger, der gør, at vi i lovforslaget skriver, at det vil være ca. 30-40 sager om året, vi forventer at det lovforslag vil omfatte. Jeg vil sige, at vores skøn i forhold til lovforslaget sådan set bygger på, i hvor mange sager det er, at afgørelserne ikke bliver efterlevet, og hvor der kan være behov for, at forbrugerne bruger retsvæsenets muligheder for at få sagen bragt i hus, og det er som følge af det skøn, at vi er nået frem til det tal.

Så spørger hr. Benny Engelbrecht og også fru Bente Dahl til vejledningsindsatsen. Og man kan sige, at der ligesom bliver to ben, som informations- og vejledningsindsatsen kommer til at gå på. Der bliver den generelle informationsindsats, der kommer til at fremgå af hjemmesiden, og hvor man altså bliver informeret om, at der kommer disse nye regler, og derudover vil der blive udarbejdet mere udførligt vejledningsmateriale til brug for den enkelte forbruger. Så såfremt der er en sag, vil Forbrugerstyrelsen, om man så må sige, sørge for, at forbrugeren bliver klædt bedst muligt på ved også at have fået vejledning i, hvordan de nye regler kan bruges.

Hr. Benny Engelbrecht spurgte også efterfølgende til spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Som det ser ud lige nu og med det antal sager, vi måtte forvente at der kommer, mener vi, at de overslag, der fremgår af lovforslaget, er dækkende, og så mener vi også, at der er mulighed for at kunne afholde en del af de omkostninger, som er af en mindre størrelse, inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets budget. Men det er klart, at det, man aldrig helt kan forudsige, er, hvis det lige pludselig vrimler frem med mange sager – det kan jo også ændre på det økonomiske skøn – og så må vi selvfølgelig vurdere, hvad konsekvenserne måtte være.

Men som det ser ud lige nu baseret på historiske erfaringer, mener vi altså, at vi kan stå inde for de ting, der står i lovforslaget, og dermed også for den økonomiske løsning, der er valgt.

Men jeg vil gerne takke for den positive behandling, som lovforslaget har fået. Der er også blevet stillet en række yderligere spørgsmål, og dem medvirker vi naturligvis gerne til bliver besvaret under udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det fra hr. Benny Engelbrecht.

Det er blot et kort og faktuelt spørgsmål i forbindelse med de forventninger, der er til antallet af sager. Er der i den forbindelse taget højde for, at når ankenævnsafgørelser på den her måde også kan føres videre, kan man altså også forvente, at der måske vil være færre, der spekulerer i det?

Ministeren.

Jeg kan svare ja til, at vi har en forventning om, at det her vil have en præventiv effekt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Tak for svaret og tak for, at der er lyttet til de kritiske høringssvar. Det, der nogle gange gør det lidt vanskeligt for os, er, at vi ikke ved, hvad dem, der i høringssvarene er kommet med kritik, mener om det, der er rettet, og derfor vil jeg bare foreslå, at vi under udvalgsbehandlingen får spurgt f.eks. Forbrugerrådet, om de er tilfredse med det, de ser nu. For vi vil naturligvis også helst ende med at stemme for det her forslag.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at det vil vi i hvert fald meget gerne medvirke til, for vi har helt klart den opfattelse, at lovforslaget efter høringsfasen og efter de tilrettelser, der er blevet lavet, er noget, som Forbrugerrådet ser på med endnu mere positive øjne, end de gjorde tidligere.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.