Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
L 64 Bilag 2
Offentligt
756194_0001.png
756194_0002.png
756194_0003.png
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationHolbergsgade 61057 København K.Att.: Jette Lou
Århus den 2. november 2009
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af danskuddannelseslovenFLD takker for invitationen til at afgive bemærkninger i forbindelse med fremsættelseaf lovforslaget om ændring af danskuddannelsesloven.Vi har følgende bemærkninger til forslaget:FLD bakker som udgangspunkt op bag de foreslåede justeringer af målgrupperne ogderes adgang til danskuddannelserne.Især hilser vi initiativet om indførelse af det nye tilbud om intro-dansk megetvelkomment. Det er i den forbindelse særdeles positivt, at der foreslås centraltfastsatte takster som finansiering dette undervisningstilbud.Forslaget om omlægning af modultaksterne ser FLD imidlertid som et stort problem.Vi kan forstå ønsket om at undgå betalinger for aktivitet, der ikke bliver gennemført.Men dette forslag vil blot medføre det modsatte forhold, at en stor mængde aktivitetbliver gennemført uden finansiering!FLD kan således følge tanken om de todelte modultakster, men at gøre betalingen afsidste halvdel af modultaksten afhængig af, at den efterfølgende modultest bestås, vilvære finansieringsmæssigt helt uholdbart for de fleste sprogcentre.Med undtagelse af de kursistgrupper, der tilmelder sig danskuddannelserne medhenblik på statsborgerskab eller som skal anvende en danskuddannelse somadgangsgivende grundlag for uddannelse m.v., tilmelder store dele af kursistgruppensig ikke danskuddannelserne med direkte henblik på at bestå afsluttende prøver – ogslet ikke med henblik på at bestå modultest. Selvom effektiviteten og progressionenved sprogcentrene er blevet øget betragteligt gennem de seneste år, sker
www.fld.nu

FLD – Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser

Medlem af Undervisningsledernes HusFormand Poul Neergaard, Dreyersvej 55, 6000 Kolding,87 32 54 84,2179 57 80[email protected]
gennemførelsen af danskuddannelserne ofte i et ikke-kontinuerligt forløb med mangebrud afhængigt af den enkelte kursists primære beskæftigelsesmæssige situation.Som direkte konsekvens af alle aktørers aktive bestræbelser på at sikre den hurtigsteog direkte vej til selvforsørgelse for kursister uden for arbejdsmarkedet vilkontinuerlig deltagelse på danskuddannelserne ofte blive nedprioriteret. For kursister,der er på arbejdsmarkedet eller i uddannelse vil hensynet til arbejdspladserne elleruddannelsesstederne ligeledes medføre, at kontinuerlig gennemførelse af modulernepå danskuddannelserne ofte vil være underlagt arbejdspladsernes elleruddannelsesstederneskravfremforhensynettilgennemførselafdanskuddannelserne.Det er derfor meget almindeligt, at kursisterne forlader sprogcentrene uden atgennemføre modultestene. Sprogcentrene har meget få muligheder for at påvirkekursisternes adfærd og gennemførelsesmønster og kan derfor ikke effektivisere sigfrem til en øget modultestgennemførelse.Det ligger således som en grundforudsætning i andetsprogsundervisningens natur, atdeltagelse og gennemførsel af moduler eller hele danskuddannelser ofte ikke afdeltagerne forstås som et mål i sig selv med som et middel til erhverv elleruddannelse. Danskuddannelserne forlades ”når man har lært dansk nok” til at kunneklare sig.Den foreslåede takstmodel, hvor finansieringen gøres direkte afhængig af resultaterog som er kendt fra andre dele af uddannelsessektoren med henblik på at giveuddannelsesstederne et øget incitament for at deltagerne afslutter uddannelserne, vilikke have samme effekt i danskuddannelserne. Sprogcentrene har ikke – uansetstyrkede økonomiske incitamenter – samme muligheder for at have indflydelse påkursisternes vilje og muligheder for at gennemføre modultest og afsluttende prøver ien kontinuerlig og stabil proces.Den nuværende modultakstmodel bygger på et gynger-karrusel-princip, hvorsprogcentre i en svært forudsigelig og vanskelig planlægningsmæssig hverdag finderen balance mellem overskuds- og tabsgivende aktiviteter. Det vil medføre storevanskeligheder, hvis der kun røres ved den ene halvdel i dette princip.Sprogcentrene vil med den foreslåede model komme til at skulle stille et stortundervisningsberedskab til rådighed og gennemføre en større mængde undervisninguden betaling. FLD er på den baggrund særdeles bekymret for, at den foreslåedefinansieringsmodel vil medføre, at en større mængde undervisningsaktiviteter såledesikke vil blive finansieret med væsentlige økonomiske problemer til følge. Det vil påsådanne vilkår blive særdeles svært for sprogcentrene at opretholde kvaliteten iundervisningen.FLD skal derfor foreslå, at sidste halvdel af en todelt modultakst ikke gøres afhængigaf en bestået modultest/afsluttende prøve men bliver udbetalt efter tre månedersundervisning eller svarende til et halvt modul eller ved en bestået modultest.FLD skal endvidere anføre, at den foreslåede finansieringsmodel med todeltemodultakster vil medføre en yderligere administration og øge bureaukratiet forsprogcentrene.Afskaffelsen af de vejledende modultakster på finansloven anser vi endvidere forproblematisk. En helt fri prisdannelse vil medføre, at takstfastsættelsen udelukkendebliver en sag mellem kommuner og udbydere uden at parterne vil have et vejledendeniveau at relatere til. Dette vil vanskeliggøre de lokale forhandlinger unødigt og vil letkunne medføre spredning af et uhensigtsmæssigt lavt prisniveau med tilhørendevoksende forskellighed mellem sprogcentrene og kvalitetsfald til følge.
2
Igennem en årrække har sprogcentrene fået opbygget et sammenhængende ogforholdsvist ensartet kvalitetsniveau, hvor fælles standarder og serviceniveau harværet prioriteret. FLD frygter, at udviklingen af forskellige takstniveauer vil medføreen uheldig glidebane frem mod et uensartet sprogcentersystem.FLD anser endelig fastholdelsen af en treårig uddannelsesret som problematisk.Som det også fremgår af arbejdsgruppens rapport har en del kursister svært ved atnå at gennemføre en danskuddannelse indenfor tre år.I forlængelse af, at en stadig større andel af sprogcentrenes kursister er kommet tillandet som arbejdskraft eller som uddannelsessøgende vil deltagelse idanskuddannelserne oftest ske som et aftentilbud med et lavt lektionstimetal, hvorfordet vil tage længere tid at nå de faglige mål indenfor den afsatte tid.Ligeledes vil en del af kursisterne på grund af sygdom, traumer m.v. have svært vedat følge et indlæringsmønster, der giver mulighed for at gennemføre endanskuddannelse på tre år.FLD skal derfor foreslå, at danskuddannelsesretten gøres mere fleksibel og at dergives mulighed for at personer i beskæftigelse eller personer med særligeindlæringsproblemer kan strække gennemførelsen af en danskuddannelse til fem år.
Med venlig hilsenPoul NeergaardFLD
3