Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fødevarer (Frivillig forhåndsgodkendelse og delegation af beføjelser til privat institution i for-

bindelse med overholdelse af principper for god laboratoriepraksis)

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (Frivillig forhåndsgodkendelse og delega-tion af beføjelser til privat institution i forbindelse med overholdelse af principper for god laborato-riepraksis) har været i høring i perioden fra den 14. juli til den 4. september 2009.I det følgende gives et resumé af de indkomne høringssvar opdelt i generelle bemærkninger og spe-cifikke bemærkninger, opdelt efter emner.Bemærkningerne til høringssvarene er anført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Branchefor-eningen for Kaffe og The, Bryggeriforeningen, Coop Danmark, De Samvirkende Købmænd, Dan-marks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Restauranter og Caféer, DanskErhverv, Dansk Supermarked, Dansk Varefakta Nævn, Danske Slagtermestre, DI Fødevarer, Diabe-tesforeningen, Forbrugerrådet, Foreningen for Danske Spiritusfabrikanter, Grønlands Selvstyre,Helsebranchens Leverandørforening, Hjerteforeningen, HORESTA, Håndværksrådet, Kræftens Be-kæmpelse, Landbrug og Fødevarer, Lolex aps, Rigsadvokaten, Sundjob Konsulenterne Aps.Endvidere har Datatilsynet afgivet høringssvar til forslaget.Af de ovenfor nævnte har Advokatrådet, Danmarks Apotekerforening, Datatilsynet og GrønlandsSelvstyre anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Generelle bemærkninger

Bager- og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre og Håndværksrådet støtter helt forsla-get. Bryggeriforeningen, Coop Danmark, Dansk Erhverv, DI Fødevarer, De Samvirkende Køb-mænd, HORESTA, Helsebranchens Leverandørforening og Sundjob Konsulenterne Aps er positiveoverfor forslaget. Lolex aps er som udgangspunkt enige i forslagets overordnede formål.

Bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget

1. Områder, der vil kunne forhåndsgodkendes

Adskillige af høringsparterne efterspørger en præcisering af lovens anvendelsesområde.Coop Danmark, Bryggeriforeningen, DI Fødevarer, Dansk Erhverv og HORESTA, Branchefor-eningen for Kaffe og The, Bager- og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre og Hånd-værksrådet har givet følgende forslag til, hvilke dele af fødevareområdet, der kan egne sig til for-håndsgodkendelser: Autorisationer/indretning, nyetablering og ombygninger/tilbygninger, herunderlokaler og installationer, etablering af nye produktionslokaler, nye produktionslinier, restauranter,storkøkkener, materialer og genstande, mærkning, egenkontrolprogrammer, kosttilskud (eventueltmed den undtagelse, at ernæringsmæssige og fysiologiske anprisninger ikke bliver omfattet af lovenom forhåndsgodkendelse, men henføres under den nugældende lovgivning), the.Coop Danmark bemærker yderligere, at det er afgørende, at der ved en godkendelse af mærkning

ikke blot godkendes, at mærkningen er korrekt udformet, men også at mærkningens indhold er kor-rekt. Dansk Varefakta Nævn spørger, om ordningen vil omfatte samtlige mærkningskrav, og Bryg-geriforeningen spørger, om det kun er fx selve udformningen af mærkningen, der skal ligge tilgrund for en forhåndsgodkendelse, eller også de bagvedliggende analyseresultater. Bager- og Kon-ditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre og Håndværksrådet understreger vigtigheden af, atman ikke begrænser lovforslaget til primært at handle om mærkning og markedsføring. De Samvir-kende Købmænd foreslår også indretning, mærkning, materialer og genstande, men bemærker der-imod, at egenkontrol allerede i dag er en del af Fødevarestyrelsens arbejdsområde, og at det er vig-tigt at holde fast i dette.Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse foreslår, at mar-kedsføringstiltag ikke skal være omfattet, medmindre foranstaltningen er præcist defineret. Anmod-ninger, hvor stillingtagen giver anledning til særlig tvivl, og anmodninger, hvor der i øvrigt forelig-ger særlige omstændigheder, skal ligeledes undtages. Det skal være et krav, at en forhåndsgodkendtforanstaltning iværksættes indenfor rimelig tid.Bryggeriforeningen påpeger, i relation til at det fremgår af lovforslaget, at det skal omfatte for-håndsgodkendelse af markedsføring, at erfaringen viser, at det kan være svært at definere, hvilkenmarkedsføring der falder under fødevarelovgivningen, og hvilken der falder under markedsførings-lovgivningen, idet berøringsfladen for de to områder til en vis grad overlapper hinanden. Bryggeri-foreningen vil i forlængelse heraf foreslå, at praksis med forhåndsgodkendelser på fødevarelovensområde koordineres med Forbrugerombudsmanden. Foreningen efterspørger desuden en nærmerevurdering af, om Fødevarestyrelsens kommende forhåndsgodkendelse vil få indflydelse på Alkohol-reklamenævnet og Forbrugerombudsmandens forhåndsbeskeder og afgørelser. Danmarks AktiveForbrugere fraråder, at kosttilskud bliver omfattet, da det er foreningens erfaring, at det ikke ermanglende viden om lovgivningen, der er problemet på dette område, men at man er ligeglad medlovgivningen.På baggrund af de indkomne høringssvar vil også materialer og genstande bestemt til at komme ikontakt med fødevarer indgå blandt de områder, hvor der vil kunne indhentes forhåndsgodkendelse.Lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1.1, er således ændret i overensstemmelse hermed.Det nærmere omfang af ordningen, eventuelle undtagelser osv. vil blive nærmere fastlagt i forbin-delse med det videre arbejde med lovforslaget og den tilknyttede bekendtgørelse. Tilsvarende gæl-der fastlæggelsen af eventuelle øvrige områder. Bemærkningerne i høringssvarene vil blive inddra-get i dette arbejde, og det vil blive undersøgt, i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt ogpraktisk muligt at tilbyde forhåndsgodkendelser på de foreslåede områder.Endelig vil anvendelsesområdet kunne ændres og udvides senere på baggrund af de indhøstede er-faringer med ordningen.På nuværende tidspunkt er det hensigten at arbejde videre med etablering af forhåndsgodkendel-sesordning inden for følgende områder:- Mærkning.- Økologi:- Anprisning af generiske produktionskrav på økologiområdet,-brug af Ø-mærket i forhold til de økologiske produkters placering i butikken og når mærket anven-des i reklameøjemed,- økologiske produktionsbetingelser.- Varestandarder og handelsnormer: Spørgsmålet om et produkt lever op til gældende varestandar-der og handelsnormer.

- Tilsætningsstoffer: Spørgsmål om, hvilke tilsætningsstoffer det er tilladt at anvende i et specifiktprodukt, afhængigt af hvilken fødevarekategori en fødevare tilhører.- Novel Food: Spørgsmål om et produkt er novel food og dermed skal godkendes.- Ernæringsanprisninger: Variationer i ernæringsanprisningers ordlyd i overensstemmelse medforordningens bilag.- Sundhedsanprisninger: Forhåndsgodkendelse af variationer fra den ordlyd, som er EU-godkendte, og forhåndsgodkendelse af, om de ledsagende betingelser for anvendelse af en anpris-ning er efterlevet.- Fødevarer bestemt til særlig ernæring: Forhåndsgodkendelse af, hvorvidt et givent produkt er om-fattet af anvendelsesområdet i de relevante regler, og derved, om produktet lever op til det pågæl-dende formål – baseret på en vurdering af produktets mærkning.- Materialer og genstande, der kommer i kontakt med fødevarer.- Registrering af fødevarevirksomheder: Registreringen som sådan vil ikke kunne forhåndsgodken-des, da der ikke træffes en afgørelse, når en virksomhed registreres. Derimod vil virksomhedensindretningsmæssige forhold m.v. kunne forhåndsgodkendes.

2. Formål med og konsekvenser af lovforslaget, herunder konsekvenser for virksomhedernes

ansvar

Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse er meget kritiskeoverfor forslaget, og Danmarks Aktive Forbrugere finder det overflødigt, da lovgivningen generelter nem at forstå og efterleve. Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og KræftensBekæmpelse har særligt taget stilling til forhåndsgodkendelse af mærkning og markedsføring, dadisse områder specifikt er nævnt i lovforslaget. Foreningerne foreslår, at lovforslaget ikke fremsæt-tes, da det har mange negative konsekvenser for folkesundheden, forbrugerbeskyttelse og fødevare-kontrol. Foreningerne anfører en række begrundelser for dette, bl.a. flg. (visse af disse argumenterer gengivet i de senere afsnit, som omhandler det emne, argumenterne relaterer sig til): Virksomhe-derne kan ikke nævne konkrete eksempler på konkrete sager, der dokumenterer behovet. Ordningener derfor alene egnet til, at virksomhederne får myndighedernes blåstempling til at gå lige til kanteni deres markedsføring. Forslaget vil ikke kunne forebygge vildledning af forbrugerne, da forhånds-godkendelsen formentlig kun vil søges for del-elementer i en markedsføringskampagne, og desudennæppe vil omfatte egentlig verificering af oplysningerne om fx ingredienser eller næringsindhold.Danmarks Aktive Forbrugere udtrykker tilsvarende bekymring for, at forslaget vil blive benyttet tilat søge forhåndsgodkendelse af ”diskutabel” markedsføring, og derigennem søge at flytte grænsernefor, hvad der er lovligt.Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse anfører videre, atmyndighederne kommer til at bidrage til markedsføringen af fødevarer med tvivlsom sundhedsvær-di, hvilket vil undergrave forbrugernes tillid til fødevaremærkning og til fødevaremyndighederne.Forslaget er en uhensigtsmæssig ændring af ansvarsforholdet mellem virksomheder og myndighe-der, idet forslaget delvist fratager virksomhederne deres ansvar for, at deres produkter eller produk-tion overholder gældende lovgivning.Foreningen for Danske Spiritusfabrikanter mener, at et tiltag, der kommer med en helt ny lovgiv-ning og oven i købet en lovgivning, der er frivillig, synes at være unødvendigt, kostbart og direkteskadeligt for den dialog, der allerede i dag findes mellem producent og myndighed.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at ideen med indførelse af en forhåndsgodkendelsesordning påfødevareområdet er i udgangspunktet sympatisk og tænkt som en hjælp til virksomhederne, menselve konstruktionen af ordningen, som den er beskrevet i lovforslaget, vil i stedet skabe usikkerhedhos virksomhederne. Med baggrund heri har Landbrug og Fødevarer ikke noget ønske om, at ord-ningen vedtages som beskrevet i lovforslaget.Hensigten med lovforslaget er ikke at fratage virksomhederne ansvaret for deres markedsføring ogprodukter. Virksomhederne har fortsat ansvaret for at overholde lovgivningen. Lovforslaget ertænkt som en yderligere mulighed for virksomhederne for at sikre sig, at de lever op til dette ansvar.

3. Vejledningsforpligtelsen

Dansk Supermarked og DI Fødevarer finder det afgørende, at den styrkede vejledning, som detfremgår af fødevareforliget fra 31. maj 2007, bibeholdes og fortsat udvikles, og Dansk Supermarkedfinder, at dette bør fremgå af lovforslaget. Bryggeriforeningen frygter, at indførelsen af forhånds-godkendelse vil betyde, at det bliver svært at trække grænsen mellem vejledning og brugerbetaltforhåndsgodkendelse.Landbrug og Fødevarer ser gerne behovet for, at virksomhederne kan få myndighedernes vurderingaf et påtænkt tiltag, f.eks. om mærkning af fødevarer, koblet til den vejledningsforpligtelse, som ud-sprang af fødevareforliget i maj 2007, og foreslår derfor, at mulighederne i den eksisterende vejled-ning udforskes og evt. øges. De Samvirkende Købmænd bemærker, at en ordning som beskrevet ik-ke må resultere i at der skal betales for enhver vurdering af om f.eks. en mærkning er i orden. DeSamvirkende Købmænd forudsætter således, at de tilsynsførende stadig i forbindelse med tilsynsbe-søg kan oplyse virksomheder, hvorvidt mærkningen af deres produkter er i orden.Det er ikke hensigten at reducere omfanget og udviklingen af den styrkede vejledning.

4. Sagsbehandlingstid for forhåndsgodkendelser

DI Fødevarer, Dansk Supermarked, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd og HORESTAmener, at Fødevarestyrelsen ved modtagelsen af en ansøgning skal oplyse om forventet sagsbehand-lingstid, således at virksomheden kan trække ansøgningen tilbage, hvis sagsbehandlingstiden vurde-res at være for lang. DI Fødevarer forslår endvidere, at ansøgningen automatisk betragtes som god-kendt, hvis den af Fødevarestyrelsen fastsatte sagsbehandlingstid ikke overholdes.Bager- og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre og Håndværksrådet ser gerne en be-handlingsgaranti indenfor et fastsat tidsrum, og en opdeling i grupper, fx bør behandling af byg-ningsændringer maksimalt tage 2 mdr. Helsebranchens Leverandørforening forudser, at Fødevare-styrelsen hurtigt vil mangle ressourcer til behandling af ansøgningerne, og forudser på den bag-grund, at det vil medføre lange og urimelige sagsbehandlingstider. Sagsbehandlingstiden bør somudgangspunkt ikke overstige 4-6 uger (p.t. den sagsbehandlingstid, som Lægemiddelstyrelsen an-vender til behandling af tilsvarende ansøgninger).Lolex aps og De Samvirkende Købmænd bemærker, at en kort sagsbehandlingstid er meget vigtigfor virksomhederne.Dansk Erhverv og HORESTA peger på, at sagsbehandlingstiden i dag er for lang i FVST.Ved modtagelsen af en ansøgning om forhåndsgodkendelse vil der blive sendt ansøgeren et kvitte-ringsbrev, hvori den estimerede sagsbehandlingstid, og dermed den estimerede betaling vil bliveoplyst. Der vil dog alene være tale om et estimat, som således ikke vil være bindende for myndighe-den. Såfremt det viser sig, at der vil blive brugt væsentlig mere sagsbehandlingstid, meddeles et nytestimat til virksomheden.

Virksomheden vil dog, selvom ansøgningen trækkes tilbage på grund af, at den estimerede sagsbe-handlingstid er for lang for virksomheden, skulle betale for medgået sagsbehandlingstid til udar-bejdelse af kvitteringsbrev, sagsoprettelse, overslag over sagsbehandlingstiden m.v. Der vil tilsva-rende skulle betales for den samlede medgåede sagsbehandlingstid, i tilfælde af at en sagsbehand-ling er igangsat, men ansøgningen senere i processen bliver trukket tilbage på baggrund af et nyt,ændret estimat over sagsbehandlingstid.Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at overveje en ordning, hvor ansøgningen automatisk betragtessom godkendt, hvis den af Fødevarestyrelsen fastsatte sagsbehandlingstid ikke overholdes. En så-dan ordning vurderes ikke at ville være forsvarlig. Udstedelse af en bindende forhåndsgodkendelsemå forudsætte, at der er sket en egentlig behandling af sagen. Forhåndsgodkendelsen vil i modsattefald være forbundet med alt for stor usikkerhed, og kunne give en falsk tryghed for såvel virksom-heden som forbrugerne.

5. Gebyr

Dansk Supermarked, Danmarks Restauranter og Caféer og DI Fødevarer foreslår en fast pris forforhåndsgodkendelserne, frem for en timetakst efter forbrugt sagsbehandlingstid, således som lov-forslaget lægger op til. Dansk Supermarked tilføjer, at betalingen kan differentieres efter ydelse.Danmarks Restauranter og Caféer finder taksering efter medgået tid urimelig, da der her kan opståskævheder, afhængigt af, om en sagsbehandler er hurtig eller langsom. Dansk Erhverv, HORESTAog DI Fødevarer anfører, at virksomheden bør kende prisen, inden de søger om godkendelsen ellerfå en pris oplyst, når ansøgningen er indsendt. De Samvirkende Købmænd bemærker, at timefor-bruget kan være meget afhængigt af sagsbehandlerens viden og erfaring, hvilket taler for fast pris.Der er dog også meget stor forskel på, om man ønsker en varebetegnelse godkendt eller godkendel-se af hele den lovpligtige mærkning af et sammensat produkt med mange ingredienser, hvorforspørgsmålet skal nøje overvejes. Bager- og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre ogHåndværksrådet støtter ideen om gebyr efter forbrugt sagsbehandlingstid, men vil gerne sikre, atvirksomhederne på forhånd får et overslag over, hvor mange timer der vil medgå.Baggrunden for forslaget om timetakst efter forbrugt sagsbehandlingstid er bl.a. en forventning om,at der vil være meget stor forskel på, hvor lang tids sagsbehandling, der vil medgå til de forskelligeansøgninger. Sagsbehandlingstiden afhænger dels af, hvor kompliceret forholdet er, dels af, hvorgodt oplyst sagen er fra ansøgerens side. Herudover vurderes der at ligge en fordel i, at myndighe-den dels ikke behøver at vurdere, hvornår der foreligger en ny ansøgning, hvis der ændres på en al-lerede indgivet ansøgning, og dels ikke behøver at tage stilling til, hvor mange ansøgninger der re-elt ligger i en anmodning (hvert del-element kunne tænkes at udgøre en ansøgning for sig selv). Vedtimetaksering undgås tvister over de opridsede forhold. Desuden er det vigtigt, at det sikres, at ord-ningen bliver fuldt gebyrdækket, hvilket vurderes at være vanskeligt med en fast pris.Der henvises til ministeriets kommentarer ovenfor til afsnit 4 om estimat over sagsbehandlingstidog pris.

6. Central eller decentral behandling af forhåndsgodkendelsesansøgninger

DI Fødevarer, Bager- og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre, Håndværksrådet,Dansk Erhverv, Dansk Supermarked, Danmarks Restauranter og Caféer og HORESTA mener, atdet er væsentligt, at det ikke er den lokale region eller tilsynsførende, men en centralt styret enhedplaceret f.eks. i Mørkhøj, der behandler godkendelserne, bl.a. fordi dette vil sikre mere ensartedeafgørelser. HORESTA bemærker i relation til forhåndsgodkendelse af egenkontrol, at dette ved encentral forhåndsgodkendelse vil kunne udføres samlet for eksempelvis samtlige en kæderestaurantsenheder, i modsætning til i dag, hvor det skal godkendes i de forskellige regioner.

Ordningens placering vil ske ud fra en vurdering af, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt. Detteafhænger bl.a. af, hvilke områder ordningen vil omfatte, hvilket fortsat er under overvejelse.

7. Sanktioner

Dansk Erhverv, HORESTA, DI Fødevarer, Danmarks Restauranter og Caféer, De SamvirkendeKøbmænd, Helsebranchens Leverandørforening og Landbrug og Fødevarer mener ikke, at det skalkunne betragtes som en skærpende omstændighed, hvis en virksomhed undlader at anmode om en(frivillig) forhåndsgodkendelse, fordi den forventer at få afslag. DI Fødevarer og Bryggeriforenin-gen efterspørger, hvad Fødevarestyrelsen vil lægge vægt på i denne forbindelse, og hvordan bevis-byrden forventes løftet. Dansk Supermarked, Bryggeriforeningen, Helsebranchens Leverandørfor-ening og Landbrug og Fødevarer anfører, at det er i strid med princippet om, at ordningen er frivil-lig, og Landbrug og Fødevarer tilføjer, at konsekvensen kan blive, at ingen tør undlade at søge for-håndsgodkendelse af frygt for sanktioner, og virksomhederne tvinges dermed ind i et system, derudover at være formynderisk også vil betyde en øget udgift for fødevareproducenterne og en ny af-gift på fødevarer, hvilket ikke rimer med afbureaukratisering og lettelse af byrder i en krisetid.Bryggeriforeningen bemærker, at den omstændighed, at en virksomhed under en markedsførings-proces ændrer på en tidligere forhåndsgodkendt mærkning, ikke automatisk må opfattes som om,virksomheden bevidst handler i strid med forhåndsgodkendelsen og dermed medføre skærpet sank-tion.Danmarks Aktive Forbrugere anfører, at selvom bøderne vil kunne forhøjes med 50 % i tilfælde afskærpende omstændigheder, vil det i praksis kun få en symbolsk betydning, da bøderne oftest kuner på 5-10.000 kr.Rigsadvokaten har bemærket, at man ikke finder, at der er hjemmel i Fødevareloven til det foreslå-ede.Danmarks Restauranter og Caféer mener, at det er misvisende at tale om ”godkendelse” på områdersåsom mærkning, hvor der ikke i dag er krav om godkendelse. Danmarks Restauranter og Caféermener derfor, at ordningen højst bør kunne medføre, at man markedsfører sig med at ”mærkningenvurderes at overholde gældende regler”.Det vil komme an på en vurdering i hvert enkelt tilfælde, om man finder, at det kan lægges tilgrund, at virksomheden har undladt at anmode om forhåndsgodkendelse, fordi den forventede at fåafslag. Tilsvarende gælder mht., om der bevidst handles i strid med en given forhåndsgodkendelse.I sidste instans vil det bero på domstolenes vurdering, hvornår der foreligger sådanne skærpendeomstændigheder.Rigsadvokatens bemærkning tages til efterretning, og der vil blive foreslået en ændring i lovensstrafbestemmelse med henblik på at kunne tillægge de beskrevne overtrædelser virkning som skær-pende omstændighed.

8. Forhåndsgodkendelsens bindende karakter

Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse anfører, at for-håndsgodkendelser altid skal have en ”musefældeklausul”, således, at myndigheden kan trække for-håndsgodkendelsen tilbage, hvis det viser sig, at den har utilsigtede negative konsekvenser for fxforbrugersikkerheden eller folkesundheden.En forhåndsgodkendelse vil være en begunstigende forvaltningsakt, og vil dermed kun kunne tilba-gekaldes i det omfang, der vil være mulighed for dette efter almindelige retsprincipper.Ved udarbejdelsen af forhåndsgodkendelsen vil der blive draget omsorg for, at det fremgår megetpræcist, hvad der er forudsætningerne for forhåndsgodkendelsen. Forhåndsgodkendelsen vil der-

9. Godkendelsens retsvirkning/overgangsperiode

DI Fødevarer og Danmarks Restauranter og Caféer lægger vægt på, at der gives en rimelig over-gangsperiode på den udstedte godkendelse, når nye regler bliver vedtaget, og Dansk Supermarkedefterspørger, at der tages stilling hertil.Ved udstedelse af nye regler på Fødevareministeriets område bliver der generelt taget stilling til,om der er behov for overgangsperioder.Det er ikke hensigten, at indehavere af en forhåndsgodkendelse skal stilles bedre end andre i dennehenseende. Det er således ikke hensigten at fastsætte særlige overgangsperioder for de virksomhe-der, der har en forhåndsgodkendelse på det pågældende område – en eventuel overgangsordningvil omfatte alle. Det bemærkes i denne forbindelse, at det vil følge af god forvaltningsskik, at myn-digheden vil oplyse det til en eventuel ansøger om en forhåndsgodkendelse, hvis det er kendt formyndigheden, at der forestår ændringer i retsgrundlaget i den kommende tid.

10. Frivillighedsaspektet

Bryggeriforeningen, DI Fødevarer, Foreningen for Danske Spiritusfabrikanter og Lolex aps mener,at der er risiko for, at der vil opstå et indirekte eller direkte pres fra kunder/detailhandelen om at an-søge om forhåndsgodkendelse. Foreningen for Danske Spiritusfabrikanter anfører videre, atdette vil kunne være til skade for de virksomheder, der i forvejen har styr på tingene og derfor ikkeønsker at benytte sig af forhåndsgodkendelsesordningen. Helsebranchens Leverandørforening fore-slår, for at forhindre at der stilles krav fra detailhandlende eller andre om, at der skal indhentes for-håndsgodkendelse, at det forbydes at offentliggøre, hvilke tiltag, der er forhåndsgodkendt.

11. FVSTs ressourcer

DI henviser – i relation til, at der vil kunne opstå pres for at virksomhederne indhenter forhånds-godkendelse - til, at dette i givet fald vil betyde en stor mængde ansøgninger. DI Fødevarer har fåetoplyst, at Fødevarestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til ansættelse af evt. nyeressourcer til opgaven, hvilket DI Fødevarer mener er uhensigtsmæssigt og bidrager til usikkerhedom sagsbehandlingstiden. Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Be-kæmpelse mener, at forslaget vil forringe fødevarekontrollen, fordi den nye aktivitet vil tage tid framyndighedernes andre lovpligtige opgaver. Henset til risikoen for erstatningskrav må man formode,at det kræver særlig omhu fra Fødevarestyrelsens side at løse især de komplicerede ansøgninger.Man kan derfor ikke udelukke, at der kan gå tid fra løsningen af andre opgaver. Danmarks AktiveForbrugere udtrykker tilsvarende frygt for dette, også på klagesagsområdet. Diabetesforeningen,Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse efterspørger desuden en vurdering af ri-sikoen for erstatningskrav og en angivelse af de statslige økonomiske konsekvenser heraf. CoopDanmark finder det afgørende, at de ressourcer, der anvendes til forhåndsgodkendelser, ikke går fraFødevarestyrelsens kontrolressourcer. Helsebranchens Leverandørforening forudser, at Fødevare-styrelsen hurtigt vil mangle ressourcer til behandling af ansøgningerne.For så vidt angår det anførte om erstatningskrav bemærkes, at Fødevarestyrelsen også i andre re-lationer end forhåndsgodkendelser risikerer at ifalde erstatningsansvar.Det vurderes ikke muligt at foretage en egentlig vurdering af omfanget af potentielle erstatnings-krav. Udfaldet af en eventuel erstatningssag vil bero på domstolenes vurdering. Der forventes ikkeerstatningskrav i et sådant omfang, at dette skal indgå i konsekvensvurderingerne af lovforslaget.

Anvendelsen af gebyr og den deraf følgende budgetneutralitet åbner dog mulighed for allokering afressourcer til opgaven også uden, at det vil berøre Fødevarestyrelsens øvrige aktiviteter. Hvordanden konkrete fordeling af ressourcerne vil blive vurderes dog at måtte adresseres når omfanget afordningen og den konkrete efterspørgsel af forhåndsgodkendelser kendes.

12. Forholdet til private rådgivere

DI Fødevarer, Dansk Erhverv og HORESTA, Dansk Supermarked, Dansk Varefakta Nævn og Hel-sebranchens Leverandørforening foreslår endvidere, at relevante områder af forhåndsgodkendelsereventuelt kan udliciteres til private rådgivere. Dansk Varefakta Nævn vil i givet fald være interesse-ret i opgaven. Dansk Varefakta Nævn spørger endvidere, om der vil være mulighed for dialog mel-lem virksomhed og styrelsen omkring afgørelsen. Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjertefor-eningen og Kræftens Bekæmpelse anfører, at forslaget statsliggør en opgave, som private virksom-heder i princippet kan løse. Coop Danmark finder, at forhåndsgodkendelsen skal foregå på ligekonkurrencevilkår med 3. partsvirksomheder. Coop Danmark foreslår, at det overvejes, at lade for-håndsgodkendelse udføre af en særlig forretningsenhed i regi af Fødevarestyrelsen, svarende tilDTUs Dianova. Bager- og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre og Håndværksrådetmener, at det bør overvejes, om der findes andre, der kan løse opgaven bedre og billigere end Føde-varestyrelsen, således at lange sagsbehandlingstider kan undgås. Lolex aps påpeger, at de privaterådgivere på markedet ikke vil kunne konkurrere med en myndigheds blåstempling. Da det vil væreoplagt for supermarkederne at forlange af deres leverandører, at der kan fremvises en forhåndsgod-kendelse, vil ordningen undergrave de private rådgiveres forretningsgrundlag. Lolex aps påpegersamtidig, at ordningen vil kunne lægge beslag på mange af fødevaremyndighedernes ressourcer.Lolex aps foreslår i den forbindelse, at der lægges op til en ordning, hvor virksomhederne selv –evt. med en rådgivers hjælp – sørger for, at de basale dele i det tiltag, der søges om forhåndsgod-kendelse af, er i orden ved forelæggelsen for myndigheden. Danmarks Aktive Forbrugere finder detgrundlæggende problematisk, at en fødevaremyndighed både skal være uafhængig kontrolinstans,og samtidig mod betaling kan forhåndsgodkende markedsføringen af produkter. Foreningen finderdet meningsløst, at staten skal gå ind at konkurrere på dette område, hvor der allerede findes et pri-vat marked for rådgivning.Som nævnt overvejes den endelige udformning af ordningen fortsat. For så vidt angår spørgsmåletom at udlicitere til private bemærkes, at forhåndsgodkendelserne som udgangspunkt vil være bin-dende for fødevarekontrollanterne, og således vil være praksisdannende for kontrollen. Forhånds-godkendelsen vil således være meget tæt knyttet til fødevarekontrollen, hvorfor det vurderes, at eneventuel udlicitering vil rejse en række problemstillinger omkring uvildighed o.a.Omvendt er det ikke hensigten, at forhåndsgodkendelserne skal træde i stedet for den rådgivningomkring eksempelvis udformningen af emballagemærkning, som mange af virksomhederne i dagindhenter hos private rådgivere. Hvis en virksomhed forud for ansøgningen om forhåndsgodkendel-se har indhentet sådan rådgivning, vil der som udgangspunkt foreligge en god oplyst sag, som vilkunne behandles relativt hurtigere (og dermed billigere) i Fødevarestyrelsen end en sag, hvor derikke har været anvendt rådgivning.Ved Fødevarestyrelsens sagsbehandling af en ansøgning om forhåndsgodkendelse vil styrelsen tagestilling til, om det forelagte kan forhåndsgodkendes under de beskrevne betingelser. Styrelsens stil-lingtagen vil enten gå ud på en godkendelse eller et afslag. Et afslag vil i overensstemmelse med deforvaltningsretlige krav herom indeholde en begrundelse. Der vil derimod ikke direkte blive ydetrådgivning om, hvorledes det forelagte kan tilrettes, så det vil kunne godkendes. En sådan rådgiv-ning vil derimod kunne indhentes hos en privat rådgiver.

13. Forretningshemmeligheder, fortrolighed og aktindsigt

Under henvisning til, at der kan være tale om forretningshemmeligheder i forbindelse med en an-søgning om forhåndsgodkendelse af en mærkning, efterspørger Dansk Erhverv og HORESTA, atder fastsættes bestemmelser om fortrolighed i den kommende bekendtgørelse. Coop Danmark efter-spørger ligeledes fortrolighed, Bager- og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre, Hånd-værksrådet og De Samvirkende Købmænd efterspørger mulighed for at sikre fortrolighed, når der ertale om forretningshemmeligheder, fx indhold i recepter. De Samvirkende Købmænd henviser dogomvendt til, at det kan være værdifuldt, at efterfølgende led i kæden kan få oplyst, at en bestemtmærkning er forhåndsgodkendt.En forhåndsgodkendelse vil have status af en forvaltningsretlig afgørelse. Det vil bl.a. betyde, atforhåndsgodkendelser vil være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser, herunder om aktind-sigt. Der vil således være adgang til aktindsigt i forhåndsgodkendelserne i det omfang, offentlig-hedslovens betingelser herfor er opfyldt. Oplysninger om en virksomheds tekniske indretninger ellerfremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende vil kunne undtages fra akt-indsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, for så vidt det vil være af væsentlig øko-nomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imøde-kommes. Det vurderes ikke, at der vil være behov for at fastsætte særskilte bestemmelser, som fra-viger offentlighedsloven. I lovforslagets almindelige bemærkninger er der tilføjet en redegørelse forovenstående.

14. Klager

Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse anfører, at forsla-get er en forringelse af forbrugerbeskyttelsen, fordi myndighederne skal behandle anmeldelser ogklager over deres egne afgørelser. Det bør sikres, at ingen instans må tage stilling til en anmeldelseaf eller klage over afgørelser, de tidligere har truffet i forbindelse med en forhåndsgodkendelse.Forbrugerne kan ikke se, om et tiltag er forhåndsgodkendt, og kan dermed ikke se, om der skal ret-tes henvendelse til regionen eller til Fødevarestyrelsen centralt. Dansk Supermarked, Diabetesfor-eningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse foreslår, at der udarbejdes vej-ledning i, hvordan forskellige typer sager bør være oplyst med henblik på at forebygge spild af res-sourcer på ansøgninger, der ikke er tilstrækkeligt oplyst. Bager- og Konditormestre i Danmark,Danske Slagtermestre og Håndværksrådet efterspørger ligeledes en grundig vejledning, og opfor-drer tillige til dialog i forbindelse med en mangelfuld ansøgning med henblik på, hvad ansøgningenskal indeholde.Coop Danmark, Dansk Erhverv og HORESTA peger på, at sagsbehandlingstiden i Sekretariatet forFødevare- og Veterinærklager (SFV) i dag er for lang.Som udgangspunkt skal forbrugerklager indgives til den relevante fødevareregion på sædvanlig vis.Der vil blive etableret et informationssystem i Fødevarestyrelsen, som sikrer udbredelsen af kend-skabet til forhåndsgodkendelserne, og som beskriver sagens gang i tilfælde, hvor en forbrugerorga-nisation anmelder et tiltag, som er forhåndsgodkendt.For så vidt angår klager over en afvisning af en anmeldelse af et forhåndsgodkendt tiltag, vil kla-gen kunne indbringes for SFV, der som udgangspunkt ikke vil have været inddraget i forhåndsgod-kendelsen. Dog kan der tænkes en situation, hvor der i første omgang har været givet afslag på enforhåndsgodkendelse fra Fødevarestyrelsens side, og hvor denne afgørelse om afslag er blevet ind-bragt af virksomheden for SFV, som har truffet afgørelse om, at forhåndsgodkendelse skal gives. Ensenere klage over, at Fødevarestyrelsen ikke går videre med en anmeldelse af det pågældende til-tag, vil ligeledes blive forelagt SFV. SFV vil herved skulle tage stilling til sin egen afgørelse. SFVvil hermed få anledning til at vurdere sagen igen. Forbrugerorganisationen vil herefter – som sæd-vanlig – kunne indbringe sagen for domstolene, hvis man ønsker en yderligere prøvelse.

15. Reklame/markedsføring med oplysning om, at der er givet forhåndsgodkendelse

Dansk Erhverv og HORESTA mener, at der skal fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang mankan markedsføre sig med en forhåndsgodkendelse, i den kommende bekendtgørelse.Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse mener, at det ikkeskal være tilladt at reklamere med, at der er opnået en forhåndsgodkendelse, da denne ikke siger an-det end, at loven er overholdt.

16. Øvrigt

Lolex aps opfordrer til, at der oprettes ERFA-grupper mellem private rådgivere og Fødevarestyrel-sen. Helsebranchens Leverandørforening opfordrer til, at lovforslaget sendes i høring igen, når deter tilrettet efter høringen, og at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra erhverv og for-brugerorganisationer til udarbejdelse af en vejledning om forhåndsgodkendelse.Danmarks Aktive Forbrugere peger på, at fødevaremyndighedernes sagsbehandlingstider er lange,og afgørelserne ofte særdeles diskutable. Foreningen frygter, at forhåndsgodkendelse generelt vilskærpe forbrugernes skepsis og mistillid til fødevaremyndighederne.Coop Danmark bemærker, at der er rigtig mange forhold, der bør afklares omhyggeligt, inden enordning iværksættes, og at ikrafttrædelse derfor ikke bør forhastes.Landbrug og Fødevarer ser frem til en videre drøftelse af organisationens synspunkter, herunderhvordan fødevareproducenterne får den ønskede vejledning om f.eks. mærkning og indretning.De Samvirkende Købmænd bemærker, at hvis ordningen skal være brugbar for virksomhederne, erder en række betingelser, der skal opfyldt. Derfor er den forventede bekendtgørelse af stor betyd-ning, og De Samvirkende Købmænd vil meget gerne deltage i de videre drøftelser vedr. udformnin-gen af denne.Dansk Erhverv og HORESTA og DI Fødevarer efterspørger konsekvensberegninger.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: Fødevarestyrelsen

Kontor/initialer:

Sagsnr.:

Dato: