L 64 - 2009-10 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

Ændringsforslag 4 - § 4 stk. 6Ændringsforslag 4 indebærer at der ikke længere er loft over den udgift en kommunepåføres, såfremt en borger vælger at modtage undervisning hos en anden udbyder,end den kommunen har valgt at indgå kontrakt med. Med den nuværende lovgivningligger der et loft svarende til den vejledende modultakst, men med afskaffelsen afden vejledende takst og med den foreslåede formulering af § 6 stk. 2 vil der ikkelængere være et loft over borgerens trækningsrettighed. Dette forekommer ikkeformålstjenligt, og det vil reelt kunne medføre at en leverandør vil kunne opkræve entakst for uddannelsesydelser, der ligger over det nuværende maksimumsniveau.Der henvises endvidere til vore kommentarer til ændringsforslag 9 – afskaffelsen afde vejledende modultakster.

Ændringsforslag 9 - § 13 stk. 3Afskaffelse af de vejledende taksterDansk Flygtningehjælp har i øjeblikket 12 større og mindre sprogcenterkontrakter ogagerer i ca. 20 kommuner.Det er i sagens natur afgørende for vores ageren på markedet, at de reelleomkostninger er dækket, at der er vis grad af forudsigelighed, og at prisdannelsenogså har en vis grad af forudsigelighed, herunder at omkostningsændringer vedlovændringer midt i en kontraktperiode udsættes for en uvildig central vurdering –som den kommer til udtryk gennem vejledende takster - frem for en vilkårlig lokalforhandling.Dansk Flygtningehjælp er bekymret for, at en afskaffelse af de vejledende takster vilgive et mere anarkistisk marked til skade for opgaveløsningen.Fordelen ved de nuværende vejledende takster er således, at de har angivet etniveau, som den lokale priskonkurrence så har kunnet udspille sig omkring.Det kan i den forbindelse nævnes, at i de kommuner, hvor man har valgt enudbudsmodel, findes der også konkurrence på såvel kvalitet som pris. Vi har såledeskendskab til takster der bevæger sig fra lidt over 100% af den vejledende takst ogned til omkring 85% af den vejledende takst. Såfremt der alene er tale om afregningaf særlige grupper (som f.eks. de hurtigste på danskuddannelse 3) kanprisudsvingene endog være væsentligt større.Der er således med det nuværende lovgrundlag priskonkurrence de steder, hvor denlokale myndighed har ønsket priskonkurrence sat i spil. Der er reelt ingenindikationer på, at priskonkurrencen ikke fungerer de steder, hvor den ønskes bragttil at fungere.Dansk Flygtningehjælp frygter imidlertid at en fjernelse af de vejledende takstersamtidigt kan fjerne den nødvendige ensartethed på området. At der så at sige bliverforstor forskel på ydelsen i de forskellige dele af landet.. Vi frygter således, at enafskaffelse af de centrale takster, vil styrke udviklingen af meget forskelligartedeløsninger i de enkelte kommuner. Det kan i sidste ende vanskeliggøre at fastholdedanskuddannelsessystemet som et landsdækkende centralt lovreguleret område.

Ændringsforslag 9 - § 13 stk. 3Opdeling i start- og resulttakstDe nuværende takster er beregnet på en forudsætning om forudbetaling og betalingaf hele takster. Dansk Flygtningehjælp har imidlertid forståelse for, at kommunerneoplever, at en stigende andel af kursisterne står af før tid, og at deres betalingdermed er spildt. På den anden side oplever vore sprogcentre ofte, at de er forpligtetpå at fortsætte undervisningen for langsomme kursister, som der således ikkelængere er finansieringsmæssig dækning for. Det er netop en del af gynger-karrusel-princippet i den nuværende lovgivning og en del af det bagtæppe, som leverandørerafgiver tilbud på baggrund af. En ensidig ændring af dette princip rykker påforudsætningerne for de kontrakter, som de private leverandører har indgået rundtom i kommunerne, og vil desuden have indflydelse på kommende kontrakter.Dansk Flygtningehjælp kan konstatere, at en stadig større del af kursisterne går tildanskuddannelse for at blive bedre til hverdagens kommunikation, mens de ikke ersærligt optagede af, om de gennemfører modultests og afsluttende prøver. Og vi kanogså konstatere at en formentlig voksende andel af kursisterne ophører efter megetkort tid.For leverandørerne er det dog afgørende, at der ikke ændres ved de nuværendelikviditetsvilkår. Det er deres forudsætning for at agere på markedet.En opdeling i en starttakst, der betales ved påbegyndelse, og en resultattakst, derførst betales ved bestået modultest, vil ændre afgørende på leverandørerneslikviditets- og finansieringsvilkår. Det er Dansk Flygtningehjælps erfaring, at en delkursister ophører i perioden mellem halvt gennemført og bestået modultest. Dissekursister vil de private leverandører med forslaget decideret tabe penge på.Dansk Flygtningehjælp har flere steder erfaringer med rateopdelte takster. Som etrimeligt alternativ til den foreslåede opdeling i start- og resultattakst vil vi foreslå, atden model vi anvender i Århus anvendes generelt. Her betales halvdelen af takstenved opstart og den anden halvdel efter tre måneders fortsat undervisning; dogudbetales hele taksten, hvis kursisten består modultesten på mindre end tremåneder.Der er vores opfattelse at denne model er rimelig og fair over for betalendekommuner såvel som betalingsmodtagende leverandører. Det er ligeledes voresumiddelbare vurdering, at denne model kan indføres uden at rykke voldsomt iforudsætningerne for eksisterende kontrakter.Hvis lovforslagets opdeling i start- og resultattakst fastholdes, vil vi anbefale at denforeslåedes 50-50 fordeling på start- og resultattaksten ændres således atstarttaksten får en større vægt. En fordeling med 75-25 ville således i langt højeregrad kunne rummes inden for forudsætningerne for leverandørernes eksisterendeaftaler med kommunerne.Dansk Flygtningehjælp vil desuden anbefale at den foreslåede ændring sker medrespekt over for eksisterende aftaler, og der således indføjes en bestemmelsesvarende til lovforslagets § 2 stk. 4, således at denne væsentlige ændring iforudsætningerne for leverandørernes tilbudsgivning først implementeres vedkontraktudløb eller som minimum med en passende lang varslingstid.Som nævnt har Dansk Flygtningehjælp en række aftaler med kommunerne baseretpå forskellige rateopdelinger. Det er vores forventning, at Integrationsministeriet,

Ændringsforslag 10 - § 16 bDansk Flygtningehjælp ser positivt på forslaget om at indføre tilbuddet om introdanskog har alene to betænkeligheder:1. På især mindre sprogcentre kan det være vanskeligt at opretholde ettilstrækkeligt kvalificeret undervisningstilbud, hvis kursistgruppen fremoverbliver splittet op mellem deltagere i introdansk og deltagere i den kendtedanskuddannelse. Der bør derfor være mulighed for at undervise introdanskog den ordinære danskuddannelse sammen, men selvfølgelig med respektfor deltagernes individuelle læringsmål og bestemmelserne i de to dele af detsamlede lovkompleks. Tillades denne mulighed ikke, risikerer man at depositive intentioner med introdansk en række steder ikke vil blive indfrietsamtidigt med at kvaliteten vil blive sænket på de allerede kendtedanskuddannelser.2. De uheldige effekter af den begrænsede uddannelsesret kan vokse medetablering af introdansktilbuddet, idet det fremgår af forslaget at introdansk-perioden tæller med i 3 årsretten. Det er Dansk Flygtningehjælps vurderingat en række nyankomne udlændinge vil begynde med introdansk, mens deafklarer om de ønsker at blive i landet i en længere periode. Denne afklaringvil typisk foregå, mens de deltager i det mere begrænsede introdansktilbud,og de vil derfor nemt komme til at stå i en situation, hvor de har allerede harbrugt en for stor del af treårsretten til at de kan nå at fuldføre endanskuddannelse.