Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). (Stipendium til visse uddannelsessøgende under 18 år, automatisk bopælskontrol m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 11.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Sophie Løhde som første ordfører.

Lovforslaget her er en udmøntning af en aftale mellem partierne i SU-forligskredsen, den samme forligskreds, som behandlede det sidste lovforslag, dvs. samtlige partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance, og vil, såfremt det vedtages, træde i kraft allerede fra den 1. januar.

Hovedindholdet i lovforslaget vedrører jo primært forslaget om, at unge under 18 år fremover skal have mulighed for at få SU til en videregående eller privat uddannelse, men lovforslaget indeholder også en række mindre justeringer af SU-loven, herunder for det første en justering af reglerne om ansøgning om udbetaling af SU-lån; for det andet en præcisering af det fribeløb, som lægges til grund for beregningen af indkomstkravet i forhold til unge på ungdomsuddannelserne; for det tredje foreslås en automatisk bopælskontrol for studerende, der angiver at være udeboende; og endelig foreslås for det fjerde en mindre ændring i forhold til ændringerne for modtagelse af SU i ferieperioder.

Bevæggrunden for lovforslaget er som nævnt, at vi i SU-forligskredsen indgik en aftale tilbage i maj 2008, som gav os et provenu til at gennemføre en række forbedringer af SU-systemet, som vi i fællesskab blev enige om, og vi glæder os ikke mindst i Venstre over, at vi fik mulighed for at gennemføre vores forslag om at forhøje fribeløbet til de studerende med 1.500 kr. om måneden, uden at de bliver mødt med et tilbagebetalingskrav fra staten.

Ud over rækken af ændringer som konsekvens af aftalen, vi indgik der i maj 2008, blev der også et mindre provenu til rådighed, som vi kunne bruge senere til yderligere forbedringer af SU-systemet, og på den baggrund er vi i Venstre særdeles tilfredse med, at der i forligskredsen har været opbakning til, at vi nu gør det muligt at tilbyde SU til den mindre gruppe af unge under 18 år, der går på en videregående eller privat uddannelse, men som på grund af deres alder i dag ikke er berettiget til at modtage SU på linje med deres medstuderende. For selv om omfanget af den her gruppe, altså de 17-årige på de videregående uddannelser, ikke er farlig stor, så mener vi i Venstre, at det er rigtig positivt, at vi fremover ikke ligefrem straffer den gruppe af 17-årige unge talenter, der kommer særlig hurtigt igennem vores uddannelsessystem.

Jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre kan støtte forslaget.

Tak til fru Sophie Løhde, og så er det fru Kirsten Brosbøl som ordfører.

Vi har igennem de seneste år taget en række brede politiske initiativer for at tilskynde unge til at gå hurtigt i gang med en videregående uddannelse, når de er færdige med deres ungdomsuddannelse, dels for de unges egen skyld, fordi vi ved, at det mindsker frafaldet, dels for samfundets skyld, fordi de danske dimittender længe har været blandt de ældste i verden, hvilket jo samlet set mindsker arbejdsudbuddet.

De forskellige initiativer har tilsyneladende virket, eller i hvert fald kan vi se, at gennemsnitsalderen for, hvornår de unge går i gang med en uddannelse, er faldet, uanset hvad årsagssammenhængen så er. Set i lyset heraf er det selvfølgelig uheldigt, at SU-systemet er indrettet sådan, at man i dag ikke kan få SU, hvis man påbegynder en videregående uddannelse, før man fylder 18 år. Selv om de fleste jo er fyldt 18 år, er der altså stadig væk nogle i dag, som ikke kan få SU og derfor stilles ringere økonomisk. Lovforslaget her retter op på den skævhed og gør det muligt for uddannelsessøgende under 18 år at få SU, hvis de går på en videregående uddannelse eller en privat uddannelse, og det er et hul, som vi i Socialdemokratiet synes at det er ganske fornuftigt at vi får lukket, og derfor støtter vi også forslaget.

Nu siger Venstres ordfører, at provenuet jo stammer fra SU-digitaliseringen, og at vi i forligskredsen er enige om, hvordan vi skal udmønte det. Jeg skal bare bemærke, at det jo ikke er gået så glat med den der digitalisering. Det kunne måske lære os til en anden gang, at vi prøver at have lidt bedre styr på den slags, inden vi kaster os ud i sådan en øvelse. Det er i hvert fald ikke tilfredsstillende, at der er folk, der ikke har fået udbetalt deres SU i flere måneder på grund af den her digitaliseringsproces, så det kunne man måske godt have gjort lidt bedre.

Derudover lægger lovforslaget her op til nogle mindre præciseringer, som er blevet nævnt, og dem støtter vi.

Den sidste del af lovforslaget har vi dog været noget betænkelige ved. Det er den, der bemyndiger undervisningsministeren til at fjerne SU i ferieperioder i ellers støtteberettigede uddannelser. Forslaget bliver tilsyneladende stillet med baggrund i et eksempel, nemlig enkeltfagsundervisning som fjernundervisning, hvor ferien kan strække sig fra maj til oktober. Lovforslaget giver med baggrund i det ene eksempel ministeren en generel bemyndigelse til at fratage studerende SU i deres sommerferie, hvis den altså er længere end normen, som der står.

Vi har også op til, at det her forslag bliver sendt i høring, stillet nogle spørgsmål til den del, fordi vi synes, at det er sådan lidt bredt at give ministeren en generel bemyndigelse, når der tilsyneladende ikke er særlig mange andre eksempler end det her med enkeltfagsundervisning som fjernundervisning, og vi kunne godt være lidt bekymrede for, hvad der egentlig ligger af intentioner bag den her generelle bemyndigelse. Det vil vi gerne i udvalgsbehandlingen have ministeren til at præcisere, sådan at vi er sikre på, at der ikke her er tale om et carte blanche til, at man så pludselig mener, at den sommerferie, de studerende har, f.eks. på en helt almindelig universitetsuddannelse, nu er for lang, og man dermed kan fratage helt almindelige studerende deres SU i sommerferien. Vi synes, det er lidt uklart, og vi synes, at ministeren bør præcisere i udvalgsbehandlingen, hvad der er tale om her, hvad man finder er normen, og hvad der så er længere end normen.

Vi vil i hvert fald ikke være med til at give ministeren sådan en fuldstændig fribillet til at kunne tage SU’en fra folk i deres sommerferie. Det er måske ikke så let, som det har været, at gå ud og få fuldtidsarbejde i sommerferien. I de her tider kan der jo være problemer med det, og derfor synes vi ikke, at man bare skal sige til de studerende, at der nu hænger sådan en trussel over hovedet på dem med, at de pludselig kan få frataget deres indkomst i sommerferien. Så hvis vi kan få det præciseret i udvalgsbehandlingen, kan vi støtte forslaget.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Ord som fribillet til ministeren og bange anelser for ministerens intentioner får mig blot til at spørge ordføreren, om ikke ordføreren kan bekræfte, at man tidligere har fået svar fra ministeren på, at det netop ikke er hensigten med det her lovforslag at ramme eksempelvis den studerende på CBS, der har en sommerferie på 2½-3 måneder, og at det altså ikke er den gruppe af almindelige studerende – jeg tror, det var det udtryk, ordføreren brugte – der vil blive omfattet og ramt af det her lovforslag.

Ordføreren.

Jo, jeg nævnte også, at vi har stillet nogle spørgsmål op til høringsprocessen her, og at det blot er de præciseringer, vi ønsker at få optrykt i betænkningen til det her lovforslag, for vi synes sådan set også, at der udadtil er behov for at præcisere, hvad der her er tale om, så der ikke skal være bekymringer rundtomkring hos de studerende over, hvad det her nu indebærer.

Fru Sophie Løhde.

Det er jeg for så vidt fuldstændig enig i, men i tilfælde af, at der måtte være en enkelt lytter til ordførerens tale derude et andet sted, synes jeg bare, der er behov for, at ordføreren præciserer, at ministeren netop har gjort klart, at det ikke er intentionen med det her lovforslag at ramme gruppen af almindelige universitetsstuderende i deres sommerferie, og at de dermed ikke står i risiko for på nogen måde at kunne miste deres SU, og at ordføreren for Socialdemokraterne også har fået det bekræftet i et svar fra ministeren tidligere. Men vi er fuldstændig enige i, at det vil være fint også at få det skrevet ind i forhold til den videre udvalgsbehandling.

Ordføreren.

Hvis der ikke er nogen uenighed om det, forstår jeg sådan set ikke, hvad spørgsmålet drejer sig om. Det er jo det, vi ønsker at få præciseret, og det vil vi gerne have optrykt i betænkningen. Så kunne man da godt forestille sig, at der kom nogle flere spørgsmål end dem, vi har stillet i forligskredsen, f.eks. kunne man godt forestille sig, at der blev spurgt: Hvad nu, hvis der er et studium, hvor man skærer ned på undervisningen og der derfor pludselig er en længere sommerferie, fordi der er besparelser på et område, betyder det så, at ministeren kan gå ind uden at spørge forligskredsen og skære i SU'en i en sommerferieperiode? Det er sådan nogle ting, vi godt vil have præciseret, og det lyder, som om vi godt kan finde ud af det.

Tak til fru Kirsten Brosbøl. Og så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører.

Med dette lovforslag bliver det muligt for unge under 18 år, der læser på en videregående uddannelse eller en privat uddannelse, at modtage SU. Derudover indeholder forslaget en hjemmel til, at SU-styrelsen kan samkøre oplysninger om tildeling af SU med oplysninger om folkeregisteradresse. På den måde kan SU-styrelsen tjekke oplysninger om f.eks. en person, der har ansøgt om SU som udeboende, og se, om vedkommende reelt også er udeboende og ikke hjemmeboende hos sine forældre.

Den her ændring kommer på baggrund af, at Folketinget har indført, at det skal være obligatorisk at søge om SU digitalt, og når der ikke længere ansøges i papirform, er det derfor også vigtigt, at SU-styrelsen kan kontrollere bopælsoplysningerne på en anden måde end via den arbejdsgang, man havde tidligere, og det skabes der mulighed for nu.

Når det er sagt, skal det siges, at den person, der ansøger om SU, også har en forpligtelse til at give oplysninger, som er korrekte. Vi har selvfølgelig i Dansk Folkeparti ikke nogen som helst grund til at tro, at nogen bevidst vil snyde, men skulle det alligevel ske, at nogen giver forkerte oplysninger eller opgiver en forkert bopæl, har SU-styrelsen altså hermed et redskab til at tjekke, om oplysningerne er korrekte.

Med lovforslaget gives der også mulighed for, at justitsministeren, undskyld udenrigsministeren, nej undervisningsministeren – jeg har så mange områder, men i dag er det undervisningsministeren – kan fastsætte nogle regler, der betyder, at f.eks. personer, der har sommerferie fra uddannelsen i en periode fra maj til oktober, ikke kan få udbetalt SU i den periode, og det kan vi også bakke op.

Vi kan i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget, for det bygger jo på en aftale på SU-området, og bag det står en lang række partier her i Folketinget. Dansk Folkeparti er jo et ansvarligt parti, og vi står ved de aftaler, som er indgået, og derfor støtter vi selvfølgelig også det her lovforslag.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Nanna Westerby som ordfører.

Det her lovforslag udmønter jo, som vi har hørt, et forlig om SU, som SF var med til at indgå i forsommeren 2008. Lovforslaget gør det muligt for uddannelsessøgende under 18 år at få SU, hvis de går på en videregående uddannelse eller en privat uddannelse. Det er jo rigtig fornuftigt. Det er formentlig ikke så mange unge, det her drejer sig om, som det også er blevet sagt, men det skal ikke være sådan, at vores SU-system er en hindring for at komme hurtigere i gang med sit studium. Så de unge, der vælger at starte på en videregående uddannelse, inden de bliver 18 år, skal selvfølgelig have de samme studievilkår som deres medstuderende over 18 år, og på de videregående uddannelser er der f.eks. ofte større udgifter til bogindkøb og lignende, som SU’en jo er med til at dække, så det synes vi er en rigtig god idé.

Samtidig indeholder lovforslaget en række administrative ændringer, hvoraf jeg særlig vil hive fat i én ændring, som vi studsede over, da vi fik forelagt forslaget i forligskredsen, og som man i en række høringssvar også er inde på, nemlig forslaget om, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at udelukke studerende fra at få SU i sommerferien, hvis de har en exceptionelt lang sommerferie. Her vil vi i udvalgsarbejdet gå ind i at få præciseret, hvilke grupper det gælder. Og vi har allerede, som man har hørt, fået svar i forligskredsen på, hvilke grupper det gælder, bl.a. at det kun gælder studerende, der har over 2 måneders sommerferie. Vi er rigtig glade for den afklaring, men det skal stå helt klart, og derfor kommer vi med nogle opfølgende spørgsmål til det her under udvalgsbehandlingen.

For det er selvfølgelig muligt, at der er enkelte grupper af studerende – ministeren nævner fjernstuderende på enkeltfag – der har så lang en sommerferie, at det mere kan karakteriseres som en studiepause. Men det er altså meget at give ministeren en generel bemyndigelse, for hvad så med studerende på videregående uddannelser, der får skåret i timetallet, så ferien forlænges? Færre timer er jo en udvikling, vi ser på rigtig mange velfærdsuddannelser og f.eks. også på universiteter.

Så når vi skal stemme om det her lovforslag, skal der være et helt klart billede af, hvad ministerbemyndigelsen betyder, og det skal også være optrykt i betænkningen, så det vil vi spørge yderligere til under udvalgsbehandlingen.

Tak til fru Nanna Westerby. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

Vi kan selvfølgelig støtte, at alle, der starter på en videregående uddannelse, kan få SU.

Jeg er ikke sikker på, at jeg vil anbefale nogen at starte på en videregående uddannelse, før de er fyldt 18 år, men hvis der er nogen, der har så travlt – og jeg har hørt, at der findes eksempler på unge mennesker, der har så travlt – så skal de naturligvis have SU, for de skal selvfølgelig ikke straffes for at gøre lige præcis det, regeringen ønsker.

Som det var for Socialdemokratierne og SF, er den eneste betænkelighed, vi har over for det her forslag, i forhold til spørgsmålet om SU i ferieperioder. Som det fremgår af forslaget, er det altså sådan, at ministeren får mulighed for at fratage studerende deres ret til SU i ferieperioder, hvis uddannelsesinstitutionen har tilrettelagt en længerevarende ferieperiode.

Man kan måske sige, at det er særlig relevant i den situation, vi står i nu, hvor man ikke bare oplever, at der bliver skåret på timetallet på desværre alt, alt for mange uddannelsesinstitutioner – og hvor man derfor kan forestille sig, at der vil være længere ferieperioder – men jo også, at ungdomsarbejdsløsheden eksploderer. Det vil sige, at det altså ikke bare lige er sådan at gå ud og få sig et vikarjob i en sommerferie.

På Venstres ordfører lød det, som om man var indstillet på at præcisere det her med, at man altså ikke bare giver en generel bemyndigelse til ministeren til at fratage studerende deres SU i ferierne. Men det skal naturligvis præciseres i den videre behandling af forslaget. Hvis det bliver det, er vi naturligvis for det her forslag.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det hr. Villum Christensen som sidste ordfører i denne omgang.

Lovforslaget, som det ligger her, er delt op i fem elementer. For os er de to første de vigtigste, nemlig det foreslåede ophør af 18-års-kravet og muligheden for elektronisk bopælskontrol. Vi synes, det er en klar fordel, at man kan få støtte, fra den måned uddannelsen starter, og at vi slipper for de problemer, det eksempelvis giver, når man først kan få SU fra det kvartal, som kommer, efter at man er fyldt 18 år.

I forhold til den administrative kontrol anser vi det som helt naturligt, at man kan foretage en elektronisk samkøring med folkeregisteret, således at der let og enkelt kan iværksættes en kontrol af bopælskriteriet, uden at man dog skal gøre sig forhåbninger om, at man herved fanger alle. Men det, vi kan gøre for at lette administrationen, bør vi også udnytte. Der er altså tale om 223.000 udeboende, som vi har set i forslaget her.

De øvrige forslag kan vi også godt støtte, selv om ministerens bemyndigelse, som jo allerede er nævnt nogle gange, til at fratage uddannelsessøgende SU i en tilrettelagt længerevarende ferieperiode i et støtteberettiget uddannelsesforløb virker noget bred. Man kunne jo nøjes med at knytte bemyndigelsen op på det bekymringsområde, som er nævnt, f.eks. det her med enkeltfagsordningen. Det er i hvert fald vigtigt, at incitamentet til udvikling af fjernundervisning og forskellige andre fleksible tilrettelæggelsesformer ikke skal lide skade af et skarpt ministerøje på SU-området. Det er rigtig, rigtig vigtigt, at institutionerne har meget frie rammer til at tilrettelægge uddannelsen, som de finder bedst under de økonomiske rammer, de nu engang har.

Vi støtter trods alt forslaget, som det ligger her.

Tak til hr. Villum Christensen. Der er ikke korte bemærkninger. Ministeren har ordet – hvis han ønsker det.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den brede tilslutning, der er til forslaget. Jeg fik en hel del breve fra studerende, som mente, at de gjorde, som regeringen havde opfordret til, ved at starte studiet forholdsvis hurtigt efter deres adgangsgivende eksamen. De var så ikke fyldt 18 år endnu, og derfor blev de afskåret fra at få Statens Uddannelsesstøtte. Jeg havde et standardsvar, som blev sendt til de pågældende, men efterhånden kom der for mange af den slags breve, og så bragte jeg det op i forligskredsen, og så blev vi enige om at behandle alle de studerende til de videregående uddannelser ens, uanset om de pågældende er fyldt 18 år eller ej. Tak for den brede tilslutning til det.

Så er der spørgsmålet om sommerferien. Her vil jeg gerne understrege, at forslaget har baggrund i nogle få konkrete tilfælde, og at sommerferien for uddannelsessøgende, der læser enkeltfag som fjernundervisning, er tilrettelagt, så den strækker sig så langt som fra maj til oktober.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler, der retter sig mod uddannelsessøgende, der læser enkeltfag som fjernundervisning, og hvor uddannelsesinstitutionerne har tilrettelagt uddannelsesforløbet med usædvanlig lange ferieperioder. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal bruges på uddannelser, der har ferieperioder af normal varighed. F.eks. vil der ikke være noget problem ved, at nogle universitetsuddannelser har sommerferier, der er længere end 2 måneder, alt efter hvor tidligt forårseksamen ligger.

Jeg er helt sikker på, at jeg kan give både fru Nanna Westerby og fru Johanne Schmidt-Nielsen så klare beskrivelser i svar til udvalget, at også de trygt vil kunne stemme for lovforslaget. Og det vil jo være dejligt.

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.