Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om pensionsafkastbeskatning. (Forlængelse af den særlige udbetalingsmulighed i Særlig Pensionsopsparing og afvikling af ordningen).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 11.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Louise Schack Elholm som ordfører, der får ordet.

Muligheden for at få udbetalt SP-opsparingen har været stor succes: Ni ud af ti danskere har valgt at benytte sig af lejligheden til at tage deres tvangsopsparede penge ud og enten bruge dem eller spare dem op. Danskerne har taget umådelig godt imod tilbuddet.

Muligheden for at få udbetalt SP-opsparinger var en del af regeringens skatteaftale og et initiativ, der skulle hjælpe danskerne i disse krisetider – en hjælp, som danskerne gladelig har taget imod. Med dette lovforslag forlænger vi muligheden for at trække de sidste opsparinger ud af SP-ordningen, og har man tidligere valgt at overføre sin LD-opsparing til SP-ordningen, er det nu muligt at føre den tilbage til LD-ordningen. Det vil være muligt at få udbetalt SP-opsparingen indtil den 30. april, og herefter vil de sidste opsparere automatisk få udbetalt pengene.

Det er et godt lovforslag, som Venstre støtter.

Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, og så går vi videre. Den næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen

Tak. Nu er det ved at være jul, og så er det jo på tide at slagte sparegrisen. Alt det, man har lagt til side, skal bruges på det alter, der hedder forbrugsfesten. Regeringen havde jo set, at der var nogle penge, der med det her forslag kunne hjælpe til at få beskæftigelsen i gang, og derfor skulle sparegrisen slagtes. Det kunne også siges sådan: Nu har man brugt børnepengene, og er der så kommet det ud af det, man gerne ville have ud af det? Det er der næppe, og derfor har man næsten fået tømt den her ordning. Nu trænger spørgsmålet sig så på: Når der er så få mennesker tilbage, kan det så svare sig at have den ordning til at køre? Nej, det kan det ikke, for der er betydelig færre tilbage, end man havde troet; der er flere, der har hævet pengene, end man havde regnet med.

Da man havde behandlingen af forslaget om at skabe en mulighed for udbetaling, stemte Socialdemokratiet imod, fordi vi ikke syntes, det var det rigtige at gøre, altså at sælge ud af arvesølvet og bruge pengene. Det, man argumenterede med, var jo, at det her ville skabe en vældig beskæftigelse. Jeg er da spændt på, om ministeren kan fortælle, hvor mange der er kommet i arbejde på baggrund af det lovforslag her. Jeg tror, der er købt rigtig mange flasker god rødvin, jeg tror, der er rejst rigtig mange penge op, og jeg tror, der er købt rigtig mange fladskærme, der ikke er produceret her i Danmark. Og så er der en stor gruppe, der har hævet pengene for at sætte dem ind på en anden ordning. Jeg synes, der igen er tale om stor forskelsbehandling, for der er nogle mennesker, der har taget pengene ud – det kunne jeg også selv finde på at gøre – og har sat dem ind på en ratepension og fået skattevæsenet til at betale en pæn portion i skatterabat oveni.

Det er de forslag, som regeringen kommer med her for at modvirke sin egen politik, altså ved at skabe beskæftigelse, men jeg tror, det er så som så med beskæftigelseseffekten af, at man bruger børnepengene og sender regningen videre til de kommende generationer.

Men det skal jo ikke forhindre, at vi ser praktisk på, at man har en fællesskabsordning her, hvis formål for nærværende er udtømt. Det kan være, der bliver behov for den og der kommer bedre tider igen – det må man da håbe – især hvis der kommer en ny regering. Der kan jo ikke være dårlige tider altid; det må man ikke håbe for danskerne. Men så vil det være sådan, at de penge, der er tilbage her, vil være alt for dyre at administrere, og derfor kan vi ikke have noget imod, at man gør det her. Men derfra og så til at støtte det og sige, at vi synes, det er en supergod idé, er der et stykke vej.

Vi vil gerne under udvalgsarbejdet drøfte, om der findes nogle muligheder for administrativt at overføre de penge her til f.eks. ATP, og der er selvfølgelig også nogle skattetekniske ting, for det skal være ordninger, der ligner hinanden. Men jeg har meget mere regeringen mistænkt for at fremsætte det her, fordi der er et kæmpe hul på baggrund af regeringens ufinansierede skattelettelser og en lang række andre dårligdomme med økonomien, og så er det her jo et genialt bidrag, som man kan få én gang i livet. Og det har indtil nu givet over 10 mia. kr. ekstra lige ned i finansministerens kasse, for de her ordninger var jo lavet sådan, at pengene skulle udbetales, når folk blev pensionister, og så skulle de beskattes på det tidspunkt. Her har man fået over 10 mia. kr. Det kan være, det er mere, men jeg vil ikke stå og skyde for højt her fra talerstolen. Man har fået 10 mia. kr. ned i foret på én gang, og hvis ikke man havde fået det, ville statsregnskabet have set meget mere elendigt ud, end det gør i forvejen. Så regeringen er selvfølgelig på hælene i den her sag, og nu kommer man med de sidste rester og beder om, at pengene skal kunne udbetales.

Jeg tror, det er noget med, at det er 55.000 mennesker, som har et indestående på under 100 kr., og det er jo ikke noget at gøre et særlig stort nummer ud af. Men der er mennesker tilbage, som synes, det er fint med den her ordning, og som gerne vil have pengene flyttet over i ATP, og jeg synes, vi skal kigge på, om det er en mulighed.

Dernæst synes jeg, at i hvert fald Dansk Folkeparti skylder os et svar, for dengang vi lavede den her SP-ordning, lavede vi også omfordeling, og det betød jo, at de, der tjente rigtig gode penge, var med til at give til de folk, især kvinderne og de ufaglærte, som havde lave lønninger, for vi ved, at der er store forskelle i dag, når man går på pension, alt efter hvilket arbejdsliv man har haft, hvilken indtægt man har haft. Og en af de ting, som den regering, vi har nu, gjorde som den første gode gerning, var at afskaffe den solidaritet, der var i SP-ordningen, og derefter gik man i gang med at suspendere den og sætte den i stå osv.

Nu har man så trukket det sidste kort, der er i den forbindelse, og det er at sige, at man nedlægger ordningen. Det vil vi ikke modsætte os, det ville være tåbeligt, for det kommer til at koste så mange penge at administrere det sidste, men alle de andre ting, de skridt på vejen, der har været, er med til at fortælle en rigtig dårlig historie om regeringens politik.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Tak. Jeg synes, at det er en stor fornøjelse at stå med det lovforslag, der lukker SP-ordningen ned. Den skulle aldrig nogen sinde have været etableret, og der var en rigtig dum omfordelingsnøgle, der gjorde, at hvis man f.eks. betalte 5.000 kr. til ordningen, gik der kun 2.300 kr. ind på ens konto. Det var sådan tyveri ved højlys dag, der blev lavet dengang.

Vi har formået at få ændret på det. Først fik vi ændret omfordelingsnøglen, så fik vi stoppet indbetalingerne, og så fik vi sat gang i udbetalingerne til folk. Som en konsekvens af det, bliver ordningen nu lukket ned. Det er en helt naturlig ordning, at man siger, at dem, der ikke har flyttet deres penge til en anden pensionsordning – nej, det er under ATP-ordningen – eller har fået dem udbetalt inden den 1. maj, får dem tvangsudbetalt, når vi når den 1. maj, og så bliver ordningen lukket.

Dansk Folkeparti kan varmt støtte det her lovforslag. Det er et stort ønske fra Dansk Folkepartis side, at den ordning bliver lukket, så vi støtter selvfølgelig forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Formanden greb ikke ind nu her, hvor Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, sagde, at når man vedtager noget med de 90 mandater herinde i Folketinget, er det tyveri. Det er der andre der er blevet sat i rette for.

Men kan hr. Bent Bøgsted virkelig mene, at en ordning, der er lavet og vedtaget af flertallet herinde i Folketinget, sendt til dronningen og underskrevet, er tyveri ved højlys dag? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan man definerer det. Er det også tyveri, når regeringen og Dansk Folkeparti laver lovgivning her og tager dagpengene fra folk? Er det også tyveri, eller hvad?

Ordføreren.

Jamen jeg brugte såmænd blot et udtryk, som hr. Bjarne Laustsen plejer at bruge, når der er debatter. Og da hr. Bjarne Laustsen var med til at lave den her lov i sin tid – eller i hvert fald var hans kolleger med til at lave den – brugte jeg blot et af de udtryk, som hr. Bjarne Laustsen plejer at ynde at bruge.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg forstår så, at det var helt legal lovgivning, der blev lavet dengang, og på det tidspunkt var det vældig klogt, men det laver man så om på.

Men Dansk Folkeparti har aldrig svaret på, hvordan de vil løse det problem, som SP-ordningen var et svar på, altså for de mange kvinder, der arbejder her i Danmark, og som får 12-15 pct. mindre i løn end deres mandlige kollegaer og som følge deraf også får mindre i pension, når de bliver pensionister; der er en forskel der. Dansk Folkeparti siger tit, at de er den lille mands parti, så hvordan vil Dansk Folkeparti løse det problem, at der er nogle, der, når de kommer frem til pensionsalderen, får meget mindre end andre? Det var SP-ordningen trods alt et forsøg på at løse.

Ordføreren.

Jeg kan da sige så meget, som at det i hvert fald var et forsøg fra hr. Bjarne Laustsens kollegers side – hvis hr. Bjarne Laustsen ikke selv var med til at lave SP-ordningen – at lave en ordning, hvor man sagde: Vi vil have rettet op på den her forskel, hvor der er nogle, der får mindre i pension end andre. Det er ikke statens opgave, det er alle lønmodtagernes opgave. Ergo tager vi bare alle pengene fra lønmodtagerne, og så omfordeler vi dem.

Dansk Folkeparti har altid syntes, at det var et misfoster af en ordning, der blev lavet, og vi er glade for, at den her ordning slutter.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Jeg skal så ikke kommentere, hvorvidt det af borgere kan opfattes som tyveri, hvad Folketinget vedtager. Borgerne må jo om, hvordan de opfatter tingene. Sådan må det være. Det kunne jeg godt fortælle lidt om, men det tillader formandsstolen ikke.

Hr. Eigil Andersen som ordfører.

I SF mener vi, at udbetalingen af SP-pengene fra starten har været en utrolig dårlig idé. Regeringen lancerede jo udbetalingen som en vej til at skaffe flere job til arbejdsløse, men sagen er, at de job ikke er kommet. Folk brugte, som vi alle sammen ved, pengene på en ferierejse i sommer eller satte dem i banken, og det skabte næsten ingen beskæftigelse i Danmark. Vi vidste i virkeligheden godt i forvejen, at det ville gå sådan, og det advarede vi regeringen imod, inden det blev vedtaget, men som sædvanlig hørte regeringen ikke efter.

Økonomerne er enige om, at hvis man sender flere penge ud i forbrug, så er det en særdeles ineffektiv måde at skaffe job på, og det mener man selv i Finansministeriet, også under en borgerlig ledelse. Hvis man forestillede sig, at man i stedet for at forøge det private forbrug anvendte det samme beløb til offentlige investeringer, så ville der komme 3-4 gange så mange job ud af det. Så derfor var udbetalingen af SP-pengene en meget dårlig metode til at skaffe mere beskæftigelse.

Men måske spiller det så ind, at regeringen fik en anden fordel ved den her udbetaling, nemlig at man fik et ret stort milliardbeløb i skatteindtægter. Over for befolkningen var beskatningen meget uretfærdig. Mange velstillede burde egentlig have betalt topskat af de her udbetalinger fra SP, men regeringen lod dem slippe med 35 pct. af den første halve snes tusind, så vidt jeg husker, og derefter kun 50 pct. af resten, altså klart billigere end topskat, og det nød de velstillede så meget gavn af. Og for at ramme hovedet på sømmet så var der oven i købet højtlønnede og velstillede mennesker, som kunne sætte pengene ind på en ratepensionsopsparing og få et skattefradrag yderligere ved det, og dermed kunne de i virkeligheden tjene penge på den her SP-udbetaling.

Så alt i alt har det været en meget stor social urimelighed, at det her er sket, og det har medvirket til, at uligheden i Danmark er blevet lidt større. Den var såmænd stor nok i forvejen, fordi den under den her regering er blevet kraftigt forøget.

Det er så forhistorien. Nu må vi så konstatere det her med, at der er 83 pct. af kontohaverne i SP, der har valgt at få pengene udbetalt, og tilbage er så en række småsparere. Man forventer, at det er mellem 200.000 og 300.000 konti, der er tilbage, og mange af dem vil være på under 1.000 kr. Det er selvfølgelig ikke ret meget. Og det er selvfølgelig korrekt, at der på den måde så er en problemstilling, når man siger, at administrationsudgifterne i forbindelse med de her mange småbeløb så kan svinge mellem 1,5 og 8 pct. om året, og at udgiften til administration kan blive større end den renteindtægt, som de pågældende vil få tilført deres konto. Så på den måde er der altså nogle, der vil få et underskud ud af det her. Det er der risiko for, og det er ikke godt.

Så det er en rigtig problemstilling, og man må se på de her tilbageblevne kontohaveres situation, og som følge af, at regeringen har lavet den her grundlæggende fejl med i det hele taget at udbetale pengene eller åbne muligheden for det, ja, så er der altså en restgruppe her, som er kommet i klemme. Derfor vil vi fra SF’s side sige, at vi heller ikke vil stille nogle forhindringer i vejen for, at det her kan gennemføres, og så overvejer vi, om vi skal undlade at stemme, eller om vi skal stemme for det. Noget af det hænger sammen med den forhistorie, der er.

Til sidst vil jeg opfordre til at overveje et ændringsforslag, som vi tænker på at stille, for det, der åbnes mulighed for her, er, at man kan få pengene sat ind på en ratepensionsopsparing eller en pensionsopsparing med løbende udbetalinger. Det er måske ikke alle mennesker i Danmark, der har sådan en pensionsopsparing, men de kunne måske godt tænke sig have pengene stående til pension.

Derfor mener vi, at det bør overvejes at lave et ændringsforslag om, at den enkelte kan vælge selv at beslutte, at pengene skal blive indbetalt på den pågældendes ATP-konto. Det vil jo i virkeligheden give den enkelte person noget mere valgfrihed, og almindeligvis er det jo sådan, at det, at man skal have en stor valgfrihed, er noget, som man fra borgerlig side fremhæver meget, og derfor har jeg da en stor forhåbning om, at både regeringen og Dansk Folkeparti vil slutte op om et sådant eventuelt ændringsforslag.

Tak til hr. Eigil Andersen. Så er det hr. Per Løkken som ordfører for De Konservative.

Ordføreren er også forhindret her, så jeg har lovet at læse ordførerens tale op.

Fra konservativ side kan vi kun støtte lovforslaget om, at Den Særlige Pensionsopsparing afskaffes den 1. maj 2010. Vi støtter også op om den procedure, at de, der opsparer – de, der stadig har en SP-Konto – skal kunne vælge mellem at få den flyttet fra SP-ordningen til en anden pensionsordning eller få den udbetalt. Vi mener ikke, det giver nogen mening, at SP-ordningen skal fortsætte, når kun 10 pct. af danskerne endnu er tilmeldt ordningen og samlet har så få midler sat i opsparingen; det er administrativt ganske enkelt ikke rentabelt.

Fra konservativ side kan vi dog kun glæde os over, at vi står her i dag og har dette lovforslag på dagsordenen, for det betyder, som ministeren også nævnte, at vi har en stor gruppe af danskere, der nu har fået endnu mere selvbestemmelse over deres indtægt. Det er meget positivt, men det er endnu mere positivt, at vi samtidig har kunnet give danskerne lidt ekstra på kontoen i en tid, hvor krisen kradser. Jeg er sikker på, at beslutningen om at frigive SP-midlerne har lettet en smule af krisens tunge åg på danskernes skuldre, og lagt sammen med den brede vifte af offentlige investeringer, som regeringen i den seneste tid har vedtaget, tror jeg på, at vi nok skal få Danmark fornuftigt ud af krisens kløer. Så Konservative støtter dermed forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Morten Østergaard.

Forhistorien bag frigivelsen af SP’en er jo, at regeringen, som ellers i en enhver anden sammenhæng taler om, at man ikke tror på det her med at kunne løse krisen med en stor check, udskrev en af danmarkshistoriens største checks, nemlig hele SP-ordningen med de adskillige milliarder kroner – jeg tror, det samlet set var mere end 40 mia. kr. – som på den måde skulle sparke gang i det private forbrug. Sådan er det ikke gået.

Det private forbrug er dalet – pengene er måske primært blevet brugt på opsparing eller til betaling af gæld – og derfor har initiativet ikke haft den effekt på krisen, som regeringen havde forudset. Det har til gengæld haft den effekt, at folk har taget deres penge ud. Og derfor kan man sige, at det også er meget naturligt, at man nu kommer frem til, at da der er et relativt beskedent antal medlemmer tilbage i SP-ordningen og de fleste af dem har meget små indeståender på deres SP-konto, ja, så virker det ikke hensigtsmæssigt at holde ordningen i gang. Det kunne man selvfølgelig have overvejet at gøre med det samme, også fordi der jo har været ikke ubetydelige omkostninger ved at lave det nye SP-system, for at man kunne køre med sådan en løbende udbetaling – jeg husker, at vi i forbindelse med lovforslagets behandling diskuterede endog meget store it-udgifter.

Det gjorde regeringen ikke; man var sikker på, at det her var et krisetiltag, og så ville man bevare SP’en. Men et krisetiltag har det ikke været; til gengæld kommer man så nu og beder om at få lov til at afskaffe ordningen. Det kan vi som sagt godt tilslutte os med de få småsparere, der er tilbage. Men vi synes, som flere andre har været inde på, at det er værd at overveje, om de, som nu for anden gang måtte sige nej til at få udbetalt deres SP-ordning, skal have den stoppet ned i halsen med en check, når ordningen endelig udløber. Det synes at være mere naturligt at prøve at finde en løsning, så de, som altså efter at have fået tilbuddet to gange, og som ikke ønsker at hæve deres SP, på en anden måde får dirigeret deres opsparing ind i f.eks. ATP. Det er muligt, at der er nogle tekniske eller juridiske spidsfindigheder, der er i vejen. Men ikke desto mindre er det jo lovgivning, vi laver, og hvis der er noget lovgivning, der skal laves om, før det kan lade sig gøre, kan vi jo kigge på det. Men i hvert fald er det vores opfattelse, at det var værd at overveje, om ikke den automatik, der skal være for at få ryddet de sidste ud, bør være, at deres opsparing overflyttes, al den stund at de altså nu to gange ved deres passivitet har sagt, at de ikke ønsker den udbetalt.

Tak til hr. Morten Østergaard. Fru Line Barfod som ordfører.

Det er absolut ikke Enhedslisten, der har opfundet ideen om SP-ordningen. Der var en kort periode, hvor vi var med til at sikre, at det var en solidarisk ordning, som skulle sikre, at man fik lige meget udbetalt. Der synes vi, at det endda kunne gå, men vi mener, at det er en helt forkert ordning. Derfor støtter vi også afviklingen af ordningen. Man har jo alligevel suspenderet indbetalingerne i de sidste 5 år.

Vi synes, at det var den helt forkerte vej at gå, da man i foråret 2009 besluttede at udbetale SP-pengene og påstod, at det skulle være for at hjælpe i forhold til krisen. Hvis man ønsker at hjælpe de mange mennesker, der er blevet arbejdsløs, er det allerbedste, man kan gøre, at få sat gang i nogle job. Det gør man altså ikke ved at give flere penge til folk, der i forvejen har masser af penge; folk, der så kan bruge dem til bare at spare noget mere op eller betale ned på den store gæld, som de har, fordi deres bolig har været overbelånt, eller kan bruge dem til rødvin fra udlandet, til udlandsrejser eller andet.

Det ville have været langt bedre at bruge pengene på nogle klimainvesteringer, som der er rigtig meget brug for, på noget mere velfærd, så vi kan få nogle flere hænder til at tage sig af vores børn, syge og ældre, og i det hele taget på at sikre, at vi reelt fik skabt nogle job. Det her er simpelt hen en af de allerdyreste måder, man overhovedet kan bruge, for at prøve at sætte gang i jobskabelsen. Den har jo desværre heller ikke virket særlig godt.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Man skal være mere end almindelig sortseer for ikke at glæde sig over, at snart mere end 90 pct. af danskerne med en SP-opsparing har sagt ja tak til regeringens initiativ om at frigive SP-pengene. Og man skal være mere end almindelig sortseer for ikke at tro på, at det har påvirket såvel økonomien som den økonomiske psykologi i samfundet, at vi har kunnet tilføje nedgangstidsdebatten et lille lyspunkt i form af den ekstraordinære SP-udbetaling.

Der vil selvfølgelig være mørkemænd, der vil påstå, at stort set alle voksne danskere har taget helt fejl, og at danskerne ikke selv er i stand til at disponere over deres egne penge. Jeg er utrolig glad for, at udbetalingen af SP har været en så stor succes, som den har. For regeringen var det et mål i sig selv, at så mange som muligt tog imod tilbuddet om at få udbetalt deres opsparing, så de selv kunne disponere over disse penge.

Som det fremgår af forårspakke 2.0, har det hele tiden været regeringens fokus at sikre, at de tilbageværende medlemmer blev sikret bedst muligt. De få konti, der formodes at være tilbage, når vi når årsskiftet, vil stort set alle være på meget små beløb. Hovedparten vil have indestående på under 1.000 kr., som det også tidligere er blevet nævnt i debatten. Det er ikke i disse opspares interesse, at man blot lader ordningen fortsætte. Det ville simpelt hen betyde, at pengene ville blive spist op af administrative udgifter. Derfor har vi nu taget det her initiativ, der medfører, at resten af pengene i SP-ordningen enten udbetales eller overføres til andre pensionsordninger.

Jeg vil afslutningsvis takke de ordførere, der støtter lovforslaget, og det har jo været rimelig bredt funderet. Så må det være sådan, at skulle der være nogle uafklarede spørgsmål i forbindelse med lovforslaget, er jeg sikker på, at vi vil få dem afklaret under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Vil hr. Bjarne Laustsen have en kort bemærkning? Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan godt se, at der er nogen, der har slukket lyset udenfor, men jeg vil nu ikke have ry for at være sortseer. Jeg er et meget optimistisk menneske, men jeg vil jo ligesom alle mulige andre mennesker diskutere mål og midler. Nu er der så gået noget tid, og folk har hævet pengene, og så vil jeg gerne høre: Hvor mange flere er der så kommet i arbejde på grund af det her? Jeg vil også gerne høre, hvor meget ekstra der – helt ekstraordinært – er kommet ind i skat, på baggrund af at folk har fået lov at hæve deres penge. Det var jo det centrale mål med det her, i forbindelse med at man skulle hæve SP-pengene, for ellers skulle de bare have været udbetalt, når folk gik på pension, og blive beskattet på det tidspunkt. De to ting kunne jeg godt tænke mig at ministeren ville svare på.

Ministeren.

Jeg tror ikke, det kommer helt bag på hr. Bjarne Laustsen, at det selvfølgelig er et svar, som jeg ikke kan give, fordi det ikke er tal, som jeg ligger inde med. Men jeg vil dog sige, at man altså skal være udstyret med et ualmindelig trist sind – og nærmest lidt opgivende vil jeg sige at jeg tror hr. Bjarne Laustsen er i dag, og det ligger jo ellers hr. Bjarne Laustsen fjernt – hvis ikke man alligevel godt kan se, at det her økonomiske spark, som danskerne fik ved netop at få deres egne penge tilbage i en tid, hvor de har allermest brug for dem, selvfølgelig også har bidraget positivt til den danske økonomi.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det, samfundet skriger på, er offentlige investeringer i børnehaver, daginstitutioner, kloakker, klimating, og hvad ved jeg. Jeg spurgte ikke ministeren om det, men det her har betydet – jeg ved det, det er en kendsgerning – at når man har givet folk mulighed for det, så køber de rødvin, så køber de rejser, så køber de fladskærme, altså ting, som intet har med det hjemlige arbejdsmarked at gøre.

Derfor er det jo interessant, at regeringen på det tidspunkt, hvor den kom med det her forslag, sagde: Vi gør det her for at styrke beskæftigelsen, og for at folk skal komme i arbejde. Så er det bare, jeg gerne vil høre, hvordan effekten så har været. Ordningen er jo blevet en større succes, end regeringen havde regnet med, målt i det, der var udgangspunktet for regeringen selv. Det blev så stor en succes, at hele ordningen nu skal nedlægges. Derfor må det på det her tidspunkt være rimeligt at spørge: Hvor mange flere er der så kommet i arbejde? Eller var begrundelsen bare, at man skulle have en ekstraordinær indtægt til staten?

Ministeren.

Det her viser jo tydeligt, at hr. Bjarne Laustsen ikke bare har et meget mørkt og trist sind, men også hvilken politisk overbevisning hr. Bjarne Laustsen er besjælet af. Når hr. Bjarne Laustsen nu også vil til at blande sig i, hvad folk skal bruge deres egne penge til, synes jeg nu nok, at vi lige når hen til en kant, hvor jeg i hvert fald som borgerlig-liberal står af, og hvor regeringen må sige fra. For det er naturligvis op til folk selv.

Men det er klart, at det her da har været et positivt indspark i økonomien, og så er det jo rigtigt, som hr. Bjarne Laustsen siger, at der også skal offentlige investeringer til. Derfor er SP-ordningen jo ikke det eneste, regeringen har foretaget sig, faktisk tværtimod. Altså, ud over de skattelettelser, der kommer nu her fra nytår, er der blevet postet penge ud til øgede investeringer, fremrykning af investeringer, trafikinvesteringer, og kommunerne får noget mere albuerum til at renovere skoler, daginstitutioner og plejehjem. Der er kommet en lang række initiativer fra regeringen, så jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at SP-ordningen naturligvis ikke står alene.

Hr. Morten Østergaard.

Der er jeg nødt til lige at springe ind i debatten, for jeg synes jo, at ærlighed klæder enhver og ikke mindst en minister. Altså, det må være en stor skuffelse for regeringen at opleve, at det her ikke har kunnet vende kurven for det private forbrug, når man nu så ensidigt i sin krisehåndtering har satset på det. Man har investeret et ganske betragteligt antal skattekroner eller SP-kroner i at lave en it-omstilling, der skulle gøre, at den her milliardcheck skulle sætte gang i dansk økonomi. Og hvad er der sket? Det private forbrug er dalet, og regeringen har allerede nu to gange, siden vi ændrede de her regler, været nødt til at nedjustere sine egne forventninger til dansk økonomi. Derfor synes jeg, at det ville klæde ministeren at sige: Vi satsede, vi tog fejl. Men det eneste – og det var det, vi sagde var det reelle formål – vi med sikkerhed fik ud af det, var, at vi fik nogle ekstra skatteindtægter. Det var i virkeligheden også det, der var pointen.

Ministeren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan blive skuffet over, at danskerne får de penge tilbage, som de rettelig selv har tjent og har indbetalt til SP-ordningen, oven i købet i en periode, hvor vi er midt i en international finanskrise. Det kan jeg slet, slet ikke se skulle være en skuffelse for nogen. Faktisk tværtimod, må jeg sige til hr. Morten Østergaard, synes jeg jo netop, at det er i en situation som den her, hvor man måske føler sig lidt usikker, lidt økonomisk trængt, at det da er godt, at man kan få sine egne penge tilbage igen.

Hr. Morten Østergaard.

Men i hvert fald må vi konstatere, at hvis man ellers vil betjene sig af regeringens egne analyser, er der ingen grund til at tro, at det bliver det private forbrug, der redder os ud af krisen, for det daler. Det daler og daler, og selv når man udskriver kæmpe milliardbeløb til privatforbrug, daler det private forbrug alligevel, og nogle er rejst – der var nogle andre målinger, der viste det – til udlandet for SP-pengene, hvilke heller ikke bidrager voldsomt til dansk økonomi. Derfor er det jo fair nok at sige: Ja, ja, det var heller ikke det vigtige for regeringen. Det, vi havde brug for, var at få nogle penge i kassen, fordi likviditeten var helt ad Pommern til. Vi havde brug for ekstraordinære skatteindtægter, og det har vi fået i rigt mål, og nu tager vi lige de sidste med. Det er jo en åben og ærlig erkendelse. Nu er tidspunktet fremskredet, og vi er kun os, der er her, der lytter med, og jeg synes, at ministeren lige skulle have den anstændighed og sige det, men i hvert fald er det helt klart, at hvis man havde investeret bare en beskeden andel af de her milliarder eller nogle tilsvarende milliarder i offentligt forbrug, havde man haft en helt anden jobeffekt end det her milliardforsøg, som ikke gav andet end skatteindtægter.

Ministeren.

Jamen der er jo netop blevet taget en lang række initiativer fra regeringens side for at lave investeringer, bl.a. i trafikken og på det kommunale område, hvor der har været et meget stort ønske om at få hævet anlægsbudgetterne, og det har vi lyttet til. Så det her skal jo ses som et lille led i en lang perlerække af initiativer, som regeringen har taget. Nu kommer det næste så her efter nytår, når skattelettelserne også kommer til at fungere. Men jeg må da så godt nok sige, at det kommer noget bag på mig, at man som radikal også nu har fået den tanke, at man skulle sidde på Christiansborg og bestemme, hvad folk skulle bruge deres SP-penge til. Jeg ved ikke, om man simpelt hen har forestillet sig, at man skulle lave sådan en plus- og minusliste for, hvad man kunne få lov til at bruge de SP-penge til, som man selv har tjent og indbetalt og nu så har bedt om at få tilbage. Det kommer noget bag på mig, at man som radikal vil gå så vidt. Det ligner ikke Det Radikale Venstre.

Der er vist ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.