Tusind tak, hr.
formand.
Jeg vil gerne stille beskæftigelsesministeren et spørgsmål, hvis hun kan løsrive sig fra andre forhandlinger i salen – men det er godt, hun er her.
Det her var en sag, som var oppe i forbindelse med førstebehandlingen.
Her i sommer var der en række sager, hvor folk havde fået tilkendt en ledighedsydelse og var indstillet til et fleksjob i kommunen.
Og det problem, der opstår her, er, at hvis man så flytter til en anden kommune og ens ægtefælle får job osv., er man reelt set stavnsbundet, for det betyder, at den gode sagsbehandling, der er lavet i én kommune, ikke automatisk flytter med over til en anden kommune.
På den måde har man jo indført stavnsbåndet igen, og det er derfor, jeg gerne vil spørge beskæftigelsesministeren om det i dag – hvis hun har tid til at beskæftige sig med sit fagområde – for det kunne være interessant at få det at vide, da ministeren meget, meget klart sagde til Nordjyske Stiftstidende, at det er helt urimeligt, at loven bliver fortolket på den måde, at man er stavnsbundet.
Jeg forstod på de udmeldinger, der var i avisen, at ministeren var fuldstændig enig i, at det var helt urimeligt, at man havde indført stavnsbåndet igen.
Det er som bekendt mange, mange år siden – jeg husker ikke lige, hvor mange år siden det er – og derfor skal man jo ikke give sig til at indføre det igen.
Jeg spurgte også ved førstebehandlingen om alle de menneskers retsstilling, uden at ministeren svarede, og nu har vi så andenbehandlingen.
Ministeren udtrykte sig klart til Nordjyske Stiftstidende og blev støttet af undertegnede i, at det er helt urimeligt, at man har indført stavnsbåndet igen, for de intentioner, der er i loven, er selvfølgelig, at hvis man har fået tilkendt en ydelse i én kommune, gælder den også, selv om man flytter til en anden kommune.
Jeg synes, man kunne have løst problemet med et hyrdebrev.
Kommunen udsender så mange hyrdebreve, og ministeren, som er ansvarlig på området, kunne simpelt hen også udsende et hyrdebrev om, at det er sådan, reglerne skal forstås.
Men jeg forstår også, at Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af sager i Syddanmark har udsendt en meddelelse om, at sådan skal det ikke forstås.
Så nu kommer ministeren med et lovforslag, der siger, at nu ophæver vi stavnsbåndet en gang til, men det, der er interessant, er alle de mennesker, der har fået frataget deres ydelse i den mellemliggende periode på et forkert grundlag.
De har jo en pointe, synes jeg, når regeringen kommer og siger:
Jamen det skal ikke forstås på den måde, som kommunerne administrerer det efter, det skal forstås sådan, som vi mener det nu, nemlig at hvis man har fået tilkendt en ydelse, gælder den også i en anden kommune.
Derfor er spørgsmålet til ministeren i dag:
Hvordan ser det her ud i forhold til alle de mennesker, der har mistet deres ydelse?
Hvordan er deres retsstilling?
Jeg kan godt forstå, at ministeren siger, at hun ikke vil gå ind i en konkret sag, men det betyder da alligevel noget, om ministeren mener, at kommunerne har administreret det forkert, for stramt eller for hårdt, og derfor synes jeg, vi skylder de mennesker et svar på, hvordan det ligger, når man går videre med lovforslaget.
For jeg har ikke nogen intentioner om at stoppe lovarbejdet eller noget som helst andet, jeg er bare interesseret i, at de personer, som har mistet ydelsen, får at vide, hvordan deres retsstilling efterfølgende er, når det her lovforslag bliver vedtaget.
Tak.