L 64 - 2009-10 - Bilag 11: 1. ukast til betænkning

2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 11. november 2009 og var til 1. behandling den 19. november2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- ogIntegrationspolitik.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministerensendte den 28. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 14. Den 12. november2009 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:AOF Sydfyn,Clavis sprog og kompetence,Dansk Oplysnings Forbund,Foreningen af ledere ved danskuddannelser (FLD) ogUddannelsesforbundetDeputationerEndvidere harClavis sprog og kompetence og Worktrotter, Dansk Oplysnings Forbund og Foreningen af ledereved danskuddannelser (FLD) over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

SpørgsmålUdvalget har stillet 23 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret. Spørgsmål 11 og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænknin-gen.3. Indstillinger og politiske bemærkninger[Etflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller forslaget tilvedtagelse uændret.]Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer med tilfredshed, at det fortsat er danskuddan-nelseslovens hovedformål, at voksne udlændinge hurtigst muligt får tilegnet sig det danske sprog.Lovforslaget har til formål – som et supplement til de ordinære danskuddannelser – at etablere etarbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud til udlændinge, der tager ophold i Danmark, fordi dehar fået arbejde og dermed bidrager økonomisk til samfundet. Danskkurset skal tilrettelægges, sådet passer ind i den arbejdssammenhæng, som den udenlandske arbejdstager indgår i, og naturligvisskal kurset tilpasses virksomhedens behov. Lovforslaget betyder også, at udlændinge, der er ar-bejdstagere, ikke behøver at vente på at få danskundervisning, til de er blevet folkeregistreret, menkan begynde allerede, når de har lovligt ophold og ret til at arbejde.Lovforslaget illustrerer ifølge DF, hvordan indvandringen til Danmark har skiftet karakter. Denindvandring, der fandt sted før 2001 under den socialdemokratisk-radikale regering – støttet af ven-strefløjen – var en indvandring, der dengang belastede det danske samfund på forskellig vis, og somdesværre stadig belaster samfundet i dag. Selvom dette lovforslag ikke regulerer indvandringen,er forslaget et bevis på, at udlændingepolitikken, der reguleres andetsteds, påvirker landets love påen række områder.DF noterer med tilfredshed, at sammensætningen af gruppen af danskuddannelseskursister harændret sig, således at udenlandske studerende og arbejdstagere udgør en stadig større andel af kur-sisterne på danskuddannelserne, mens andelen af flygtninge og familiesammenførte er faldet. Detteer med DF’s øjne et vidnesbyrd for effekterne af den førte udlændingepolitik.Det er for DF altafgørende at slå fast, at sproget er fundamentet for kulturen. DF ønsker, at ud-lændinge, der kommer til landet, så hurtigt som muligt lærer dansk, får indblik i dansk kultur ogværemåde og tilegner sig samfundets grundlæggende normer. Desuden ønsker DF, at udlændinge såvidt muligt indgår i en arbejdsrelateret sammenhæng, hvor den væsentligste forudsætning for enordentlig og vellykket integrationsproces er opfyldt, nemlig social omgang med danskere, hvis kul-tur indvandrerne skal tilegne sig og tilpasse sig. Dette principielle synspunkt bør efter DF’s opfat-telse være det bærende princip i integrationspolitikken. DF finder ligeledes, at udlændinge, der ikortere perioder får ophold med henblik på at arbejde i Danmark, også bør opnå kendskab tildansk sprog og kultur.Der foreslås med lovforslaget en opdeling af modultaksten i en start- og sluttakst. Det er DF’s op-fattelse, at opdelingen af modultaksten i en start- og sluttakst vil forbedre danskuddannelsestilbud-denes incitament til at fastholde den enkelte i et positivt undervisningsforløb til gavn for den enkelteselv og til gavn for samfundet.[Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller forslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag.]Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgetbemærker, at det er af stor betydning, at der er let og lige adgang til danskundervisning på alle ni-veauer. Danskkundskaberne er af stor, måske afgørende betydning for tilknytningen til det danske

samfund og for muligheden for at få og beholde en plads på arbejdsmarkedet. Lovforslaget udviderdisse muligheder ved indførelse af intro-dansk, og det støtter S, SF og RV.S, SF og RV konstaterer, at lovforslaget desværre er begrænset i forhold til medfølgende ægtefæl-ler og unge under uddannelse. Samtidig mangler lovforslaget efter mindretallets mening den 5-årigeklippekortordning, som ellers blev foreslået i »Rapport fra arbejdsgruppen om danskuddannelse forvoksne udlændinge«, der har dannet grundlag for forslaget. S, SF og RV beklager, at lovforslagetikke har medtaget disse åbenlyse forbedringer af danskundervisningen.S, SF og RV bemærker endelig med tilfredshed, at der er muligheder for fleksibilitet i form afskift mellem undervisningsniveauerne, hvilket fremgår af svaret på spørgsmål 11.Enhedslistens medlem af udvalget er positiv over for initiativet med at etablere et arbejdsmarkeds-rettet danskundervisningstilbud. EL mener, at det er rigtig vigtigt, at vi kan tilbyde folk, der kom-mer hertil, en rigtig god start med mulighed for danskundervisning, da sproget er så afgørende for atkunne klare sig i det danske samfund.EL kan imidlertid ikke støtte den del af lovforslaget, der opdeler modultaksten i en start- og enslutttakst, og som gør sluttaksten afhængig af en bestået modultest. Ændringen af modultaktstruktu-ren er en betydelig forringelse, som vil ramme sprogcentrene og andre udbydere, fordi udbyderne afdanskundervisning til voksne udlændinge ikke på forhånd kan vide, om de får fuld dækning for de-res undervisningsudgifter. Forslaget kan ifølge EL få den konsekvens, at udbyderne kører en massekursister igennem, som de ikke får fuld økonomisk dækning for, og udbyderne mister dermed mu-ligheden for at bevare kontrollen med deres egen økonomi. Det kan føre til stærkt forringede ud-dannelser, som vi har set det på flere andre områder. Derudover vil et todelt modultakstsystem medEL’s øjne medføre en administrationsbyrde og øge bureaukratiet på sprogcentrene, jf. høringssvare-neInuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(S og SF), [tiltrådt af RV og EL:]Til § 11)Efter indledningen indsættes som nyt nummer:»01. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.[Indførelse af klippekortsordning over 5 år]2)Efter nr. 1 indsættes som nye numre:»01.I det under nr. 1 foreslåede§ 2, stk. 3,ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.02.I § 2, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.03.I§ 2, stk. 5,som bliver stk. 6, ændres »inden for 3 år« til: »inden for 5 år«.04.I§ 2, stk. 6,som bliver stk. 7, ændres »i løbet af den treårige periode« til: »i løbet af den fem-årige periode«.05.I§ 2, stk. 7,som bliver stk. 8, ændres »efter stk. 5« til: »efter stk. 6«.06.I§ 2 a, stk. 4,ændres »reglerne i § 2, stk. 1 og 5-7« til: »reglerne i § 2, stk. 1-2 og 6-8«.«[Konsekvensændringer]3)Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:»01.§ 4, stk. 2,formuleres således:»Danskuddannelse skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen hurtigst muligtog senest inden for en tidsramme på 5 år.««[Uddannelsesretten forhøjes til 5 år - konsekvensændring]4)I det undernr. 9foreslåede§ 13, stk. 3,indsættes i4. pkt.efter »der afslutter undervisningen pådet pågældende modul«: », dog senest tre måneder efter, at kursisten har påbegyndt undervisningenpå modulet.«[Tidspunktet for betaling af sluttakst]5)Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:»01.I § 14, stk. 3, ændres »reglerne i § 2, stk. 4« til: »reglerne i § 2, stk. 5«.«[Konsekvensændring]6)Det under nr. 10 foreslåede§ 16 a,stk. 1, affattes således:»§ 16 b.Kommunalbestyrelsen tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændingeover 18 år, der1) er indrejst i Danmark inden for det seneste år og har ordinær beskæftigelse, fast, lovligt opholdog ret til at arbejde her i landet,

BemærkningerTil nr. 1-3Med forslaget erstattes den treårige uddannelsesret med en ret til at deltage i danskuddannelse i optil fem år.Den foreslåede femårige uddannelsesret indebærer, at udlændinge får længere tid til at gennemfø-re den tilbudte danskuddannelse.Den foreslåede klippekortsordning indebærer, at en udlænding selv kan beslutte, hvornår udlæn-dingen ønsker at følge undervisningen, og hvornår udlændingen ikke ønsker at følge den tilbudtedanskuddannelse, dog højst inden for den femårige uddannelsesperiode. Det foreslås, at kursisternefår ret til et antal klip, der svarer til det antal moduler, som kursisterne efter de gældende regler harret til. Det foreslås endvidere, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsættenærmere regler om klippekortsordningen, f.eks. om kommunalbestyrelsens registrering af klippeneog om det timetal, en kursist maksimalt kan få.Til nr. 4Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, i danskuddannelsesloven (L 64) foreslås modultakstenopdelt i en starttakst, der udbetales, når kursisten påbegynder undervisningen på et modul, og ensluttakst, der udbetales, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter undervisningen på detpågældende modul.Det foreslås, at sluttaksten udbetales, når den modultest, der afslutter undervisningen på det på-gældende modul, er bestået, dog senest tre måneder efter, at kursisten har påbegyndt undervisningenpå modulet.Til nr. 6Med den foreslåede bestemmelse i § 16 b i danskuddannelsesloven (L 64) gives en udlænding, dermeddeles opholdstilladelse som led i beskæftigelse, mulighed for at følge et tilbud om arbejdsmar-kedsrettet dansk. Hvis en arbejdstagers medfølgende ægtefælle selv har beskæftigelse i Danmark,har denne derfor ret til intro-dansk.Det foreslås, at ægtefæller til arbejdstagere også får adgang til kursus i intro-dansk, uanset at æg-tefællen ikke er i beskæftigelse.Økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 64Bilagsnr. Titel1Henvendelse af 12/11-09 fra Foreningen af ledere ved danskuddan-nelser (FLD)2Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren3Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget4Henvendelse af 23/11-09 fra Clavis sprog og kompetence5Henvendelse af 24/11-09 fra AOF Sydfyn6Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget7Henvendelse af 29/11-09 fra Dansk Oplysnings Forbund8Præsentation af 1/12-09 fra Clavis sprog og kompetence og Worktrot-ter i forbindelse med foretræde9Henvendelse af 4/12-09 fra Uddannelsesforbundets10Henvendelse af 4/12-09 fra CLAVIS sprog og kompetenceOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 64Spm.nr.1TitelSpm. om i hvilket omfang personer med opholdstilladelse som aupair-personer har benyttet sig af det hidtil gældende danskundervis-ningstilbud, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om systemet med en opdeling af modultaksten i en start- ogsluttakst bliver brugt inden for andre undervisningsområder, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om Dansk Flygtningehjælps bemærkninger om opdeling i start-og resultattakst, jf. Dansk Flygtningehjælps høringssvar side 3, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om fordele ved, at medfølgende ægtefæller kan benytte sig afforslagets tilbud om íntro-dansk, til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til Dansk Arbejdsgiverforeningsbemærkninger til klippekortsmodellen, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 23/11-09 fra Clavis sprog ogkompetence, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra FLD (Forenin-gen af Ledere ved Danskuddannelsen), til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan problemstillingen med manglende finansiering afundervisningsaktiviteter evt. kunne løses for sprogcentrene, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at sprogcentrene har meget få muligheder for at påvirkekursisternes adfærd og gennemførselsmønster, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at det at kunne det danske sprog ergrundlaget for en god integration, til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilke muligheder der er for, at man som kursist kan kom-me til at skifte fra Dansk 1 til Dansk 2, og fra Dansk 2 til Dansk 3,hvis der er fagligt belæg for et skift, til integrationsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/11-09 fraAOF Sydfyn, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om baggrunden for, at forslaget om den fleksible 5 års klippe-kortsordning, ikke er medtaget i lovforslaget, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om en vurdering af forskellen på de administrative byrder forhenholdvis kommuner og udbydere ved indførelsen af henholdsvisintro-dansk, opdelingen af modultaksten i en start- og en resultattakstog indførelsen af en klippekortsordning over 5 år, til integrationsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om KL's bemærkninger om, at forslaget om intro-dansk vilmedføre flere administrative opgaver for kommunerne, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til KL’s eksempel med burmesiskeflygtninge, der med forslaget bliver straffet for at arbejde, til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-09 fra Dansk Oplys-nings Forbund, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren redegøre for, på hvilke punkter at KL har misfor-stået lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af æn-dringsforslag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. tages tilbageSpm.tages tilbageSpm. om kommentar til henvendelse af 3/12-09 fra Uddannelsesfor-bundet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-09 fra Clavis sprog ogkompetence, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2Et af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålet og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.Spørgsmål 11:Hvilke muligheder er der for, at man som kursist kan komme til at skifte fra Dansk 1 til Dansk 2,og fra Dansk 2 til Dansk 3, hvis der er fagligt belæg for et skift, inden fx modultesten er bestået?Svar:En kursist, der påbegynder danskuddannelse bliver indplaceret på en af de tre danskuddannelserpå grundlag af en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger og mål med uddannelsen.Hovedreglen er, at kursisten bliver på den danskuddannelse, den pågældende er blevet indplaceretpå.Hvis den oprindelige indplacering imidlertid efter en pædagogisk vurdering ikke har været hen-sigtsmæssig, eller hvis kursistens dansksproglige udvikling taler for en omplacering, kan sprog-centret indstille til kommunen, at kursisten skifter til en anden af de tre danskuddannelser. Det erikke afgørende for denne beslutning, om kursisten har bestået modultesten, der afslutter det modul,som den pågældende aktuelt er indplaceret på.Normalt udbetaler kommunen kun modultaksten for en kursist én gang pr. modul. Dog kan mo-dultaksten betales to gange for et modul, hvor en fortsættelse af undervisningen på samme modul erbegrundet i væsentlige hensyn til kursistens mulighed for at gennemføre danskuddannelsen, f.eks.ved kursistens flytning til en anden kommune og ved udbyderskift i øvrigt, før målene for det mo-dul, vedkommende er indplaceret på, er nået, og ved overflytning fra én danskuddannelse til en an-den.