L 64 - 2009-10 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

Urimelig kort høringsfristKL finder høringsfristen helt uacceptabel kort og skal understrege, at detikke har været muligt indenfor den korte svarfrist at få lovudkastet behand-let politisk. Der tages derfor forbehold for efterfølgende bemærkninger.Den uacceptabelt korte høringsfrist skal i øvrigt ses i lyset af, at rapportenmed anbefalinger fra den arbejdsgruppe, som har været nedsat af Integrati-onsministeriet til at vurdere behovet for ændringer i danskuddannelseslo-ven, afsluttede sit arbejde helt tilbage i december 2008.Lovudkastet skal - set fra regeringens side – ses som et bidrag til at øgefleksibiliteten og effektiviteten i danskuddannelserne gennem en tilpasningaf lovgivningen til et ændret indvandringsmønster, hvor langt de fleste ny-ankomne udlændinge i dag er arbejdstagere, internationale studerende ellerandre udlændinge, der ikke modtager offentlig forsørgelse.En gennemførelse af lovforslaget vil – efter Integrationsministeriets skøn –medføre offentlige besparelser på 241,5 mio. kr. over en fireårig periode.

så manglende muligheder for at få et relevant og kvalificeret tilbud omdanskundervisning ikke udgør en barriere for at integrere udlændinge ogfastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Danmark.Den omtalte arbejdsgruppes anbefalinger, som lovudkastet til dels byggerpå, havde to centrale forslag til at gøre danskundervisningen mere fleksibel:1) indførelse af et særligt tilbud om intro-dansk til udenlandsk arbejdskraftog 2) et forslag om at erstatte den nuværende 3-årige uddannelsesret meden mere fleksibel klippekortsmodel.Det foreliggende lovudkast har kun medtaget det første af de to centraleforslag og imødekommer derfor kun delvist behovet for en tilpasning aflovgivningen til de aktuelle udfordringer.Samtidig rummer lovudkastet forslag, der på visse områder vil hæmme ud-vikling og dynamik på området. Hertil kommer, at lovudkastet ikke bidragertil regelforenkling men tværtimod pålægger kommuner og udbydere øgedeadministrative opgaver.Høringssvaret gennemgår i det følgende tre hovedproblemer ved den nuvæ-rende danskuddannelseslov:Begrænsning af uddannelsesretten til 3 årDen ufleksible ramme i det ordinære uddannelsestilbudUhensigtsmæssige konkurrencevilkårEfter en gennemgang af de tre hovedproblemer, følger bemærkninger til deenkelte forslag til lovændring.

Begrænsning af uddannelsesretten til 3 år(jf. arbejdsgruppens forslag om indførelse af en klippekortmodel)Med den nuværende lov om danskuddannelse, der trådte i kraft den 1. janu-ar 2004, blev der indført en begrænsning på 3 år i retten til at modtage til-bud om danskuddannelse.Baggrunden for begrænsningen til 3 år var et ønske om, at udlændinge hur-tigst muligt får lært dansk for at de dermed lettere kan blive selvforsørge ndeog aktive medlemmer i det danske samfund. Den målgruppe, som lovenisær havde sigte på, var flygtninge og familiesammenførte.Intentionen om hurtigt at få lært dansk var - og er - god. Begrænsningen på3 år har imidlertid medført især to problemer:

For det første er rammen ufleksibel og passer ikke til den meget forskelligemålgruppe, som i dag har brug for danskundervisning. Langt de fleste er idag selvforsørgere og ude på det danske arbejdsmarked. De vil have sværtved at fastholde denne tilknytning, hvis ikke danskkundskaberne holdes vedlige eller forbedres.Et eksempel: Danmark har modtaget burmesiske flygtninge, som megettidligt er kommet i arbejde og kun har mulighed for at deltage i få timersaftenundervisning om ugen. De vil ikke indenfor en 3-årig periode kunne nåat lære tilstrækkeligt dansk. De bliver så at sige straffet for at arbejde, idetderes muligheder for at lære dansk er langt ringere end den er for de, derikke er i arbejde.Et andet eksempel er de internationale studerende, der kommer til landetfor at deltage i et engelsksproget studium, færdiggøre en P.hd.-afhandlingeller lignende. De har ikke nogen speciel grund til fra start at bruge tid på atlære dansk mere end på et helt grundlæggende niveau. Det er ikke formåletmed deres ophold. Imidlertid udgør de en potentiel værdifuld ressource forDanmark, hvis de kan motiveres til at blive efter studiet. Ofte vil den 3-årige ret til danskuddannelse imidlertid på det tidspunkt være opbrugt, ogde manglende danskkundskaber bliver da en afgørende barriere for at fast-holde dem som kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.For det andet fører forlængelsesbestemmelserne til et omfattende admini-strativt arbejde i kommunerne ved behandlingen af ansøgninger om forlæn-gelse. Det skal dokumenteres, om der har været tale om sygdom, arbejdem.v., og derefter skal det vurderes, om dette forhold har været af en sådankarakter, så den enkelte udlænding har været afskåret fra at deltage i under-visning fx om aftenen.Den tidligere omtalte arbejdsgruppe i Integrationsministeriet foreslog der-for i enighed, at den treårige uddannelsesret blev erstattet af en mere fleksi-bel klippekortmodel, der kunne tage højde for, at målgruppens vilkår erforskellige.Modellen kunne fx udformes som et klippekort med et antal klip (fx 6 sva-rende til antallet af moduler på en danskuddannelse) og en udløbstid forhvert klip (fx 1 år efter start på klippet).En sådan model ville betyde, at de udlændinge, der er på arbejdsmarkedetog dermed kun har mulighed for at deltage i et mindre omfangsrigt tilbud,alligevel ville få lært dansk. Modellen ville også betyde, at internationalestuderende kunne deltage i undervisning, når og hvis det blev relevant i for-hold til en mere fast arbejdstilknytning til Danmark.

I forhold til ønsket om, at nyankomne flygtninge og familiesammenførtehurtigt får lært dansk, vil der ikke være grund til bekymring, idet de alligevelvil være omfattet af en integrationskontrakt med pligt til at deltage i unde r-visning.Det er med stor undren, at KL har konstateret, at dette forslag ikke er med-taget i lovudkastet til ændring af danskuddannelsesloven.KL foreslår, at arbejdsgruppens anbefaling om indførelse af en klippe-kortmodel i stedet for den nuværende treårige uddannelsesret indarbejdes idet lovforslag, som fremsættes for Folketinget.Alternativt vil KL foreslå, at klippekortmodellen indarbejdes i det lov-forslag, som agtes fremsat for Folketinget i 2010 som led i regeringensafbureaukratiseringspakke.

Den ufleksible ramme i det ordinære uddannelsestilbud(jf. lovudkastets § 16 b om indførelse af introdansk)Den nuværende danskuddannelse er opbygget som et modulsystem finan-sieret gennem betaling i form af modultakster. Det modulopbyggede systemhar været en succes og været én af årsagerne til den effektivisering afdanskuddannelserne, som har fundet sted de senere år, jf. evalueringerne afdanskuddannelsesloven.Det modulopbyggede uddannelsessystem har dog haft en række ulemper,idet al undervisning skal tilrettelægges indenfor modulsystemet med tests ogafsluttende prøver. Det betyder, at i de tilfælde, hvor det ville give god me-ning at give et andet tilbud, har loven været en hindring. Det kunne fx væreønsket om at give et særligt arbejdsmarkedsrettet tilbud i forhold til uden-landsk arbejdskraft. Eller et særligt tilbud til ældre udlændinge udenfor ar-bejdsmarkedet. Eller et særligt tilbud til personer på aupair ophold. Sådannetilbud har ikke kunnet etableres indenfor de nuværende rammer, idet alletilbudskalholdes indenfor det brede, ordinære tilbud, medmindre der etab-leres indtægtsdækket virksomhed, som så betales af rekvirenten fx en virk-somhed.Trods mange udbyderes kreativitet og ønske om at imødekomme brugernesbehov på trods af lovgivningen, har bestemmelsen om, at al undervisningskal være det brede modulopbyggede tilbud været en barriere for udviklingaf målrettede tilbud til udenlandsk arbejdskraft.

En nærliggende mulighed, som KL har peget på i flere omgange, ville haveværet at give kommuner og udbydere øget frihed til at aftale særlige tilbud,der ikke nødvendigvis var en del af de modulopbyggede danskuddannelser.Det ville have været en enkel og ubureaukratisk måde at dække det behov,som efter lovudkastet nu foreslås dækket af tilbuddet om intro-dansk.Man ville på denne måde både kunne fastholde kvaliteterne ved det ordinæ-re modulopbyggede tilbud samtidig med, at der var den fornødne fleksibili-tet til at sammensætte andre mere målrettede tilbud i forlængelse af bl.a.erfaringerne fra den særlige forsøgspulje om Arbejdsmarkedsdansk, som harværet finansieret af satspuljemidler.I stedet for en sådan løsning indeholder lovudkastet et forslag om et særligtarbejdsmarkedsrettet tilbud i form af intro-dansk til udenlandsk arbejds-kraft.KL kan støtte forslaget om indførelse af et særligt arbejdsmarkedsrettettilbud (introdansk) til udenlandsk arbejdskraft som et skridt i den rigti-ge retning, når der ikke har kunnet skabes tilslutning til at gøre den ge-nerelle ramme mere fleksibel.Den nye model vil dog kræve øget administration og vejledning i forbindel-se med at vejlede borgerne og administrere to forskellige ordninger medhver deres tidsramme, kontrol af hvilke målgrupper der har ret til hvilkettilbud osv.KL foreslår som led i at begrænse de øgede administrative opgaver at re-levante oplysninger i forhold til de enkelte udlændinges opholdsgrundlagog rettigheder gøres tilgængelige for kommuner og udbydere via registerop-slag.

Uhensigtsmæssige konkurrencevilkår(jf. lovudkastets § 11 a om begrænsning af udbydernes etableringsmulighedog § 13, stk. 3 om afskaffelse af de vejledende modultakster).Der er efter KL’s opfattelse især to forhold ved den nuværende danskud-dannelseslov, der har bidraget til udvikling af kvalitet og effektivitet på o m-rådet. For det første den allerede omtalte modulopbyggede uddannelsesmo-del med finansiering efter modultakster og for det andet den øgede konkur-rence som følge af en udvidelse af kredsen af udbydere, brugen af offentligtudbud og selvforsørgende kursisters ret til frit valg af udbyder.

Imidlertid har der som påpeget i lovudkastet været en mekanisme i den nu-værende lov, der har skabt uhensigtsmæssige vilkår for konkurrencen. Selv-forsørgende kursister har haft frit valg af udbyder, så længe den valgte ud-byder ikke tog en pris, der var højere end de vejledende modultakster, dervar fastsat på finansloven.Problemet med denne bestemmelse har været, at de vejledende modultak-ster specielt for Danskuddannelse 3 har været højere end de takster, somdet har vist sig, at kommunerne kan få undervisningen leveret til enten påeget kommunalt sprogcenter eller gennem driftsaftale med en privat udby-der.Det betyder, at selvom en kommune, fx efter en udbudsrunde, har indgåetdriftsaftale med udbyder A om at levere undervisning til en takst under devejledende takster på finansloven, så kan kommunen være nødsaget til atbetale udbyder B en højere takst, fordi der er frit valg for selvforsørgendekursister, så længe taksten ikke overstiger de vejledende modultakster.Kommunen kan således blive tvunget til at betale en overpris, og det sprog-center, som ellers har vundet udbudsopgaven bliver udsat for en urimeligkonkurrence, idet andre kan operere på markedet og være sikker på at få enhøjere pris. Det giver et dårligt planlægningsgrundlag og økonomistyringbåde for kommune og udbyder.KL kan tilslutte sig forslaget om afskaffelse af de vejledende modultak-ster på finansloven og dermed også forslaget om, at det ikke længere er devejledende modultakster, der udgør et udgiftsloft ved kursisters frie valg.Derimod kan KL ikke tilslutte sig lovudkastets forslag om, at en udbyderkun kan etablere undervisning, der fysisk finder sted inden for kommunensgrænser.I forhold til behovet for fortsat udvikling på området er det væsentligt, atder er en sund konkurrence mellem udbyderne både i forhold til serviceringaf kursister, virksomheder og kommuner. Det betyder, at det fortsat børvære muligt for en godkendt udbyder at etablere undervisning i en andenkommune end den hjemhørende, hvis det fx er ønsket af en virksomhedeller der er tale om et rimeligt hensyn til kursisterne fx af transportmæssigegrunde.Ligeledes bør det være muligt for en udbyder at indgå aftale fx med en virk-somhed, et rekrutteringsbureau, en sygehusregion eller andet om at etablereet sammenhængende undervisningstilbud i forbindelse med rekruttering afudenlandsk arbejdskraft. En binding til, at det kun kan lade sig gøre, hvis

Bemærkninger til de enkelte bestemmelserAd § 2 b, stk. 1 - Tilbud til personer med opholdstilladelse som aupairDet foreslås, at personer med opholdstilladelse som au pair kan deltage i tomodulers danskundervisning.Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at en person med opholds-tilladelse som au pair herefter alene vil have mulighed for at fortsætte un-dervisningen mod brugerbetaling – og at det skal være hos en privat udby-der.Det foreslås, at formuleringen ”hos en privat udbyder” udgår, således atder mod brugerbetaling er mulighed for at fortsætte undervisningen hos engodkendt udbyder, hvad enten udbyderen er privat eller offentlig.

Ad § 16 b – Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk)Af de almindelige bemærkninger til lovudkastet anføres det, at introdanskkan placeres enten på et sprogcenter eller på en arbejdsplads. Begrænsnin-gen til, at undervisningen kun kan finde sted på et af disse steder, er uflek-sibel.Det er kun større virksomheder, der har velegnede undervisningslokaler,hvilket betyder, at undervisning for udenlandsk arbejdskraft på mindre virk-somheder kun kan finde sted på et sprogcenter.Det afgørende må være, at undervisningen finder sted i lokaler, der er vel-egnede og har en praktisk placering i forhold til deltagernes transportmulig-heder. Det kan fx være i lokaler i et erhvervsområder, hvor deltagere fraflere virksomheder kan samles. Eller det kan være i lokaler centralt i forholdtil offentlige transportmuligheder.Det foreslås, at formuleringen om, hvor undervisningen skal finde sted,blødes op.Personkredsen (§ 16 b, stk. 1)Hvad gælder for internationale studerende, som må arbejde op til 15timer om ugen og på fuld tid i juni-august? Er de omfattet af mulig-heden for at deltage i introdansk?Ægtefæller til udenlandsk arbejdskraft er ikke omfattet af mulighe-den for tilbud om intro-dansk. Hvorfor? Et tilbud om arbejdsmar-kedsrettet dansk kunne være relevant, hvis ønskerne om at medføl-gende ægtefæller også opnår beskæftigelse skal opfyldes.Hvordan er mulighederne for dansk for personer med koncernop-holdstilladelse?Overgang fra intro-dansk til ordinært tilbud (§ 16 b, stk. 8-9)Det nævnes at der ikke gives kompensation for tabte timer, f.eks. sygdom.Gælder det også barsel? I givet fald vil udlændinge på barsel stilles ringere

ved deltagelse i intro-dansk end ved det ordinære tilbud, hvor uddannelses-retten forlænges ved barsel.Betaling i forbindelse med flytning (§ 16 b, stk. 10)Hvad gælder der i de situationer, hvor en udlænding flytter? Man kan megetvel forestille sig et forløb, hvor der er involveret flere kommuner, fx hvoren udlænding 1) anmoder om intro-dansk i A kommune uden at være til-meldt Folkeregistret, 2) får en midlertidig bolig i B kommune, hvor pågæl-dende tilmeldes Folkeregistret og 3) flytter til en anden bolig i C kommune.Bemyndigelse til ministeren om at fastsætte nærmere regler (§ 16 b, stk. 13)I lovbemærkningerne anføres det bl.a. at der påtænkes fastsat regler omudbyders adgang til at kontrollere, at udlændingen ikke modtager forsørge l-sesydelser eller har påbegyndt det ordinære uddannelsestilbud. Det kan velnæppe være en privat udbyders opgave at foretage kontrol af, om kursister-ne modtager forsørgelsesydelser!