L 64 - 2009-10 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

Høring over forslag til lov om ændring af danskuddannelserne tilvoksne udlændinge m.fl.Uddannelsesforbundet har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelsernetil voksne udlændinge m.fl.Forbundet har følgende bemærkninger:IndledningUddannelsesforbundet har været repræsenteret i arbejdsgruppen, som har fremkommet med anbefalingertil ændring af loven. Kommissoriet for arbejdsgruppen var, at anbefalingerne skulle væreudgiftsneutrale.De foreslåede anbefalingerne er derfor ”de muliges kunst” - set fra vores side er de utilstrækkelige, mendet man kunne opnå inden for udgiftsrammen.For uddannelsesforbundet er den vigtigste anbefaling forslaget om at indføre et klippekort, således at 3-årsgrænsen udvides til 5 år. Forslaget er en smule fordyrende, men sammenholdt med de andre anbefalingerkan forslaget holdes inden for en udgiftsneutral ramme.Da finanslovsforslaget for 2010 blev præsenteret, konstaterede vi til vores store overraskelse, atkommissoriets forudsætning om udgiftsneutrale anbefalinger til ændring af danskuddannelsesloven varblevet ændret til endog meget store besparelser på danskuddannelserne - op til 74,8 millioner i 2012 og2013. Derudover blev vores overraskelse vendt til bestyrtelse, da vi kunne konstatere, at forslag til ændringaf lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke indeholdt det vigtigste forslag, nemligindførelse af et klippekort.Uddannelsesforbundet vil hermed udtrykke misbilligelse over ,at arbejdsgruppens anbefalinger i lovforslageter blevet anvendt selektivt til besparelser.

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovudkastetPunkt 1.Uddannelsesforbundet kan ikke støtte denne justering. Se under pkt. 3.Punkt 2.Uddannelsesforbundet støtter dette forslag, for så vidt det drejer sig om grænsependleresudvidede ret til at benytte sig af danskuddannelse. Det bør dog klart fremgå, hvad hensigten er medministerbemyndigelsen.Punkt 3.Uddannelsesforbundet ser ingen grund til at forringe tilbuddet for au-pairpersoner. De har kunopholdtilladelsen i 18 måneder, så hvis de er i stand til at tage flere moduler end 2 i den tid, skal de havemulighed for det. Stk. 2. finder vi ligeledes er en unødvendig begrænsning, da det er en relativ lille gruppeaf unge. De forventede besparelser på 32 millioner i 2011 og 12 tror vi ikke på. Og slet ikke, hvis manindregner de forøgede administrationsudgifter ved forslaget.Punkt 4.Uddannelsesforbundet har ingen bemærkninger til dette forslag,. Det er en konsekvens af pkt. 9,som vi ikke støtter. Vi finder det dog rigtigt at fortsætte fritvalgsordningen for selvforsørgende.Punkt 5.Uddannelsesforbundet støtter forslaget.Punkt 6.Uddannelsesforbundet støtter forslaget.Punkt 7.Uddannelsesforbundet støtter forslaget. Det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering af,hvordan tilsynet skal foregå. Mange kommuner har kun ført økonomisk tilsyn og ikke pædagogisk. Vi går udfra ministerens retningslinjer for tilsyn vil medføre større pædagogisk bevågenhed.Punkt 8.Uddannelsesforbundet støtter forslaget. Det har medført meget ” rod”, at kommuner - uden omkursisternes bopælskommune -kan etablere undervisning, uden i øvrigt at have nogen forpligtelser forkursisterne i den pågældende kommune.Punkt 9.Uddannelsesforbundet støtterikkeforslaget. Som det er nu, ser økonomien nogenlunde ud forudbyderne af danskundervisning. Men i virkeligheden er den det ikke. Når de afsatte midler tilundervisningen ikke er tilstrækkelige, så har udbyderne normalt kun to steder at justere økonomien: 1)Færre timer til den enkelte kursist, og 2) flere kursister i forløbene. Udbyderne har gjort begge dele. Detugentlige timetal for kursister i dagundervisningen er faldet fra 18 til 15. Samtidig er ministeriets tidligereanbefalinger vedrørende holdstørrelser på henholdsvis 8, 10 og 12 eksploderet flere steder. Det er ikkeualmindeligt at se holdstørrelser på 14 – 16,selv på danskuddannelse 1. Det siger sig selv, at kursister, derhar brug for intensiv, individualiseret undervisning ved fx langsom progression, har det vanskeligt med deholdstørrelser.

Forslaget om at dele taksten pr. modul i en start- og sluttakst giver ikke udbyderne den sidste mulighed. Viforudser derfor endnu større holdstørrelse med forringet udbytte og længere indlæringshastighed til følge.Lovforslaget vil derfor ikke, som angivet, effektivisere undervisningen, men derimod forringe den.For tiden er modultaksternes størrelse på finansloven, dog kun som vejledende. Da danskuddannelsernemange steder udliciteres, er der tendens til i udbudsrunderne, at eventuelt kommende udbydere går undertaksterne for at sikre sig undervisningen. Herved bliver de ovenfor anførte tendenser vedrørendeholdstørrelser og timetal yderlig forstærket. Alligevel har modultaksterne en vis adfærdsregulerendefunktion. Uddannelsesforbundet foreslår derfor, at ministeriet vejleder kommunerne om, hvilkemodultakster de forskellige danskuddannelser og moduler bør have.Punkt 10.Uddannelsesforbundet støtter forslaget. Vi mener dog, at man skal være meget opmærksommepå, om den enkelte udlænding indplaceres rigtigt og tilbydes den uddannelse, han/hun har brug for. Er deren formodning om, at opholdet i Danmark strækker sig over længere tid, bør den enkelte fra begyndelsenblive indplaceret på en danskuddannelse. Historien viser, at udlændingene meget ofte bliver boende her,uanset at deres hensigt var at vende tilbage til hjemlandet hurtigtStk. 2. finder vi ligeledes er unødvendigt begrænsende for de få unge, det handler omUddannelsesforbundet mener, at forslaget er unødigt forringende med unødigt bureaukrati til følge, og detvil kun have konsekvenser for få. De forventede besparelser på 32 mill. i 2011 og 12 tror vi ikke på. Og sletikke, hvis man indregner de forøgede administrationsudgifter ved forslaget.

Anbefalinger fra arbejdsgruppen som mangler i lovforslagetUddybning af argumentationen for indføre et klippekort, således at 3-års grænsen udvides til 5 år:Der er – som Rambøll management og andre evalueringer fremhæver – flere elementer i den nuværendelov, som bør ændres, hvis danskuddannelserne skal have den tilstræbte effekt, nemlig at gøre udlændingenhurtigt i stand til at få arbejde og begå sig som medborger i Danmark. Vi vil her begrænse os til toelementer, nemlig 3-års regel og Danskuddannelse 1.Rigtig mange kursister kan bestå danskprøverne efter 3 års uddannelse eller mindre. Men kursister, som eri fuldtidsarbejde, og derfor ikke kan følge danskuddannelsen med et ret stort timetal, kommer i klemme. Deer henvist til normalt 6 timers ugentlig aftenundervisning. Det er ikke tilstrækkeligt for fuldt ud at sætte sigind i arbejdsmarkedsforhold og/eller at kunne deltage i virksomhedernes kompetenceudvikling. Nok er dermange, der består den afsluttende prøve, men det er ikke tilstrækkeligt, hvad flere undersøgelser jo ogsåviser. Desuden har 3-års begrænsningen den kedelige sideeffekt, at mange kursister, som haruddannelsesmæssige forudsætninger til at bestå Prøve i Dansk 3, men som på grund af langsomprogression ikke skønnes at kunne tage denne inden for 3 år, indplaceres på Danskuddannelse 2 – hvormulighederne for at bestå inden for en 3-årig periode er til stede. Herved sker der et kvalifikationstab,således at det danske samfund ikke i tilstrækkelig grad får udbytte at den enkelte udlændings medbragtekvalifikationer, idet man ikke kan indplaceres i job eller uddannelse som ækvivalerer forudsætningerne. Detsamme sker på Danskuddannelse 2 – her indplaceres udlændinge med tilstrækkelige kvalifikationer tildenne uddannelse i stedet på Danskuddannelse 1, men ikke hurtig progression nok – med sammekvalifikationstab til følge. Desuden giver denne lavere indplacering en skæv statistik, således at succesratenfor beståelse på danskuddannelse 1 og 2 bliver kunstig høj.Ved at afskære kursister med fuldtidsarbejde fra det tilstrækkelige timetal saver regeringen den gren overde sidder på – der er – og bliver, ud fra den demografiske udvikling – stort behov for en veluddannetarbejdskraft, samt en arbejdskraft der har forudsætninger og muligheder for at kvalificere sig yderligere.Det er ikke blot kursister i arbejde, 3-års reglen er et problem for. Især kursister fra 3.lande har brug for enbred og grundig indføring både i det danske sprog og i det danske samfund. Uddannelsesforbundet har denholdning at mennesker skal have mulighed for at tage en uddannelse, der reelt giver dem et fortsatforsørgelsesgrundlag. Der er bestemt ingen naturlov, der siger at man kan lære et fremmedsprog på 3 år.Især for sproggrupper og etniske grupper, der ligger fjernt fra dansk er 3 år meget kort tid. En indførelse afet klippekort over 5 år er ikke tilstrækkeligt, men et godt skridt på vejen.Den helt store taber i 3-årsbegrænsningen er kursister på Danskuddannelse 1. Disse kursister har entenmeget begrænsede eller ingen skoleforudsætninger, eller de er på grund af det ene eller andet, fx

traumatisering, meget langsomme indlærere. En del af disse kursister skal gives et tilbud ved siden afdanskuddannelsen, således at de har bedre mulig for at følge denne. Mange kan ikke, med det nuværendetilbud, komme længere end midt i uddannelsen, så bliver det simpelthen for svært – og der skalsupplerende tilbud til. Andre bliver efterhånden så uddannelsesvante at de kan bestå den afsluttendeprøve i Dansk 1, og er klar til at komme videre. De har gode chancer for at bestå Prøve i Dansk 1, om endderes progression for nogles vedkommende vil være langsom. En udvidelse af 3-års retten for dissekursisters vedkommende vil end ikke være tilstrækkelig. De har brug for at kunne tage danskuddannelse 2,uanset at der kan gå lidt over 5 år. Som det er nu, gives de dårligst uddannede de ringeste muligheder. Detharmonerer ikke med Uddødanelsesforbundets holdning om at folk med størst behov, skal gives det bedstetilbud. Det er sådan at Prøve i Dansk 1 ikke giver nogen som helst muligheder for at fortsætte iuddannelsessystemet. Og da man heller ikke har de fornødne danskkundskaber til at deltage ivirksomhedernes kompetenceudvikling, vil det være meget vanskeligt for de pågældende at fastholdederes tilknytning til arbejdsmarkedet.Uddannelsesforbundet har sammen medsamtligeøvrige deltager i arbejdsgruppen anbefalet at den 3-årige begrænsning i tilbuddet erstattes af et klippekort over 5 år.Det er derfor med stor utilfredshed at vikan konstatere at denne anbefaling ikke er med i lovforslaget.

Uddannelsesforbundet har endvidere peget pådet store behov for fortsat uddannelsestilbud til kursisterpå Danskuddannelse 1.Vi har derfor anbefalet at disse kursister kan fortsætte på Danskuddannelse 2, hvisde har de fornødne forudsætninger. Det er derfor med stor beklagelse at vi kan konstatere at denneanbefaling ikke er med i lovforslaget. Og det betyder regeringen lader de dårligst uddannede i stikken.Desuden har Uddannelsesforbundet anbefalet ,atder gives muligheder for at få genopfrisket sinedanskkundskaber, også efter endt danskuddannelse.Rigtig mange udlændinge falder fra både fravirksomhedernes kompetenceudvikling eller efteruddannelse og på påbegyndte uddannelser. En mulighedfor – hos kompetente sprogcentre og lærere – at få et tilbud, rettet mod den fremtidige uddannelses- ellerarbejdsmarkedsindplacering – ville være med til at gøre uddannelsesforløbene hurtigere og mere smidigeller arbejdsmarkedstilknytningen mere permanent. De sproglige krav og behov opleves oftest først, nårman står i situationen, hvor de skal anvendes. Det er derfor med stor beklagelse at vi kan konstatere atheller ikke denne anbefaling er med i lovforslaget.VejledningTidligere har sprogcentrenes vejledt kursisterne både i forhold til gennemførelse og deres videreuddannelses- og erhvervsvalg. Dette var særdeles værdifuldt for kursistgruppen, da de har specielle