AOF Danmarks høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af

danskuddannelsesloven:

Målgruppejustering:AOF Danmark kan tilslutte sig de justeringer af målgruppen for danskuddannelse, bl.a. vedr.au pair-personer og udlændinge over og under 18 år, der har opholdstilladelse i Danmark ogdeltager i en grundskole- eller ungdomsuddannelse, under forudsætning af, at dissepersoner ved udelukkelse fra danskuddannelse sikres mulighed for at tilegne sig kundskaberi dansk som andetsprog på et niveau, der gør dem i stand til at deltage aktivt i samfundslivet,herunder videre uddannelse og job.Udbydere og kommuner:AOF Danmark ønsker at sikre, at udlændinge, der kommer til Danmark, fra første færdoplever et demokratisk system med plads til mangfoldighed og åben debat, samt i videstmulige omfang frie valgmuligheder for borgerne – også når det gælder offentlige ydelsersom danskuddannelse.Lovudkastet risikerer at begrænse selvforsørgende udlændinges frie valg afdanskuddannelses-udbyder, begrænse mangfoldighed og en udviklende faglig-pædagogiskdebat.I gældende lov er det muligt for en udbyder af danskuddannelse at etablere undervisning forselvforsørgende udlændinge i en kommune, som udbyderen ikke har driftsaftale med, blotudbyderen har driftsaftale med en anden kommune.I bemærkningerne til lovudkastet anføres det, at udlændingens bopælskommune, som lovener i dag, kan påtvinges at betale for et danskuddannelsestilbud i kommunen, der er dyrereend kommunens eget tilbud, så længe et sprogcenter fra en anden kommune (med højeretakster), uden betalings-kommunens godkendelse, tillades at etablere sig. Det påpegesogså, at den gældende ordning gør det vanskeligt for en kommune at planlægge sitdanskuddannelsestilbud, ligesom den hæmmer incitamentet for kommunen til at sendeopgaven i udbud og for udbydere til at byde på opgaven.AOF Danmark erkender, at den gældende lov er uhensigtsmæssig på flere punkter, menafviser, at problematikken alene kan løses ved at lade kommunen afgøre, om en privat (elleroffentlig) udbyder af danskuddannelse kan etablere sig inden for kommunegrænsen.De licitationer, der har været gennemført af kommunerne, har med en enkelt eller toundtagelser, alene givet opgaven til én udbyder, og kun den gældende lovs mulighed for at

udbydere fra andre kommuner kan etablere sig, har sikret selvforsørgende udlændinge fritvalg mellem flere udbydere inden for kommunegrænsen.Det foreliggende ændringsforslag tager dels afsæt i kommunens behov for at vælge detbedste og billigste tilbud ved licitation, dels i licitations-vinderens ønske om ”eneret” pådanskuddannelse i kommunen, mens den selvforsørgende borgers (udlændings) behov ogønske om frit at kunne vælge mellem flere udbydere, ikke tilgodeses, med mindrekommunerne godkender andre udbydere end den valgte ved licitationen, eller deler opgavenmellem flere udbydere ved licitation, hvad erfaringen altså viser, de ikke gør.For at tilgodese kommunernes behov for at betale samme pris for samme ydelse, uansethvilken kommune udbyderen har driftsaftale med, kan man ændre loven, så alle udbydere iden kommune, der skal betale, får samme pris og samme vilkår – uanset om de hardriftsaftale med den pågældende eller en anden kommune. Tilsynet med undervisningenkan ligeledes varetages af den kommune, der betaler for ydelsen.AOF Danmark konstaterer, at reglerne for Intro-dansk, som foreslået i lovudkastet, giverudlændinge, med ret til denne ydelse, mulighed for frit valg mellem forskellige udbydere, ogat der er fri etablering for udbydere, uanset om man har driftsaftale medbeliggenhedskommunen eller en anden kommune. Vi er opmærksomme på, at der er fastetakster for intro-dansk, og at dette naturligvis har indflydelse på, hvordan kommunen kanadministrere flere forskellige udbydere.Kommunale udbud af danskuddannelses-opgaven, som de finder sted i dag, drejer sig ofteom ikke selvforsørgende udlændinge med bopæl i kommunen, som henvises til denudbyder, der vinder licitationen, mens der bevares fri konkurrence mellem flere udbydere ogfrit valg for selvforsørgende udlændinge, som derved så at sige ”stemmer med fødderne”ved valg af udbyder.Udbydere af danskuddannelse har forskellig profil og i nogen grad også forskellige primæremålgrupper. Oplysningsforbundene er normalt lokalt forankrede, selvstændige enheder medet stort lokalt netværk og mangeartede folkeoplysende tilbud. Studieskolen har ligeledeslokal forankring i erhvervslivet og universitetsmiljøet og tiltrækker især studerende ogveluddannede udlændinge, mens ”Lær Dansk”-skolerne ejes og styres centralt af DanskFlygtningehjælp og bl.a. har velfungerende lokale ”lektiehjælpsgrupper” af frivillige. Dekommunale sprogcentre er naturligvis også stærkt lokalt forankrede med de netværk og demuligheder, det medfører.AOF Danmark mener, at den foreslåede lovændring kan være et – uheldigt – skridt i retningaf monopolisering af danskuddannelsen, hvor de lokalt forankrede udbydere bliver fortrængtaf 1-2 store centrale aktører. Det er efter AOF Danmarks synspunkt meget uheldigt for denfaglige diskussion, mangfoldigheden af tilbud og udviklingen af undervisningsområdet.Tidligere integrationsminister, nu undervisningsminister, Bertel Haarder udtalte således på etmøde om FVU-driftsoverenskomster i Undervisningsministeriet, december 2008, at ”vi harbrug for oplysningsforbundene, der tør gå nye veje og eksperimentere for at skabe debedste tilbud.” Haarder refererede til sin tid som Integrationsminister, hvor han bl.a. varmeget imponeret af LOF-sprogcentret i Kalundborg, som havde kurser i at cykle påprogrammet, og Næstved Sprog- og Integrationscenter (AOF), der havde udviklet etfremragende koncept for arbejdspladsdansk.Det er naturligvis ikke alene oplysningsforbundene, der står for udvikling af aktiviteterne påsprogcentrene. Udvikling sker hos alle udbydere af danskuddannelse – ofte medudgangspunkt i udbyderens profil, kultur og kursistsammensætning.

AOF Danmark mener, at mangfoldigheden og det frie valg skal sikres, og det sker ikke vedat begrænse antallet af udbyderprofiler til ganske få.Tilsyn:AOF Danmark anerkender vigtigheden af tilsynet med, at offentlige midler bruges efterhensigten, ”bedst-og-billigst-for-borgerne” og tilslutter sig, at det i retsgrundlaget fordanskuddannelse præciseres, at tilsynet skal omfatte såvel økonomisk som administrativt ogpædagogisk tilsyn, og at kommunerne på basis af tilsynet skal udarbejde rapport omtilsynets førelse til Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. En frekvens på 3 årfor rapporteringen synes rimelig. Af hensyn til tilsynets kvalitet anbefaler AOF Danmark, atdet udføres af personer, der har ekspertise på de tre tilsynsområder, og at ministeriet i sineregler for tilsyn især tager højde for, at ekspertisen for pædagogiske tilsyn ikke permanent ertil stede i alle kommuner. Derfor foreslår vi, at der etableres mulighed for, at kommunernekan rekvirere denne ekspertise - enten gennem Kommunernes Landsforening ellerministeriet.Som nævnt ovenfor anbefaler AOF Danmark, at den kommune, der betaler for ydelsen, førertilsynet.Takster:Det foreslås i lovudkastet, at de vejledende modultakster for danskuddannelse, som hvert årfastsættes i forbindelse med Finansloven, afskaffes, ligesom udbetalingsreglerne ændres,således at de aftalte modultakster deles i to lige store portioner, en starttakst, som udbetalesnår kursisten begynder på uddannelsen, og en sluttakst, som kun kan udbetales, nårudlændingen har bestået den modultest, som afslutter undervisningen på det pågældendemodul. Samtidig ønskes indført en regel, der begrænser retten til danskuddannelse til 3 år.AOF Danmark anerkender, at der ved licitation af danskuddannelsesopgaven ofte aftalestakster, der er lavere end de vejledende modultakster. Det er efter gældende lovkommunens valg, om konkurrence på pris skal indgå i bedømmelsen af et tilbud vedlicitation.De vejledende modultakster har hidtil givet kommunerne en rettesnor for, hvaddanskuddannelse koster, og de kan være en hjælp for såvel kommuner som udbydere. Menda der alene er tale om vejledende takster, er det ikke for AOF Danmark afgørende, om deafskaffes eller ej. De økonomiske vilkår for at drive danskuddannelse afhænger også af delokale forhold (kursistgrundlag, husleje mv.), og så længe kravene til kvalitet (bl.a.læreruddannelse og gennemførelse) fastholdes i lovgivningen, vil der være en bundgrænsefor prisen, så længe lærer- og lederløn ikke i væsentlig grad tillades at afvige fra dekommunale overenskomster.Derimod kan det være et stort problem for udbyderne, at kun halvdelen af den aftalte takstudbetales, hvis ikke kursisten afslutter modulet med en modultest. Testen betyder oftemindre for kursisten end selve sprogtilegnelsen. En stor del af kursisterne foretrækker atleve op til lovens formål: hurtigst muligt at komme i arbejde og blive selvforsørgende ellertage en ordinær uddannelse, frem for at gøre sig klar til og deltage i en modultest. Forudbyderen kan den indstilling hos kursisterne blive en økonomisk bet med de foreslåederegler.Også tidsbegrænsningen på 3 år kan give bagslag, idet konjunkturerne på arbejdsmarkedeter afgørende for, om mange udlændinge har arbejde eller ej. I perioder med job vil mangekursister vælge at holde en pause med danskuddannelsen, mens de i ledighedsperioder

styrker deres muligheder for igen at få arbejde – eller kvalificere sig dansksprogligt til at tageen uddannelse - ved at genoptage deres danskuddannelse.AOF Danmark anbefaler en ”klippekortmodel”, hvor udlændinge har pligt til at deltage idanskuddannelse, når de ikke har arbejde, og kan vælge at holde pause, mens de hararbejde. Klippekortet kan fx gælde i 5 år – og kan omfatte 3 ”kursistårsværk” på hver 812,5timers danskuddannelse (svarende til kursistårsværk på FVU).På samme måde bør det overvejes, om FVU-modellen med faste udbyder-takster pr.kursistårsværk for danskuddannelse, kan afløse såvel de vejledende modultakster som de”flydende” takster, der afhænger af licitationer med pris som konkurrenceparameter.I stedet for at anvende den i lovudkastet foreslåede model, hvor udbyder risikerer kun at fåhalv betaling for kursister, der ikke går til modultest, kan man – som på FVU – ladehovedparten af betalingen til udbyderne afhænge af kursisternes fremmøde og aktivedeltagelse, og kun de sidste 10-15 procent af betalingen afhænge af bestået modultest.Det kan i øvrigt undre, at der foreslås faste takster og stor fleksibilitet i deltagelseskravet påintro-dansk, mens vilkårene på danskuddannelsen for såvel kursister som udbydere, medlovudkastet, bliver mindre fleksible og mere usikre.Intro-dansk:For AOF Danmark er forslaget om at indføre arbejdsmarkedsrettet intro-dansk en nødvendigog savnet mulighed for at sikre, at såvel pendlere som udlændinge, der bor i Danmark for atarbejde, får et passende og fleksibelt tilbud om undervisning i dansk som andetsprog.Det virker også umiddelbart sympatisk og fornuftigt, at intro-dansk for de fleste kursister kanerstattes med eller efterfølges af danskuddannelse.Da der er tale om dansk som andetsprog, hvor der maksimalt kan tilbydes 250 timer, er detvigtigt, at der mindst stilles samme uddannelseskrav til lærerne på intro-dansk som pådanskuddannelse – evt. med et suppleringskursus til denne særlige og målrettedeundervisning.AOF Danmark er tilfreds med, at intro-dansk finansieres ved faste takster, og at deltagernehar frit valg af udbyder.Afsluttende bemærkninger:AOF Danmark ser mange af lovudkastets forslag som forbedringer afdanskuddannelsesloven. Det gælder især indførelsen af et målrettet tilbud til udenlandskearbejdstagere, som følger op på lovændringen af 12. juni 2009, og ikke alene giver EU-borgere m.fl. med arbejde i Danmark ret til danskuddannelse, men nu også til et særligttilrettelagt forløb for personer, der forventes at opholde sig midlertidigt i Danmark for atarbejde.Den fleksibilitet i den enkelte deltagers tilrettelæggelse af sin danskundervisning, der indgår iintro-dansk, ser umiddelbart ud til at opfylde et voksende behov for danskundervisning, somhar været undervejs i flere år.Fleksibilitet i uddannelsen er et nøgleord i en tid, hvor jobmarkedet stiger og falder, og hvordet åbne arbejdsmarked i EU sender borgere frem og tilbage over landegrænser med debehov for at lære nye sprog – heriblandt dansk – der følger.

For AOF Danmark er det ærgerligt – og ret uforståeligt – at erkendelse af behovet forfleksibilitet tilsyneladende ikke i nævneværdig grad påvirker vilkårene for deltagere ogudbydere af danskuddannelse.Lovudkastet indeholder begrænsninger for kursisterne, der har 3 år til at gennemføre én afdanskuddannelserne, og for udbyderne, der bliver økonomisk afhængige af, om kursisternefortsætter hele vejen til og med modultest.Fleksibiliteten og det frie valg af udbyder for selvforsørgende kursister bliver mindre medopstramningen af reglerne om udbyders etablering i ”fremmede” kommuner, ligesomtendensenpeger i retning af mindre mangfoldighed i udbyderskaren, med de tab af spændendeudvikling af undervisningstilbuddene, det medfører.Udbud og licitationer er næsten blevet ”dagens orden” for udbyderne af danskuddannelse,og langtidsplanlægning (ud over de 3 år, som en udbyderkontrakt normalt omfatter) blivervanskelig og usikker.AOF er parat til at konkurrere på alle parametre, men undrer sig alligevel over, atstørstedelen af den grundlæggende voksenundervisning i Danmark er finansieret ved fastetakster, mens danskuddannelsen i højere og højere grad er henvist til markedskræfterne.AOF Danmark anbefaler, at der indføres faste takster på danskuddannelsen, og forventerikke derved, at konkurrencen mellem udbyderne bliver mindre, men tværtimod skærpes påandre parametre som fx kvalitet, fleksibilitet og gennemførelse.AOF Danmark ønsker til slut at påpege, at der tilsyneladende har indsneget sig en fejl ibemærkninger til lovudkastets nr. 3, første afsnit, tredje punktum:”Det er kursistens lærer, der indstiller den pågældende til modultesten, når læreren vurderer,at kursisten har nået målene for det pågældende modul og dermed vil være i stand til atbestå modultesten.”Selv om vi kan vær enige i, at læreren har den faglige kompetence til at vurdere, omkursisten er klar til modultesten, er det lederen, der har ansvaret for udbyder-institutionensdrift – og derfor også lederen, der har det ansvaret for indstilling af kursisten til modultest.Det er betænkeligt, hvis lovbemærkningerne, som er en del af retsgrundlaget, tildelerlæreren denne kompetence, som kan give anledning til konflikt mellem lederen og læreren,hvor læreren kan henvise til retsgrundlaget. Det sker jævnligt hos udbydere afdanskuddannelse, at lærerne og lederne ikke er enige om, hvornår kursister skal tilmodultest, og hvor lederne må skære igennem.