Skatteudvalget 2009-10
L 63 Bilag 1
Offentligt

SkatteministerietJ.nr. 2009-231-0025Dato: 18. november 2009

TilFolketinget - SkatteudvalgetTil udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-dring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre lo-ve (Tilpasninger følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.)

Kristian Jensen/Lene Skov Henningsen

Organisation

Advokatsamfundetaffald danmark

Bemærkninger i høringssvar

Ingen bemærkningerBifalder de præciseringer somlovforslaget lægger op til vedrø-rende tillægsafgiften (og opgø-relsen heraf) på affald anvendtsom brændsel til varmeproduk-tion i anlæg.Påpeger at der bør foretages enændring i kulafgiftsloven, idetdet er usikkert, hvad ”nettovar-meafgiften” i 2010-2015 er forfarligt affald.

Kommentar til bemærk-

ninger

Affaldsvarmeafgiften bereg-nes generelt som en indekse-ret sats, hvorefter der foreta-ges et fast fradrag, som be-regnes efter den vedtagne §1, stk. 6, i kulafgiftsloven.Det gælder også for affalds-varmeafgiften af farligt af-fald fra og med 2010.

Der er fortsat behov for at se påSkatteministeriet er i kontaktindarbejdelsen af en regel, sommed branchen herom.sikrer lempelse af afgiftsbelast-ningen på højeffektive anlæg.Den indførte 7 pct. regel løserkun delvis dette problem.Efterlyser oplysninger i lovfors-lagets bemærkninger, om hvor-vidt den foreslåede forenkling af125 pct. reglen i økonomiskhenseende udligner ophævelsenaf et bundfradrag i CO2-afgiften.Med forenklingen og ophæ-velsen af bundfradrag i CO2-afgiften er der er tale om ret-telse af nogle bestemmelser,så de kommer til at passemed de tidligere provenube-regninger og intentioner.Isoleret set er der tale om ennettoafgiftslempelse.

Efterlyser en præcisering af fri-Side 2

tagelsesbestemmelsen i CO2- Dette imødekommes.afgiftsloven for farligt affald.Angiver at affald danmark i me-get nær fremtid opstarter et pro-jekt med henblik på at få belyst,hvilke konsekvenser afgiftsom-lægningen har for den samledehåndtering af affald. Er endvide-re i gang med at udarbejde be-regningsskabeloner for hvert af-faldsforbrændingsanlæg i Dan-mark. Flere af anlæggene hardog allerede selv udarbejdetkonsekvensvurderinger af af-faldsomlægningen. De første be-regninger tyder på, at der skervæsentlige omkostningsstignin-ger i relation til afgiftsomlæg-ningen. Mener derfor at der fort-sat er behov for at se på de gene-relle satser for tillægsafgift ogCO2-afgift, såvel som en indar-bejdelse af det tidligere drøftedeforslag til beskatning af højef-fektive anlæg på grundlag afenergimængden i affaldet i ste-det for på grund af output.BDO – Kommunernes Revisi- Ingen bemærkninger.onDansk EnergiBifalder generelt ændringerne ilovforslaget.Ønsker bekræftet at dereskraft/kraftvarmeværkers CO2-afgift til procesvarme er fuldtgodtgørelsesberettiget i tilfældeaf, at det omfattes af godtgørel-sesreglerne i olieafgiftslovens §11, gasafgiftlovens § 10 eller ku-lafgiftsloven § 8. Mener at en-hver fortolkning af bestemmel-sen, der ikke giver godtgørelseDansk Energis kommentarvedrører virksomheder, dereromfattetafCO2-kvotelovens § 17, stk. 1,dvs. el- og varmeproduce-rende produktionsenheder,som primært har til formål atsælge el eller varme til dekollektive net, når de harenergiproduktion på produk-Side 3

Skatteministeriet har ikkekendskab til de angivne kon-sekvensvurderinger og harfølgelig ikke mulighed for atkommentere dem.

for CO2-afgiften af procesbetin-get varme på kraftvarmeværker,vil være konkurrenceforvridendei forhold til industriel kraftvarmeog derved formentligt et udtrykfor ulovlig statsstøtte til indu-striel kraftvarme.

tionsenheder med en indfy-ret effekt på 20 MW. Dissevirksomheder omfattes ikkeaf den omhandlede tilbage-betalingsordning for CO2-kvoteomfattede virksomhe-der. Ordningen er EU-medholdelig ifølge EuropaKommissionen statsstøtteaf-gørelse C 41/2009, da betin-gelsen om, at der skal beta-les EU’s minimumsafgifterefter energibeskatningsdi-rektivet, opfyldes.

Dansk Erhverv

Tager følgelovgivningen i køl-vandetpåstatsstøttesagenC41/2009 til efterretning.Enig i målsætningen om ligestil-ling mellem CO2-udledning in-denforogudenforEU-kvotesystemet.Uenig i at muligheden for stan-dardafgift – som alternativ tilfaktisk måling – til skelnen mel-lem procesenergi og komfortkø-ling i lokaler over 100 m2, vilindebære nævneværdige admini-strative lettelser for erhvervsli-vet. De nye regler om afgift påkomfortkøling vil medføre bety-delige nye administrative ogøkonomiske byrder.Standardafgiften er ikke etkrav, men en mulighed, somvirksomhederne kan benytte,hvis de ikke ønsker at fore-tage målinger. De nye reglerom afgift på komfortkølingblev vedtaget lov nr. 527 af12. juni 2009 (L 207), hvor-til der henvises.

Dansk Fjernvarme

Angiver at der i udkastets §§ 2 De fornødne rettelser af for-og 5 er tale om en fejlagtig sats- slaget foretages.og procentangivelser.Står uforstående overfor, hvorforSe kommentaren til hørings-det alene er off-shore og olieraf-svaret fra Force.finaderier, der gives mulighedfor at anvende alternative måle-metoder.Side 4

Dansk Gartneri

Lovgivningen på energiafgifts-området er efterhånden vanske-lig at gennemskue, hvorfor dereksisterer et behov for sammen-skrivning.

Skatteministeriet påregner atudstede lovbekendtgørelservedrørende energiafgiftslo-vene og CO2-afgiftsloven i1. halvdel af 2010.

Forslaget viderefører reglerneom bundfradrag for CO2-afgift.Ønsker at bundfradraget fastsæt-tes ud fra energiforbruget i enlængerevarendebasisperiode,således at det ikke bliver et en-kelt, mere eller mindre tilfældigtår, der bestemmer bundfradra-gets størrelse.Finder det endeligt beklageligt,at de kvoteomfattede virksom-heder ikke opnår den lovede til-bagebetaling af CO2-afgifter påbrændsler i perioden 2005-2009.

Virksomheder har efterhån-den haft kendskab til æn-dringerne i lovgivningen i enlængere periode, ligesom derer mulighed for at anvende2007 som basisår.

Tilbagebetalingen af CO2-afgift beroede på Kommis-sionens godkendelse efterstatsstøttereglerne. Med for-slaget gennemføres tilbage-betalingen således at betin-gelserne i Kommissionensafgørelse i statsstøttesagen(C 41/2009) overholdes.

Dansk Industri (DI)

Tilbagebetaling af CO2-afgiftSet i lyset af Kommissionens af-gørelse i statsstøttesagen vedrø-rende tilbagebetaling af CO2-afgift for det kvoteomfattedebrændselsforbrug, er DI tilfredsmed, at regeringen har foreslåeten løsning, der i videst muligtomfang imødekommer de CO2-kvoteomfattede virksomhedersforventninger. I forhold til dentekniske udformning af forslagethar DI 3 punkter:1. Det bør i lovforslagetsEn sådan ændring vurderesbemærkninger præcise-ikke at være i overensstem-res, at der ydes tilbage-melse Kommissionens afgø-Side 5

betaling af afgiften uden relse i statsstøttesagen (Cmodregning af den lov- 41/2009).fæstede reduktion af af-gift via tilskud fra aftale-ordningen.2. For tung proces virk-somheder uden aftale-ordning bør det højesteafgiftsniveau præciseres,og at muligheden for til-bagebetaling skal opgø-res for henhv. let og tungproces for sig.3. Tilfreds med at svovlaf-giften indgår ved opgø-relse af minimumsafgif-terne. For mineralogiskeprocesser mv. bør derogså fra 1.1.2005 væremulighed for godtgørelseaf svovlafgiften på linjemed CO2-afgiften.AffaldFinder det som udgangspunktpositivt, at der finder en rækkepræciseringer sted i lovforslagetvedrørende tillægsafgiften af af-fald.Efterspørger imidlertid en tyde-liggørelse i lovforslaget af, atfarligt affald, der anvendes sombrændsel til varmeproduktion,ikke bliver omfattet af afgiftenpå farligt affald før 2015. Lige-ledes bør det i CO2-afgiftslovenfremgå, at farligt affald vil værefritaget for afgift indtil 2015.Det vil blive præciseret, atCO2-afgiften for farligt af-fald til forbrænding indføresi 2015. Det fremgår af ved-taget lovgivning, at tillægs-afgiften på farligt affald tilforbrænding indføres i 2015.Der skal betales affaldsvar-meafgift fra og med 2010.Dette imødekommes for såvidt, at det er op til den en-kelte virksomhed selv at af-gøre, om den vil søge omtilbagebetaling for 2005-2009 for let proces eller forbåde let og tung proces.

En sådan ændring vedrøren-de svovlafgiften vil gå udover den tilbagebetaling afafgift, som var tilsigtet meddenoprindeligelov464/2004 om tilbagebeta-ling.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd finder detpositivt, at man pga. EU’s un-Side 6

derkendelse har opgivet at fåindført en dansk bestemmelseom, at virksomheder, der er om-fattet af CO2-kvote-systemet,kan få tilbageført alle CO2-afgifter på brændsler med tilba-gevirkende kraft fra 1. januar2005.Ser det som et tilbageskridt, atde kvoteomfattede virksomheder(inklusive fjernvarmegartnerier-ne) fra den 1. januar 2010 vilblive fritaget for CO2-afgifternepå opvarmning. Hvis man frapolitisk side ønsker afgiftslettel-ser på de kvoteomfattede virk-somheder, kunne man lette påandre skatter og afgifter, f.eks.selskabsskatterne – i stedet for atfritage for CO2-afgift. Det er enfejlslutning at antage, at EU’sCO2-kvotesystem fungerer ideeltog alene kan sikre reduktionerinden for kvotesektoren – ogsikre både klimaet og forsy-ningssikkerheden. CO2afgifterog andre grønne afgifter er der-for vigtige økonomiske redska-ber for at fremme energibespa-relser og udviklingen af nye oggrønnere teknologier, også i denkvoteomfattede sektor. Indenfortransportsektoren er der plads tilen forhøjelse af afgiften på ben-zin og diesel, uden at det fører tiluacceptabel grænsehandel. Ensådan forhøjelse kunne væremed til at fremme investeringer ien renere og grønnere bilpark iDanmark.Ønsker at få deres fortolkning aflovteksten vedrørende anvendel-

Med forslaget om at fritagede kvoteomfattede virksom-heder for CO2-afgift indfrierregeringen delvis de for-ventninger for perioden2005-2009, som virksomhe-derne har haft til lov nr. 464fra 2004. Fremadrettet er dertale om, at fjerne en dobbelt-regulering, dvs. en CO2-afgift, som er virkningsløs iforhold til at reducere ud-ledningen af CO2.

Dong Energy

Side 7

se af procesvarme på dereskraftvarmeværkerbekræftet.Fortolkningen er at CO2-afgiftenaf kraftvarmeværkers energifor-brug til procesbetinget varme er Der henvises til kommenta-fuldt ud godtgørelsesberettiget. I ren til Dansk Energi.tilfælde af det omfattes af godt-gørelsesreglerne i olieafgiftslo-vens § 11, gasafgiftlovens § 10eller kulafgiftsloven § 8. Menerat enhver anden fortolkning, derikke giver godtgørelse for CO2-afgiften af procesbetinget varmepå kraftvarmenværker, vil værekonkurrenceforvridende i for-hold til industriel kraftvarme ogderved formentligt et udtryk forulovlig statsstøtte til industrielkraftvarme.EC-PowerForslaget føjer nye lag til kom-pleksitetenienergiafgifts-lovene. For overskuelighedensskyld bør man i stedet for at be-skatte energiprodukter beskatteenergiressourcerSkatteministeriet påregner atudstede lovbekendtgørelservedrørende energiafgiftslo-vene og CO2-afgiftsloven i1. halvdel af 2010. Ud-gangspunktet for energiaf-giftslovgivningen er, atenergiressourcer,dvs.brændsler, beskattes, medmindre det medfører dob-beltbeskatning.

Energi- og Olieforum

Støtter overordnet de foreslåedeændringer af lovgivningen. Støt-ter de foreslåede faste afgifterfor benzin og diesel medbiobrændstoffer iblandet, menopfordrer til, at der findes løs-ninger vedrørende de admini-strative procedurer.Enig i lovforslagets præciserin-ger i NOx-afgiftslovens bestem-melser om energi til energi.

Der er igangsat et arbejdemed at udarbejde de efter-spurgte løsninger. Energi-og Olieforum er inddrages idette arbejde.

Side 8

Ønsker at henlede SKM på denurimelige dobbeltregulering vedvarmekøb/-salg mellem kvote-omfattede virksomheder, somskulle have været afskaffet med§ 9 a lov nr. 464 fra 2004.

Med forslaget foreslås det atsætte § 9 a i kuldioxidaf-giftsloven i kraft, hvorveddobbeltreguleringen vedrø-rende kvoterelaterede pro-cesser ophæves.

Opfordrer til at overskudsvar-mebeskatningen af raffinaderi-Med lovforslaget har det ik-erne afskaffes, så overskuds-ke været intentionen at givevarmen kan udnyttes til gavn forraffinaderier særlige lempel-miljøet og klimaet.ser udover, hvad der skalgælde efter energibeskat-ningsdirektivet. Overskuds-varme beskattes lempeligereend almindelige varme fraafgiftspligtige energiproduk-ter, som overskudsvarmenerstatter, hvorfor der er klareafgiftsmæssige incitamentertil at udnytte overskudsvar-me.EnergistyrelsenEnergistyrelsen har bidraget til Energistyrelsens bidrag erlovforslaget for så vidt angår en skrevet ind i forslaget.række tilpasninger til tidligerevedtagen lovgivning (afgiftsrati-onaliseringen fra juni 2008) in-denfor deres ressortområde. Derer hovedsagelig tale om tilpas-ninger af ikrafttrædelsesbe-stemmelserne vedrørende æn-dringerne i reglerne om el-produktionstilskuddet fra 2008.Ifølge lovforslaget reduceresmuligheden for at måle NOx-udledning vha. en anden metodeend AMS, så det kun bliver off-shore branchen og raffinaderier-ne, der har denne mulighed.Herved afskæres en række virk-somheder for alternative mulig-Bemærkningerne fra Forceer taget til efterretning, ogforslaget vil blive tilrettet ioverensstemmelse hermed.

Force Instituttet

Side 9

heder for måling af udledningen,ligesom de påtvinges at installe-re AMS-måling, uanset at de harfået godkendt en alternativ må-lemetodeForbrugerstyrelsenFSRIngen bemærkningerKomfortkølingFinder det positivt, at det erpræciseret, at bestemmelsen omen m2-afgift også finder anven-delse i de tilfælde, hvor der ertale om energiforbrug til kom-fortkøling af rum over 100 m2.Anbefaler dog, at kvadratmeter-afgiften på 10 kr. pr. m2gøres tilen ægte standardsats. Opfordrerendvidere til, at det præciseres,at standardsatsen dækker energi-forbrug til såvel rumvarme somkomfortkøling.Elafgiftslovensstandardregelom, at virksomheder kan opgøremængden af elektricitet til var-me ved at gange den producere-de mængde varme med en faktorpå 1,1, gælder ikke for køling.Det bør den gøre.Med forslaget ligestilleskulde og varme for så vidtangår m2-afgift. Virksomhe-derne for dermed en ekstravalgmulighed i forbindelsemed afgiftsopgørelsen. Derskal ikke betales dobbeltm2afgift, hvis et lokale bådeopvarmes og køles.

Denne standardregel vedrø-rer elradiatorer og lignende.Efter Skatteministeriets op-lysninger er det ikke muligtat udarbejde en tilsvarendeforenklet regel for kulde, dader er større variation i out-put af kulde i forhold til el-forbruget til fremstillingenaf kulden.

Vedrørende afgiftsfritagelse foret energiforbrug, der medgår di-rekte til produktion af et tilsva-rende energiprodukt (Energibe-skatningsdirektivet):Finder det positivt at der i for-slaget tages højde for, at afgifts-godtgørelsen af forbruget afenergiprodukter anvendt direkteSide 10

til produktion af et tilsvarendeenergiprodukt, ville blive beskå-ret af den generelle nedsættelseaf afgiftsgodtgørelsen, såfremtder ikke indføres en fritagelses-bestemmelse i lovgivningen.Finder generelt at direktivbe-stemmelsen ikke er implemente-ret korrekt i afgiftslovene.Anbefaler at fritagelsesbestem-melsen udvides til at omfatteenergiprodukter, der medgår di-rekte til produktion af andreenergiprodukter som sådan.Med lovforslaget har det ik-ke været intentionen at giveraffinaderier særlige lempel-ser udover, hvad der skalgælde efter energibeskat-ningsdirektivet.

Implementeringen af direktivbe-stemmelsen i CO2-afgiftslovenhar den uhensigtsmæssige følge,at den hidtidige fritagelse forCO2-afgift for el anvendt direktetil elproduktion bortfalder, idet”energiprodukt”ændrestil”brændsel”. Dette bør ændres.

Den pågældende fritagelses-bestemmelse i energibeskat-ningsdirektivet, dvs. art. 21,stk. 3, 1. pkt., omfatter ikkeelektricitet. Den relevantefritagelse er derimod i ener-gibeskatningsdirektivets art.14, stk. 1, litra a. Fritagelsener allerede implementeret ielafgiftslovenogCO2-afgiftsloven.Det vil blive præciseret, atvirksomheder med ”energitil energi”-produktion somudgangspunkt omfattes af dealmindelige regler om over-skudsvarmeafgift med min-dre der gælder undtagelser.Det samme gælder alleredefor de mineralogiske proces-ser ifølge vedtaget lovgiv-ning.

Overskudsvarmebestemmelsernevedrørende ”energi til energi”produktionen bør synkronise-res/udvides med bestemmelsernei den nugældende gas- og mine-ralolieafgiftslov. Tilsvarende gørsig gældende i forhold til regler-ne om de mineralogiske proces-ser.

Side 11

Vedrørende implementering afstatsstøtteafgørelsen:Finder det generelt positivt, atder bliver gjort en indsats for atopnå/tilretning af EU’s statsstøt-teregler i relation til afgiftslove-ne. Kravet til omfanget af enproces eller størrelsen af engodtgørelse bør imidlertid udgåaf reglerne, da dette giver enfordrejet konkurrence mellemstore og mindre produktions-virksomheder.Finder det positivt at den lovedeCO2-afgiftsfritagelse for kvote-omfattede virksomheder, herun-der også virksomheder med mi-neralogiske processer m.v., bli-ver gennemført med tilbagevir-kende kraft i perioden 2005-2009. Den bør dog ikke begræn-ses til alene at omfatte processeromfattet af proceslisten til CO2-afgiftsloven.Opfordrer endvidere til, at detpræciseres, at betalingen af mi-nimumsafgifterne nedsættes for-holdsmæssigt med den betaltesvovlafgift – også i de tilfælde,hvor den betalte svovlafgift ermindre end EU’s minimumsaf-gifter af det tilbagebetalingsbe-rettigede beløb.Opfordrer endvidere til, at detpræciseres, at i de tilfælde, hvorden betalte svovlafgift overstigerminimumsafgifterne, bliver dendel af svovlafgiften, som over-stiger minimumsafgifterne, ogsåtilbagebetalt.FSR omtaler regler, som harværet gældende i flere år.Efter Skatteministeriets vur-dering er reglerne om tilba-gebetaling af CO2-afgift ogsvovlafgift i overensstem-melse med statsstøtteregler-ne.

Fritagelsen for mineralogi-ske processer m.v. for 2005-2009 har hjemmel i energi-beskatningsdirektivet. EfterSkatteministeriets vurderinger afgrænsningen af minera-logiske processer i overens-stemmelse med direktivet.

Det fremgår allerede af lov-udkastet, som er sendt i hø-ring, at betalt svovlafgift afrelevant energiforbrug ind-går i beregningen af mini-mumsafgiften, som fragårtilbagebetalingen.

En sådan ændring vurderesikke at være i overensstem-melse Kommissionens afgø-relse i statsstøttesagen (C41/2009).

Side 12

Vedrørende svovlafgiftsfritagel-se i lov nr. 464 af 9. juni 2004:Med lov nr. 464 af 9. juni 2004blev virksomheder tildelt etbundfradrag i svovlafgiften. Stil-ler sig uforstående overfor,hvorfor ikrafttrædelsesbestem-melsen i lov nr. 464 af 9. juni2004 ophæves. Bundfradragsbe-stemmelsen kan og bør gennem-føres i overensstemmelse medden oprindeligt tiltænkte svovl-afgiftsfritagelse for kul- og fuel-olieforbrugiCO2-kvoteomfattede virksomhedermed mineralogiske processerm.v. Derudover bør svovlafgifts-fritagelsen også gælde fremad-rettet for fra 1. januar 2010.Vedrørende modtagelse af var-me fra en CO2-kvoteomfattetvirksomhed:MulighedenforCO2-afgiftsfritagelse for varme mod-taget fra en CO2-kvoteomfattetproduktionsenhed blev indførtved energiaftalen i 2008. Meddettelovforslagetudsættesikrafttrædelsen heraf til 1. januar2010. Der indføres ikke en tilba-gebetalingsbestemmelseforCO2-afgiften af varme modtagetfra en CO2-kvoteomfattet virk-somhed i perioden fra 2005-2009. Opfordrer til at der indar-bejdes en bestemmelse, hvoref-ter aftagere af varme fra CO2-kvoteomfattede virksomhedersikres en tilbagebetaling af CO2-afgift ned til EU's minimumsaf-Det fremgår allerede af lov-udkastet, som er sendt i hø-ring, at der gælder en regelom tilbagebetaling for 2005-2009 for virksomheder, sommodtager varme direkte fraog er forbundet med enCO2-kvoteomfattet produk-tionsenhed.De omhandlede regler, somindsættes i svovlafgiftslo-ven, er konsekvensrettelsersomfølgeCO2-afgiftsfritagelsen for kvote-omfattede virksomheder, ogderfor er det i overensstem-melse med de oprindeligeintentioner bag lovgivnin-gen, at disse svovlafgiftsreg-ler træder i kraft samtidigmed CO2-afgiftsfritaglsenfor kvoteomfattede virk-somheder i 2010. Dette vilblive uddybet i lovforslaget.

Side 13

gifter.FSR vil endvidere opfordre til,at det indarbejdes i CO2-afgiftslovens § 9 c, at denne be-stemmelse også gælder modta-gelsen af proceskø-ling/fjernkøling fra en CO2-kvoteomfattet produktionsenhed,sådan at modtagelsen af kølingogså er fritaget for CO2-afgift.Vedrørende kompensation afomkostninger til energieffektivi-seringsaftaler mv.:Hovedparten af de CO2-kvoteomfattede virksomhederhar i perioden 2005-2009 indgå-et energieffektiviseringsaftalermed Energistyrelsen for på denmåde at minimere CO2-afgiftsbelastningen ved hjælp aftilskud til CO2-afgift. SåfremtCO2-afgiftslovens § 9a omkringfuld tilbagebetaling af CO2-afgift til CO2-kvoteomfattedevirksomheder var trådt i kraft pådet oprindelige tidspunkt, den 1.januar 2005, havde de CO2-kvoteomfattede virksomhederikke indgået energieffektivise-ringsaftaler med Energistyrel-sen, og derved havde de CO2-kvoteomfattede virksomhederundgået omkostningerne hertil.Opfordrer til, at der indføres enkompensationsordning, sådan atde CO2-kvoteomfattede virk-somheder, som har indgåetenergieffektiviseringsaftalermed Energistyrelsen, kan fågodtgjort de afholdte omkost-ninger til energieffektiviserings-Det var allerede i 2004 klart,at tilbagebetalingen af CO2-afgift beroede på Kommis-sionens godkendelse efterstatsstøttereglerne. Med for-slaget indfries virksomhe-dernes forventninger, for såvidt at tilbagebetalingengennemføres således at be-tingelserne i Kommissionensafgørelse i statsstøttesagen(C 41/2009) overholdes. Derer tale om frivillige energief-fektiviseringsaftaler,somvirksomhederne har valgt atindgå. Regeringen mener ik-ke, at der er grundlag for atyde særlig kompensationm.v.

Det er rigtigt, at energi tilvarme og energi til kølingbør ligestilles. Det vil bliveindarbejdetiCO2-afgiftslovens § 9a, § 9b og §9c.

Side 14

aftalerne.

Vedrørende ændringer i kulaf-giftsloven:Ser positivt på præciseringen af,at der skal betales afgift af affaldanvendt som brændseltil pro-duktion af varme i anlæg,jf. ku-lafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 7.Vedrørende overdragelse afbundfradrag, jf. CO2-afgiftslovens § 9 c:Som tidligere vedtaget i forbin-delse med energiaftalen bliverder for de ikke CO2-kvoteomfattede virksomhederindført et bundfradrag til mod-regning i betalingen af afgifteraf brændsler og el, jf. CO2-afgiftslovens § 9c. Bundfradra-get tildeles virksomhedensdriftsleder. Opfordrer til, at detpræciseres, at bundfradrag kanoverdrages til en anden driftsle-der, sådan at bundfradrag ikkegår tabt i forbindelse med hel el-ler delvist salg af en virksomhedeller ved fusion.

Ifølge de omhandlede lovbe-stemmelser ydes bundfra-draget til virksomhedensdriftsleder, og ændringervedrørende driftsledelse skalmeddeles told- og skattefor-valtningen. Det uddybesbl.a. i lovforarbejderne tillov nr. 528 af 17. juni 2008,at bundfradraget er knyttettil den enkelte virksomhedog kan overdrages i forbin-delse med generationsskifte,salg, flytning til anden ma-trikel m.v. Dermed ses derikke at være behov for atpræcisere yderligere.

Vedrørende generel implemente-ring af EU’s minimumsdirektiv:Ser det generelt som en korrektog positiv udvikling, at EU'senergibeskatningsdirektiv i stør-re udstrækning implementeres idansk lovgivning. Mener dog, atdet er vigtigt i denne proces at fådirektivbestemmelserne imple-menteret fuldt ud, herunder deDer er en række mulighederfor afgiftslempelser i ener-gibeskatningsdirektivet.Danmark har ikke ønsket atudnytte enhver af disse mu-ligheder for lempelse. Skat-teministeriet har modtagethenvendelser fra virksomhe-Side 15

særbestemmelser, som gør siggældende for mineralogiske pro-cesser mv. Opfordrer derfor til,at særbestemmelsen vedrørendeelektricitet, såfremt udgifternehertil udgør mere end 50 % afomkostningerne ved et produkt,ligeledes implementeres i dansklovgivning, jf. EU energibeskat-ningsdirektivets artikel 2, nr. 4,litra a.Landbrug & FødevarerFinder det utilfredsstillende, atder er gået så lang tid med enafklaring af fritagelsen for CO2-afgift for de kvoteomfattedevirksomheder. Virksomhedernebør fritages fuldt ud, som lovet iloven fra 2004. Der bør sikresrentegodtgørelse for likviditets-tabet ved, ligesom der sikres enenkel tilbagebetalingsprocedure.Herudover bør også ved opgø-relsen af tilbagebetalingsbeløbetindgå udgifter, som virksomhe-derne har afholdt til bl.a. energi-effektiviseringsaftaler.

der, som ønsker, at Danmarkbenytter den særlige mulig-hed for at indføre lempelsevedrørende el-intensiv vare-produktion i energibeskat-ningsdirektivet. Der vil blivetaget separat stilling til,hvorvidt der bør lovgives påbaggrund af disse henven-delser.

Det var allerede i 2004 klart,at tilbagebetalingen af CO2-afgift beroede på Kommis-sionens godkendelse efterstatsstøttereglerne. Med for-slaget indfries virksomhe-dernes forventninger, for såvidt at tilbagebetalingengennemføres således at be-tingelserne i Kommissionensafgørelse i statsstøttesagen(C 41/2009) overholdes. Derer tale om frivillige energief-fektiviseringsaftaler,somvirksomhederne har valgt atindgå. Regeringen mener ik-ke, at der er grundlag for atyde rentegodtgørelse m.v.

FSE

Udtrykker tilfredshed med, atder tages initiativ til at få tilba-gebetalt CO2-afgiften til virk-somhederne.Ingen bemærkningerIngen bemærkninger

FødevareministerietKlima- og energiministeriet

KPMG (på vegne af: De mine- Tilfredshed over at der er tagetralogiske virksomheder)initiativ til at sikre den fulde fri-tagelse for CO2-afgift for de mi-neralogiske processer i perioden2005-2009.Side 16

Forstår ikke, at Skatteministerietikke har gentaget bestemmelsenom bundfradrag for svovlafgiftfra lov nr. 464 af 9. april 2004for de mineralogiske processermv., men alene valgt at indførebestemmelsen fra 1. januar2010. Dette bundfradrag skalsikres fra 1. januar 2005.

De omhandlede regler, somindsættes i svovlafgiftslo-ven, er konsekvensrettelsersomfølgeCO2-afgiftsfritaglsen for kvote-omfattede virksomheder, ogderfor er det i overensstem-melse med de oprindeligeintentioner bag lovgivnin-gen, at disse svovlafgiftsreg-ler træder i kraft samtidigmed CO2-afgiftsfritaglsenfor kvoteomfattede virk-somheder i 2010. Dette vilblive uddybet i lovforslaget.

Ved indførelsen af overskuds-varmesatserne for de mineralo-giske processer er der ikke fore-taget en henvisning til de øvrigeoverskudsvarmebestemmelser ilovgivningen.

Det fremgår af vedtaget lov-givning, at overskudsvarme-reglerne for mineralogiskeprocesser m.v. er de almin-delige regler om overskuds-varmeafgift med mindre dergælder undtagelser, jf. desærlige bestemmelser ommineralogiskeprocesserm.v.

KPMG (på vegne af: Asfaltin- Tilfredshed med initiativ i rela-dustrien)tion til tilbagebetaling af CO2-afgift for CO2-kvotereguleredefabrikker i perioden 2005-2009.Anmoder om at der kompense-res fuldt ud for den dobbelt re-gulering der har været i en år-række. Dvs. at tilbagebetalingerbagudrettet tilbagebetales medrenteskrivning.Det var allerede i 2004 klart,at tilbagebetalingen af CO2-afgift til kvoteomfattedevirksomheder beroede påKommissionens godkendel-se efter statsstøttereglerne.Regeringen mener ikke, atder er grundlag for at yderentegodtgørelse m.v.

Side 17

Påpeger at det er nødvendigt atde CO2-kvoteregulerede asfalt-fabrikker friholdes for afgiftsbe-lastning. Grundet forventningom hårdere konkurrence.

Konkurrencesituationen forde energiintensive virksom-heder vil blive undersøgt i2012. Når undersøgelsen fo-religger, vil der blive tagetstilling til, om der er behovfor at tage specielle hensyntil disse virksomheder.

Vedrørende mineralogiske pro-cesser:Da asfaltindustriens hovedråvarebitumen er et mineralogisk pro-dukt, overvejer industrien i øje-blikket, hvorvidt asfaltfabrik-kernes produktion er omfattet afbestemmelserne om mineralogi-ske processer. Forstår at der iforhold til tilbagebetalingen i pe-rioden 2005-2009 tages højdefor EU’s minimumsafgifter.Utilfredshed med at den fuldeCO2-afgiftsfritagelsen for mine-ralogiske processer mv. for peri-oden 2005-2009 er betinget af,at industriens processer er om-fattet af CO2-afgiftslovens pro-cesliste. Mener dette striderimod tidligere løfter givet til deCO2-kvoteregulerede fabrikkerom fuld CO2-afgiftsfritagelse.Vedrørende svovlafgift:I forhold til tilbagebetalingen iperioden 2005-2009 er opfattel-sen, at svovlafgiften skal mod-regnes EU’s minimumsafgift.Ønsker dette bekræftet.Belastning med svovlafgiftpå relevant energiforbrugkan medregnes til EU’s mi-nimumsafgift ved beregningaf tilbagebetaling for 2005-2009.Efter Skatteministeriets vur-dering omfatter mineralogi-ske processer m.v. i energi-beskatningsdirektivet aktueltingen processer udenfordenne procesliste.

Vedrørende plads i provenuet:Side 18

Argumenterer for at skattemini-steriets kalkulerede provenutaber blevet mindre i forlængelse afkommissionens afgørelse.

Med forslaget indfries virk-somsomhedernesforvent-ninger, for så vidt at tilbage-betalingen gennemføres så-ledes at betingelserne iKommissionens afgørelse istatsstøttesagen (C 41/2009)overholdes. Regeringen me-ner ikke, at der er grundlagfor at yde yderligere godtgø-relse m.v.

Vedrørende overskudsvarmeaf-gift:Det bemærkes at der i forbindel-se med ændringen af overskuds-varmesatsen for de mineralogi-ske processer mv. i lov 527, af12. juni 2009, jf. de vedtagnebestemmelser i f.eks. mineral-olieafgiftslovens § 11d, stk. 7-8,ikke er foretaget en henvisningtil de øvrige overskudsvarmebe-stemmelser i f.eks. mineralolie-afgiftslovens § 11, stk. 9.Miljøstyrelsen/Miljøministeriet Ingen bemærkningerRegistrerede revisorer FRRRenoSamIngen bemærkningerEnig i ændringen i CO2-afgiftsloven, om at afgiften på-lægges ikke-bionedbrydeligt af-fald anvendt som brændsel.Opfordrer til at tydeliggøre fri- Dette imødekommes.tagelsesadgangeniCO2-afgiftslovens § 7aOpfordrer Skatteministeriet ogSKAT til at indgå i en dialog Skatteministeriet er løbendemed forbrændingsanlæggene om kontakt med branchen.de nye afgiftsregler på affald.Side 19

Rockwool

Efterspørger bestemmelser i lov-forslaget, der indfører bundfra-dragsbestemmelserne i svovlaf-giftsloven for de CO2-kvote om-fattede virksomheder, som ved-taget med lov nr. 464 fra 2004.

Rockwools mineralogiske pro-cesser er i øvrigt fuldt ud fritageti medfør af energibeskatningsdi-rektivet.

Energibeskatningsdirektivetsbestemmelser giver med-lemslandende mulighed forat undtage mineralogiskeprocesser fra afgifter. Der erikke tale om en obligatoriskfritagelse. Det er Skattemi-nisteriet vurdering, at frita-gelsen for fremstilling afglasuld og lignende i energi-afgiftslovene er i overens-stemmelse med energibe-skatningsdirektivet.

Shell

Vedrørende Biofuel satser:Finder det positivt, at der er fo-reslået administrative lempelservedrørende afgiftsberegning afbiofuel i brændstof, således atder fremover er en afgiftssats forbenzin med iblandet 4,8 % etha-nol og diesel i blandet 6,8 %.Vedrørende afgiftsfritagelse foret energiprodukt, der medgår di-Side 20

rekte til produktion af et tilsva-rende energiprodukt (Lovforsla-gets § 2, nr. 1 og § 4, nr. 5m.fl.):Ligeledes findes det positivt atraffinaderiers forbrug af energitil produktion af andre energi-produkter er fritaget for afgift,jf. § 4 nr. 5. Dette må såledesmedføre, at al forbrug af energi,der anvendes i raffinaderi-processen, er fritaget for afgift,dette anses for værende i over-ensstemmelsemedenergi-direktivet.Med allerede vedtaget lov-givning og forslaget sikres,at raffinaderier og visse an-dre energiproducenter fården afgiftsfritagelse for egnebrændselsprodukter,somvirksomhederne er berettigettil efter energibeskatningsdi-rektivet. Formålet med frita-gelsen er at undgå dobbelt-beskatning af brændsler, derbruges til at producere til-svarende brændsler. Der eraltså ikke tale om en generelfritagelse for alle typer ener-giforbrug i et raffinaderi el-ler lignende.

Egne brændsler, som omfat-Såfremt den foreslående lovgiv- tes af fritagelsen, skal derning medfører, at raffinaderier ikke betales afgift af.skal til at opgøre afgiften på denforbrugte energi for derefter atfå denne refunderet, findes detteikke administrativt hensigts-mæssigt og anses for værende iuoverensstemmelse med Energi-direktivet, idet produktion afenergiprodukter ikke betragtessom en afgiftsudløsende begi-venhed.Vedrørende leverance af varmefra raffinaderier:Energi forbrugt i raffinaderipro-ces vil være en ikke afgiftsplig-tig begivenhed, som ikke kanpålægges afgift. Dette vil såle-des også som udgangspunkt væ-

Det vil blive præciseret, atvirksomheder med ”energitil energi”-produktion om-fattes af samme regelsæt omoverskudsvarmeafgiftienergiafgiftslovene, som al-Side 21

re gældende for den integreredeprocesvarme, der efterfølgendeafsættes til tredjepart. Såfremtdette ikke anses for hensigt, kanen eventuelt afgiftspålæggelsealene foretages som en outputbeskatning i forbindelse medudnyttelsen af denne varme.Raffinaderi-processen medfører,at der kan frigives varme to ste-der i processen:1) Ved afsluttende nedkøling afraffinerede færdigt produceredeprodukter2) Varme fra gasturbine.Ad. nr. 1Processen giver mulighed for atproducere varme ved de forskel-lige udtag af færdige produkter,som efter raffinering har entemperatur, der kan anvendes tilat producere varme. (Vort ned-kølingsanlæg er omfattet af di-spensationen fra 1995 og dennevarmeproduktion er således fri-taget for afgift efter disse reg-ler).Ad nr. 2(I 1992 blev der bygget en gas-turbine som en del af raffinade-ri-processen.) Gasturbinen pro-duceres først el ved en genera-tor, herefter udnyttes røggassentil at producere andre energi-produkter, idet råolien opvarmestil destillationspunktet på 360grader, hvorved temperaturen irøggassen reduceres til 225 gra-der, hvorefter restvarmen ikkekan udnyttes yderligere i raffi-

lerede er vedtaget for af-giftsfritagne mineralogiskeprocesser m.v. Det vil her-under blive præciseret, atden hidtidige fritagelsesord-ning for overskudsvarmeaf-gift for visse ældre anlægogså kan anvendes i forbin-delse med tilsvarende ældreanlæg vedrørende ”energi tilenergi”-produktion.Eftervedtaget lovgivning ophæ-ves den særlige overskuds-varmeafgiftiCO2-afgiftsloven på overskuds-varmefraCO2-kvoteomfattet proces.

Side 22

naderiprocessen, hvorfor denneudnyttes til at producere varme.Indfyringen af brændsel skerudelukkende ud fra proces hen-syn, og der sker ikke indfyringaf brændsel for at producerevarme. Dette understreges af, atvarmen afsættes til en omkost-ningsbaseret pris, som ikke står iforhold til de indfyrede produk-ters værdi. Derudover kan detoplyses, at varmeleverance regu-leres af aftageren mellem 0 og11 enheder. Vælger aftagerenikke at aftage en del af varmenudledes denne uudnyttet gennemskorsten.Vælges det at indføre en varme-afgiftspålæggelse af vores leve-rancer til trejdepart, skal denneafgift være på samme niveausom overskudsvarme. Detteskyldes, at der ikke indfyresyderligere energi i forbindelsemed produktion af vores varme-leverancer. Procesteknisk er detikke muligt at udnytte denneoverskydende varme (225 graderi røggas), der alene kan udnyttestil varmeproduktion. Alternati-vet er luftkøling gennem skor-sten. Dette findes samfundsøko-nomisk og miljømæssigt uhen-sigtsmæssigt. En betragtninghvor varmen stammende fra gas-turbinen beskattes som over-skudsvarme anses endvidere forværende i overensstemmelsemed LSR kendelse af 18/05-09.Hvis varmeleverancer, som op-står i forbindelse med raffine-ring, ønskes afgiftsbelagt kanSide 23

dette alene ske ved at ændre ord-lyden i bestemmelserne vedrø-rende varmeleverancer fra ener-giproduktion således at der tagesudgangspunkt i, at denne proceser afgiftsfritaget og at disse leve-rancer bliver pålagt afgift.Det er opfattelsen, at de varme-leverancer, der er en del af enintegreret proces for kvotepligti-ge virksomheder, ikke skal på-lægges afgift, idet afgiften indi-rekte er pålagt, når virksomhe-derne indkøber kvoter, som ikkegodtgøres.Vedrørende NOx-afgiften:Det er konstateret, at forbrug afenergi der anvendes i en raffina-deri-proces ikke er fritaget forNOx-afgift, såfremt udledningenoverstiger de grænser, somfremgår af § 1, stk. 2, og at derskal betales afgift af denne ud-ledning. Dette findes ikke forværende i overensstemmelsemed Energi-direktivet artikel 21nr. 3. Udledningen er en konse-kvens af det forbrug af energi-produkter, der sker på et raffina-deri, når råolien opvarmes ogomdannes til raffinerede produk-ter så som benzin, diesel mv.Der ville ingen udledning væreuden dette forbrug og da detteikke er en afgiftsudløsende be-givenhed, kan der efter vor op-fattelse ikke pålægges NOx-afgifter på udledning, når dennesker fra et raffinaderi. Energidi-rektivets bestemmelser gælderligeledes i forbindelse med ud-Afgiften omfatter raffinade-rierne i det omfang de imedfør af lovforslaget haren pligt til at foretage må-ling af NOxudledningen. Idisse tilfælde er der tale om,at der pålægges afgift af ud-ledningen af NOx, og ikke afenergiforbruget af brænds-ler.

Side 24

vinding af kulbrinter.SKATSkatterevisorforeningenWeel & SandvigIngen bemærkningerIngen bemærkningerIfølge lovforslaget reduceresmuligheden for at måle NOx-udledning vha. en anden metodeend AMS, så det kun bliver off-shore branchen og raffinaderier-ne, der har denne mulighed.Herved afskæres en række virk-somheder for alternative mulig-heder for måling af udledningen.Det påpeges at miljømyndighe-derne i flere af de tidligere amterallerede har godkendt PEMS(prædiktiv emissions monitoe-rings system) til overvågning afmiljøparametre fra gasturbiner(NOxog CO2). Samt at det of-fentlige p.t. støtter et projekt omvidereudvikling af PEMS til gas-turbiner, gasmotorer og kedlermed homogene brændsler.Lovforslaget er tilrettet ioverensstemmelse med be-mærkninger i høringssvaret.Der henvises til kommenta-ren til høringssvaret fra For-ce Instituttet.

Økonomi- og Erhvervsministe- Har ikke yderligere bemærknin-rietger udover, hvad der tidligere ertilkendegivet og skrevet ind ilovforslagetskonsekvensbe-mærkninger.

Der henvises til lovforsla-gets bemærkninger under deadministrative konsekvenserfor erhvervslivet.

Side 25