Høringsnotat

Forslag tilLov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Behandling af klager overbedømmelse af prøver m.v.)

1. Generelt

Udkast til lovforslag blev den 29. september 2009 sendt i høring hos en række myndigheder og or-ganisationer m.fl. med høringsfrist den 20. oktober. Af disse har 20, inklusive 5 censorformandska-ber for de videregående uddannelser, afgivet høringssvar. Høringssvar og høringsliste med angivelseaf, hvem der har svaret, er vedlagt.Høringssvarene er generelt positive over for de foreslåede ændringer.

2. Bemærkninger til udkastet

Samtlige repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, bestyrelsesforeninger, lederforeninger, råd oglignende, der har afgivet høringssvar, har udelukkende været positive over for de foreslåede ændrin-ger eller har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.Således giver censorformandskaberne for fysioterapeutuddannelsen, for ingeniøruddannelserne ogHD-uddannelserne, Danmarks Journalisthøjskole, Danske Erhvervsskoler, DI, Gymnasiernes Be-styrelsesforening, Handelsskolernes Lærerforening, Lederforeningen for VUC, Private Gymnasie-og Studenterkurser, SOSU-Lederforeningen og Universiteterne (KU, SDU, DTU, CBS og ITU) di-rekte udtryk for fuld tilslutning til forslaget.Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever(LH) mener ikke, at man kan gennemføre den foreslåede ændring, medmindre der på mere genereltniveau sikres elever og studerende et gennemsigtigt klagesystem Danske Studerendes Fællesråd (dsf)og Lærerstuderendes Landskreds er direkte imod lovforslaget.

3. Særlige bemærkninger til udkastet

Journalisthøjskolen anser det for meget vigtigt, at nye bedømmere bør stå frit i forhold til at vurdereen opgave.DI anser det for centralt, at eksamenssystemet med retfærdighed og respekt for den enkelte giver etretvisende billede af dennes kompetencer, og mener, at ændringerne kan gøre eksamenssystemetendnu mere åbent og gennemsigtigt for elev og uddannelsesinstitution.Private Gymnasier og Studenterkurser giver udtryk for, at forslaget balancerer fornuftigt mellemhensynet til elevernes retssikkerhed og ressourceforbruget på området. Det vil være risikofrit at fåen udtalelse fra bedømmerne, så denne udtalelse kan kvalificere eksaminandens stillingtagen til eneventuel ombedømmelse. Foreningen finder det rimeligt, at der for eksaminanden er en karakter-mæssig risiko ved at fastholde klagen.

Universiteterne giver udtryk for, at der savnes klageregler, hvor balancen mellem rettigheder ogforpligtelser for den enkelte studerende er mere afbalanceret, og efterlyser en lignende ordning foruniversitetsuddannelserne. CBS tilføjer, at forslaget forhåbentligt vil bidrage til en ændring af klage-kulturen, så de studerende ikke fristes til at klage ”fordi det jo ikke kan skade”.Der er et generelt ønske fra universiteterne og censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne,om, at Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet bliver enige om et fælles grundlag forbehandling af klage- og ankesager og sikrer harmonisering og ensretning af reglerne på de to områ-der.Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Danske Gymnasieelevers sammenslutning(DGS) mener som udgangspunkt, at det er logisk, at en klage kan indebære en lavere karakter. Manønsker til gengæld et gennemsigtigt klagesystem og vil stille forslag om en uvildig klageinstans, derogså skal tage sig af andre forhold i uddannelserne.Danske Studerendes Fællesråd (dsf) er imod lovforslaget og mener, at det vil afholde nogle fra ret-mæssigt at klage over en bedømmelse, hvilket vil resultere i, at flere elever ikke vil få den fagligtkorrekte karakter, da de afholdes fra at få prøvet en fejlagtig bedømmelse. Forslaget vil i sidste endemedføre en forringelse af uddannelsens kvalitet og endvidere være studietidsforlængende, fordi eneksaminand, der i første omgang har fået en beståkarakter i forbindelse med en ombedømmelse,kan risikere at få en dumpekarakter. Dsf mener, at forslaget underminerer retssikkerheden og vilvære socialt skævvridende. Hvis forslaget gennemføres, skal det sikres, at eksaminanden får mulig-hed for en partshøring efter forvaltningsloven.De lærerstuderendes Landskreds er imod lovforslaget. Landskredsen mener, at målet med klagereg-ler bør være en beskyttelse af studerende, som oplever uhensigtsmæssigheder ved gennemførsel ogbedømmelse af deres eksamen eller prøve. Landskredsen mener endvidere, at forslaget udgør endnuen risiko for de studerende, som allerede, som det er i dag, er i en udsat position, idet de studerendei nogle tilfælde vil skulle stå ansigt til ansigt med eksaminator i undervisnings- og eksamenssituatio-ner efter en klage. Forslaget vil indebære, at færre vil klage og dermed, at de studerende ikke får denrigtige karakter.

4. Undervisningsministeriets bemærkninger

Undervisningsministeriet skal bemærke, at formålet med lovforslaget er at sikre, at uddannelsesinsti-tutionerne træffer den materielt rigtige afgørelse i forbindelse med klager over forhold ved prøverog eksamen, således at klageren meddeles den korrekte karakter.Undervisningsministeriet vil snarest og med virkning for det kommende skoleår tage skridt til atændre de to eksamensbekendtgørelser, der er gældende for de uddannelser efter grundskolen og 10.klasse, som hører under Undervisningsministeriets område, og som beskriver procedurerne for be-handling af eksamensklager. Formålet er at skabe klarere regler for den sagsbehandling, der findersted, når en elev eller studerende klager over forhold ved prøver og eksamen, for derved at sikreelevernes og de studerendes retssikkerhed.

Det vil således i de to eksamensbekendtgørelser blive præciseret, at en afgørelse om omprøve ellerombedømmelse vil være et tilbud til klageren, og at accept af et sådant tilbud kan medføre en risikofor, at klageren meddeles en lavere karakter end den oprindeligt afgivne.Det vil i de to eksamensbekendtgørelser blive tydeliggjort, at de almindelige forvaltningsretlige reg-ler og principper finder anvendelse ved behandlingen af denne type klagesager. Det drejer sig blandtandet om undersøgelsesprincippet, adgangen til at fremføre nye påstande over for en klageinstansog begrundelseskravet.Med de præciseringer af klagesagsbehandlingen, der vil blive foretaget i de to eksamensbekendtgø-relser, er det Undervisningsministeriet vurdering, at det ikke vil være nødvendigt at oprette et selv-stændigt klagenævn til behandlingen af disse klagesager. Oprettelse af et sådant klagenævn vil end-videre medføre betydelige statslige merudgifter.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre lovforslaget. Det be-mærkes, at der uafhængigt af høringen er sket enkelte, rent tekniske justeringer i lovforslagets be-mærkninger.