Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 11.11.2009. 1. behandling 19.11.2009. Betænkning 08.12.2009).

Hr. Lennart Damsbo-Andersen beder om ordet som ordfører for Socialdemokratiet.

Arbejdsgruppen vedrørende danskuddannelse til voksne udlændinge er fremkommet med en række anbefalinger med udgangspunkt i, at det danske sprog er afgørende for, om man som udlænding, der kommer til Danmark, kan få en ordentlig integration. Det har da også betydet, at integrationsministeren har udarbejdet et lovforslag med en række gode tiltag, men det, der kunne have været et lovforslag om forbedringer, er i stedet blevet et forslag om besparelser, som det fremgår af ministerens svar på, hvorfor hun ikke vil gennemføre f.eks. en 5-års-klippekortsordning, som det er anbefalet af arbejdsgruppen. Det er rigtig ærgerligt. Jeg går ud fra, at det er Dansk Folkeparti, der her fører ministeren rundt i manegen og sørger for, at det, der kunne gavne integrationen i Danmark, ikke gennemføres.

For rigtig mange flygtninge og indvandrere er det umuligt at gennemføre de 3 års danskundervisning, de får tilbudt, på grund af barsel, sygdom eller måske endda på grund af arbejde. Derfor er det da sund fornuft at gennemføre en klippekortsordning, så vi sikrer, at alle, der kan, og alle, der vil, får en god start i Danmark.

Der er også sund fornuft i at sikre økonomien på sprogskolerne ved at dele betalingen i to og ikke gøre den afhængig af, om man har bestået en prøve eller ej, og endelig at sikre, at ægtefæller til dem, der bliver tilbudt introdansk, også efterfølgende kan få dansk.

Derfor vil jeg godt anbefale at stemme for ændringsforslaget. Ellers lyder det meget hult i mine ører, når ministeren siger, at det danske sprog er afgørende for en god integration i Danmark.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen afsluttet, og vi går til afstemning om de stillede …

Er der et ønske om at få ordet? Ja. Værsgo til integrationsministeren.

Jeg skal naturligvis anbefale, at man stemmer imod, men det er nærmest begrundelsen, jeg vil besvære mig over, for det er jo fuldstændig urigtigt, at det her er et besparelsesforslag. Det, det drejer sig om, er forskellen på, hvad vi tror indvandrere kan klare, hvad der er gavnligt for integrationen, hvad der er gavnligt for erhvervene, og hvad der er gavnligt for ikke mindst indvandrerne selv.

Vi er altså af den opfattelse, at vi tror, at det her godt kan klares på 3 år, det har ikke et klap at gøre med besparelser. Der er nøje gjort rede for i svarene, hvad argumenterne er for ikke at flade det her ud over 5 år. Folk skal ikke glemme det, de har lært det første år, men i stedet disciplinere sig og sørge for at få danskkundskaber. Det er nu det, der er helt afgørende for integrationen. Og det er det, der har båret det her forslag, og det må ordføreren selvfølgelig selv om om han vil tro på eller ej, men sådan er det, og det fremgår klart af svarene.

Tak. Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Det var jo mægtig interessant.

Til det første vil jeg sige, at det også fremgår af lovforslagets papirer, at der er indarbejdet en besparelse. Så vidt jeg er orienteret, var der faktisk i oplægget til arbejdsgruppen en opgave, der lød på, at det skulle være udgiftsneutralt. Det vil sige, at man kom med en række forslag, både nogle, der kostede penge, og nogle, der ikke kostede penge, eller rettere: forslag, som gav besparelser. Så har man så meget tilfældigt valgt at tage de forslag, der netop giver besparelser, og man har undladt at gennemføre dem, der koster penge, f.eks. en 5-års klippekortsordning. Derfor står jeg lidt uforstående over for det, som ministeren siger her.

Til den anden del vil jeg sige, at der f.eks. er mennesker, der vælger at tage arbejde, når de kommer til Danmark, og det kan alle jo kun være tilfredse med. Det betyder så, at de har svært ved samtidig at gennemføre danskundervisningen i sprogskolerne. Derfor foreslår vi simpelt hen, at de skal have mulighed for at lære dansk, når de får fundet plads til det i deres liv, selv om de er kommet ud over de 3 år. Det er bl.a. det, som klippekortordningen går ud på.

Tak. Der er ikke flere, der har ønsket ordet for korte bemærkninger, så vi går til afstemning om de stillede ændringsforslag.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S, SF og RV), tiltrådt af et andet mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 47 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 55 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslagene nr. 2-4, ændringsforslag nr. 6 og ændringsforslag nr. 8, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (S, SF og RV), tiltrådt af et andet mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 47 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 54 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (S, SF og RV), tiltrådt af et andet mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 46 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 54 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, hvis ingen gør indsigelse. Det er ikke tilfældet.