1. Indledning

Integrationsministeriet har ved mail af 28. oktober 2009 hørt en række organisatio-ner over udkast til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændin-ge m.fl.Følgende myndigheder har haft bemærkninger til lovudkastet:AOF Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskFlygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk OplysningsForbund, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, KL, Landsorganisationen iDanmark, Oplysningsforbundenes Fællesråd og Uddannelsesforbundet.I det følgende gennemgås og kommenteres de hovedspørgsmål, som rejses i hø-ringssvarene.

2. Kort høringssfrist

KL og AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund og Dansk Flygtningehjælp finderhøringsfristen alt for kort.Integrationsministeriet skal hertil bemærke,at lovforslagets indhold hovedsageligvedrører de anbefalinger, der indgår i rapporten fra regeringens arbejdsgruppe omdanskuddannelse, som KL og andre af de hørte organisationer har været medlemaf, og at rapporten blev offentliggjort i juni 2009, således at enhver har kunnet læseanbefalingerne.

3. Intro-dansk

(lovforslagets § 1, nr.10)Der er generelt tilfredshed med forslaget om indførelse af et arbejdmarkedsrettetdanskundervisningstilbud (intro-dansk).Børne- og Kulturchefforeningen, Uddannelsesforbundet, LO og AOF Danmark til-slutter sig forslaget.DA støtter også forslaget og lægger vægt på, at indholdet i undervisningen kan til-rettelægges, så det præcist imødekommer de behov, som den enkelte har i forholdtil sit job, og at undervisningen kan gennemføres på arbejdspladserne. DA finder detglædeligt, at udlændingen kan starte, før den pågældende har fået et cpr.nr., og op-fordrer ministeriet til at følge med i, om intentionerne i lovforslaget om hurtig påbe-gyndelse på kurset, efterleves.Dansk Industri finder det positivt, at der etableres et nyt arbejdsmarkedsrettet tilbud.Dansk Industri peger på, at det er vigtigt, at der også er hurtig adgang til de ordinæ-re danskuddannelser, idet der ellers er risiko for, at medfølgende ægtefæller finderdet vanskeligt at falde til i Danmark.Både DA og Dansk Industri bemærker, at der bør informeres om det ordinæredanskuddannelsestilbud, både ved påbegyndelse af undervisningen og når udlæn-dingen har afsluttet intro-dansk tilbuddet.Dansk Flygtningehjælp er som udgangspunkt positiv over for forslaget, men be-mærker bl.a., at det på mindre sprogcentre kan være vanskeligt at opretholde et til-strækkeligt kvalificeret tilbud, hvis kursistgruppen fremover bliver splittet op mellemdeltagere i intro-dansk og deltagere i den ordinære danskuddannelse. DFH foreslårderfor, at der bliver mulighed for at undervise begge kursistgrupper sammen, dogmed respekt for deltagernes individuelle læringsmål.Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser er meget positiv over for forslaget,herunder forslaget om, at der foreslås centralt fastsatte takster.KL støtter som udgangspunkt forslaget. KL havde dog hellere set, at den generelleramme for danskuddannelsestilbuddet var mere fleksibel. KL bemærker, at det mo-dulopbyggede system, der finansieres gennem betaling i form af modultakster, harværet en succes og en af årsagerne til den effektivisering af danskuddannelserne,der har fundet sted de senere år. Men systemet har efter KL´s opfattelse også nogleulemper. Det kan f.eks. kan være vanskeligt at give et særligt arbejdsmarkedsrettettilbud eller et særligt tilbud til ældre eller til au pair-personer. KL peger endvidere på,at en nærliggende mulighed havde været, at kommuner og udbydere fik større fri-Side 2

hed til at aftale særlige tilbud, der ikke nødvendigvis var en del af de modulopbyg-gede danskuddannelser.KL peger på, at intro-dansk vil kræve øget administration, bl.a. i forbindelse medkontrol af, hvilke grupper der har ret til hvilke tilbud og vejledning af kursisterne omde nye tilbud, og foreslår, for at begrænse de administrative opgaver som følge afforslaget, at oplysninger om den enkelte udlændings opholdsgrundlag og rettighedergøres tilgængelige for kommuner og udbydere via registeropslag. KL spørger, hvor-for ægtefæller til arbejdstagere ikke har ret til intro-dansk, og om internationale stu-derende, som må arbejde op til 15 timer om ugen, og personer med koncernop-holdstilladelse har ret til intro-dansk. KL rejser desuden spørgsmålet om, hvilke be-talingsregler der gælder, hvis en udlænding flytter flere gange i den periode, denpågældende modtager intro-dansk, og om personer på barsel, der inden barselspe-rioden har deltaget i intro-dansk, får kompensation for tabte timer. Endelig gør KLopmærksom på, at det næppe kan være en privat udbyders opgave at foretage kon-trol af, om kursisterne modtager forsørgelsesydelser og henviser til bemærkninger-ne til lovforslagets § 16 b, stk. 13, hvor det nævnes, at der bl.a. påtænkes fastsatregler om udbyders adgang til at kontrollere, at udlændingen ikke modtager forsør-gelsesydelser.Uddannelsesforbundet støtter forslaget. Forbundet mener dog, at man skal væremeget opmærksom på, om den enkelte udlænding indplaceres rigtigt og tilbydesden uddannelse, som den pågældende har brug for.Integrationsministeriet skal bemærke,at ægtefæller til arbejdstagere ikke har ret tilintro-dansk, medmindre de selv er arbejdstagere. Baggrunden herfor er, at intro-dansk så vidt muligt tilrettelægges med udgangspunkt i kursisternes beskæftigel-sessituation. Internationale studerende, som må arbejde op til 15 timer om ugen, harret til intro-dansk, hvis de er i beskæftigelse. Koncernarbejdstagere har ligeledes rettil intro-dansk. På baggrund af KL´s bemærkninger om at private udbyder af dansk-uddannelse ikke skal foretage kontrol af, om kursisterne modtager forsørgelsesydel-se, er lovforslagets bemærkninger justeret. Med hensyn til spørgsmålet om, delshvorvidt personer på barsel, der inden barselsperioden har deltaget i intro-dansk,men ikke har opbrugt sit ”klip” får kompensation for tabte timer, dels betaling for in-tro-dansk, når en kursist flytter flere gange uden for kommunen, vil der blive fastsatnærmere regler herom i en bekendtgørelse.

4. Afskaffelse af de vejledende modultakster fastsat i finansloven

(lovforslagets§ 1, nr. 4 og nr. 9)AOF Danmark bemærker, at det ikke er afgørende for forbundet, at de vejledendemodultakster på finansloven afskaffes, så længe kvalitetskravene i loven fastholdes.Dansk Flygtningehjælp frygter, at afskaffelsen af de vejledende modultakster på fi-nansloven vil gøre prisdannelsen mindre forudsigelig og betyde et mere anarkistiskmarked til skade for opgaveløsningen og fjerne den nødvendige ensartethed, derkendetegner området.Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD) anser afskaffelsen af de vejle-dende modultakster for problematisk. Foreningen mener, at de lokale forhandlingervil blive vanskeligere, hvis parterne ikke har et vejledende niveau at relatere sig til.Desuden vil det kunne betyde, at prisniveauet bliver uhensigtsmæssigt lavt, hvilketindebærer, at kvaliteten af undervisningen daler, og at kvalitetsniveauet hos udby-derne bliver forskelligt.KL kan tilslutte sig, at de vejledende modultakster på finansloven afskaffes.FLD og KL finder det betænkeligt, at der ikke længere er et loft over den udgift, enbopælskommune skal afholde, hvis en kursist vælger en anden udbyder end den,som bopælskommunen har en driftsaftale med. KL foreslår, at der ved frit valg afudbyder fastsættes et udgiftsloft, der f.eks. svarer til den pris, som bopælskommu-nen selv leverer undervisning til.Uddannelsesforbundet foreslår, at Integrationsministeriet fortsat vejleder om modul-taksternes størrelse, da dette har en adfærdsregulerende funktion.Integrationsministeriet skal hertil bemærke,at evalueringen af danskuddannelseslo-ven har peget på, at de vejledende modultakster i praksis har vist sig at normereden frie takstfastsættelse i et videre omfang end tilsigtet. Integrationsministeriet erderfor af den opfattelse, at kommunalbestyrelse og udbyder står mere frit, hvis derikke længere findes vejledende modultakster på finansloven, og at de aftalte taksterdermed i højere grad vil afspejle de faktiske udgifter.Det er endvidere ministeriets opfattelse, at det må være den enkelte udbyder, derhar det fornødne grundlag for at vurdere de omkostninger, der er forbundet med til-buddet. De vejledende takster blev indført i forbindelse med ikrafttrædelsen afdanskuddannelsesloven i 2004, hvor der – i lyset af de ændringer der blev gennem-ført – skønnedes at være behov for at vejlede om de forventede modultakster. Det

er ministeriets opfattelse, at der i dag, hvor danskuddannelsesloven har virket i ca.fem år, ikke er behov for, at ministeriet fastsætter vejledende modultakster.Med hensyn til bemærkningerne i høringssvarene om det manglede udgiftsloft, hvisde vejledende modultakster ikke længere findes, bemærkes følgende:Det følger af de gældende regler, at en bopælskommune højst kan komme til at be-tale den vejledende modultakst for kursister, der vælger at deltage i danskuddannel-se på et sprogcenter i en anden kommune. Når de vejledende modultakster afskaf-fes, vil der ikke længere være et udgiftsloft svarende til de vejledende modultakster.De vejledende modultakster erstattes herefter af et udgiftsloft, der svarer til de udgif-ter, der er forbundet med deltagelse i danskuddannelse hos den valgte udbyder.Da man må gå ud fra, at den valgte udbyders driftskommune har indgået en aftale,hvor kvalitet og pris hænger sammen, vil bopælskommunen komme til at betale enpris, der reelt afspejler omkostningerne ved det undervisningstilbud, der stilles til rå-dighed.

5. Opdeling af modultaksten i to dele

(lovforslagets § 1, nr.9)En række af høringssvarene giver udtryk for, at forslaget om opdeling af modultak-sten i to dele, hvor den ene halvdel (starttaksten) udbetales til sprogcentret, når kur-sisten påbegynder undervisningen, og den anden del (sluttaksten) først udbetales,når kursisten har bestået den modultest, der afslutter undervisningen på det pågæl-dende modul, er uhensigtsmæssig.Børne- og Kulturchefforeningen finder, at de foreslåede ændringer i reglerne ommodultakster vil medføre en række uhensigtsmæssigheder. Foreningen oplyser, atman ikke vil forsvare, at kommunerne skal betale for undervisning, som kursisterneikke får, men foreningen mener på den anden side, at det er nødvendigt at tage i be-tragtning, at sprogcentre er forpligtet til at afholde en række grundudgifter. Det fore-slås derfor, at anden halvdel af modultaksten eventuelt kunne udbetales, når enkursist er nået midtvejs på modulet. Foreningen gør opmærksom på, at det af lov-forslagets bemærkninger fremgår, at opdelingen af modultaksten betyder en bespa-relse for kommunerne, hvilket ikke er tilfældet for de kommuner, der har kommunalesprogcentre.AOF Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Ledere ved Danskuddannel-ser og KL ser forslaget om opdeling af modultaksterne som et stort problem, som vilbetyde, at en stor del af undervisningen skal gennemføres uden finansiering. For-eningen gør opmærksom på, at mange kursister ikke gennemfører modultesten,men ophører med undervisningen, når de får job eller føler, at de kan tilstrækkeligtSide 5

dansk. Dette mønster betyder, at udbyderne i de tilfælde, hvor kursisten ikke nårfrem til en modultest, men dog modtager undervisning i en lang periode, ikke fårdækket sine omkostninger. I flere høringssvar foreslås, at sidste halvdel af en todeltmodultakst ikke gøres afhængig af en bestået modultest eller afsluttende prøve,men f.eks. bliver udbetalt efter tre måneders undervisning.Dansk Flygtningehjælp gør endvidere gældende, at forslaget vil give kommunalesprogcentre en konkurrencefordel over for private udbydere, fordi de kommunalesprogcentre er finansieret af kommunen.Dansk Oplysnings Forbund (DOF) finder det uacceptabelt, at en privat udbyder selvskal finansiere anden halvdel af et modul, hvis kursisten ikke gennemfører modulet.Det betyder, at de kommunale og private sprogcentre er helt forskelligt stillede, idetkommunen altid vil skulle bære de merudgifter, der måtte være forbundet med un-dervisningen. DOF mener, at der skal sikres ensartede vilkår for kommunale sprog-skoler og private udbydere, og at betalingen bør falde i rater forlods.Dansk Folkeoplysnings Samråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd er også be-tænkelige ved den økonomiske risiko, som sprogcentrene må påtage sig.Uddannelsesforbundet kan ikke støtte forslaget om opdeling af modultakster, somvil betyde, at sprogcentrenes økonomi forringes. Hvis dette sker, kan det gå ud overkvaliteten af undervisningstilbuddet, fordi kursisterne vil få færre timer på størrehold.Endelig peger flere af høringssvarene på, at opdeling af modultaksterne vil medføremere administrativt arbejde i kommunerne.Integrationsministeriet skal hertil bemærke,at betaling for danskuddannelse efter degældende regler er baseret på den enkeltes udlændings progression, således at be-taling for et modul først sker, når modultesten for det foregående modul er bestået.Det er ministeriets opfattelse, at dette princip grundlæggende skal fastholdes fordermed at sikre, at den enkelte udbyder har et incitament til at sørge for, at kursi-sterne gennemfører den tilbudte danskuddannelse. Det er således udbyderens op-gave at sørge for, at kursisterne føres frem til en modultest.Med forslaget gennemføres en opdeling af betalingen af modultaksten, således atkommunerne i videre omfang alene betaler for den undervisning, som den pågæl-dende kursist rent faktisk tilbydes. Samtidig søges udbydernes interesse i at modta-ge en betaling (starttakst), før undervisningen påbegyndes, tilgodeset.

6. Udbyder af danskuddannelse kan som udgangspunkt kun nedsætte sig in-

den for kommunens grænser

(lovforslagets § 1, nr.8)En række høringssvar giver udtryk for, at forslaget om, at en udbyder kun kan etab-lere undervisning, der fysisk finder sted inden for kommunens grænser, er uheldigt.Der er dog også høringssvar, som hilser forslaget velkomment.AOF Danmark peger på, at forslaget risikerer at begrænse selvforsørgende udlæn-dinges frie valg af udbyder af danskuddannelse og mangfoldigheden af udbydere,idet de fleste af de afholdte licitationer har resulteret i, at én udbyder har fået opga-ven. Forbundet mener, at forslaget kan være et uheldigt skridt på vejen til monopoli-sering af området, hvor de lokalt forankrede udbydere bliver fortrængt af nogle fåstore centrale aktører.Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om intentionerne bag forslaget om at for-bedre den enkelte kommunes muligheder for at kunne planlægge indsatsen pådanskuddannelsesområdet. Foreningen gør opmærksom på, at det i lovforslaget børpræciseres, hvem der har tilsynsforpligtelsen med udbydere af danskuddannelse,der har opgaver i flere kommuner.DA er bekymret for, om der vil opstå problemer i forbindelse med den enkeltes valgaf udbyder. DA foreslår, at det nationalt bliver muligt at certificere en række udbyde-re, der kunne operere lokalt. DA opfordrer til, at det kommer til at fremgå af lovfors-laget, at kommunerne, når de indgår driftsoverenskomster med udbydere, ikke ale-ne ser på prisen, men også på kvaliteten af undervisningen.Dansk Flygtningehjælp hilser forslaget velkomment, da den nuværende retstilstand,hvor en udbyder med tilsyn fra en anden kommune kan underminere en kommunesundervisningstilbud, er uholdbar. Forslaget vil medføre en højere grad af forudsige-lighed for både kommune og udbyder og vil fastholde danskuddannelsesområdetsom et område for udlicitering.Dansk Folkeoplysnings Samråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd mener, atforslaget vil resultere i centralisering af udbuddet, færre valgmuligheder for borgerneog manglende innovation på området.Dansk Industri anerkender, at det kan være vanskeligt for kommunerne at styre ud-buddet af danskuddannelse, men finder det væsentligt, at de foreslåede godkendel-sesprocedurer ikke bliver en hindring for at sikre et fleksibelt danskuddannelsestil-bud, herunder muligheden for at gennemføre undervisningen på virksomheder.

Dansk Oplysnings Forbund (DOF) mener, at forslaget begrænser private udbyderesmuligheder for at være aktive og innovative aktører på området. DOF gør endvidereopmærksom på, at lovforslaget intet nævner om online-dansk og e-learning og me-ner, at det vil være i modstrid med regeringens prioritering af fleksible og målrettedetilbud, hvis muligheden for at benytte disse undervisningsformer begrænses afkommunegrænser.KL kan ikke tilslutte sig forslaget. KL mener, at der er brug for konkurrence på om-rådet i forhold til servicering af kursister, virksomheder og kommuner og foreslår, atden nuværende mulighed for at tilbyde undervisning uden for hjemkommunen beva-res, og at der ved frit valg fastsættes et udgiftsloft, der f.eks. svarer til den pris, somkommunen selv leverer undervisning til, hvilket efter KL´s opfattelse vil mindskenogle af de problemer, der har vist sig, ved at udbydere kan nedsætte sig i andrekommuner end aftalekommunen.Uddannelsesforbundet støtter forslaget.Integrationsministeriet skal hertil bemærke,at formålet med den foreslåede ændringer at tilgodese kommunernes mulighed for at planlægge det kommunale danskud-dannelsestilbud. I praksis har de gældende regler vanskeliggjort kommunernes ud-bud af danskuddannelse. Reglerne har således i nogle tilfælde medført, at en udby-der kan etablere sig i en kommune med et tilbud, der er dyrere end kommunenseget tilbud, uden at den stedlige kommune kan hindre dette. Muligheden for tilbudom danskuddannelse på tværs af kommunegrænser kan endvidere hæmme incita-mentet til at sende opgaven i udbud og til at byde på opgaven og dermed medføreuønskede merudgifter og betyde en begrænsning af konkurrencen på området.Det skal bemærkes, at en kommunalbestyrelse kan godkende, at der tilbydesdanskuddannelse inden for kommunens egne grænser af en udbyder, der er etable-ret i en anden kommune. Dertil kommer, at lovforslaget ikke er til hinder for, at etsprogcenter, der er etableret i en kommune og har fået henvist en gruppe kursisteraf den stedlige kommune, gennemfører undervisning af disse kursister uden forkommunen, såfremt der på denne måde er tale om et afgrænset undervisningsfor-løb. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at en kursist, der modtager undervis-ning hos en udbyder beliggende i en anden kommune end bopælskommunen, i denforbindelse modtager danskuddannelse som it-undervisning, uanset at den pågæl-dende f.eks. modtager it-undervisningen hjemme eller på en arbejdsplads i bopæls-kommunen. Dette fremgår nu af lovbemærkningerne.I øvrigt gælder bestemmelsen ikke for tilbud om intro-dansk, som derfor både kantilbydes i og uden for kommunen.Side 8

Med hensyn til hvilken kommune der har tilsynsforpligtelsen med udbydere, der haropgaver i flere kommuner, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 2, er det nu præciseret ilovbemærkningerne, at tilsynsforpligtelsen – ligesom i dag – påhviler aftalekommu-nen.Det skal understreges, at kursister, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det of-fentlige, stadig har ret til frit valg af udbyder, også selv om den valgte udbyder liggeri en anden kommune end bopælskommunen.

7. Begrænsning af danskuddannelsestilbuddet for visse grupper

(lovforslagets§ 1, nr. 3)Den overvejende del af høringssvarene er enige i eller har ikke bemærkninger til, atdanskuddannelse til au pair-personer begrænses til to modulers danskuddannelse,og at udvekslingsstuderende på bl.a. gymnasier ikke længere kan få gratis dansk-uddannelse.Uddannelsesforbundet ser dog ingen grund til at forringe tilbuddet til au pair-personer.KL gør opmærksom på, at det i lovbemærkningerne er anført, at au pair-personer,der har modtaget to modulers danskuddannelse herefter mod fuld brugerbetalinghar mulighed for at fortsætte danskuddannelse hos en privat udbyder og foreslår, atder i stedet kommer til at stå, at undervisningen mod fuld brugerbetaling kan fort-sættes hos en udbyder af danskuddannelse, hvad enten udbyderen er privat elleroffentlig.Integrationsministeriet skal hertil bemærke,at lovbemærkningerne er tilrettet somforslået af KL.

8. Forholdet til EU-retten

Dansk Flygtningehjælp har i et supplerende høringssvar af 4. november 2009 udtalt,at forslagene om opdeling af modultaksterne i en start- og sluttakst, afskaffelse af devejledende modultakster på finansloven, en overgangsordning for bestemmelsen iden foreslåede § 11 a om, at en udbyder ikke kan nedsætte sig i en anden kommu-ne end driftskommunen uden den anden kommunes godkendelse, efter DanskFlygtningehjælps opfattelse skønnes at stride mod de konkurrenceregler, der erfastlagt af EU.Integrationsministeriet skal hertil bemærke,at der ikke af Dansk Flygtningehjælp ernærmere redegjort for, hvilke regler lovforslaget skulle stride imod. Det er derfor ikke

muligt at tage nærmere stilling til spørgsmålet. Det er dog Integrationsministerietsopfattelse, at lovforslaget ikke strider mod EU-retten.

9. Særlige spørgsmål om driftsaftaler mellem kommunalbestyrelse og udbyder

af danskuddannelse

AOF Danmark har i et notat af 2. november 2009 bl.a. stillet nogle spørgsmål omindgåelse af driftsaftaler.AOF Danmark anmoder Integrationsministeriet om at redegøre for, om og i givet faldhvordan der bør fastlægges nærmere bestemmelse om, hvorvidt kommunalbesty-relserne skal være forpligtet til – efter forhandling – at indgå driftsaftale med mereend én udbyder, hvis de forskellige udbydere kan tilbyde vilkår, der må antages atvære ligestillede eller tilnærmelsesvis ligestillede.Endvidere anmodes Integrationsministeriet om at overveje og tilkendegive, om enkommunalbestyrelse A vil være forpligtet til at skulle indgå en aftale med en udby-der, der har en aftale med en kommunalbestyrelse B, og som tilbyder danskuddan-nelse i kommune A, såfremt undervisningstilbuddet er tilsvarende eller tilnærmel-sesvis tilsvarende med den aftale, der først er indgået mellem kommunalbestyrelseA og en udbyder.Endvidere mener AOF Danmark, at det nærmere bør angives over for kommunalbe-styrelserne, hvilke saglige hensyn, der kan indgå i kommunalbestyrelsernes overve-jelser, når de træffer beslutning om at godkende eller afslå, at en udbyder af dansk-uddannelse, som ligger i en anden kommune, kan tilbyde danskuddannelse i kom-munen, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 2.Integrationsministeriet skal hertil bemærke,at det henhører under den enkeltekommunalbestyrelse at beslutte, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen selv ønskerat etablere et danskuddannelsestilbud, eller om kommunalbestyrelsen i stedet øn-sker at indgå driftsaftaler med en eller flere udbydere.Det er ligeledes den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil godken-de, at en udbyder, der har en driftsaftale med en anden udbyder, kan tilbyde dansk-uddannelse i kommunen. Denne godkendelse skal naturligvis ske i overensstem-melse med almindelige principper om saglig forvaltning. Integrationsministeriet er afden opfattelse, at der ikke bør fastsættes nærmere bestemmelser herom.

10. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

11. Anbefalingen om en klippekortsordning over 5 år er ikke med i lovforsla-

get.

I rapporten fra arbejdsgruppen om danskuddannelse for voksne udlændinge (juni2009) indgik en anbefaling om, at der indføres en fem-årig klippekortsordning til er-statning for den gældende treårige uddannelsesret. I mange af høringssvarene ef-terlyses den anbefaling.AOF Danmark anbefaler en klippekortsmodel, f.eks. gældende i fem år, hvor ud-lændinge har pligt til at deltage i danskuddannelse, når de ikke har arbejde, og kanvælge at holde pause, medens de har arbejde.DA og Dansk Industri ser frem til, at der arbejdes videre med tankerne om at indføreen klippekortsmodel eller andre modeller, som kan medvirke til at sikre, at danskud-dannelse og beskæftigelse kan kombineres.Dansk Flygtningehjælp mener, at en fastholdelse af den nuværende begrænsedeuddannelsesret vil ramme arbejdskraftindvandrere og en del af flygtninge- og ind-vandrergruppen, som på grund af sygdom og traumatisering ikke kontinuerligt kanfølge et undervisningstilbud på fuld tid.Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser foreslår, at danskuddannelsesrettengøres mere fleksibel, og at der gives mulighed for, at personer i beskæftigelse ellerpersoner med særlige indlæringsproblemer kan udstrække gennemførelsen af endanskuddannelse til fem år.KL bemærker, at klippekortsmodellen sammen med tilbuddet om intro-dansk er enaf de centrale anbefalinger fra arbejdsgruppen om danskuddannelse og undrer sigover, at anbefalingen ikke er medtaget i lovforslaget. KL er enig i danskuddannel-seslovens intention om, at udlændinge hurtigt skal lære dansk, men peger på, atbegrænsningen på tre år har medført især to problemer:KL har således peget på, at rammen er ufleksibel og ikke passer til den meget for-skellige målgruppe, som i dag har behov for danskundervisning. F.eks. har udlæn-dinge som hurtigt kommer i arbejde, kun mulighed for at deltage i få timers ugentligSide 11

aftenundervisning, og vil derfor have vanskeligt ved at lære tilstrækkeligt dansk in-den for de tre år. Et andet eksempel er internationale studerende, der kommer tillandet for at deltage i engelsksproget undervisning på en uddannelsesinstitution.Disse har ofte ikke nogen særlig grund til at lære dansk ved ankomsten til Danmark.Hvis de efter endt uddannelse får brug for danskuddannelse, vil den treårige uddan-nelsesret være opbrugt, hvilket kan være en barriere for de pågældendes lyst til atblive i Danmark.For det andet peger KL på, at de gældende bestemmelser om, at kommunen harpligt til at forlænge den treårige uddannelsesret i visse tilfælde, medfører et omfat-tende administrativt arbejde i kommunerne.Uddannelsesforbundet efterlyser den efter deres opfattelse vigtigste af anbefalin-gerne fra arbejdsgruppen om danskuddannelse – klippekortsmodellen – og gør sær-lig opmærksom på kursister på Danskuddannelse 1, der ofte er langsomme indlære-re og derfor har behov for mere end tre års undervisning.LO beklager, at en mere fleksibel klippekortsmodel ikke er medtaget i lovforslagetog opfordrer til, at den treårige uddannelsesret kan forlænges, hvor arbejdsmæssigeforhold betinger det.Integrationsministeriet skal hertil bemærke,at det er ministeriets opfattelse, at dengældende treårsfrist sender et klart signal om, at udlændinge hurtigst muligt skal læ-re dansk. Det gældende danskuddannelsestilbud er tilrettelagt således, at det sik-res, at den enkelte kursist kan gennemføre uddannelsen inden for den treårige frist,herunder også i tilfælde, hvor kursisten er i beskæftigelse. Dertil kommer, at under-visningen skal tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for bl.a. atsikre, at udlændinge også kan følge danskuddannelse uden for arbejdstiden. Endvi-dere bemærkes, at kommunerne altid har mulighed for at beslutte, at det treårigeuddannelsestilbud forlænges i de tilfælde, hvor udlændingen ikke har gennemførtuddannelsen inden for den tre-årige frist. Det beror på den enkelte kommunalbesty-relses egen beslutning, om tilbuddet skal forlænges, og der gælder ikke nogen sær-lige krav til kommunalbestyrelsens vurdering af, om der skal tilbydes et længeredanskuddannelsestilbud.Arbejdsgruppen om danskuddannelse anbefalede en femårig klippekortsmodel til togrupper af kursister: De beskæftigede og personer med særlige indlæringsproble-mer.En sådan ordning vil efter Integrationsministeriets vurdering medføre en øget admi-nistration for kommuner og udbydere.

En udlænding, der f.eks. i perioder er i beskæftigelse og i andre er uden beskæfti-gelse, vil således løbende skulle veksle mellem en fem-årig klippekortsordning og ettre-årigt danskuddannelsestilbud. Det vil således være nødvendigt løbende at be-regne omfanget af udlændingens tilbud af hensyn til afgørelse af, om udlændingener omfattet af klippekortsordningen eller det almindelige treårstilbud. Det er ministe-riets opfattelse, at dette vil medføre langt mere bureaukrati end den gældende mu-lighed for kommunalbestyrelsen til at forlænge danskuddannelsesretten.For så vidt angår udlændinge, der på grund af helbredsproblemer, særlige indlæ-ringsvanskeligheder el. lign., har vanskeligt ved at følge et fuldt undervisningspro-gram, bemærkes, at disse personer kan tilbydes yderligere danskundervisning somaktivering efter den treårige uddannelsesperiode, hvis udlændingen modtager for-sørgelsesydelser, eller efter den almindelige bestemmelse i danskuddannelseslovenom kommunernes mulighed for at forlænge danskuddannelsesperioden. Der sikrespå denne måde kommunalbestyrelsen en fleksibel adgang til at tilbyde danskud-dannelse til udlændinge, der har behov for mere end tre års undervisning.

Notat om høringssvarene vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning m.v.)