CLAVIS sprog & kompetence har følgende bemærkninger til forslag til

Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændige m.fl.

(Arbejdsmarkedsrettet dansk-undervisning m.v.):

Resume:

Den frie konkurrence på danskuddannelsesområdet har, som det også fremgåraf lovforslaget, bidraget positivt og væsentligt til at sikre større effektivitet ogfleksibilitet i danskundervisningen. Potentialet er langt fra udnyttet, og det ervigtigt, at den frie konkurrence ikke nu begrænses. Kommunernes forståeligebehov for at kunne styre økonomien, kan og bør sikres gennem et ændret loftover den pris, kommunerne er forpligtet til at betale.Med etnyt prisloft, der sikrer at kommunerne aldrig skal betale mere end den pris, somkommunalbestyrelsen betaler for den tilsvarende ydelse i henhold til indgået driftsaftale,opnår kommunerne at få fuld kontrol med udgifterne til danskuddannelse afkommunens borgere, uden at forringe borgernes muligheder for frit skolevalg,uden at forringe virksomhedernes muligheder for skræddersyede løsninger oguden at forringe de pris- og kvalitetsmæssige fordele, der er forbundet med denfrie konkurrence mellem udbyderne.

Ad ny § 11 a – indskrænkning af den frie konkurrence og det frie

skolevalg

Den frie konkurrence har bidraget positivt

Lovændringerne, der trådte i kraft den 1. januar 2004, har – som det ogsåfremgår af bemærkningerne til lovforslaget - medvirket positivt til at sikrestørre effektivitet og fleksibilitet i danskundervisningen. Det frie skolevalg forselvforsørgere og den frie konkurrence mellem sprogcentrene er i høj gradmedvirkende til og har en stor del af æren for, at tilbuddene pådanskuddannelse er blevet optimeret og resultaterne forbedret. Dette er tilgavn både for kursisterne, for virksomhederne og sidst men ikke mindst forkommunerne og samfundet.

Potentialet er langt fra udnyttet

Fri konkurrence og frit skolevalg på danskuddannelsesområdet har kuneksisteret i en kort årrække, og potentialet er langt fra udnyttet. Faktisk harman til dato kun oplevet en lille bid af det store potentiale, som frikonkurrence på danskuddannelsesområdet indebærer.Muligheden for at forlægge danskundervisning til lokaliteter uden fordriftskommunen bidrager effektivt og positivt til et innovativt og dynamiskmarked for danskuddannelse.

Erfaringer skal bruges konstruktivt

Som ved alle nye tiltag har man også ved etableringen af fri konkurrence pådanskuddannelsesområdet oplevet situationer, hvor parterne endnu ikke harlært at agere optimalt. Erfaringerne bør dog efter CLAVIS’s opfattelse brugeskonstruktivt og fremadrettet og ikke til at skrue tiden tilbage og – i strid medintentionerne – begrænse mulighederne for fri og frugtbar konkurrence.

Kommunerne skal kunne styre økonomien

CLAVIS har stor forståelse for kommunernes og statens ønske om at spareogså på danskuddannelsesområdet. CLAVIS har endvidere forståelse for, atkommunerne finder det beklageligt og urimeligt, at de først forhandler eller viaudbud aftaler en pris med et sprogcenter for derefter (med hjemmel inugældende § 6 stk. 2) at blive mødt med krav om betaling af de en højere prisfra den udbyder, som kursisten vælger.

Sikring af kommunernes økonomistyring – nyt loft over prisen

Løsningen på økonomistyringsproblematikken er ikke at afskaffe ellerbegrænse det frie skolevalg og den frie konkurrence. Løsningen er et nytprisloft - en lovændring (ændring af lovens § 6 stk. 2), der bestemmer, at”Kommunalbestyrelsen i bopælskommune skal afholde udgifterne forbundetmed deltagelse i danskuddannelse hos den valgte udbyder,forudsat at udgiftenikke overstiger den pris, som kommunalbestyrelsen betaler for den tilsvarende ydelse i henholdtil indgået driftsaftale. ”Med en sådan lovændring opnår kommunerne at få fuld kontrol medudgifterne til danskuddannelse af kommunens borgere,udenat forringeborgernes muligheder for frit skolevalg og uden at forringe de fordele der erforbundet med den frie konkurrence mellem udbyderne.

Kursisternes ret til frit skolevalg gøres illusorisk

CLAVIS har forståelse for kursisternes ønske om frit at kunne vælge udbyder.Konkurrencebegrænsende foranstaltninger som de foreslåede vil betyde, at detfrie skolevalg vil være illusorisk for langt de fleste danskuddannelsessøgende.Lovforslaget er et tilbageslag og ikke et skridt videre i retning af sikring af, atstadig flere får lige netop det danskuddannelsestilbud, som bidrager mesteffektivt til netop deres dansksproglige udvikling.

Den frie konkurrence forringes

Det er ikke kun kursisterne, der ønsker frit skolevalg. Også politikere oginteresseorganisationer lægger vægt på, at kursisterne har et frit skolevalg.Både i den gældende lov og i lovforslaget lægger man afgørende vægt på, atselvforsørgende kursister har et frit skolevalg – et ønske som CLAVIS både afideologiske og resultatorienterede grunde deler. Dels er det i kursisternesinteresse, at de kan vælge det tilbud, som passer dem bedst og som giver denbedste progression, og dels betyder den frie konkurrence, at udbyderne heletiden har fokus på at optimere tilbud og resultater.

Ingen vinder ved indskrænkning af den frie konkurrence

CLAVIS finder det beklageligt, at man søger at løse noglebegyndervanskeligheder med fri konkurrence på danskuddannelsesområdetved at indskrænke borgernes ret til frit skolevalg og udbydernes mulighed forat konkurrere.Der er ingen af de parter, som den frie konkurrence skal tilgodese, der vinderved en indskrænkning af den frie konkurrence, sådan som lovforslaget læggerop til. En mulig kortsigtet fordel for kommunerne ved kun at have én udbyderat forholde sig til vil dels være netop kortsigtet, og dels både på kort og langsigt betyde en forringelse af borgernes valgmuligheder og på lang sigt kunnebetyde højere priser og ringere kvalitet end opnåeligt i et effektivt ogkonkurrencepræget marked.

Vind-vind-løsning

Vind-vind-løsningen er som ovenfor anført en lovændring, der sikrer, atkommunerne kan styre økonomien, uden at forringe den frie konkurrence medalle de fordele for kursister og for samfundet, der er forbundet hermed. Enændring af § 6 stk. 2 som ovenfor beskrevet vil løse kommunernes problemuden at forringe den positive udvikling på danskuddannelsesområdet, som blevigangsat med de lovændringer, der trådte i kraft 1. januar 2004.

Ad ny § 16 b – arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk)

Et nyt målrettet tilbud hilses velkommen

CLAVIS hilser indførelse af et nyt målrettet tilbud om intro-dansk tilvelkommen. Forslaget kan dog blive endnu bedre og gavne endnu flere, hvisman følger nedenstående anbefalinger.

Test også på intro-dansk

CLAVIS anbefaler, at det vil være muligt også for kursister på intro-dansk atafslutte forløbet med en test. Testsystemet har vist sig virkningsfuldt ogeffektivt som redskab i de nuværende danskuddannelsestilbud, og der er almulig grund til at forvente, at muligheden for at bestå én eller flere tests iforbindelse med et intro-dansk forløb vil virke stimulerende.

Med et testsystem på intro-dansk sikrer man også, at de kursister, derfortsætter deres danskuddannelse på de traditionelle danskuddannelsesforløb,umiddelbart kan indplaceres på ”næste” modul. Det forudsættes i denforbindelse, at undervisningen på intro-dansk på de 250 timer bringerkursisternes dansksproglige og danskfaglige udvikling mindst lige så langt frem,som hvis de havde brugt et tilsvarende timetal på en traditioneldanskuddannelse.

Intro-dansk også til studerende

CLAVIS finder det relevant, at tilbuddet om intro-dansk udvides til at omfattestuderende. Alle de gode argumenter, der i lovforslaget er fremført til støtte forintro-dansk til udenlandske arbejdstagere, kan med samme vægt anføres tilstøtte for intro-dansk til udenlandske studerende på de videregåendeuddannelser.

Sikring af det frie skolevalg også til intro-dansk

I relation til bemærkningerne til lovforslaget finder CLAVIS det relevant atpåpege behovet for, at intro-dansk ikke alene kan placeres på sprogcentre ogarbejdspladser. Skal tilbuddet være så fleksibelt og effektivt, som lovgivertilsigter og virksomheder og kursister har brug for, er det vigtigt at sikre, atlokaliteten ikke kommer til at stille sig hindrende i vejen for opstart oghensigtsmæssig gennemførelse af intro-dansk. De i bemærkningerne tillovforslaget nævnte begrænsninger med hensyn til lokalefaciliteter bør derforudgå.

Velegnede lokaler må veje tungere end lokalernes tilknytning

Det er nærliggende, at undervisningen foregår ude på virksomhederne eller påsprogcentret, når dette er muligt og mest hensigtsmæssigt. Men det erafgørende for at sikre de bedst mulige tilbud og størst mulig fleksibilitet ogeffektivitet, at undervisningen kan afholdes dér, hvor det både geografisk oglokalemæssigt er mest hensigtsmæssigt.Det bemærkes i den forbindelse, at også intro-dansk bør afholdes pålokaliteter, som er let tilgængelige for alle kursister, og atundervisningslokalerne bør have en høj standard – også hvad angårspecialudstyr til brug for sprogundervisningen. Dette taler for, at udbydernekan tilbyde afvikling af intro-dansk i særligt indrettede lokaler også uden forvirksomheder og uden for sprogcentret, når dette er mest hensigtsmæssigt.

Ligestilling

af

virksomheder

med

og

uden

velegnede

undervisningslokaler

En bestemmelse om, at intro-dansk alene kan placeres på sprogcentre ellerarbejdspladser vil i øvrigt betyde at kun virksomheder, som kan stille egnedeundervisningslokaler til brug for intro-dansk, har frit skolevalg, medensvirksomheder, der ikke kan stille undervisningslokaler til rådighed forundervisningen, ikke har frit skolevalg. En sådan indskrænkning i det frieskolevalg vil være både urimelig og uhensigtsmæssig.

Ligestilling af store og små virksomheder

Brancherettede kurser og kurser rettet mod beslægtede brancher vil for små ogmellemstore virksomheders vedkommende ofte skulle foregå ved at samlemedarbejdere fra flere virksomheder.Sådanne kurser for ”sammenbragte” medarbejdere vil kun sjældent - og i såfald kun efter en omfattende administrativ indsats fra virksomhedernes side -kunne foregå på en arbejdsplads. Dette vil dels umuliggøre det frie skolevalg ogdels udelukke, at beslægtede virksomheder kan rekvirere et fælles tilbud tilderes ansatte – udelukkende fordi de ikke hverken samlet eller hver for sig kanstille egnede lokaler til rådighed for undervisningen.De store virksomheder vil derimod oftere og enklere kunne rekvirereundervisning hos den ønskede udbyder, fordi de med større sandsynlighed harde nødvendige undervisningslokaler.

Samlede tilbud er i virksomhedernes interesse

Det er i virksomhedernes interesse, at udbydere af intro-dansk leverer et samlettilbud, og at dette tilbud tillige indeholder egnede undervisningslokaler,beliggende dér hvor dette samlet set er mest hensigtsmæssigt for kursisterne.Det er en service for virksomhederne, at udbyder ikke bare har et målrettetdanskundervisningstilbud til medarbejderne, men også anviser et velegnet ogvelbeliggende undervisningssted.

Velegnede sprogundervisningslokaler er i alles interesse

Endelig giver det ingen fornuftig mening at forlange, at undervisningen skalforegå enten på et sprogcenter eller på en arbejdsplads. Det giver derimod godmening at forlange, at udbyder til enhver tid skal sikre, at undervisningen –herunder kurserne i intro-dansk – foregår i egnede undervisningslokaler. Bådekursister og virksomheder vil profitere heraf, og hertil kommer en størresikring af undervisernes arbejdsmiljø.

Gode erfaringer med landsdækkende undervisningstilbud

I de knap 6 år, hvor den frie konkurrence har kunnet udfolde sig, harlandsdækkende virksomheder udtrykt stor tilfredshed med, at de har kunnettilbyde deres udenlandske medarbejdere målrettet danskundervisning fra en ogsamme udbyder – også når virksomheden ikke har kunnet stilleundervisningslokaler til rådighed for undervisningen, hvilket er reglen mereend undtagelsen.Muligheden for at virksomheder har kunnet etablere et fast samarbejde med énudbyder, der har undervist virksomhedens ansatte flere steder i landet, har bl.a.betydet en markant forenkling af administrationen for den enkelte virksomhedog en virkningsfuld og løbende tilpasning, effektivisering og brancheretning afydelserne til den enkelte virksomhed.

Behov for specialiserede ydelser

Endelig vil et krav om undervisningens afvikling enten på et sprogcenter ellerpå en virksomhed lægge begrænsninger for, at udbyderne specialiserer siginden for forskellige fagområder – lægedansk, sygeplejedansk, elektrikerdansk,

ingeniørdansk, osv. – der ellers ville være til gavn for kursister, virksomheder,institutioner, og erhverv og dermed også for det danske samfund.I øvrigt henvises til det ovenfor ad ny § 11 a anførte for så vidt angår behovetfor at stimulere den frie konkurrence – ikke for at begrænse den.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne

Udvikling tager tid

Danskuddannelsesloven gav med virkning fra 1. januar 2004 mulighed for fritskolevalg og fri konkurrence. En række sprogcentre har taget den opfordringog udfordring op, som lovgiver for knap 6 år muliggjorde. Det har kostetmange ressourcer både for kommuner og udbydere at indstille sig på de nyemuligheder og de nye vilkår. Nogle har selvfølgelig haft større fokus på ogdermed også større succes med opgaveløsningen. Den frie konkurrence har satsynlige spor og skabt mærkbare forbedringer på området.

Omstilling tager også tid

Ikrafttrædelsen af nye regler med ganske kort varsel betyder, at flere års arbejdemed at udvikle og tilpasse sprogcentrene de nye vilkår og muligheder, skalindstilles med ganske kort varsel. Det er ikke rimeligt over for virksomheder,som har levet op til lovgiveres intentioner, og som har bidraget positivt tiludviklingen.I en situation, hvor de samlede positive erfaringer med fri konkurrence langtoverstiger enkelte negative lokale begyndervanskeligheder, er der ikke vægtigeargumenter for at haste indskrænkninger i den frie konkurrence igennem.Derimod bør man fra lovgivers side – som minimum – give sprogcentrenerimelige muligheder for igen at omstille virksomheden og finde nyeudviklingsområder og ny beskæftigelse til medarbejderne.

Lovtekniske hindringer for godkendelser på kort sig

I lovforslaget åbner man op for, at kommunerne kan godkende, at sprogcentrefra andre kommuner har aktivitet i kommunen. Det må forventes, at mangekommuner vil godkende sådan aktivitet fra andre sprogcentre, hvis aktivitetener konkurrencedygtig både hvad angår pris og kvalitet.Med afsæt i den nugældende lovgivning - hvor andre sprogcentres aktivitet ikommunen kan udløse krav om betaling af en højere pris end den, kommunenhar forhandlet med det lokale sprogcenter - har der udviklet sig en praksis,hvor kommuner i deres udbud/driftsaftale har fraskrevet sig retten til at laveaftaler med andre sprogcentre. Det betyder, at godkendelse med hjemmel i denforeslåede § 11 a stk. 2 af andre sprogcentres aktivitet først kan ske, når denuværende driftsaftaler ophører.Mange kommunerne vil derfor i en længere periode være forhindret i atgodkende – også konkurrencedygtige – tilbud fra andre sprogcentre. Dette vilhave negativ afsmitning på sprogcentrenes mulighed for at opnå godkendelser.

Det bør sikres, at lovgivningen ikke tvinger virksomheder ud iaktivitetsafvikling, som de så efterfølgende skal løbe i gang igen. Det er ikkehverken ret eller rimeligt i en situation, hvor de virksomheder, der vil lide mestherved, er de virksomheder som har lagt flest ressourcer i at imødekommeregeringens ønske om at skabe konkurrence, effektivitet og fleksibilitet påområdet for danskuddannelse af voksne udlændinge.

Opfordring

Den frie konkurrence bør sikres - løsningsforslag

CLAVIS opfordrer til at man overvejer, hvordan man kan opnå de ønskedemål uden at indskrænke sprogcentrenes mulighed for at konkurrere på pris ogkvalitet. CLAVIS ser som ovenfor anført en mulighed via en enkel ændringi/tilføjelse til § 6 stk. 2.En anden mulighed kunne være at lovfastsætte, at kommunerneskalgodkendeundervisning fra et sprogcenter, med mindre kommunen har væsentlige ogsaglige grunde til at nægte godkendelse, ogforudsat at udgiften ikke overstiger denpris, som kommunalbestyrelsen betaler for den tilsvarende ydelse i henhold til indgåetdriftsaftale.Dette skulle i givet fald kombineres med en bestemmelse om, atkommunerne ikke i forbindelse med udbud og indgåelse af driftsaftaler måaftale konkurrencebegrænsende bestemmelser.Det er som anført forståeligt og acceptabelt, at kommunerne finder deturimeligt, at de skal betale en anden/højere pris til andre sprogcentre end tileget/egne sprogcentre. Det er derimod uforståeligt og uacceptabelt, at indføreunødvendige konkurrencebegrænsende foranstaltninger på et område, hvorkonkurrencen har været frugtbar og positiv og kun ”plettet” af enkeltebegyndervanskeligheder.Det er naturligt, at nogle vil være imod konkurrence på et område, som ikketidligere har været udsat for konkurrence. Men det er vigtigt holde sig for øje,at det er selvsamme konkurrence, der i høj grad har bidraget til deneffektivisering, som alle anerkender – en udvikling som også fortsat vil væreansporet af konkurrence.

Udbud bør suppleres med daglig konkurrence

Konkurrence er altid befordrende for gode resultater. I en tid, hvor økonomienspiller en afgørende rolle i både kommuner og stat, er det vigtigere ennogensinde at holde fast i og om muligt at udvide mulighederne for frikonkurrence. Sprogcenterområdet er ingen undtagelse.Udbud er et af midlerne til at sikre økonomisk fordelagtige løsninger. Der erdog ingen grund til at nøjes med den konkurrence, der via udbud iværksættesmed års mellemrum. Det er i det daglige og i den daglige konkurrence omkursister og resultater, at landvindingerne nås.