Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 12.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og fru Anne-Mette Winther Christiansen er den første ordfører, der får ordet, værsgo.

Tak for det. Den globale konkurrence på videnområdet bliver hårdere og hårdere for hver dag, der går. Det er en udfordring, og derfor skal vi være sikre på, at Danmark er en aktiv deltager og medspiller i internationaliseringen. Det kan vi bl.a. sørge for, ved at vi styrker internationaliseringen af vores uddannelser, og med dette lovforslag vil vi jo derfor gerne gøre det muligt for erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne at uddele fripladser og stipendier til særlig dygtige studerende fra udlandet.

Internationalt udsyn og samarbejde på tværs af landegrænser er en forudsætning for, at Danmark fortsat kan være en meget stærk spiller på den globale scene. Ved at få adgang til ny viden og kompetencer uden for Danmark får vi også en mulighed for at udvikle og styrke vores konkurrenceposition.

Med det her lovforslag vil vi gerne gøre det nemmere for uddannelsesinstitutionerne at deltage i den globale konkurrence om viden, da det letter arbejdet med at tiltrække udenlandske studerende til Danmark også. Lovforslaget sørger desuden også for, at der bliver fleksible rammer for uddannelsesinstitutionerne, i og med at de selv beslutter, hvilke studerende der skal tildeles friplads eller stipendium, og det sker jo for at mindske risikoen for, at detailregulering bliver en hindring for at udvikle og styrke den platform, som internationaliseringen gerne skulle stå på.

Vi kan vedkende os, at vi allerede er kommet langt i Danmark, og vi kan også i OECD se, at væksten i antallet af udenlandske studerende er større i Danmark end i verden som helhed. Men derfor skal vi nu stadig væk sikre, at denne positive udvikling ikke stopper, og vi vil derfor udnytte den på vejen mod at nå det mål at styrke internationaliseringen endnu mere.

Derfor kan jeg lige sige, at Venstre støtter lovforslaget, og så skal jeg fra De Konservative viderebringe, at Det Konservative Folkeparti også støtter lovforslaget.

Tak til fru Anne-Mette Winther Christiansen. Og så er det fru Christine Antorini som ordfører.

Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget. Vi har hele tiden arbejdet for, at det skulle være lettere for udenlandske studerende at komme til Danmark ved hjælp af friplads- og stipendieordninger. Vi kunne ønske os, at der også var en større bevilling til at gøre det for, men det her lovforslag retter op på en lille, men vigtig ting, nemlig at det bliver lettere for de enkelte uddannelsessteder på de uddannelsesområder, som hører under undervisningsministeren, selv at tage stilling til, hvilke af de unge der skal kunne modtage stipendium eller få en fripladsordning, uden at det skal forhåndsgodkendes af undervisningsministeren. På den måde bliver der skabt parallelitet til den frihed, universiteterne har på tilsvarende vis i forhold til udenlandske studerende, der skal komme til Danmark via et stipendium eller en fripladsordning.

Derfor støtter vi lovforslaget, som det ligger.

Tak til fru Christine Antorini. Og så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører.

Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, som vi behandler her. Lovforslaget gør jo, at der gives større mulighed for – det er en bedre og mere fleksibel ordning – at erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne kan give stipendier og fripladser. Fripladser og stipendier kan tildeles de dygtigste udenlandske studerende, og med en mere fleksibel ordning bliver det som sagt op til de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvordan de vil administrere ordningen, og hvem de vil give de her stipendier og fripladser til.

I Dansk Folkeparti har vi noteret os, at den økonomiske ramme for fripladser og stipendier til udenlandske studerende bliver fastsat ved den årlige finanslov, og at det derfor er Folketinget, der år efter år skal bestemme, hvor mange midler uddannelsesinstitutionerne vil kunne bruge til fripladser og stipendier. Dog bliver det op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at bestemme, hvordan de vil fordele midlerne – f.eks. om de vil give hele eller halve fripladser samt halve eller hele stipendier.

I Dansk Folkeparti mener vi, det er godt, at udenlandske studerende kan komme til Danmark og studere, men det er også vigtigt for Dansk Folkeparti at understrege, at pladserne på uddannelserne som udgangspunkt ikke må gå fra danskere. Det er vigtigt, at vi i Danmark først og fremmest får uddannet danskere, og det er både af hensyn til, at Danmark har et ansvar for danske statsborgere forud for andre, og at vi i Danmark skal nå den målsætning, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse.

I bund og grund handler det jo om, at vi skal sikre fremtidens velfærd, og der er og bliver det vigtigt, at danskerne står forrest i køen til uddannelserne, også foran de udenlandske studerende, men vi kan i Dansk Folkeparti bakke op om dette lovforslag.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Og så er det fru Nanna Westerby som ordfører.

Det her lovforslag vil jo give mulighed for flere fripladser til højt kvalificerede udenlandske studerende. Det skal altså gøre det lettere for dygtige studerende at komme til Danmark at studere, selv om de ikke i udgangspunktet har krav på ligestilling med danske statsborgere, som f.eks. EU-borgere ellers har. Det giver god mening at lette vejen til Danmark for de dygtige udenlandske studerende, dels fordi de er med til at skabe et spændende miljø på uddannelsesinstitutionerne, de er med til at styrke den internationale dimension, hvis – vel at mærke – institutionerne kan finde ud af at integrere dem i uddannelsen, og her lades meget tilbage at ønske en del steder, men der, hvor det fungerer, fungerer det rigtig godt, dels, og det er måske nok vigtigere, er det at tiltrække udenlandske studerende også en investering i fremtidig arbejdskraft. Vi ved, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og hvis vi kan starte det arbejde med at integrere den udenlandske arbejdskraft allerede i studietiden, er vi kommet et godt stykke vej.

Ud over at forslaget giver mulighed for flere fripladser, er høringssvarene til det her lovforslag også meget positive over for, at forslaget indebærer mere frihed til institutionerne, der fremover selv skal administrere ordningen, ligesom der også er ros til, at forslaget harmoniserer Undervisningsministeriets stipendieordning med Videnskabsministeriets tilsvarende ordning. Så SF kan stemme for det her lovforslag.

Tak for det. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

Det Radikale Venstre kan støtte L 60, som det glimrende forslag det er. Uddannelsesstederne får større frihed til selvstændigt at give fripladser og stipendier til særlig dygtige udenlandske studerende, og det kan de gøre i forhold til den internationaliseringsstrategi, som det enkelte uddannelsessted udformer. Nu bliver det altså bare totalt frit for den enkelte institution selv at afgøre, i hvilket omfang de forskellige muligheder for fripladser og stipendier kan bruges og dermed tiltrække forskellige slags studerende.

Det har jo før været administreret af Sirius, og det bliver det ikke længere. Vi bakker helt op om intentionerne i det og forslaget som sådan, fordi vi også mener, at den større frihed til institutionerne gør, at de får et større ansvar og dermed også et større engagement i at få tingene til at lykkes for dem i en strategi for internationalisering. Så det er et ja.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

Enhedslisten støtter L 60. Vi er ikke sådan generelt set vilde med regeringens model for internationalisering, som jo betyder høj brugerbetaling på danske uddannelser for studerende, som kommer fra lande uden for EU. Hvis man rent faktisk ønskede det her med meget internationalisering og ønskede, at mange udefra kom hertil, ville det nemmeste selvfølgelig være at fjerne den brugerbetaling på videregående uddannelser, som regeringen jo indførte i 2006. På den måde ville det ikke blive pengepungen, men talentet og motivationen, der afgjorde, hvilke udenlandske studerende der ville have mulighed for at komme til Danmark.

Den løsning er der nok ikke politisk flertal for lige nu, og i Enhedslisten mener vi selvfølgelig, at så længe der er betaling på uddannelserne, skal det være så nemt og fleksibelt som muligt at søge at få stipendier. Vi synes, det er hensigtsmæssigt på alle områder, at beslutningerne træffes så tæt på de faglige miljøer som muligt, og derfor støtter vi altså også forslaget om at flytte beslutningen om, hvilke uddannelser der kan give stipendium, ud på institutionerne.

Tak for det. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører.

Alle videregående uddannelsesinstitutioner har i dag udarbejdet internationaliseringsstrategier, hvor man næppe kan undgå at tage stilling til, hvad der skal prioriteres i forhold til valg af samarbejdspartnere – altså til, hvilke lande, hvilke institutioner, hvilke uddannelser og hvilke lærere og studerende, som det til syvende og sidst handler om, der skal understøttes.

Derfor er det i modstrid med selvejet og kravet til at arbejde strategisk i bestyrelserne, at man fra centralt hold skal bestemme, hvilke uddannelser der kan komme på tale i den her situation. Det internationale miljø på skolerne er i dag en afgørende konkurrenceparameter, og da vi nu har gjort skolerne så store og stærke, at de reelt er i stand til at agere strategisk, må det også være helt logisk, at de selv får lov til at afgøre, hvordan de vil rekruttere de dygtigste og de mest motiverede udenlandske studerende.

Vi kan ikke se, at der er nogen som helst grund til, at der skal være forskel på universiteternes og f.eks. professionshøjskolernes administration af fripladser og stipendier. En bestyrelse på en professionshøjskole er vel næppe mindre kvalificeret til at fastlægge de kriterier, hvorefter pladserne skal fordeles, end tilfældet er for universiteterne.

Vi synes, det er vigtigt, at vi som en lille åben økonomi giver vores institutioner de bedste betingelser for at agere i en global verden. Internationalisering er til fordel for institutionernes faglige miljø, og den er til fordel for konkurrencekraften. Unge kloge hoveder bør altid være velkomne i det danske samfund. De er med til at skabe innovation, og de er med til at skubbe til vores indgroede forestillinger.

Liberal Alliance kan støtte forslaget.

Tak for det. Så er det undervisningsministeren.

Det er mærkeligt at tænke på, at der er dobbelt så mange udenlandske studerende, der kommer til Danmark, som der er danske studerende, der tager til udlandet. Det er mærkeligt, fordi danske studerende kan tage verdens højeste uddannelsesstøtte med sig, men alligevel er der altså flere studerende, der kommer til Danmark, end der er danske studerende, der tager til udlandet. Det er et tegn på kvalitet, som jeg synes vi skal være stolte over.

Eftersom studerende fra ikke-EU-lande og fra ikke-EØS-lande jo skal betale for undervisningen, opstår der et behov for, at særligt talentfulde, som ikke er i stand til at betale, kan få et stipendium. Derfor har man stipendieordninger for både Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets område, og forslaget harmoniserer disse stipendieordninger, så det nu på Undervisningsministeriets område bliver ganske som på Videnskabsministeriets område. Det vil sige, at den ordning, man hidtil har haft på universiteterne, får man nu også på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg kan give et eksempel: Den midtjyske professionshøjskole, der hedder VIA, får nu syv fripladser, svarende til 15 pct. af de tildelte stipendiemidler – nu bliver stipendiemidlerne nemlig fordelt efter objektive kriterier, og alle har mulighed for at få deres rimelige andel af stipendiemidlerne. Sådan har det ikke hidtil været.

Det er kort sagt en harmonisering, en forenkling og en rimeliggørelse, og jeg er glad for, at alle kan støtte det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.