Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
L 64 Bilag 7
Offentligt
Oplæg til foretræde for Udvalg for Udlændinge- og IntegrationspolitikEmne: Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændingem.fl.Lovforslaget lindeholder flere elementer som Dansk Oplysnings Forbund (DOF) gerne villedrøfte nærmere med udvalget, men på grund af den tidsmæssige begrænsning, der vil værefor vores foretræde, vil vi alene fokusere på den problemstilling, vi finder repræsenterer endirekte trussel for private sprogskolers overlevelse – finansieringsmodellen - samt en enkeltbemærkning vedrørende it-undervisning (online-undervisning).DOF repræsenterer i den sammenhæng Studieskolen i København og Århus samt IA Sprog iKøbenhavn.FinansieringenDet foreslås i lovforslaget, at opdele modultaksten i 2 dele: en starttakst og en sluttakst.Sluttaksten udbetales kun for de deltagere der gennemfører modulet og består modultesten oggøres derved afhængig af en række forhold, som den pågældende sprogskole ikke selv erherre over, f.eks. at en deltager får arbejde og derfor ikke kan fortsætte undervisningen.Det fremgår endvidere, at betaling for sidste modul først udløses, når deltageren har været tilen afsluttende – ikke obligatorisk – eksamen, der forestås af ministeriet p.t. 2 gange om året.Udgiften ved at gennemføre et modul er primært knyttet til lærerlønnen. Sprogskolen er ihenhold til lærernes overenskomst forpligtet til at anvise løn for det aftalte modul uanset antaldeltagere, der gennemfører modulet og består testen. Udgiften er således ikke relateret til denenkelte deltager eller den enkelte deltagers adfærd - men holdet – hvorimod sprogskolensafregning med kommunen gøres deltagerafhængig!Skønsmæssigt anslås den økonomiske usikkerhedsfaktor ved denne model generelt at andrage20 – 25% af en sprogskoles samlede driftsudgifter i forbindelse med danskuddannelse afudlændinge m.fl.Ministeriets begrundelse er ifølge høringsnotatet, at skabe et incitament for udbyderen til atsørge for, at deltagerne gennemfører og består testen.Sprogskolen skal naturligvis gøre hvad der er menneskeligt muligt for at levere en højtkvalificeret og effektiv sprogundervisning, men deltagernes gennemførelse afhænger af enlang række andre forhold, forhold som sprogskolen ingen indflydelse har på, men som dekommer til at bære de økonomiske konsekvenser af!For sprogskolen – der skal have sin økonomi i balance – vil konsekvensen af den usikrefinansiering kunne blive:1. Sprogskolen må ud fra sin erfaring i sin takst tage højde for antallet af deltagere, derikke udløser sluttakst2. Sprogskolen må ved opstart øge antal deltagere pr. hold for at sikre sig, at detfornødne antal deltagere gennemfører modulet, så sprogskolen ikke står med etøkonomisk tab3. Sprogskolen kan miste finansiering og/eller likviditet ved at få udskudt afregningen i optil ½ år i forbindelse med det afsluttende modul4. Sprogskolen standser sin aktivitet på grund af den store økonomiske risikoAd 1: Kompensation via en højere takst fører samlet set til at kommunens udgift vil væreuændret.
Ad 2: Det vil medføre ca. 20 – 25% flere deltagere på holdet ved start. Det vil samlet set føretil færre hold, hvor det stærkt forøgede antal deltagere formentlig vil få en negativ indvirkningpå undervisningens kvalitet – mindre individuelle hensyn - og dermed et forventeligt endnustørre frafald.Ad 3: Et konkret eksempel på denne problematik er, at en deltager afslutter sindanskuddannelse i november måned, men først kan komme til den afsluttende eksamen imaj/juni. Den private udbyder har således et udlæg for det offentlige i mere end ½ år,samtidig med at man i ½ år skal leve med usikkerheden om hvorvidt deltageren nu vil indstillesig og bestå den afsluttende eksamen.Ad 4: Lukning af private sprogskoler vil medføre, at kommunerne selv i højere grad måetablere sprogundervisningen. Uanset antallet af deltagere, der gennemfører et modul ogbestår testen, vil kommunen skulle afholde udgifterne, da de som arbejdsgiver ikke kan gørelærernes løn afhængig af antal deltagere der gennemfører modulet og består modulteksten.Hvis hensigten med lovforslaget dybest set er et skridt i retning af, at man ønsker at fratageprivate aktører på området ethvert incitament for at lade samfundet nyde godt af deresekspertise og erfaring på området, burde lovforslaget - efter DOF’s opfattelse – mere reeltvære et forslag om at kommunalisere danskuddannelsen til voksne udlændinge m.fl.Afslutningsvis skal det anføres, at DOF er af den opfattelse at langt hovedparten af de privatesprogskoler er med til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave på kvalificeret vis. Skulle dervære eksempler på sprogskoler, der ikke leverer den fornødne kvalitet eller har størrefrafaldsprocent end ”normalt” bør dette problem løses ved, at kommunen ikke fortsat laver endriftsoverenskomst med den/de pågældende sprogskoler – og ikke ved generelt at skabe ensådan økonomisk usikkerhed for alle, at det må forventes at nogle private sprogskoler ser signødsaget til at standse deres aktivitet på grund af det store krav til likviditet samt denøkonomiske usikkerhed dette lovforslag medfører.Online-undervisningDOF ser med tilfredshed, at muligheden for online-undervisning fortsat er mulig, men skalpege på det uhensigtsmæssige i, at der også her forudsættes, at den enkeltekommunalbestyrelse har godkendt udbyder. Online-undervisningens styrke er, at den ertilgængelig for udlændige i alle 98 kommuner og lever op til målsætningen om høj grad affleksibilitet.For at udnytte det fulde potentiale i denne tilrettelæggelsesform og et minimum af bureaukratibør der findes en anden godkendelsesprocedure til erstatning af kravet om godkendelse i allede kommuner, som deltagerne kommer fra.