1. ÆndringsforslagSocialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget harstillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 11. november 2009 og var til 1. behandling den 19. november2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- ogIntegrationspolitik.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministerensendte den 28. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 14. Den 12. november2009 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:AOF Sydfyn,CLAVIS sprog og kompetence,Dansk Oplysnings Forbund,Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD) ogUddannelsesforbundet.Integrationsministeren har over for udvalget kommentere de skriftlige henvendelser.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:CLAVIS sprog og kompetence og Worktrotter,Dansk Oplysnings Forbund ogForeningen af ledere ved danskuddannelser (FLD).

SpørgsmålUdvalget har stillet 23 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret. Spørgsmål 5, 6, 9 og 11 og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 tilbetænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig med tilfredshed, atlovforslaget tager afsæt i de anbefalinger, som arbejdsgruppen om danskuddannelse fremførte i de-res rapport »Rapport fra arbejdsgruppe om danskuddannelse for voksne udlændinge« fra juni 2009.En af anbefalingerne, som lovforslaget gennemfører, er opdelingen af modultaksten i en lige storstart- og sluttakst. Dette vil ifølge V og KF give sprogcentrene et større incitament til at sikre, at såmange kursister som muligt gennemfører deres danskuddannelse. Dermed fortsættes den positiveudvikling, som er foregået siden 2004, hvor modultakstfinansieringen blev indført, jf. svaret påspørgsmål 9. V og K finder det på denne baggrund fornuftigt at indføre et start- og sluttakstprincipsom på andre dele af uddannelsesområdet.V og K noterer sig bekymringerne for, at lovforslaget vil skabe monopol i kommunerne på dansk-undervisning, men ønsker samtidig at understrege, at lovforslaget ikke forhindrer, at der fortsat kanetableres danskuddannelse på tværs af kommunegrænser. Den eneste forudsætning er blot, at det nuforudsætter accept fra begge de involverede kommuner, og således giver lovforslaget genereltkommunerne bedre muligheder for at planlægge og styre det kommunale danskuddannelsestilbud.Det er fortsat sådan, at kursister, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, har ret til fritvalg af udbyder, også selv om den valgte udbyder ligger i en anden kommune end bopælskommu-nen.V og K bemærker svaret på spørgsmål 5, der tydeliggør, at en 5-årig klippekortmodel ikke villevære mere fleksibel eller hensigtsmæssig end den i lovforslagets foreståede model. Der ville medden 5-årige klippekortmodel tværtimod være risiko for, at kursisterne ville skulle bruge betydeligtlængere tid på at gennemføre danskuddannelsen end for nuværende, og derfor ville den 5-årigeklippekortmodel virke hæmmende for integrationen og målet om en hurtig og effektiv danskuddan-nelse, der kan gennemføres sideløbende med beskæftigelse. V og K noterer sig, at der allerede i dennuværende lovgivning, danskuddannelsesloven § 2, stk. 5, er en mulighed for, at man på kommu-nalt niveau kan forlænge danskuddannelsen ud over de 3 år, hvis udlændinge på grund af beskæfti-gelse, sygdom el.lign. har været forhindret i at følge undervisningen.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer med tilfredshed, at det fortsat er danskuddan-nelseslovens hovedformål, at voksne udlændinge hurtigst muligt får tilegnet sig det danske sprog.Lovforslaget har til formål – som et supplement til de ordinære danskuddannelser – at etablere etarbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud til udlændinge, der tager ophold i Danmark, fordi dehar fået arbejde og dermed bidrager økonomisk til samfundet. Danskkurset skal tilrettelægges, sådet passer ind i den arbejdssammenhæng, som den udenlandske arbejdstager indgår i, og naturligvisskal kurset tilpasses virksomhedens behov. Lovforslaget betyder også, at udlændinge, der er ar-bejdstagere, ikke behøver at vente på at få danskundervisning, til de er blevet folkeregistreret, menallerede kan begynde, når de har lovligt ophold og ret til at arbejde.Lovforslaget illustrerer ifølge DF, hvordan indvandringen til Danmark har skiftet karakter. Denindvandring, der fandt sted før 2001 under den tidligere SR-regering – støttet af venstrefløjen – varen indvandring, der dengang belastede det danske samfund på forskellig vis, og som desværre sta-dig belaster samfundet i dag. Selv om dette lovforslag ikke regulerer indvandringen, er forslaget et

bevis på, at udlændingepolitikken, der reguleres andetsteds, påvirker landets love på en række om-råder.DF noterer med tilfredshed, at sammensætningen af gruppen af danskuddannelseskursister harændret sig, således at udenlandske studerende og arbejdstagere udgør en stadig større andel af kur-sisterne på danskuddannelserne, mens andelen af flygtninge og familiesammenførte er faldet. Detteer med DF’s øjne et vidnesbyrd for effekterne af den førte udlændingepolitik.Det er for DF altafgørende at slå fast, at sproget er fundamentet for kulturen. DF ønsker, at ud-lændinge, der kommer til landet, så hurtigt som muligt lærer dansk, får indblik i dansk kultur ogværemåde og tilegner sig samfundets grundlæggende normer. Desuden ønsker DF, at udlændinge såvidt muligt indgår i en arbejdsrelateret sammenhæng, hvor den væsentligste forudsætning for enordentlig og vellykket integrationsproces er opfyldt, nemlig social omgang med danskere, hvis kul-tur indvandrerne skal tilegne sig og tilpasse sig. Dette principielle synspunkt bør efter DF’s opfat-telse være det bærende princip i integrationspolitikken. DF finder ligeledes, at udlændinge, der ikortere perioder får ophold med henblik på at arbejde i Danmark, også bør opnå kendskab tildansk sprog og kultur.Der foreslås med lovforslaget en opdeling af modultaksten i en start- og sluttakst. Det er DF’s op-fattelse, at opdelingen af modultaksten i en start- og sluttakst vil forbedre danskuddannelsestilbud-denes incitament til at fastholde den enkelte i et positivt undervisningsforløb til gavn for den enkelteselv og til gavn for samfundet.Etmindretali udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag. Såfremt ændringsforslagene ikke vedtages, vil mindretallet stemme hverken for ellerimod lovforslaget ved 3. behandling.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgetbemærker, at det er af stor betydning, at der er let og lige adgang til danskundervisning på alle ni-veauer. Danskkundskaberne er af stor – måske afgørende – betydning for tilknytningen til det dan-ske samfund og for muligheden for at få og beholde en plads på arbejdsmarkedet. Lovforslaget ud-vider disse muligheder ved indførelse af intro-dansk, og det støtter S, SF og RV.S, SF og RV konstaterer, at lovforslaget desværre er begrænset i forhold til medfølgende ægtefæl-ler og unge under uddannelse. Samtidig mangler lovforslaget efter mindretallets mening den 5-årigeklippekortordning, som ellers blev foreslået i »Rapport fra arbejdsgruppe om danskuddannelse forvoksne udlændinge«, der har dannet grundlag for forslaget. S, SF og RV beklager, at lovforslagetikke har medtaget disse åbenlyse forbedringer af danskundervisningen.S, SF og RV bemærker endelig med tilfredshed, at der er muligheder for fleksibilitet i form afskift mellem undervisningsniveauerne, hvilket fremgår af svaret på spørgsmål 11.Etandet mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændrings-forslag. Såfremt ændringsforslagene ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved3. behandling.Enhedslistens medlem af udvalget er positiv over for initiativet med at etablere et arbejdsmarkeds-rettet danskundervisningstilbud. EL mener, at det er rigtig vigtigt, at vi kan tilbyde folk, der kom-mer hertil, en rigtig god start med mulighed for danskundervisning, da sproget er så afgørende for atkunne klare sig i det danske samfund.EL kan imidlertid ikke støtte den del af lovforslaget, der opdeler modultaksten i en start- og enslutttakst, og som gør sluttaksten afhængig af en bestået modultest. Ændringen af modultaktstruktu-ren er en betydelig forringelse, som vil ramme sprogcentrene og andre udbydere, fordi udbyderne afdanskundervisning til voksne udlændinge ikke på forhånd kan vide, om de får fuld dækning for de-

res undervisningsudgifter. Forslaget kan ifølge EL få den konsekvens, at udbyderne kører en massekursister igennem, som de ikke får fuld økonomisk dækning for, og udbyderne mister dermed mu-ligheden for at bevare kontrollen med deres egen økonomi. Det kan føre til stærkt forringede ud-dannelser, som vi har set det på flere andre områder. Derudover vil et todelt modultakstsystem medEL’s øjne medføre en administrationsbyrde og øge bureaukratiet på sprogcentrene, jf. høringssvare-ne.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(S, SF og RV), tiltrådt af etmindretal(EL):Til § 11)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.§ 2, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:»Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, der bor og er folkeregistreret i kommunen,danskuddannelse, jf. § 3. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til 5 år efter det tidspunkt, hvorudlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kom-munalbestyrelsen, jf. dog stk. 6.Stk. 2.Tilbuddet om danskuddannelse omfatter seks modulers undervisning (seks klip) for kursi-ster, der indplaceres på Danskuddannelse 1 eller Danskuddannelse 2. For kursister, der indplacerespå Danskuddannelse 3 med henblik på at afslutte undervisning med Prøve i Dansk 3, omfatter til-buddet fem modulers undervisning (fem klip). For kursister, der påbegynder modul 6 på Danskud-dannelse 3, omfatter tilbuddet et moduls undervisning (et klip). Ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration fastsætter nærmere regler om klippekortordningen.«Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.«[Indførelse af klippekortordning over 5 år]2)I den undernr. 1foreslåede affattelse af§ 2, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:»stk. 1 og 3«.3)Efter nr. 1 indsættes som nye numre:»02.I§ 2, stk. 5,som bliver stk. 6, ændres »inden for 3 år« til: »inden for 5 år«.03.I§ 2, stk. 6,som bliver stk. 7, ændres »i løbet af den treårige periode« til: »i løbet af den fem-årige periode«.04.I§ 2, stk. 7,som bliver stk. 8, ændres »efter stk. 5« til: »efter stk. 6«.05.I§ 2 a, stk. 4,ændres »reglerne i § 2, stk. 1 og 5-7« til: »reglerne i § 2, stk. 1, 2 og 6-8«.«

[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1]4)Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:»06.§ 4, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Danskuddannelse skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen hurtigstmuligt og senest inden for en tidsramme på 5 år.««[Uddannelsesretten forhøjes til 5 år – konsekvensændring]5)I den undernr. 9foreslåede affattelse af§ 13, stk. 3,indsættes i4. pkt.efter »der afslutter un-dervisningen på det pågældende modul«: », dog senest 3 måneder efter at kursisten har påbegyndtundervisningen på modulet«.[Tidspunktet for betaling af sluttakst]6)Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:»07.I§ 14, stk. 3,ændres »reglerne i § 2, stk. 4« til: »reglerne i § 2, stk. 5«.«[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]7)Det undernr. 10foreslåede§ 16 b, stk. 1,affattes således:»Kommunalbestyrelsen tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge over 18år, der1) er indrejst i Danmark inden for det seneste år og har ordinær beskæftigelse, fast, lovligt opholdog ret til at arbejde her i landet,2) er omfattet af § 2 a og har påbegyndt deres ansættelsesforhold her i landet eller etableret deresselvstændige virksomhed her i landet inden for det seneste år eller3) er ægtefælle til en af de i nr. 1 eller 2 nævnte personer, har fast, lovligt ophold og ret til at ar-bejde her i landet.«[Intro-dansk til arbejdstageres ægtefæller]8)I det undernr. 10foreslåede§ 16 b, stk. 12,ændres »§ 2, stk. 4« til: »2, stk. 5«.[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Ad nr. 1-4, 6 og 8Med ændringsforslagene erstattes den treårige uddannelsesret med en ret til at deltage i danskud-dannelse i op til 5 år.Den foreslåede femårige uddannelsesret indebærer, at udlændinge får længere tid til at gennemfø-re den tilbudte danskuddannelse.Den foreslåede klippekortordning indebærer, at en udlænding selv kan beslutte, hvornår udlæn-dingen ønsker at følge undervisningen, og hvornår udlændingen ikke ønsker at følge den tilbudtedanskuddannelse, dog kun inden for den femårige uddannelsesperiode. Det foreslås, at kursisternefår ret til et antal klip, der svarer til det antal moduler, som kursisterne efter de gældende regler harret til. Det foreslås endvidere, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsættenærmere regler om klippekortordningen, f.eks. om kommunalbestyrelsens registrering af klippeneog om det timetal, en kursist maksimalt kan få.Ad nr. 5Med den i lovforslaget foreslåede ændring af § 13, stk. 3, foreslås modultaksten opdelt i en start-takst, der udbetales, når kursisten påbegynder undervisningen på et modul, og en sluttakst, der ud-betales, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter undervisningen på det pågældendemodul.Det foreslås i ændringsforslaget, at sluttaksten udbetales, når den modultest, der afslutter under-visningen på det pågældende modul, er bestået, dog senest 3 måneder efter at kursisten har påbe-gyndt undervisningen på modulet.Ad nr. 7Med den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 16 b i danskuddannelsesloven gives en udlæn-ding, der meddeles opholdstilladelse som led i beskæftigelse, mulighed for at følge et tilbud omarbejdsmarkedsrettet dansk. Hvis en arbejdstagers medfølgende ægtefælle selv har beskæftigelse iDanmark, har denne derfor ret til intro-dansk.Det foreslås i ændringsforslaget, at ægtefæller til arbejdstagere også får adgang til kursus i intro-dansk, uanset at ægtefællen ikke er i beskæftigelse.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 64Bilagsnr. Titel1Henvendelse af 12/11-09 fra Foreningen af Ledere ved Danskuddan-nelser (FLD)2Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren3Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget4Henvendelse af 23/11-09 fra CLAVIS sprog og kompetence5Henvendelse af 24/11-09 fra AOF Sydfyn6Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget7Henvendelse af 29/11-09 fra Dansk Oplysnings Forbund8Præsentation af 1/12-09 fra CLAVIS sprog og kompetence ogWorktrotter i forbindelse med foretræde9Henvendelse af 4/12-09 fra Uddannelsesforbundet10Henvendelse af 4/12-09 fra CLAVIS sprog og kompetence111. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 64Spm.nr.1TitelSpm. om, i hvilket omfang personer med opholdstilladelse som aupair-personer har benyttet sig af det hidtil gældende danskundervis-ningstilbud, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om systemet med en opdeling af modultaksten i en start- ogsluttakst bliver brugt inden for andre undervisningsområder, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om Dansk Flygtningehjælps bemærkninger om opdeling i start-og resultattakst, jf. Dansk Flygtningehjælps høringssvar side 3, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om fordele ved, at medfølgende ægtefæller kan benytte sig afforslagets tilbud om íntro-dansk, til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til Dansk Arbejdsgiverforeningsbemærkninger til klippekortmodellen, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 23/11-09 fra CLAVIS sprogog kompetence, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra FLD (Forenin-gen af Ledere ved Danskuddannelsen), til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan problemstillingen med manglende finansiering afundervisningsaktiviteter evt. kunne løses for sprogcentrene, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at sprogcentrene har meget få muligheder for at påvirke

kursisternes adfærd og gennemførelsesmønster, til integrationsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at det at kunne det danske sprog ergrundlaget for en god integration, til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilke muligheder der er for, at man som kursist kan kom-me til at skifte fra Dansk 1 til Dansk 2 og fra Dansk 2 til Dansk 3,hvis der er fagligt belæg for et skift, til integrationsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/11-09 fraAOF Sydfyn, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om baggrunden for, at forslaget om den fleksible 5-års-klippekortordning ikke er medtaget i lovforslaget, til integrationsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om en vurdering af forskellen på de administrative byrder forhenholdvis kommuner og udbydere ved indførelsen af henholdsvisintro-dansk, opdelingen af modultaksten i en start- og en resultattakstog indførelsen af en klippekortordning over 5 år, til integrationsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om KL’s bemærkninger om, at forslaget om intro-dansk vilmedføre flere administrative opgaver for kommunerne, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til KL’s eksempel med burmesiskeflygtninge, der med forslaget bliver straffet for at arbejde, til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-09 fra Dansk Oplys-nings Forbund, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil redegøre for, på hvilke punkter KL har mis-forstået lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af æn-dringsforslag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. tages tilbageSpm. tages tilbageSpm. om kommentar til henvendelse af 3/12-09 fra Uddannelsesfor-bundet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-09 fra CLAVIS sprogog kompetence, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogen af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 5, 6 og 9 og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V og KF.Spørgsmål 11 og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.Spørgsmål 5:Ministeren bedes kommentere Dansk Arbejdsgiverforenings bemærkninger til klippekortsmodel-len, jf. Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar side 2, og uddybe overvejelserne for og imod enmere fleksibel model end den i lovforslagets foreslåede.Svar:Dansk Arbejdsgiverforening (DA) giver i sit høringssvar udtryk for, at der bør arbejdes videremed at fremme fleksibiliteten af danskuddannelserne, så det bliver nemmere for beskæftigede attilrettelægge undervisningen, så det passer til den enkeltes situation og arbejdsmarkedets behov. DAforeslår, at dette f.eks. kunne ske ved, at beskæftigede får ret til at få forlænget den treårige uddan-nelsesperiode, hvis de i væsentligt omfang har været i beskæftigelse de første tre år i Danmark.Det kan oplyses, at det følger af danskuddannelsesloven, at en udlænding har ret til op til tre årsdanskuddannelse. De enkelte danskuddannelsestilbud er tilrettelagt således, at det er muligt for denenkelte udlænding at gennemføre uddannelsen inden for denne frist.I nogle tilfælde kan en udlænding have vanskeligt ved i perioder at følge uddannelsestilbuddet.Det følger i den forbindelse af danskuddannelsesloven, at udlændinge – under visse betingelser –har ret til yderligere danskuddannelse. Det gælder f.eks., hvis udlændingen på grund af beskæftigel-se af et omfang på mindst 30 timer om ugen, har været forhindret i at følge undervisningen. Detgælder ligeledes, hvis udlændingen har været forhindret i at deltage i undervisningen pga. sygdom.Der henvises til bestemmelsen i § 2, stk. 5, i danskuddannelsesloven.Dertil kommer, at en kommunalbestyrelse altid har mulighed for at tilbyde yderligere danskud-dannelse til en udlænding, der ikke har gennemført den tilbudte uddannelse, jf. herved lovens § 2,stk. 6.De gældende regler indebærer således, at en udlænding, når der foreligger en rimelig grund tilfraværet, har ret til yderligere undervisning. Der følger derimod ikke af reglerne nogen adgang foren udlænding til mere frit at vælge at blive væk fra undervisningen for senere at stille krav om atmodtage denne undervisning. I den forbindelse varetager det treårige danskuddannelsestilbud ogsået integrationsmæssigt hensyn, idet den enkelte udlænding tilskyndes til at deltage i danskuddannel-sen og gennemføre denne hurtigst muligt for dermed at styrke mulighederne for en vellykket inte-gration i det danske samfund.Det har været overvejet, om det treårige danskuddannelsestilbud skal erstattes af en klippekorts-ordning, hvor danskuddannelsen tilbydes over en femårig periode, og hvor den enkelte udlændingkan vælge i perioder ikke at følge undervisningen.Det er dog Integrationsministeriets opfattelse, at det – på baggrund af en samlet afvejning af deforskellige hensyn – ikke er hensigtsmæssigt at indføre en klippekortsordning.Til støtte for at indføre en klippekortsordning taler, at en udlænding med en sådan ordning merefrit kan beslutte, om udlændingen i perioder ikke ønsker at følge danskundervisningen på grund af

arbejde eller andre forhold, uden at dette kan have konsekvenser for omfanget af det samlede un-dervisningstilbud.Det har endvidere været anført, at en klippekortsordning, hvorved danskuddannelsestilbuddet for-længes til fem år, vil styrke svagere kursisters muligheder for at gennemføre danskuddannelsestil-buddet, herunder f.eks. kursister, der på grund af sygdom eller lignende kun kan følge et mindreantal timer per uge.Det er dog ministeriets opfattelse, at de gældende regler tilgodeser behovet for et fleksibelt dansk-uddannelsestilbud samtidig med, at hensynet til at sikre, at udlændingen følger danskuddannelsenog dermed styrker deres integration, varetages.For det første er det vigtigt, at udlændinge hurtigst muligt tilegner sig det danske sprog til gavn forderes integration i det danske samfund, herunder deres muligheder for at kunne varetage et arbejde.De gældende regler sikrer, at udlændinge tilskyndes til at følge undervisningen og opnå kendskab tildet danske sprog.Det synes derimod ikke hensigtsmæssigt, hvis en udlænding – på baggrund af en klippekortsord-ning – f.eks. vælger at udskyde sin deltagelse i danskuddannelsen i f.eks. to til tre år efter sin an-komst her til landet. Dette vil vanskeliggøre den pågældendes integration i det danske samfund.Det kan for det andet anføres, at formålet med det i lovforslaget foreslåede initiativ ’intro-dansk’er at imødekomme behovet for, at udenlandske arbejdstagere hurtigst muligt lærer dansk, og initia-tivet er dermed i overensstemmelse med et tidligere fremsat ønske fra Dansk Arbejdsgiverforening.For det tredje indebærer klippekortsmodellen en risiko for, at de udlændinge, der i længere perio-der ikke følger danskundervisningen, mister de tillærte dansksproglige kompetencer, og at de – nårde vælger at genoptage undervisningen – derfor skal indplaceres på et lavere modul end det, de for-lod. I den sidste ende kan det betyde, at de ikke når niveauet for de afsluttende prøver, når klippe-kortet udløber.Og for det fjerde lægger jeg generelt afgørende vægt på et hurtigt integrationsforløb, hvorafdanskuddannelserne udgør et centralt element.For så vidt angår de svagere grupper af udlændinge, der kan have vanskeligt ved at nå at gennem-føre deres danskuddannelsestilbud inden for den treårige uddannelsesperiode, bemærkes følgende:Den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at tilbyde udlændingen yderligere danskuddannelse,hvis den pågældende ikke gennemfører uddannelsestilbuddet inden for den treårige periode. Dertilkommer, at en udlænding, der modtager forsørgelsesydelser som f.eks. starthjælp, kan tilbydesdanskuddannelse som led i aktivering.Det er ministeriets opfattelse, at det er mest naturligt, at det er kommunalbestyrelsen, der må til-rettelægge uddannelsestilbuddet til en udlænding, der f.eks. på grund af traumer, har vanskeligt vedat deltage i undervisningen. Det er således kommunalbestyrelsen, der må sikre, at den enkelte ud-lænding får et tilbud, der tilgodeser den enkeltes behov og muligheder. Skønner kommunalbestyrel-sen, at udlændingen har behov for yderligere undervisning, kan kommunalbestyrelsen frit tilbydedette.Det skønnes derimod ikke hensigtsmæssigt – gennem en klippekortsordning – at overlade tilrette-læggelse af danskuddannelsestilbuddet til f.eks. en traumatiseret udlænding og give denne mulighedfor at udeblive fra undervisningen i længere periode, når der netop er behov for en håndholdt ind-sats fra kommunens side over for den pågældende.

Jeg kan endvidere oplyse, at kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge den treårige uddannel-sesperiode, hvis udlændingen på grund af sygdom, traumer eller handicap har været afskåret fra atdeltage i danskuddannelse.Og endelig kan jeg oplyse, at tilrettelæggelsen af danskuddannelserne allerede i dag er megetfleksibel, og at mange sprogcentre tilbyder mulighed for danskundervisning om aftenen og i week-ender.Jeg finder derfor, at der allerede med de gældende regler er gode muligheder for at tage hensyn tilde beskæftigede udlændinge.Spørgsmål 6:Ministeren bedes kommentere henvendelse fra CLAVIS sprog og kompetence af 23. november2009, særligt deres forslag til en alternativ formulering af lovforslagets § 11 a, jf. L 64 – bilag 4.Svar:Danskuddannelse inden for kommunens grænserDet er normalt udgangspunktet, at den enkelte kommunalbestyrelse træffer afgørelse om, hvorvidten kommunal opgave skal udføres af kommunen selv eller overlades til andre.Efter den gældende danskuddannelseslov kan en sprogskole (en udbyder af danskuddannelse), derer etableret i én kommune, imidlertid frit tilbyde danskuddannelse i en anden kommune. Der stillesikke krav om, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune skal godkende, at udbyderen tilbyderdanskuddannelse i kommunen. Det er alene en betingelse, at udbyderen er etableret som en kom-munal, anden offentlig eller privat udbyder efter lovens regler.De gældende regler indebærer f.eks., at et kommunalt sprogcenter kan udføre en anden kommunesdanskuddannelsesopgaver og på dennes regning, uden at den pågældende kommune skal godkendedette. Tilsvarende kan et privat sprogcenter varetage en kommunes danskuddannelsesopgaver udenkommunens godkendelse heraf, men på dennes regning.Denne vidtgående adgang til at udføre opgaver på tværs af kommunegrænser har vist sig i praksisat vanskeliggøre en kommunalbestyrelses muligheder for at planlægge det kommunale danskud-dannelsestilbud, jf. nærmere herom nedenfor.Det foreslås på den baggrund, at der gives kommunerne bedre mulighed for at styre det kommu-nale danskuddannelsestilbud.Ifølge den foreslåede § 11 a kan en udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune ogen kommunal udbyder af danskuddannelse, således kun tilbyde danskuddannelse inden for den på-gældende kommunes grænser. Hvis en udbyder ønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kom-munens grænser, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt,godkende, at undervisningen foregår der.CLAVIS sprog & kompetence, som er udbyder af danskuddannelse i henhold til danskuddannel-sesloven, er af den opfattelse, at denne bestemmelse vil medføre en indskrænkning af den frie kon-kurrence og det frie skolevalg. CLAVIS sprog & kompetence forstår kommunernes behov for atstyre økonomien og foreslår, at dette sker ved at indføre et loft over den pris, som bopælskommu-nen er forpligtet til at betale. Dette loft foreslås at være den pris, som bopælskommunen betaler forden tilsvarende ydelse i henhold til en indgået driftsaftale.Jeg kan hertil oplyse, at formålet med den foreslåede ændring er at give kommunerne bedre mu-lighed for at planlægge og styre det kommunale danskuddannelsestilbud. Der skal være bedre mu-

lighed for kommunalbestyrelsen til at beslutte, om den selv vil udføre danskuddannelsesopgaven,eller om den vil overlade udførelsen heraf til f.eks. en eller flere private udbydere, og hvordan op-gaven skal fordeles mellem udbyderne.I praksis har de gældende regler således vanskeliggjort kommunernes udbud af danskuddannelse.Reglerne har således i nogle tilfælde medført, at en udbyder kan etablere sig i en kommune med ettilbud, der er dyrere end kommunens eget tilbud, uden at den stedlige kommune kan hindre dette.En fri adgang til at tilbyde danskuddannelse på tværs af kommunegrænser kan endvidere hæmmeincitamentet til at sende opgaven i udbud og til at byde på opgaven. Hvis en kommune sender un-dervisningsopgaven i udbud, kan den, der vinder opgaven, ikke være sikker på, om en anden udby-der i en anden kommune tilbyder danskuddannelse i kommunen. Denne viden vil kunne afholdepotentielle udbydere fra at byde på opgaven og vanskeliggøre mulighederne for at tilbyde danskud-dannelse.Hvis en anden udbyder kan fortsætte med at tilbyde danskuddannelse i kommunen, kan dette un-dergrave det grundlag, på hvilket den vindende udbyder har fået undervisningsopgaven tildelt.Hvis potentielle udbydere afholder sig fra at byde ind på opgaven, fordi omfanget af opgaven erfor usikker, betyder det, at den frie konkurrence hæmmes.Jeg er af den opfattelse, at den frie konkurrence skal vise sig ved jævnlige udbud af undervis-ningsopgaven, hvor alle kan byde ind, og hvor de der byder ind nogenlunde kan regne med opga-vens omfang.CLAVIS sprog & kompetences forslag om et udgiftsloft svarende til den takst, som bopælskom-munen selv har aftalt med sin udbyder, ville i et vist omfang kunne råde bod herpå, men løser ikkede vanskeligheder, som de enkelte kommuner står over for ved planlægning af danskuddannelses-tilbudet.Det skal i øvrigt understreges, at det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilby-des danskuddannelse inden for kommunens egne grænser af en udbyder, der er etableret i en andenkommune. Det betyder, at der fortsat kan etableres danskuddannelse på tværs af kommunegrænser.Den eneste forudsætning er blot, at det nu forudsætter accept fra begge de involverede kommuner.I øvrigt gælder bestemmelsen ikke for tilbud om intro-dansk, som derfor både kan tilbydes i oguden for kommunen.Det skal understreges, at kursister, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, stadighar ret til frit valg af udbyder, også selv om den valgte udbyder ligger i en anden kommune endbopælskommunen.Intro-danskCLAVIS sprog & kompetence har endvidere kommenteret det foreslåede tilbud om intro-dansk.Det foreslås, at kursister, der følger intro-dansk får mulighed for at bestå én eller flere tests. Ligele-des foreslås, at udenlandske studerende på de videregående uddannelser får ret til intro-dansk.Jeg kan oplyse, at intro-dansk formentlig vil blive tilrettelagt meget forskelligt, da undervisningenskal tage udgangspunkt i kursisternes beskæftigelsessituation. På den baggrund kan det være van-skeligt at udarbejde tests. For så vidt angår spørgsmålet om intro-dansk til udenlandske studerendehar disse ret til intro-dansk, hvis de er i beskæftigelse. Studerende, der ikke er arbejdstagere, harikke ret til Intro-dansk, da dette tilbud er målrettet personer i beskæftigelse. Studerende har derimodret til det ordinære danskuddannelsestilbud.

CLAVIS sprog & kompetence mener endvidere, at det bør være muligt, at intro-dansk ikke alenekan foregå på et sprogcenter eller en arbejdsplads, men også kan placeres i andre lokaler, hvis disseer egnet til formålet.Jeg kan oplyse, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere regler om, hvem der kan bliveudbyder af intro-dansk, herunder også regler om, hvor undervisningen kan foregå.IkrafttrædelsesbestemmelserCLAVIS sprog & kompetence peger på, at sprogcentre, som udbyder danskuddannelse uden forden kommune, de har en driftsaftale med, bør have rimelig tid til at omstille virksomheden og findenye udviklingsområder.CLAVIS sprog & kompetence nævner i den forbindelse, at nogle kommuner i dag i deres driftsaf-taler har fraskrevet sig retten til at indgå aftaler med andre sprogcentre, hvilket betyder, at dissekommuner ikke efter den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2, kan godkende, at udbydere fraandre kommuner tilbyder danskuddannelse i kommunen, før de indgåede driftsaftaler er ophørt.Dette mener CLAVIS sprog & kompetence er uheldigt.Jeg skal henvise til, at der i lovforslaget er indsat en overgangsbestemmelse, der betyder, at dedriftsaftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke er i overensstemmelse med lovens§ 11 a, bortfalder med udgangen af 2014, medmindre de er udløbet inden. Det betyder, at der er godtid til at indrette sig på den nye retstilstand for kommuner og sprogcentre. Samtidig betyder det, atbestemmelsen i nogle kommuner først er fuldt indfaset efter nogle år.Spørgsmål 9:I forlængelse af høringssvaret fra FLD (Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser) bedes mini-steren redegøre for, om hun er enig i, at sprogcentrene har meget få muligheder for at påvirke kursi-sternes adfærd og gennemførselsmønster, ikke har mulighed for selv at skabe incitamenter for kur-sisternes deltagelse i undervisningen og dermed – som en konsekvens af den foreslåede opdeling afmodultaksterne – ikke vil have mulighed for at bevare kontrollen med deres egen økonomi.Svar:Siden 2004 hvor modultakstfinansieringen blev indført, har flere kursister gennemført danskud-dannelse på kortere tid. En af årsagerne hertil er formentlig, at sprogcentrene har haft en interesse iat sikre, at så mange kursister som muligt består modultestene. Det betyder, at sprogcentrene har envis mulighed for at tilskynde kursisterne til at afslutte undervisningen på et modul med en modul-test.Spørgsmål 11:Hvilke muligheder er der for, at man som kursist kan komme til at skifte fra Dansk 1 til Dansk 2,og fra Dansk 2 til Dansk 3, hvis der er fagligt belæg for et skift, inden fx modultesten er bestået?Svar:En kursist, der påbegynder danskuddannelse bliver indplaceret på en af de tre danskuddannelserpå grundlag af en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger og mål med uddannelsen.Hovedreglen er, at kursisten bliver på den danskuddannelse, den pågældende er blevet indplaceretpå.Hvis den oprindelige indplacering imidlertid efter en pædagogisk vurdering ikke har været hen-sigtsmæssig, eller hvis kursistens dansksproglige udvikling taler for en omplacering, kan sprog-