Tak.
I tirsdags var der anden behandling her i Folketinget, og man kan jo gøre to ting:
Man kan vælge at sige noget, eller man kan vælge at lade være.
Man har som sagt ikke pligt til at udtale sig; man kan få lov til at gøre det, hvis man ønsker det, og den ret bruger jeg i dag.
Jeg synes jo, det er synd, at ministeren, når der er debat her i Folketingssalen, ikke deltager i debatten.
Det gælder også det sidste forslag, som drejede sig om udsendte soldater.
Der ville ministeren ikke engang tage ordet her i salen.
Det synes jeg er flovt.
I den her sag om SP-ordningens ophævelse – at slagte guldkalven – har ministeren heller ikke ønsket at tage ordet.
Jeg stillede to spørgsmål i tirsdags, som jeg har fået svar på her til morgen, og det skal jeg takke for.
Grunden til, at vi i det hele taget diskuterer det her, er jo, at der er blevet så få tilbage i SP-ordningen, at det vil blive for dyrt at administrere den for de sidste.
Der er rigtig mange i det her samfund, der ikke er enige i regeringens linje, og som godt kan lide det kollektive fællesskab og solidariteten, og som ikke hylder egoismen.
Rigtig mange af de mennesker har henvendt sig og sagt:
Kan vi ikke bare få lov til at overføre de penge til ATP-ordningen, for det er en god ordning?
Og vi var rigtig mange her i Folketinget, der syntes, at det var en god idé at gøre det på den måde, for så kunne de fortsætte den fællesskabstanke, som de syntes var rigtig god.
Men problemet er, hvis man skulle gøre det, at så skal sådan en ordning i udbud osv., og der må vi acceptere, at det kan man ikke gøre.
Så derfor vil vores holdning til forslaget her i dag være, at vi vil undlade at stemme til det.
Vi beklager, at man ikke kan gøre det på den måde, som vi havde tænkt at gøre det på.
Det, der er interessant i den her sag, er de spørgsmål, jeg stillede, om, hvorfor man ophæver SP-ordningen.
Det er en god ordning, der har været med til at sikre, at man kunne udligne nogle konjunkturforskelle, men også være med til at sørge for, at der var forskel, dengang der var fordeling i ordningen, sådan at de lavestlønnede i dette land ville få en bedre pension, når de gik på pension en gang med tiden.
Men vi ved alle sammen, at regeringen har kørt det her land i sænk, og at man havde vældig store problemer.
Man så ikke krisen, man så ikke bankkrisen, man greb ikke ind over for noget som helst, det hele fik bare lov at køre videre.
Og derfor stod man lige pludselig med et stigende problem, arbejdsløsheden bare steg og steg, og når vi så spurgte, hvad vi skulle gøre ved det, var svaret:
Jo, vi bruger lige SP-pengene.
Så spurgte vi:
Kommer der folk i arbejde ved at lade folk bruge SP-pengene?
Det var lidt tvivlsomt.
Sagen har været behandlet en gang, og der var man ikke rigtig i stand til at give et klart svar på det.
Men regeringens høje profil på det her område er jo, at det her hjælper, og at det er et værn imod arbejdsløsheden.
Derfor er jeg glad for at have fået de svar.
Men jeg tror, at årsagen til, at man har valgt at slagte guldkalven her, jo slet ikke er af hensyn til småsparerne.
Nej, det er, fordi der er et kæmpe hul i statskassen.
Og nu har vi fået at vide, hvor store engangsindtægterne er ved at slagte guldkalven.
De er på 17 mia.
kr.
Det vil sige, at regeringens regnskab ville have været 17 mia.
kr.
dårligere, hvis ikke man havde lavet den her engangsinvestering, som man får direkte ned i kassen ved at slagte guldkalven.
Kommer der så flere i arbejde?
Jeg tror ikke på, at der kommer mange flere i arbejde, ved at folk køber fladskærme, rejser til Grækenland, køber dyr rødvin eller noget andet, slet ikke.
Og regeringen har sådan set samme tanke.
Der kommer i bedste fald 7.000-8.000 mennesker ekstra i arbejde som følge af, at man har udbetalt de her mange milliarder kroner på en gang.
Rigtig mange vil også bare sætte dem ind på deres ratepension og lade statskassen betale en gang til.
Alle de her ting er ofret på alteret, fordi vi har fået en stigende ledighed, som regeringen ikke vil gøre noget ved.
Når den så endelig foretager sig noget, vælger den de forkerte instrumenter.
Hvis man har forestillet sig, at man skulle bruge så mange milliarder på det problem, at den stigende arbejdsløshed kommer ind over os, tror jeg, man kunne have fundet på rigtig mange ting, så man i samfundet kunne have fået mange flere investeringer, offentlige investeringer og mange flere arbejdspladser for ganske almindelige mennesker i dette land.
Det kunne vi have fået, hvis vi havde brugt pengene klogt.
Men jeg skal til sidst sige, at uanset at vi ikke kan få konkrete svar på, hvor mange der reelt er kommet i arbejde på baggrund af det her, vil vi ikke genere de småsparere, der er tilbage.
Vi havde gerne set, at de kunne overføre pengene til ATP, men da det ikke kan lade sig gøre, vil vi undlade at stemme ved tredje behandling her i dag.
Tak.